Begynd med dit nuværende program

Du behøver ikke en lang separat skulderdag for at få plads til skuldertræning. Se først på dine nuværende pres og træk. Brystpres involverer også forsiden af skulderen, og rowvarianter kan bidrage med arbejde omkring bagskulder og øvre ryg. Det gør ikke øvelserne identiske med direkte skulderøvelser, men det er relevant, når du vælger, hvad du vil tilføje.

Her gennemgår vi skulderpres, sidehævninger og reverse fly med håndvægte. De giver forskellige bevægelser: pres over hovedet, løft af armene ud til siden og løft udad med overkroppen foroverbøjet. Ingen enkelt bevægelse behøver være obligatorisk i alle programmer. Vælg efter mål, udstyr og en udførelse, du kan kontrollere.

Skulderpres: en stabil start gør løftet enklere

Sæt dig på en stabil træningsbænk med ryglæn og fødderne i gulvet. Før håndvægtene til skulderhøjde med en belastning, du kan håndtere i både opsætning og selve løftet. Hold håndleddene omtrent lige, og lad albuerne pege lidt frem for at tvinge dem helt ud til siderne.

Pres op med en rolig overkrop, og sænk kontrolleret til samme startposition. Undgå at ændre løftet til et markant bagoverlænet pres, når sættet bliver hårdt. Håndvægtene behøver ikke støde sammen i toppen.

Start let nok til, at du også kan afslutte sættet og få vægtene ned uden en improviseret manøvre. Hvis opsætningen er sværere end selve træningen, kan lettere vægte eller en skulderpresmaskine være mere praktisk.

ACE beskriver den siddende variant med fast fodkontakt, ryglæn og kontrolleret pres. Her bruges kilden til teknik, ikke som dokumentation for, at siddende pres giver større muskelvækst end stående pres. Har du kun plads til en stående variant, skal overkroppens bevægelse og brugen af benene stadig være tydeligt defineret.

Hvor højt skal du presse håndvægtene?

Vælg et øverste punkt, du kan nå med rolig overkrop. Pres håndvægtene op over skuldrene, så albuerne nærmer sig strakt stilling, hvis det føles naturligt. Vend roligt og sænk til din valgte bundposition. Hold øje med begge ender: En kortere gentagelse kan begynde højere eller slutte lavere, og de to ændringer er forskellige.

Paoli og kolleger lod seks erfarne mænd lave siddende skulderpres med håndvægte. Deltagerne begyndte samme sted hver gang og vendte ved tre forskellige albuevinkler. Når de pressede helt op, målte forskerne højere elektrisk aktivitet i de fleste undersøgte skulder- og armmuskler end ved den korteste version. Forsøget ændrede, hvor højt deltagerne pressede. Det målte muskelaktivitet under sættene og sammenlignede hverken forskellige bundpositioner eller muskelvækst over tid.

MuscleLabs praktiske forslag er at bruge et let sæt til at vælge bund og top. Antag, at du med 8 kg kan sænke til skulderhøjde og presse roligt op otte gange. Med 10 kg stopper de sidste tre gentagelser omkring pandehøjde, selv om de første fem når dit valgte toppunkt. Skriv »10 kg, fem til valgt top« og brug 8 kg i næste sæt, hvis planen er otte gentagelser med samme bevægelse. Vælger du bevidst en kortere version, så notér begge vendepunkter og følg den som sin egen variant.

Hvor oprejst skal ryglænet være?

Start med ryglænet tæt på lodret, hvis du vil øve et pres over hovedet. Vælg en indstilling, hvor du kan holde fødderne i gulvet, støtte ryggen og føre håndvægtene op uden at flytte dig på sædet. En mere skrå bænk giver en anden presbane. Det er derfor værd at notere hakket på bænken, især hvis du skifter mellem skulderpres og skråt brystpres.

Luczak og kolleger lod 24 kvinder presse håndvægte på en flad bænk, ved 45 graders hældning og ved 85 grader. De brugte 4,5 kg pr. hånd i alle tre varianter. Under både løftet og sænkningen målte forskerne højere elektrisk aktivitet i den forreste del af skulderen ved 85 end ved 45 grader, og ved 45 end ved flad bænk. Forsøget målte enkelte sæt med samme vægt for alle. Det fortæller, hvordan muskelaktiviteten ændrede sig mellem de tre pres, mens effekten på muskelvækst og af små ændringer mellem to næsten lodrette indstillinger er ukendt.

MuscleLabs praktiske forslag er at prøve fem lette gentagelser med ryglænet tæt på lodret. Hvis du gentagne gange løfter ryggen fra puden eller får svært ved at føre vægtene fri af hovedet, så hvil og prøv ét hak længere tilbage med samme lette vægt. Vælg det hak, hvor du kan holde samme støtte og vendepunkt hele sættet. Skriv fx »bænk A, ryglæn hak 6, 8 kg pr. hånd, 8/8«. Hvis næste bænk har andre hak, så find en tilsvarende stilling med et let prøvesæt, før du sammenligner tallene.

Skulderpres med håndfladerne mod hinanden

I det siddende pres kan du holde håndfladerne fremad eller vende dem mod hinanden. Den sidste variant kaldes neutralt greb. Canadian Sport Institute Ontario viser den med begge håndvægte ved skulderhøjde og samme greb hele vejen op og ned. Start med håndleddene omtrent over albuerne, og lad albuerne følge lidt foran kroppen, hvis det giver dig en rolig bane. Sænk til et vendepunkt, du kan gentage, uden at ændre ryglæn eller læne dig længere tilbage.

MuscleLabs forslag er at prøve grebet med et let sæt før arbejdssættene. Hvis du plejer at presse 10 gentagelser med 10 kg pr. hånd og håndfladerne fremad, kan du fx prøve 8 rolige gentagelser med 8 kg og håndfladerne mod hinanden. Brug samme bænk og ryglæn. Se efter, om begge håndvægte starter i samme højde, og om håndleddene bliver over albuerne på vej op. Hvis håndvægtene glider ind mod ansigtet på vej ned, så sænk vægten og find en bane med fri plads ved skuldrene.

Hvis du vælger at beholde grebet, så skriv fx »siddende skulderpres, neutralt greb, 8 kg pr. hånd, 8 gentagelser«. Brug det som udgangspunkt næste gang. Øg gentagelserne, når du kan holde samme greb og vendepunkt gennem hele sættet. Teknikdemonstrationen beskriver udførelsen. Træningseksemplet og valget af arbejdsvægt er MuscleLabs forslag.

Arnold press med gradvis rotation

I Arnold press begynder håndvægtene foran skuldrene med håndfladerne mod dig. Når du presser op, føres albuerne lidt ud, og håndfladerne drejer gradvist fremad. Sænk i omvendt rækkefølge, til vægtene igen er foran skuldrene. Sid stabilt på bænken, og brug lette vægte, mens du finder samspillet mellem pres og rotation.

Hvis håndleddene knækker bagover, eller den ene vægt drejer tidligere end den anden, så prøv tre gentagelser med mindre vægt og langsommere sænkning. Se, om underarmene følger vægtene nogenlunde ens. Begræns rotationen til den del, du kan styre, uden at overkroppen vipper. Hvis du foretrækker at holde håndfladerne i samme retning gennem løftet, kan du bruge skulderpresset med neutralt greb fra afsnittet ovenfor.

Catalyst Athletics viser rotationen i et Arnoldpres siddende på gulvet.

Raizada og Bagchi lod ti unge mænd udføre fem gentagelser af hver pressevariant. Med samme håndvægtsbelastning målte forskerne et højere elektrisk signal i den forreste og den midterste del af skuldermusklen under Arnoldpres. Det lille forsøg målte aktivitet under et enkelt sæt af hver variant. Muskelvækst og styrkefremgang over tid kræver andre målinger.

I MuscleLabs praktiske eksempel bruger du normalt 10 kg pr. hånd i siddende skulderpres. Prøv fem rolige Arnoldpres med fx 6 kg pr. hånd på samme bænk. Hvis begge hænder drejer jævnt, og vægtene kommer tilbage til samme højde foran skuldrene, kan du bruge vægten til ét sæt på 8–12 med et par gentagelser i reserve. Hvis den ene hånd drejer tidligere, så behold vægten og prøv langsommere sænkning i et nyt kort prøvesæt. Skriv fx »siddende Arnoldpres, ryglæn trin 5, 6 kg pr. hånd, 10 rolige«. Før den på sin egen linje, hvis du vil følge begge pressevarianter.

Afprøv hele skulderpresset, før du vælger arbejdsvægten

Kontrollér tre dele med lette håndvægte: at få dem til skulderhøjde, at udføre nogle få rolige pres og at afslutte med vægtene under kontrol. En vægt, du kan presse efter hjælp til starten, er ikke nødvendigvis en vægt, du selv kan håndtere gennem hele forløbet.

Hvis du bruger en hjælper, skal I aftale, hvornår der hjælpes op, og hvilket signal der betyder, at sættet afsluttes. ACE beskriver en hjælper bag bænken med hænderne tæt ved håndleddene. Få metoden vist af en kompetent træner; en uventet berøring midt i løftet gør samarbejdet vanskeligere.

MuscleLabs praktiske kontrol er at vælge vægten efter den sværeste del af forløbet. Hvis du kan presse 10 kg, men kun kan etablere startpositionen med et stort ryk, så begynd lettere eller brug en passende maskine. Øv opsætningen særskilt med let vægt, mens du har overskud. Det er ikke et ekstra sæt, der skal presses til udmattelse.

Et tænkt eksempel: Med 8 kg kan du sætte dig, starte, presse otte gange og afslutte roligt. Med 10 kg kan du kun starte efter en vanskelig manøvre. Behold 8 kg som selvstændig træningsvariant, indtil hele forløbet fungerer, eller aftal kompetent hjælp og registrér det som en ændret opsætning.

Siddende eller stående skulderpres?

Hvis du træner hjemme uden en bænk, kan du presse stående. Begynd med fødderne i en stabil stilling og vægte, du selv kan føre til skulderhøjde. Pres uden afsæt fra benene, og se efter, om overkroppen bliver i samme stilling på vej op. Siddende med ryglæn har du støtte, mens du lærer at føre begge håndvægte roligt over hovedet.

Sæterbakken og Fimland testede 15 mænd i siddende og stående skulderpres med både håndvægte og stang. Med håndvægte løftede deltagerne i gennemsnit cirka 10 procent mindre i deres tungeste enkeltløft stående end siddende. Ved forsøg med 80 procent af maksimalvægten for hver variant målte forskerne højere elektrisk aktivitet i den midterste og bageste del af skuldermusklen stående. Forsøget sammenlignede løftene under en test. Det fulgte hverken muskelvækst eller styrkefremgang over tid.

MuscleLabs praktiske forslag: Hvis du plejer at lave otte siddende gentagelser med 10 kg pr. hånd, så prøv fx tre rolige stående gentagelser med 8 kg pr. hånd efter opvarmning. Kiloene er et eksempel på en lettere start. Hvis du må bøje knæene eller læne dig længere bagud for hver gentagelse, så vælg lettere vægte eller brug den siddende variant. Notér »stående, 8 kg pr. hånd« og følg dine stående sæt for sig. Så kan du sammenligne din præstation, også når du skifter mellem hjemmet og centret.

Sidehævninger: små håndvægte kan være rigeligt

Stå med håndvægtene ved siden af kroppen og en lille bøjning i albuerne. Løft armene ud til siden og lidt frem, og sænk igen uden at lade vægtene falde. Et praktisk vendepunkt er omkring skulderhøjde eller tidligere, hvis det giver en mere kontrolleret og komfortabel bevægelse.

Hold albuebøjningen nogenlunde ens fra første til sidste gentagelse. Hvis du bøjer albuen stadig mere, svinger med benene eller læner kroppen markant tilbage, er opgaven ændret. Sænk vægten eller afslut sættet frem for at lade hver gentagelse blive en ny variant.

Du skal ikke bruge samme håndvægte som til skulderpres. Når vægten holdes længere fra skulderen, kan en lille håndvægt være krævende. Registrér en ensartet bevægelse, før du vurderer, om en højere vægt er fremgang.

ACE's øvelsesbeskrivelse lægger vægt på kontrolleret løft og sænkning. Der er ikke behov for at hælde håndvægtene aggressivt, som om du tømmer en kande, for at øvelsen tæller.

Find retningen på dine sidehævninger

Prøv at løfte armene skråt ud og lidt frem, hvis en bane lige ud til siden føles svær at gentage. Den skrå retning kaldes ofte løft i skulderbladets plan eller scaption. Stå med brystet fremad, og tænk på armene som viserne på et ur set ovenfra. Lige ud til siderne svarer til klokken 9 og 3. Prøv derefter omtrent klokken 10 og 2. Behold en lille bøjning i albuerne, og vend i samme højde i begge versioner.

Reed og kolleger målte elektrisk aktivitet i skuldermusklerne hos raske deltagere, mens de løftede armen i tre retninger omkring skulderbladets plan. De fandt omtrent samme aktivitet i de fleste målte muskler. I den midterste del af skuldermusklen var signalet lidt højere ved løft lige ud til siden end i skulderbladets plan. Målingerne beskriver de enkelte løft. Muskelvækst over tid kræver et træningsforsøg.

MuscleLabs praktiske forslag er at sammenligne tre lette gentagelser lige ud til siden med tre lidt skråt frem. Brug samme vægt, albuebøjning og løftehøjde, så du kan vurdere retningen for sig. Vælg den bane, du kan gentage roligt med begge arme. Hvis du vælger den skrå bane, kan du skrive »sidehævning skråt frem, 3 kg pr. hånd, til skulderhøjde, 10 gentagelser«. Behold retningen, når du sammenligner med næste pas.

Bøj albuerne mere, hvis vægtspringet er for stort

Hvis den næste håndvægt er for tung til dine sædvanlige sidehævninger, kan du prøve en variant med mere bøjede albuer. Når hånden kommer tættere ind mod skulderen, får vægten en kortere vandret afstand at trække over. Det kan gøre løftet lettere ved samme vægt. Hold den valgte albuebøjning gennem hele sættet, så du kan gentage bevægelsen næste gang.

Coratella og kolleger målte elektrisk muskelaktivitet hos ti konkurrerende bodybuildere under flere typer skulderløft. Under løftet var signalet fra den midterste del af skuldermusklen højere i den afprøvede sidehævning med næsten strakt arm og neutral rotation end i varianten med tydeligt bøjet albue. Forsøget undersøgte arbejdet under løftene. Hvor meget musklen vokser med hver variant, kræver målinger over et træningsforløb.

MuscleLabs forslag er at prøve fem lette gentagelser med din sædvanlige albuebøjning og fem med albuerne lidt mere bøjede. Hold samme vægt og lad overarmene vende ved omtrent samme højde i begge sæt. Bedøm højden ved albuerne, fordi hænderne kan ende et andet sted med mere bøjning. Hvis varianten med bøjede albuer giver en rolig bevægelse, kan du afprøve den i dit næste arbejdssæt. Notér fx »sidehævning, mere bøjede albuer, 5 kg, 12 gentagelser«. Sammenlign fremgangen med samme bøjning og vendepunkt.

Hvis albuerne bøjer mere under de sidste gentagelser, kan håndvægtene nå samme højde, selv om du har forkortet deres afstand til skuldrene. I MuscleLabs eksempel filmer du første og sidste gentagelse forfra ved 5 kg. Se, om hænderne kommer tættere på skuldrene, mens albuerne stadig når samme højde. Hvis det sker fra niende gentagelse, så registrér otte med den aftalte albuebøjning. Vælg en lettere vægt til næste sæt, hvis du vil blive i dit planlagte interval.

Sidehævninger med håndvægt eller kabel

Med en håndvægt trækker tyngdekraften lige ned. Når armen hænger langs kroppen, er trækket næsten på linje med armen, så det er lettere for skulderen at holde vægten. Når armen nærmer sig vandret, får vægten en længere arm at trække med. Et kabel kan trække skråt eller næsten vandret allerede i startpositionen, afhængigt af hvor du står, og hvor trissen sidder. Så kan begyndelsen af løftet kræve mere arbejde.

Larsen og kolleger lod 24 styrketrænede deltagere træne med kabel på den ene arm og håndvægt på den anden i otte uger. Forskerne holdt bevægeudslaget ens og indstillede trissen omtrent i håndens højde ved starten af løftet. Det gav et træk tæt på vandret med armen langs kroppen. Deltagerne trænede to gange om ugen og udførte fem sæt pr. arm til udmattelse i hvert pas. Ultralyd viste omtrent samme vækst i de to varianter ved begge målesteder på siden af skulderen. Resultatet gælder et forsøg, hvor begge arme arbejdede gennem samme bevægeudslag. Hvis du ændrer startpunktet samtidig med, at du skifter redskab, ændrer du også den del af bevægelsen, du træner.

MuscleLabs praktiske forslag er at vælge trissehøjde efter, hvor du vil mærke modstanden. Stil dig med siden til maskinen og håndtaget i den fjerneste hånd. Vil du have mere modstand tidligt i løftet, så prøv en trisse omkring håndhøjde i startpositionen. Trækker kablet hånden ind mod maskinen, så prøv et lettere trin og se, om du kan starte roligt med kroppen i ro. Hvis trissen kun kan sidde lavt, kan du tage et let prøvesæt og finde en afstand, hvor kablet løber frit, og du kan gentage banen.

Hvis du erstatter to sæt med håndvægt, kan du beholde målet på 12–20 gentagelser. Prøv en belastning, hvor du har to til tre gentagelser i reserve. Notér fx »trisse trin 4, fødder ved måttens samling, 4 kg × 15/13«. Brug samme maskine, placering og løftehøjde, når du følger fremgangen. Når begge sæt når 20 med cirka to i reserve, kan du prøve næste vægttrin.

Hvis du har håndvægte hjemme og kabel i træningscenteret, kan du bruge én variant hvert sted. I MuscleLabs eksempel laver du sidehævninger hjemme mandag med 4 kg pr. hånd og får 16 og 14 gentagelser. Torsdag bruger du kabel og får 15 og 13 ved det valgte trin. Behold samme løftehøjde, pause og omtrent samme antal gentagelser i reserve fra uge til uge inden for hver variant. Når begge kabelsæt når 20, kan du prøve næste trin torsdag, selv om mandagens håndvægtssæt stadig ligger under 20. På den måde afgør hvert sæt i sin egen øvelse, hvornår det giver mening at øge vægten.

Når du skifter redskab, kan du i MuscleLabs forslag begynde med to lette prøvesæt, hvor hånden starter lige ved låret og vender ved samme højde. Hvis kablet trækker hånden ind foran låret i bunden, så sænk vægten og prøv samme bane igen. Vil du bagefter afprøve at starte længere ind mod kroppen, kan du logge den bane som en selvstændig variant. Så kan du vurdere, om det nye startpunkt fungerer, uden samtidig at skulle sammenligne kiloene på tværs af redskaber.

Hvis trissen sidder lavt, kan du afprøve afstanden til stationen med samme kabelhøjde. Når du står længere væk, kan trækket i bunden blive mere vandret i forhold til armen. I MuscleLabs forslag tager du tre lette gentagelser, flytter begge fødder et kort skridt længere væk og tager tre mere. Behold håndens start ved siden af låret og samme højde i toppen. Hvis det længere skridt gør starten sværere, men du må læne dig for at komme i gang, så prøv mindre vægt eller gå tilbage til den første afstand. Notér fx »lav trisse, tæer ved den anden gulvfuge, starter ved låret«. Larsen og kolleger brugte en fast trissehøjde og ens bevægeudslag. Afstandsændringen her er et praktisk forsøg med din egen station.

Sidehævning med kabelmanchet, når grebet begrænser

Hvis du slipper håndtaget, før du er færdig med sidehævningen, kan du prøve en manchet beregnet til kabeltræning. Fastgør den omkring underarmen nær håndleddet efter producentens vejledning. Stil dig med siden til udtaget som ved sidehævning med håndtag. Vælg den letteste indstilling, og kontrollér med tre langsomme gentagelser, at manchetten bliver siddende, og at kablet kan passere foran kroppen. Stop prøven, hvis manchetten glider, klemmer eller kommer i vejen for banen, og justér pasformen med stakken i ro.

MuscleLabs praktiske forslag er at holde trissehøjde, fodplacering og løftehøjde fra håndtagsvarianten under den første prøve. Når kablet sidder på underarmen, flyttes det sted, hvor det trækker. Derfor skal du finde arbejdsvægten på ny. Vælg en indstilling, hvor du kan tage 12–20 rolige gentagelser med lidt overskud og nogenlunde samme albuevinkel. Skriv f.eks. »manchet nær håndled, trisse 4, 2,5 kg, 16/14«. Behold placeringen, så ændringer i trækket ikke forveksles med fremgang.

Larsen og kollegers træningsforsøg sammenlignede kabel og håndvægt. Det giver ikke et særskilt svar på, hvordan en manchet virker sammenlignet med et håndtag. I prøven ovenfor kan du vurdere, om manchetten hjælper dig med at afslutte sættet med den bevægelse, du har valgt.

Sidehævning siddende med én håndvægt

Hvis du kun har én håndvægt, kan du lave et sæt pr. side på en stabil bænk eller stol. Sid med fødderne fladt i gulvet og plads til at lade vægten hænge ved siden af låret. Løft armen udad med en let bøjning i albuen, og vend, mens overkroppen stadig er rolig. ACE viser en stående sidehævning med en tilsvarende armbevægelse. Den siddende version her er et praktisk forslag, hvis du vil gøre det lettere at se, om kroppen sætter vægten i gang.

I MuscleLabs eksempel tager du 12 stående med 4 kg, men begynder at skubbe fra med benene i de sidste gentagelser. Prøv siddende med 3 kg. Hvis du kan tage ti pr. side med samme vendepunkt og uden at læne dig væk fra vægten, så brug ti som udgangspunkt. Hvis vægten rammer sædet, så flyt dig til en bænk med fri plads ved siden af låret.

Notér fx »siddende sidehævning, 3 kg, venstre 10, højre 11«. Brug samme rækkefølge og nogenlunde samme pause næste gang. Sammenlign først de siddende sæt med hinanden, så ændringer i kropsstilling ikke bliver en del af sammenligningen.

Sidehævning liggende på siden med én håndvægt

Hvis du kun har én håndvægt og vil mærke mere modstand tidligt i løftet, kan du afprøve sidehævning liggende på siden. Tyngdekraften trækker stadig håndvægten ned. Forskellen er, at overarmen begynder omtrent vandret, når den ligger langs kroppen på gulvet. Derfor har vægten mere at trække med omkring skulderen i starten. Modstanden omkring skulderen aftager, efterhånden som armen nærmer sig lodret over skulderen.

Læg dig stabilt på siden med let bøjede knæ og hovedet støttet. Hold en let håndvægt i den øverste hånd ved ydersiden af låret. Behold en lille bøjning i albuen, løft armen mod loftet, og vend, før du skal rulle kroppen bagud for at komme højere. Sænk roligt, og lad hoften blive liggende på siden. En kortere bane kan være praktisk, mens du lærer at holde kroppen rolig.

Larsen og kollegers forsøg i afsnittet ovenfor sammenlignede stående håndvægtsløft og kabeltræk med hver sin belastningsprofil. Den sideliggende variant ændrer også, hvor i løftet modstanden er størst. Det er en følge af vinklen mellem armen og tyngdekraften. Muskelvækst med netop den sideliggende udførelse blev ikke målt i forsøget.

MuscleLabs praktiske forslag er at afprøve varianten på den ene af dine skulderdage. Hvis du normalt bruger 4 kg stående, så prøv først nogle rolige gentagelser med fx 2 kg liggende. Hvis du kan lave 12 med samme vendepunkt og cirka to i reserve, kan du bruge den belastning i dagens to sæt. Skriv fx »sideliggende, 2 kg, 12/12 på højre, 12/11 på venstre«. Brug dine sideliggende sæt som sammenligning, når du prøver flere gentagelser næste gang.

Reverse fly: find banen før du vælger vægten

Sæt dig på en solid bænk med fødderne i gulvet, og læn overkroppen frem. Find først stillingen uden vægte. Armene skal kunne hænge ned ved siden af benene og bevæge sig udad uden at ramme bænken eller knæene. Hold nakken i en behagelig forlængelse af ryggen.

Begynd med meget lette håndvægte. Hold albuerne let bøjede, før armene ud til siderne og sænk tilbage. Mayo Clinics demonstration bruger omtrent skulderhøjde for albuerne som vendepunkt og understreger kontrolleret bevægelse uden sving. Du skal ikke nå højere ved at rette overkroppen op.

Skeln mellem to bevægelser: I reverse fly beholder du omtrent samme albuebøjning, mens armene åbnes udad. I en row bøjer du albuerne mere og trækker dem bagud. Begge kan være brugbare, men en reverse fly bliver ikke tungere på samme vilkår, hvis den gradvist bliver til en row.

Øvelsen involverer bagskulder og muskler omkring den øvre ryg; den isolerer ikke én lille muskel fuldstændigt. Du behøver ikke klemme skulderbladene så hårdt sammen, at resten af bevægelsen bliver et ryk.

Hvis det er svært at holde foroverbøjningen, beskriver Mayo Clinic en variant liggende med brystet mod en bænk. Brug en træningsbænk beregnet til belastningen, kontrollér fri plads til håndvægtene og vælg let nok til at blive på støtten gennem sættet. Støtte er en praktisk tilpasning, ikke dokumentation for en generelt bedre øvelse.

Som en enkel indlæring kan du udføre nogle få lette gentagelser og kontrollere, at overkroppens vinkel, albuebøjning og vendepunkt er ens. Dette er vores praktiske forslag. Hvis du ikke kan bevare de tre ting, så justér opsætning eller vægt før arbejdssættene.

Hvis håndvægtene rammer gulvet med brystet på en flad bænk, kan du prøve en bænk med ryglænet skråt op. Det er MuscleLabs praktiske tilpasning af Mayo Clinics bænkvariant. Start med ryglænet ca. 30 grader over vandret og fødderne fast i gulvet. Placér brystet mod puden, så skuldrene kan bevæge sig frit ved kanterne. Afprøv først banen uden vægt. Armene skal kunne hænge frit, og hænderne skal kunne passere bænken på vej ud. Hvis der stadig mangler plads, så prøv næste trin på ryglænet og gentag testen.

Erstat de planlagte sæt med samme antal sæt på bænken, og find arbejdsvægten på ny. Hvis du plejer at lave 12 siddende med 4 kg pr. hånd, kan du fx prøve 3 kg med bryststøtte. Vend, mens du stadig kan holde brystet mod puden og albuerne let bøjede. Skriv fx »bryststøtte, ryglæn trin 2, 3 kg pr. hånd, 12/11«. Så kan du genskabe både armens bane og kroppens vinkel ved næste pas.

Hvis håndvægtene drejer forskelligt, kan du bruge håndstillingen som kontrolpunkt. I MuscleLabs praktiske forslag laver du tre lette gentagelser med brystet støttet og håndfladerne mod hinanden i starten. Se, om hænderne drejer nogenlunde ens på vej op, mens begge albuer følger den valgte bue. Hvis den ene hånd drejer mere, når du nærmer dig vendepunktet, så prøv en lidt kortere bane ved samme vægt. Hvis begge sider nu følger samme bane, så brug den til næste prøvesæt. Notér greb og vendepunkt sammen. Schoenfelds grebsforsøg længere nede foregik på en maskine. Prøvesættet her bruges til at gentage din egen bevægelse med håndvægte.

Et forslag til to træningsdage

Dette er MuscleLabs praktiske eksempel, ikke et program, der er afprøvet som helhed i de nævnte kilder. Det forudsætter, at du allerede har almindelig træning af resten af kroppen og ønsker at organisere skulderarbejdet.

  • Dag A: skulderpres med håndvægte, 2 sæt med 8–12 gentagelser.
  • Dag A: sidehævninger, 2 sæt med 12–20 gentagelser.
  • Dag B: reverse fly, 2 sæt med 12–20 gentagelser.
  • Dag B: sidehævninger, 2 sæt med 12–20 gentagelser.

Læg eksempelvis dagene mandag og torsdag. Varm øvelserne op med lettere vægte, og vælg i starten en belastning, hvor du vurderer, at du kunne lave cirka to til tre ekstra gentagelser med samme teknik. Start med omkring to minutters pause til presset og halvandet til to minutter til hævningerne; tag længere pause, hvis du ikke er klar.

Eksemplet indeholder otte direkte arbejdssæt fordelt på tre øvelser, ikke otte sæt til hver del af skulderen. Har du allerede skulderpres i dit program, flyttes de sæt ind i planen i stedet for at blive lagt oveni. Har du meget brystpres, kan du begynde med sidehævninger og reverse fly og vurdere behovet for yderligere pres separat.

Gør små fremskridt uden at jagte store kilo

Et spring fra 4 til 6 kg pr. hånd i sidehævninger øger vægten med 50 procent. Hvis du begynder at svinge kroppen eller vende tidligere med den nye vægt, kan du fortsætte med det lettere par og bygge flere kontrollerede gentagelser op. Vælg på forhånd, hvor højt overarmene skal løftes, og hold omtrent samme albuebøjning, når du sammenligner sæt.

Plotkin og kolleger sammenlignede otte ugers bentræning hos styrketrænede voksne. Én gruppe øgede vægten, mens den anden øgede antallet af gentagelser med samme vægt. Begge grupper øgede den målte muskeltykkelse, og forskellene var små for de fleste målepunkter. Forsøget viser, at flere gentagelser kan være en måde at gøre træningen mere krævende. Det undersøgte benøvelser og fastlægger derfor ingen grænse for, hvornår du bør skifte håndvægt i sidehævninger.

I MuscleLabs praktiske eksempel laver du 15 og 14 gentagelser med 4 kg. Behold vægten og arbejd mod 20 i begge sæt med samme bevægelse og cirka to gentagelser i reserve. Hvis du derefter prøver 6 kg og kun kan lave seks ens gentagelser, før du begynder at svinge, så afslut sættet og brug 4 kg til det næste. Skriv fx »6 kg × 6 i sædvanlig højde, derefter 4 kg × 18«. Så kan du se, hvad du fik ud af det tunge forsøg.

Hvis du får adgang til 5 kg, kan du prøve det som mellemtrin. Bruger du i stedet kabel eller en variant med mere bøjede albuer, så før den på sin egen linje i logbogen. Brug de første kontrollerede sæt i den nye variant som udgangspunkt for næste pas.

Når håndvægtene bevæger sig forskelligt

Hvis én arm bliver tydeligt forsinket i skulderpresset, så afslut sættet, når du ikke længere kan bevare den valgte bevægelse på begge sider. Kontrollér først, om du har valgt to håndvægte med samme vægt, sidder skævt eller starter med den ene arm højere end den anden.

Et konkret logbogseksempel er: 8 kg pr. hånd, syv ens gentagelser; højre arm bagefter ved forsøg otte. I næste sæt kan du stoppe tidligere eller vælge lettere vægte. Du behøver ikke straks tilføje ekstra sæt til den ene arm. En observation fra et trættende sæt fastlægger ikke årsagen til forskellen.

Hvis den ene hånd starter højere, kan du i MuscleLabs forslag afprøve tre lette gentagelser med et kort stop i bunden. Brug en fast bænk, og sænk begge håndvægte til et vendepunkt, du kan holde med ryggen støttet. Film eventuelt forfra fra et sted, hvor telefonen står sikkert. Se bagefter, om forskellen er der allerede under stoppet, eller om den først viser sig på vej op. Hvis håndvægtene starter forskelligt, så find et lidt højere fælles vendepunkt. Hvis de starter ens, men den ene bliver forsinket, så prøv lettere vægte ved samme vendepunkt. Skriv fx »6 kg pr. hånd, kort stop ved skulderhøjde, begge starter samtidig«.

Hvis forskellen kun kommer i slutningen af sættet, så brug både gentagelser og reserve til at vælge vægten. I MuscleLabs eksempel er målet 8–12 gentagelser med cirka to i reserve. Med 8 kg pr. hånd kan du gennemføre syv ens gentagelser, før højre arm kommer bagefter. Prøv 6 kg efter din normale pause. Hvis du får ti ens gentagelser med cirka to tilbage, kan du bruge 6 kg i begge sæt næste gang. Notér hvor forskellen opstod. Hvis den kommer allerede i første gentagelse med den lettere vægt, så tjek opsætningen igen, før du øger. Hvis forskellen opstår pludseligt sammen med smerte eller usædvanligt krafttab, så afslut øvelsen og få relevant faglig vurdering.

Når øvelsen ikke fungerer som planlagt

Beskriv først den bevægelse, der ændrer sig. Det giver en mere præcis næste handling end blot at skrive »skulderøvelsen føltes dårlig«. Brug følgende som praktisk fejlfinding:

  • Skulderpres bliver gradvist til et bagoverlænet pres: afslut sættet, før den valgte kropsstilling forsvinder. Prøv mindre vægt i næste sæt og kontrollér ryglæn og fodkontakt.
  • Sidehævningen kommer kun i gang med et afsæt fra benene: prøv en lettere håndvægt og begynd fra en rolig stilling. Behold en lille, nogenlunde ens albuebøjning.
  • Sidehævningen når lavere og lavere, selv om logbogen viser flere gentagelser: vælg et tydeligt, komfortabelt vendepunkt og tæl de gentagelser, der følger den valgte bevægelse.
  • Reverse fly bliver til en row: sænk vægten, og øv at åbne armene med omtrent uændret albuebøjning.
  • Foroverbøjningen bliver det hårdeste: afprøv egnet bryststøtte frem for at tilføje flere gentagelser med en overkrop, der vipper op og ned.

Et tænkt eksempel: Du planlægger 15 sidehævninger, men efter 12 begynder du at bøje albuerne markant mere og skubbe fra med benene. Notér »12 med valgt udførelse; mistede kontrol derefter«. Det er mere nyttigt end at skrive 15 ens gentagelser. Behold vægten og stop tidligere næste gang, eller vælg et mindre trin ned, hvis du ikke kan nå det planlagte interval.

Hvis skulderpresset konsekvent bliver dårligere efter tung brysttræning, kan rækkefølgen eller en anden placering i ugen være relevant. Sammenlign med pas, hvor presset lå samme sted, før du tolker forskellen som tilbagegang.

Der er forskel på almindelig muskelanstrengelse og smerte, som får dig til at beskytte eller ændre bevægelsen. Ved skarp smerte eller vedvarende skuldergener skal du stoppe den provokerende bevægelse og få relevant faglig vurdering. En lettere øvelse er ikke automatisk behandling.

Reverse fly med elastik, når håndvægtene mangler

Hvis du er væk fra dine håndvægte, kan du erstatte reverse fly med en elastik. Med håndvægte trækker tyngdekraften ned, og derfor læner du overkroppen frem for at få modstand, når du åbner armene. Med en elastik fastgjort foran dig kan du udføre bevægelsen stående, fordi modstanden trækker fremad. Elastikken bliver typisk strammere, jo længere du åbner armene.

Brug en hel elastik og et fastgørelsespunkt beregnet til den, omtrent i brysthøjde. Stil dig med front mod fæstet. Start med hænderne foran kroppen, let bøjede albuer og en smule spænding i elastikken. Åbn armene ud til siderne, og vend, inden du må læne dig bagud eller bøje albuerne mere. Før hænderne roligt tilbage. Hvis starten er næsten uden modstand, men du knap kan afslutte løftet, så prøv en lettere elastik og find en ny afstand, hvor du kan styre begge ender af bevægelsen.

Bergquist og kolleger lod 29 deltagere afprøve reverse fly med håndvægte og elastik ved modstand til omtrent ti gentagelser. Med elastikken målte forskerne lidt lavere elektrisk aktivitet i bagskulderen og højere aktivitet i blandt andet den midterste del af skuldermusklen. Håndvægtsvarianten blev udført liggende på en bænk, mens elastikvarianten blev udført stående. Forsøget kan derfor ikke skille redskabets betydning fra kropsstillingens. Forskerne målte muskelaktivitet under løftene, ikke muskelvækst.

MuscleLabs praktiske forslag: Byt de to sæt reverse fly i dit program ud med to elastiksæt på 12–20 gentagelser. Begynd med et par gentagelser i reserve. Notér fx »elastik A, fæste ved bryst, tæer ved gulvfuge, 16 og 14«. Hold afstand og vendepunkt fast, når du følger fremgangen. Når håndvægtene er tilbage, kan du bruge dit tidligere håndvægtssæt som reference.

Skulderpres, når du kun har én håndvægt

Med én håndvægt kan du træne den ene arm og derefter den anden. Start med vægten ved skulderen, fødderne stabilt i gulvet og plads over hovedet. Pres roligt op, mens brystkassen og bækkenet bliver nogenlunde samme sted. Sænk til skulderhøjde, og afslut sættet med kontrol, før du skifter hånd. Hvis kroppen hælder tydeligt til siden, så prøv en lettere vægt eller sæt dig på en stabil bænk med ryglæn.

Sæterbakken og Fimland lod 15 raske mænd lave skulderpres med én og to håndvægte, både siddende og stående. Under de stående pres målte de højere elektrisk aktivitet i den ydre skrå mavemuskel med én håndvægt. Aktiviteten i den lige mavemuskel var omtrent ens i de to stående varianter. Det var målinger under enkelte sæt. Forsøget undersøgte ikke, om skuldrene eller mavemusklerne blev stærkere over tid.

MuscleLabs praktiske forslag er at erstatte ét planlagt sæt med to håndvægte med ét sæt pr. arm. Prøv fx otte rolige gentagelser pr. side med en vægt, du kan styre uden at læne dig. Hold pause ved sideskift, hvis du har brug for at finde samme startstilling igen. Notér »stående enarmspres, 6 kg, 8 venstre og 8 højre« og skriv, hvis den ene side krævede mere kontrol. Hvis højre side begynder at hælde på den syvende gentagelse, kan du bruge seks gentagelser pr. side næste gang eller prøve den siddende variant. Før den som en særskilt øvelse i logbogen.

Reverse fly i maskine, når du vil sidde oprejst

Hvis foroverbøjningen begrænser dine reverse fly med håndvægte, og du har adgang til en reverse fly-maskine, kan brystpuden give dig en fast støtte. Indstil maskinen til bagskulderøvelsen efter dens vejledning. Justér sædet, så håndtagene er omtrent i skulderhøjde, og vælg en startposition, du kan nå med brystet mod puden. Før overarmene ud til siderne med en lille, nogenlunde ens bøjning i albuerne. Vend, mens du stadig kan holde brystet mod puden, og før håndtagene roligt frem igen.

Schoenfeld og kolleger lod 19 styrketrænede mænd afprøve to håndstillinger i en reverse fly-maskine. Forskerne målte højere gennemsnitlig elektrisk aktivitet i den bageste del af skuldermusklen og i infraspinatus med neutralt greb, hvor håndfladerne vender mod hinanden i starten, end med overhåndsgreb. Forsøget sammenlignede grebene under de enkelte sæt i maskinen. Muskelvækst over tid og håndstilling ved træning med håndvægte kræver andre målinger.

MuscleLabs praktiske forslag er at bytte dine to sæt reverse fly med håndvægte ud med to sæt i maskinen på én træningsdag. Prøv et neutralt greb, hvis maskinen har det. Start med en vægt, du kan styre i 12–20 gentagelser med et par stykker i reserve. Hvis håndtagene tvinger dig til at løfte skuldrene eller flytte brystet fra puden, så prøv først en anden sædehøjde eller en kortere startposition med let vægt. Log maskine, sædehøjde, greb og gentagelser. Brug de tal som dit nye udgangspunkt, når du øger vægten.

På en kombineret bryst- og bagskuldermaskine kan en tidligere bruger have efterladt armene i en anden startposition. Sæt vægtstakken i ro, og tjek indstillingen på begge arme efter maskinens vejledning. I MuscleLabs praktiske forslag tager du tre lette gentagelser med brystet mod puden. Hvis du kun kan få fat i håndtagene ved at løfte brystet fra puden, så prøv en startposition, hvor håndtagene er tættere på. Hvis armene kan indstilles hver for sig, så tjek, at de står i tilsvarende hak, før du sammenligner siderne. Skriv fx »sæde 4, begge arme i startposition 2, neutralt greb«. Så kan du genskabe startpunktet ved næste pas.

Fronthævning, når du vil træne forsiden af skulderen

Se først på dine presøvelser. Hvis du allerede laver brystpres og skulderpres, får forsiden af skulderen arbejde dér. En fronthævning kan passe ind, hvis du vil øve at føre armen fremad med en let håndvægt, mens albuen holder omtrent samme vinkel. Sidehævninger og reverse fly giver dig to andre bevægeretninger, hvis det er siden eller bagsiden af skulderen, du vil give mere plads i programmet.

Almeida Campos og kolleger målte muskelaktiviteten hos 13 styrketrænede mænd under blandt andet bænkpres og skulderpres. Forsiden af skulderen arbejdede i begge pres, og forskerne målte et højere elektrisk signal i skulderpres. Coratella og kolleger målte hos ti konkurrencebodybuildere et højere signal på forsiden af skulderen på vej op i en siddende fronthævning end i de sidehævninger, de testede. Forsøgene målte aktiviteten under øvelserne. De målte ingen ændring i muskelstørrelse efter at have lagt fronthævninger til et eksisterende presseprogram.

MuscleLabs praktiske forslag er at sidde på en stabil bænk med en let håndvægt i hver hånd. Start med hænderne ved lårene og håndfladerne mod hinanden. Før vægtene frem med let bøjede albuer, og vend senest omkring skulderhøjde. Vælg en lavere højde, hvis du ellers må læne dig tilbage for at løfte. Sænk roligt til samme startpunkt. Prøv ét sæt på 10–15 gentagelser med et par i reserve. Hvis fx 3 kg pr. hånd giver 12 rolige gentagelser, så notér også vendepunktet. Brug samme højde næste gang, når du vurderer, om du kan tage en gentagelse mere.

Skal du lave reverse fly, hvis du allerede laver row?

En row kan træne bagskulderen sammen med resten af ryggen. Hvor meget arbejde den får, afhænger blandt andet af, hvor overarmen bevæger sig. I en row med albuerne tæt på kroppen går overarmene mest bagud. I en reverse fly går overarmene mere ud til siderne, og albuerne ændrer kun lidt vinkel. Hvis du vil følge fremgangen i netop den bevægelse, giver reverse fly dig en separat øvelse at måle på.

Zhu og kolleger registrerede bevægelser hos ti mænd, der udførte foroverbøjet reverse fly med håndvægte, stående face pull og foroverbøjet håndvægtsrow. En model estimerede større kraft i bagskulderen under reverse fly og face pull end under den row, deltagerne udførte. Forskerne beregnede kraften ud fra bevægelsesdata. De målte ikke muskelvækst, og forsøget kan ikke afgøre, hvordan andre rowvarianter klarer sig.

MuscleLabs praktiske forslag: Hvis du har to overkropsdage og gerne vil beholde dit rygtræk, så lad dine rows blive i programmet. Har du kun plads til én skulderøvelse på dag B i eksemplet ovenfor, så vælg reverse fly, hvis bagskulderen er din prioritet. Du har stadig sidehævninger på dag A. Har du omvendt brug for at forkorte passet, og bagskulderen ikke er et særskilt mål, kan du lade dine rows dække den del af træningen i den periode. Notér vægt og gentagelser i reverse fly for sig. Når en gentagelse kræver, at du bøjer albuerne mere og trækker vægtene ind mod kroppen, er det et signal om at afslutte sættet eller sænke vægten.

Fra læsning til træning

Se muskelatlasset for Skuldre og find relevante øvelser.

Find et træningsprogram → · Find en øvelse →

Kilder og fagligt grundlag