VIDEN · TEKNIK · FREMGANG

Et laboratorium for din træning.

MuscleLab gør det lettere at finde øvelser, forstå deres formål og vælge en plan.

Sådan læser du indholdet

Øvelsesguidernes tekniske råd er praktiske udgangspunkter, som kan tilpasses kropsbygning, erfaring og udstyr. Programmerne er generelle eksempler, ikke individuelt tilrettelagte forløb. Beregnerne viser estimater og gør deres formler og begrænsninger synlige.

Kilder og redaktion

Indholdet er samlet af MuscleLab redaktion og har ikke en navngiven sundhedsfaglig godkendelse. Vi henviser til forskningsartikler og faglige organisationer, hvor de understøtter konkrete generelle anbefalinger. En kilde til træningsprincipper er ikke dokumentation for, at en bestemt øvelse eller et bestemt program er bedst for alle.

Finansiering

Første version er gratis og viser ingen aktive annoncer eller affiliate-links. Der er reserveret plads til annoncer. Eventuelle fremtidige reklamelinks mærkes tydeligt, og annonceaktivering kræver den relevante samtykkeløsning.

Kildebibliotek

ACSM: Resistance training guidelines, 2026 ↗

Opdateret oversigt over styrketræning for raske voksne. Understøtter generelle træningsprincipper; ikke en validering af hvert enkelt program.

Morton et al., 2018: Protein og styrketræning ↗

Systematisk review og meta-analyse af proteinindtag og tilpasning til styrketræning.

Mifflin et al., 1990: Estimering af hvileforbrug ↗

Originalartikel om Mifflin–St Jeor-ligningen.

IPF: Evaluation of models, 2020 ↗

Appendiks med koefficienter for oprindelig Wilks og DOTS.

WHO: Body mass index ↗

BMI som befolkningsmål og forhold mellem vægt og højde.

ACSM: Progression Models, 2009 ↗

Historisk positionspapir om praktisk progression; læses sammen med nyere anbefalinger.

Lopez et al., 2021: Resistance Training Load Effects on Muscle Hypertrophy and Strength Gain ↗

Netværksmetaanalyse af belastning, styrke og muskelvækst. Sammenligningerne omfattede træning til viljestyret udmattelse; resultaterne gælder ikke automatisk meget lette sæt langt fra udmattelse.

Grgic et al., 2022: Failure versus non-failure training ↗

Metaanalyse om styrke og hypertrofi ved træning til eller før udmattelse. Definerer ikke et præcist optimalt antal gentagelser i reserve for alle.

Kikuchi & Nakazato, 2017: Low-load bench press and push-up ↗

Mindre otteugers studie af armbøjninger og bænkpres ved sammenlignelig lav belastning. Understøtter muligheden for effektiv kropsvægtstræning; ikke en universel ligestilling af alle varianter.

Chaves et al., 2020: Horizontal and incline bench press ↗

Træningsstudie hos utrænede unge mænd med målinger af styrke og regional muskeltykkelse. Resultaterne dokumenterer ikke én bedst pressevinkel for alle.

Plotkin et al., 2022: Load or repetition progression ↗

Otteugers studie af progression gennem belastning eller gentagelser hos trænede deltagere. Understøtter fleksible progressionsmuligheder, ikke en universel rangliste over metoder.

Single-Joint Exercise Results in Higher Hypertrophy of Elbow Flexors Than Multijoint Exercise, 2021 ↗

Studie af enarms håndvægtrow sammenlignet med enarms bicepscurl. Resultaterne vedrører de undersøgte albuebøjere og kan ikke bruges som generel rangliste over alle trækøvelser.

Distinct muscle growth and strength adaptations after preacher and incline biceps curls, 2025 ↗

Randomiseret træningsstudie med forskellige regionale tilpasninger efter to curlvarianter. Viser ikke, at en specialbænk er nødvendig for hjemmetræning.

American Council on Exercise: Single-arm Row ↗

Officiel øvelsesvejledning med støttet opsætning, kontrolleret træk og opmærksomhed på rotation af overkroppen. Kilde til grundteknikken, ikke dokumentation for det samlede program.

Sundhedsstyrelsen: Fysisk aktivitet og stillesiddende tid for voksne 18–64 år ↗

Officielle danske sundhedsanbefalinger, herunder muskelstyrkende aktivitet mindst to gange om ugen. Ikke et specifikt program for maksimal muskelvækst.

Ramos-Campo et al., 2024: Split versus full-body resistance training ↗

Systematisk oversigt og metaanalyse af full body og split med sammenlignelig træningsmængde; understøtter valg af format efter personlige rammer.

Singer et al., 2024: Give it a rest ↗

Systematisk oversigt og Bayesiansk metaanalyse af pauselængde og muskelvækst. Ni studier med betydelig usikkerhed; bruges til at nuancere pauselængde frem for at fastlægge ét universelt optimum.

Ribeiro et al., 2020: Specific warm-up during bench press and squat ↗

Studie med 40 styrketrænede mænd, der sammenligner specifikke opvarmninger før squat og bænkpres. Resultaterne vedrører akut præstation.

McCrary et al., 2015: Upper body warm-up, performance and injury ↗

Systematisk oversigt over overkropsopvarmning. Belyser præstation og påpeger manglende direkte undersøgelser af skadeforebyggelse i det inkluderede materiale.

Helms et al., 2016: Anvendelse af den RIR-baserede RPE-skala ↗

Faglig artikel om den styrketræningsspecifikke skala og brugen af gentagelser i reserve. Skalaen skal skelnes fra andre RPE-skalaer og vurdering af hele træningspas.

Halperin et al., 2022: Præcision i vurdering af gentagelser til udmattelse ↗

Forskningsoversigt og eksplorativ metaanalyse af forudsigelser af resterende gentagelser. Understøtter, at RIR-vurderinger er usikre og påvirkes af betingelserne.

Pelland et al., 2026: Træningsmængde, frekvens og muskulære tilpasninger ↗

Metaanalyse med modeller af ugentlige sæt og frekvens samt skelnen mellem direkte og indirekte sæt. Finder aftagende udbytte ved stigende mængde; giver ikke et individuelt optimalt sætantal.

Moreno et al., 2025: Øget sætmængde sammenlignet med tidligere træningsmængde ↗

Randomiseret studie med 42 voksne og 12 ugers træning af albuebøjerne. En stigning fra tidligere mængde gav ikke tydeligt større muskulære tilpasninger end at bevare udgangspunktet.

Nunes et al., 2021: Øvelsesrækkefølge, styrkefremgang og muskelvækst ↗

Systematisk oversigt og metaanalyse med 11 studier. Understøtter prioritering af øvelser tidligt ved specifikke styrkemål; fandt ikke en tydelig forskel i muskelvækst mellem de undersøgte rækkefølger.

Haugen et al., 2023: Frie vægte og maskiner til styrke og muskelvækst ↗

Systematisk oversigt og metaanalyse af frie vægte versus maskiner. Belyser specificitet i styrketest og fandt ikke en tydelig forskel i muskelvækst mellem de undersøgte træningsformer.

Helms et al., 2020: Methods for Regulating and Monitoring Resistance Training ↗

Faglig oversigt over metoder til at følge og regulere styrketræning. Baggrund for brug af præstation og vurderet indsats; har ikke afprøvet MuscleLabs konkrete logbogsskabelon.

Siddique et al., 2020: Neurale tilpasninger til styrketræning ↗

Systematisk oversigt og metaanalyse af neurale tilpasninger, som sandsynligvis bidrager til styrkefremgang. Understøtter skelnen mellem muskelstørrelse og løftepræstation.

Halonen et al. (2024): Does Taking a Break Matter—Adaptations in Muscle Strength and Size Between Continuous and Periodic Resistance Training ↗

Randomiseret studie med raske, tidligere utrænede voksne. Sammenligner tyve ugers samlet styrketræning med og uden ti ugers afbrydelse. Undersøger ikke skadesrehabilitering og fastlægger ikke en individuel genstartsplan.

Kubo et al. (2019): Effects of squat training with different depths on lower limb muscle volumes ↗

Primærstudie med 17 mænd og ti ugers squat-træning. MR-målinger viste forskellige resultater på tværs af muskelgrupper.

Kassiano et al. (2023): Greater Gastrocnemius Muscle Hypertrophy After Partial Range of Motion Training Performed at Long Muscle Lengths ↗

Primærstudie med 42 unge kvinder og otte ugers lægtræning. Sammenligner fuldt bevægeudslag med delvise gentagelser i to forskellige dele af bevægelsen.

Paz et al. (2017): Volume Load and Neuromuscular Fatigue During an Acute Bout of Agonist-Antagonist Paired-Set vs. Traditional-Set Training ↗

Kortvarigt forsøg med 15 trænede mænd, bænkpres og siddende row. Måler træningsmængde, tid og træthedsparametre, ikke længerevarende muskelvækst.

Efficacy of Supersets Versus Traditional Sets in Whole-Body Multiple-Joint Resistance Training (2024) ↗

Randomiseret tiugers studie efter en introduktionsperiode. Undersøger maksimalstyrke og kropssammensætning; resultaterne var ikke ens for alle øvelser.

Lasevicius et al. (2019): Similar Muscular Adaptations in Resistance Training Performed Two Versus Three Days Per Week ↗

Tiugers primærstudie med udlignet mængde, to versus tre træninger pr. muskel og henholdsvis fire og tre samlede ugentlige pas. 28 mænd gennemførte.

Colquhoun et al. (2018): Training Volume, Not Frequency, Indicative of Maximal Strength Adaptations to Resistance Training ↗

Seksugers primærstudie med 28 trænede mænd, tre versus seks ugentlige pas og udlignet mængde og intensitet. Styrke og kropssammensætning undersøgt.

NASM: Goblet Squat ↗

Officiel øvelsesbeskrivelse med bevægelse og centrale muskelgrupper. Bruges som teknikkilde, ikke som dokumentation for programmets effekt.

NASM: Dumbbell Romanian Deadlift ↗

Officiel teknikkilde til hoftehængsel med håndvægte. Guiden fremsætter ikke sammenlignende påstande om skadesrisiko.

Catalyst Athletics: Split Squat ↗

Trænerorganisationens egen øvelsesbeskrivelse af stationær split squat. Programmets dosering er MuscleLabs praktiske forslag.

ACE: Seated Overhead Press ↗

Officiel teknikbeskrivelse af siddende skulderpres med håndvægte.

ACE: Lateral Raise ↗

Officiel øvelsesbeskrivelse med kontrolleret løft og sænkning i sidehævninger.

Mayo Clinic: Reverse fly with dumbbell ↗

Egen videovejledning og tekst om siddende reverse fly. Bruges som teknikkilde; programmets dosering er MuscleLabs forslag.

Kinoshita et al. (2023): Triceps surae muscle hypertrophy is greater after standing versus seated calf-raise training ↗

Primærstudie med 14 utrænede voksne, tolv ugers træning og MR-måling. Større gastrocnemius-vækst stående; ingen statistisk sikker forskel for soleus. Ikke et rehabiliteringsstudie.

Maeo et al. (2023): Triceps brachii hypertrophy is substantially greater after elbow extension training performed in the overhead versus neutral arm position ↗

Primærstudie med 21 voksne, tolv ugers kabeltræning og MR-måling. Udgivet online 2022, tidsskriftsår 2023. Sammenligner ikke håndvægtsvarianterne i guiden.

NASM: Dead Bug ↗

Officiel øvelsesbeskrivelse anvendt til grundteknik. Underbygger ikke MuscleLabs programdosering eller en sammenligning af træningseffekt.

NASM: Side Plank ↗

Officiel øvelsesbeskrivelse anvendt til grundteknik. Underbygger ikke MuscleLabs programdosering eller en sammenligning af træningseffekt.

NASM: Plank ↗

Officiel øvelsesbeskrivelse anvendt til grundteknik. Underbygger ikke MuscleLabs programdosering eller en sammenligning af træningseffekt.

THERABAND / Performance Health: Resistance Band Kits ↗

Producentens vejledning om modstand ved forlængelse, farvesystem og kontrol af slid. Produktanvisninger, ikke uafhængig effektforskning.

Lima et al. (2018): Resistance Training using Low Cost Elastic Tubing is Equally Effective to Conventional Weight Machines in Middle-Aged to Older Healthy Adults ↗

Kvasirandomiseret primærstudie med 29 voksne, tolv ugers træning og måling af muskelkraft og funktion. Underbygger ikke identisk muskelvækst på tværs af udstyr.

ACE Exercise Library: Glute Bridge ↗

Officiel teknikvejledning om udgangsstilling, kontrolleret hofteløft og at undgå overdreven lændeekstension.

Bret Contreras: How to Hip Thrust ↗

Trænerens egen teknikvejledning anvendt til bænkstøtte og placering af belastning. Ikke et kontrolleret forsøg; guidens øvrige effektpåstande bruges ikke her.

Maeo et al. (2021): Greater Hamstrings Muscle Hypertrophy but Similar Damage Protection after Training at Long versus Short Muscle Lengths ↗

Primærstudie: tyve voksne trænede hvert ben i en forskellig leg curl-position i tolv uger; MR-målt muskelvolumen. Sammenligner ikke leg curl med RDL.

NASM: Seated Leg Curl ↗

Officiel øvelsesbeskrivelse anvendt til kontrolleret knæbøjning og stabil kropsposition; maskinens egen vejledning styrer indstillingerne.

NASM: Pull-Up ↗

Officiel teknikbeskrivelse af pull-up. Bruges til bevægelse og kontrol, ikke som dokumentation for en fast tidsplan.

NASM: Band Assisted Pull-Up ↗

Officiel beskrivelse af elastikassistance og gradvis reduktion af hjælp.

NASM: Chin-Ups vs Pull-Ups ↗

Faglig vejledning anvendt til grebsdefinitioner og muligheder for assistance. Ingen rangordning af muskelvækst udledes herfra.

NASM: Push-Up ↗

Officiel øvelsesbeskrivelse anvendt til grundteknik og lettere varianter.

NASM: Proper Push-Up Form and Technique ↗

Faglig vejledning om tilpasning og progression. Ikke dokumentation for guidens konkrete sæt eller tidsplan.

ACE: Chest Day Champion ↗

Faglig vejledning med hævede armbøjninger og lavere støtte som praktisk progression.

Hermann et al. (2025): Without Fail: Muscular Adaptations in Single-Set Resistance Training Performed to Failure or with Repetitions-in-Reserve ↗

Randomiseret primærstudie med 42 styrketrænede voksne, ét sæt af ni øvelser to gange ugentligt i otte uger. Sammenligner indsats, ikke ét versus flere sæt; reservepasset er ikke forsøgets program.

Schwanbeck et al., 2020: Effects of Training With Free Weights Versus Machines ↗

Randomiseret otteugers studie med 46 unge voksne. Maskingruppen forbedrede maskinbrystpres mere; flere andre styrketest viste ingen gruppeforskel. Baggrund for opgavespecifik sammenligning, ikke validering af logbogsskabelonen.

Hackett et al., 2017: Accuracy in Estimating Repetitions to Failure During Resistance Exercise ↗

Primærstudie med 81 voksne i brystpres og benpres. Sammenlignede vurderet og faktisk reserve; præcisionen varierede med afstand til udmattelse og øvelse. Ikke en afprøvning af guidens begynderforløb.

Schoenfeld et al., 2016: Longer Interset Rest Periods Enhance Muscle Strength and Hypertrophy in Resistance-Trained Men ↗

Randomiseret forsøg med 21 unge styrketrænede mænd: ét versus tre minutters pause. Længere pause gav større fremgang i udvalgte styrke- og muskeltykkelsesmål; fastlægger ikke et universelt optimum.

Mayo Clinic: Chest press with weight machine ↗

Officiel teknikdemonstration med sædeindstilling og kontrolleret pressebevægelse. Bruges som praktisk instruktion, ikke som forskning i hvilken øvelse der giver mest muskelvækst.

Catalyst Athletics: Hammer Curl ↗

Officiel teknikdemonstration af håndvægtcurl med håndfladerne indad og kontrolleret sænkning. Anvendes som bevægelsesvejledning, ikke som dokumentation for større muskelvækst end andre curls.

Catalyst Athletics: Dumbbell Overhead Tricep Extension ↗

Officiel teknikbeskrivelse og demonstration af tricepsstræk med én håndvægt, siddende eller stående. Bruges som teknikreference, ikke som dokumentation for større muskelvækst.

NASM: Lying Leg Curl ↗

Officiel teknikbeskrivelse anvendt til rulleplacering, støttede hofter og kontrolleret knæbøjning. Sidens øvrige påstande om træningseffekt anvendes ikke.

Mayo Clinic: Seated leg press with weight machine ↗

Officiel teknikdemonstration om fodkontakt, knæbane og kontrolleret benpres. Bruges ikke som dokumentation for guidens programdosering.

NASM: Leg Press ↗

Officiel øvelsesbeskrivelse anvendt til støtte, bevægelse og kontrol. Ingen sammenlignende effektpåstande udledes herfra.

Mayo Clinic: Lat pull-down with weight machine ↗

Officiel teknikdemonstration: træk foran kroppen, kontrolleret retur og intet krav om brystkontakt. Ikke et forsøg med guidens program eller en sammenligning af grebs effekt.

Mayo Clinic: Knee extension with weight machine ↗

Officiel demonstration af knæstræk med kontrolleret løft og retur. Bruges til grundteknik, ikke som dokumentation for MuscleLabs programdosering eller behandling af knæproblemer.

Mayo Clinic: Seated row with weight machine ↗

Officiel kabelrow-demonstration om rækkevidde, træk og kontrolleret retur. Bruges som teknikkilde; sidens påstande om holdning og skulderbeskyttelse udledes ikke herfra.

Azevedo et al. (2022): Effect of different eccentric tempos on hypertrophy and strength of the lower limbs ↗

Primærstudie med ti voksne, otte ugers ensidig leg extension og to versus fire sekunders excentrisk fase. Regionale forskelle begrænser brede konklusioner.

Pearson et al. (2022): Does Varying Repetition Tempo in a Single-Joint Lower Body Exercise Augment Muscle Size and Strength in Resistance-Trained Men? ↗

Primærstudie med tretten trænede mænd, otte uger og ét versus tre sekunders excentrisk fase. Udgivet online 2021; tidsskriftsår 2022.

Coleman et al. (2024): Gaining more from doing less? ↗

Randomiseret forsøg med en uges fuld pause midt i et niugers styrketræningsforløb.

Pancar et al. (2026): Effects of deload periods in resistance training ↗

Randomiseret sammenligning inden for samme person af kontinuerlig træning og uger med færre sæt hos utrænede unge mænd.

CSCCa: Barbell Bench Press ↗

Teknikvejledning om stativ, kontaktpunkter, udførelse og hjælp.

ACE: 1-RM Bench-Press Assessment Protocol ↗

Anvendt til greb, bevægelse og spotterens rolle; guidens program er ikke maksimaltesten.

NASM: Barbell Bench Press ↗

Øvelsesvejledning om opsætning, kontrol og involverede muskler.

ACE: Back Squat ↗

Faglig øvelsesvejledning om stativ, udløftning og squatbevægelse.

Catalyst Athletics: Back Squat ↗

Trænervejledning om high-bar-placering, balance og dybde med vægtløftning som kontekst.

NASM: Barbell Deadlift ↗

Teknikvejledning om konventionelt dødløft, startposition, træk og nedsætning.

Catalyst Athletics: Tricep Pushdown ↗

Teknikvejledning om kabeløvelsen og kontrolleret albuestrækning.

Catalyst Athletics: Rope Tricep Pushdown ↗

Teknikvejledning til reb med neutralt greb og valgfri spredning af rebenderne.

ACE: Bird Dog ↗

Faglig teknikvejledning om startposition, modsatte arm og ben samt kontrol af hofter og ryg.

NASM: Face Pull ↗

Faglig øvelsesvejledning om kabelhøjde, reb, træk og kontrolleret retur.

Larsen et al.: The effects of hip flexion angle on quadriceps femoris muscle hypertrophy in the leg extension exercise ↗

Primærstudie: ti ugers leg extension med 40 versus 90 graders hoftebøjning hos utrænede mænd.

Enes et al. (2021): Rest-pause and drop-set training elicit similar strength and hypertrophy adaptations compared with traditional sets in resistance-trained males ↗

Primærstudie med otte ugers træning og sammenligning af dropsæt, rest-pause og almindelige sæt.

Cadeo et al. (2023): Myoelectric activity and improvements in strength and hypertrophy are unaffected by the ankle position during prone leg curl exercise ↗

Primærstudie med akut EMG-undersøgelse og ti ugers træning med forskellige ankelpositioner.

Performance Health: THERABAND CLX – Resistance Band with Loops ↗

Producentens produktspecifikke vejledning, herunder forskellen på fire gange hvilelængden og 300 procent forlængelse.

U.S. Marine Corps: Force Fitness Exercise Guidebook – Farmer Carry ↗

Officiel øvelsesvejledning om bæring med to håndvægte og suitcase-varianten.

Catalyst Athletics: Step-up ↗

Primær teknikvejledning fra Greg Everetts øvelsesbibliotek: arbejdsben, begrænset hjælp fra gulvben og kontrolleret nedstigning. Ingen påstand om overlegen muskelvækst anvendes.

ACE Exercise Library: Step-up ↗

Officiel teknikvejledning med en anden variant: hjælp fra det bageste ben, begge fødder på platformen og kontrolleret nedstigning. Bruges til at forklare forskellen mellem udførelser.

Mayo Clinic: Standing hip abduction with resistance tubing ↗

Officiel demonstration af stående hofteabduktion med slangeelastik, støtte og kontrolleret kropsholdning. Teknikvejledning, ikke et sammenlignende træningsstudie.

South Tees Hospitals NHS: Hip abduction in standing ↗

Primær patientvejledning om støttet stående sideløft uden at svinge benet eller løfte hoften. Individuel behandlingsdosis overføres ikke til guiden.

Cleveland Clinic: Wall sits – how to get started ↗

Primær fysioterapeutvejledning om statisk væghold, tilpasning af dybde og kontrolleret afslutning. Guiden anvender teknikdelen; sidens øvrige helbredspåstande er ikke overført.

PureGym: How to do wall sits and loaded wall sits ↗

Træningsudbyderens demonstration af wall sit med kropsvægt og af varianten med en vægt på lårene. Bruges til teknik.

Fink et al. (2018): Effects of drop set resistance training on acute stress indicators and long-term muscle hypertrophy and strength ↗

Primærstudie: 16 unge mænd, seks uger, MR af triceps og 12RM-test samt akutte målinger efter ét pas. Online 2017; tidsskriftsudgave 2018. Akut muskeltykkelse adskilles fra langtidsmålingen.

ACSM: Delayed Onset Muscle Soreness (DOMS) ↗

Officiel vejledning om uvant belastning, forsinket ømhed og typisk tidsforløb. De ældre generelle aktivitetsanbefalinger i brochuren anvendes ikke.

Damas et al. (2016): Protein synthesis, muscle damage and hypertrophy ↗

Primærstudie med ti unge mænd, ti ugers træning og målinger ved uge et, tre og ti. Undersøger muskelskade og proteinsyntese; fastlægger ikke en optimal ømhed eller en individuel træningsbeslutning.

CDC: Signs and Symptoms of Rhabdomyolysis ↗

Officiel vejledning om alvorlige muskelsymptomer, mørk urin, svaghed og behovet for hurtig lægelig vurdering.

Ribeiro et al. (2021): Specific warm-up enhances movement velocity during bench press and squat resistance training ↗

Primærstudie med 34 trænede mænd: opvarmning versus ingen opvarmning før 3 × 6 ved 80 procent 1RM. Måler akut bevægelseshastighed; adskilles fra 2020-forsøgets tre opvarmningsbetingelser.

Pedersen et al. (2022): Split-body versus full-body resistance training in non-resistance trained women ↗

Randomiseret primærstudie: 12 uger, 50 kvinder rekrutteret, 44 gennemførte. To full body- mod fire splitpas, men samme frekvens pr. muskel og ugentlige sætmængde. Muskelmasse estimeret med bioimpedans.

Longo et al. (2022): Volume Load Rather Than Resting Interval Influences Muscle Hypertrophy During High-Intensity Resistance Training ↗

Tiugers primærstudie med 28 deltagere og ensidig leg extension: ét versus tre minutters pause med og uden udlignet volumenbelastning. Online 2020; tidsskriftsudgave 2022.

Greg Everett: Weightlifting Straps – When, Why & How To Use Them ↗

Primær trænervejledning om formål, grebstræning og særlige begrænsninger i olympisk vægtløftning. Modellens instruktion skal følges ved praktisk brug.

Jukic et al. (2023): Velocity-Based Resistance Training Monitoring – Influence of Lifting Straps ↗

Primærstudie med 16 trænede mænd og akutte hastighedsmål i dødløft med og uden stropper. Online 2022, tidsskriftsudgave 2023; undersøger ikke langsigtet muskelvækst.

Kassiano et al. (2025): Muscle Hypertrophy and Strength Adaptations to Systematically Varying Resistance Exercises ↗

Randomiseret primærstudie med 70 unge kvinder og ti ugers faste versus systematisk varierede benøvelser. Online 2024, tidsskriftsudgave 2025. Afprøver en gentagen ugeplan, ikke tilfældige øvelsesskift.

Wolf et al. (2025): Lengthened partial repetitions elicit similar muscular adaptations as full range of motion repetitions during resistance training in trained individuals ↗

Otteugers primærstudie med armene tildelt forskellige ROM-betingelser hos samme person. 30 rekrutteret,25 gennemførte; muskeltykkelse i albuebøjere/-strækkere og 10RM-pulldown. Moderat støtte til lignende fremgang.

Simão et al. (2010): Influence of Exercise Order on Maximum Strength and Muscle Thickness in Untrained Men ↗

Primærstudie:31 mænd,12uger, to modsatrettede overkropsrækkefølger samt kontrolgruppe. Adskiller ændringer inden for en gruppe fra forskelle mellem træningsgrupperne.

Refalo et al. (2024): Similar muscle hypertrophy following eight weeks of resistance training to momentary muscular failure or with repetitions-in-reserve ↗

Primærstudie med 18 trænede voksne, otte uger og hvert ben tildelt failure eller vurderet1–2RIR. Muskeltykkelse i to forlårsmuskler samt akut hastigheds- og gentagelsesfald. Afprøver ikke store reserver eller præcisionen i begynderes skøn.

Bickel, Cross & Bamman (2011): Exercise dosing to retain resistance training adaptations in young and older adults ↗

Primærforsøg med 70 voksne:16 ugers opbygning efterfulgt af32 ugers træningsophør eller reduceret dosis. Alders- og målafhængige resultater; ikke en validering af MuscleLabs eksempelprogram.

Schoenfeld et al. (2015): Effects of Low- vs. High-Load Resistance Training on Muscle Strength and Hypertrophy in Well-Trained Men ↗

Primærstudie:18 trænede mænd,otte uger,25–35 versus8–12 gentagelser til udmattelse. Lignende målte muskeltykkelsesændringer; større squatstyrkefremgang ved højere belastning,men kun tendens i bænkpres.

Botton m.fl. (2016): Unilateral vs. bilateral styrketræning hos kvinder ↗

Randomiseret 12-ugers undersøgelse af knæstrækkernes styrke og muskeltykkelse. Den større ensidige isometriske fremgang skal skelnes fra de øvrige styrkemål.

Kassiano m.fl. (2026): Muskelvækst og styrke efter Smith-squat eller leg extension ↗

Otte ugers randomiseret sammenligning hos 63 utrænede kvinder. Muskeltykkelse blev målt regionalt i rectus femoris og vastus lateralis; et kombinationsprogram blev ikke undersøgt.

ACE: Suitcase Carry ↗

Officiel øvelsesbeskrivelse: én håndvægt, fast greb, oprejst gang over en aftalt distance og gentagelse med den anden arm. Bruges til teknik, ikke effekt- eller doseringspåstande.

Mayo Clinic: Step-up exercise ↗

Officiel teknikdemonstration med hele foden på trinnet, lav begyndelseshøjde og kontrolleret bevægelse. Viser skiftende arbejdsben; bruges ikke som dokumentation for vores dosering.

Kubo m.fl. (2006): Isometrisk træning ved forskellige knævinkler ↗

Primærstudie med ni mænd og 12 ugers statisk knæstræk. Belyser vinkelafhængige styrketilpasninger; forsøget afprøvede ikke wall sit eller guidens dosering.

Li m.fl. (2025) om lat pulldown og pull-up-præstation ↗

Randomiseret sammenligning af to former for lat pulldown over otte uger. Figur 3 viser gruppernes antal pull-ups før og efter træning. Forsøget målte præstation i gentagelser frem for tid til første pull-up.

Andersen m.fl. (2014) om grebsbredde i lat pulldown ↗

Forsøg med tre bredder i overhåndsgreb hos 15 mænd. Forskerne målte belastning ved seks maksimale gentagelser og elektrisk muskelaktivitet.

Escamilla m.fl. (2001) om teknikvariationer i squat og benpres ↗

Primærforsøg med ti erfarne mandlige løftere. Undersøgte muskelaktivitet og beregnede knækræfter ved forskellige fodstillinger.

Maeo m.fl. (2023) om armstilling og vækst i triceps ↗

Tolv ugers forsøg med 21 voksne. Hver deltager trænede albuestræk med én arm over hovedet og den anden langs kroppen. Forskerne målte muskelvolumen med MR.

Ebben m.fl. (2011) om kraft i forskellige armbøjninger ↗

Kraftplatformsmålinger hos 23 deltagere. Forsøget sammenlignede blandt andet armbøjninger med hænderne hævet til to forskellige højder og armbøjninger på gulvet.

Sæterbakken m.fl. (2021) om grebsbredde og præstation i bænkpres ↗

Primærforsøg med 28 mænd. Sammenlignede belastning for seks gentagelser og elektrisk muskelaktivitet ved tre grebsbredder.

Krajewski m.fl. (2019) om hop og pause i konventionelt dødløft ↗

Biomekanisk sammenligning af pause og bevidst hop ved 75 procent af maksimalvægten hos 20 mænd.

Moss m.fl. (2021) om dødløft fra stilstand og touch-and-go ↗

Primærforsøg med 11 deltagere og gentagelsestest med begge metoder ved flere belastninger.

Padovan m.fl. om smal og bred siddende row ↗

Primærforsøg med 14 styrketrænede mænd. Målte elektrisk muskelaktivitet under to udførelser af siddende row. DOI 10.5114/jhk/209550.

Rønnestad m.fl. (2011) om vedligeholdelse i fodboldsæsonen ↗

Forsøg med 14 professionelle spillere, der udførte samme styrkepas hver uge eller hver anden uge i 12 uger. Udfald omfattede benstyrke, sprint og hop.

Baz-Valle m.fl. (2019) om øvelsesvariation, styrke og motivation ↗

Otte ugers randomiseret forsøg med faste eller appvalgte øvelser og gentagelsesintervaller. Forskerne målte styrke, muskeltykkelse og selvrapporteret motivation.

González-Badillo m.fl. (2014) om løftehastighed og styrke i bænkpres ↗

Seks ugers primærforsøg med to hastigheder på vej op i bænkpres. Målte blandt andet ændring i maksimal løftevægt.

Uchida m.fl. (2016) om trækkraft i flade elastikker ↗

Primærmålinger af otte farver ved ti forlængelser og sammenligning med producentens referenceværdier.

Nosaka et al. (2001) om tilvænning til excentrisk træning ↗

Primærforsøg med 34 mandlige studerende, der startede med 2, 6 eller 24 maksimale sænkebevægelser for albuebøjerne og gentog 24 to uger senere. Målte blandt andet ømhed og styrke.

Trahey m.fl. (2023) om løftestropper i dødløft hos kvinder ↗

Forsøg med ti kvinder, der udførte tre sæt dødløft ved samme belastning med og uden stropper. Målte gentagelser, stanghastighed og grebsstyrke.

Forsøg om løftestropper ved lat pulldown ↗

Forsøg med tolv styrketrænede mænd. Sammenlignede maksimal styrke, gentagelser og målt aktivitet i den brede rygmuskel med og uden stropper.

Appleby m.fl. (2019) om styrkeoverførsel mellem squat og step-up ↗

Kontrolleret træningsforsøg med 33 rugbyspillere. Sammenligner maksimal styrke i squat og step-up efter en målrettet træningsfase på otte uger.

Ellestad m.fl. (2024) om gang og stillestående hold med håndvægte ↗

Primærforsøg med måling af muskelaktivitet i mave og ryg ved gang og hold med samme vægt og varighed inden for hver variant.

Wang m.fl. (2003) om fremadrettede og laterale step-ups ↗

Biomekanisk primærstudie med 21 ældre voksne. Sammenligner ledbevægelser og mekanisk arbejde ved step-ups fremad og til siden.

Lea m.fl. (2021) om dybde og oplevet anstrengelse i wall sit ↗

Primærforsøg med 29 mænd. Sammenligner selvrapporteret anstrengelse ved fem knævinkler og gennem to minutters hold.

McGill og Karpowicz (2009) om muskelaktivitet i bird dog ↗

Laboratorieforsøg med otte raske mænd. Målte muskelaktivitet og rygposition under varianter af blandt andet bird dog.

Brandt m.fl. (2013) om hofteabduktion med elastik og maskine ↗

Primærforsøg med 16 utrænede kvinder. Målte oplevet belastning og elektrisk muskelaktivitet under øvelserne.

Ozaki (2023) om antal vægtfald og træningstid ↗

Primærforsøg med elleve unge mænd. Sammenligner ét, to og fire vægtfald i bænkpres og bicepscurl med måling af tid, udført arbejde og oplevet anstrengelse.

Weakley m.fl. (2020) om tre øvelsespar og bænkpres ↗

Primærforsøg med ti deltagere. Sammenligner stanghastighed, mekanisk effekt og oplevet anstrengelse ved forskellige øvelsespar i enkelte pas.

Mpampoulis m.fl. (2024) om træning hver uge eller hver anden uge ↗

Primærstudie med unge kvinder efter kombineret styrke- og konditionstræning. Målte blandt andet maksimal benpresstyrke og forlårsmusklernes tværsnitsareal i 12 uger med lavere frekvens.

Larsen m.fl. (2025) om knæbøjning og forlårsvækst ved benpres ↗

Primærforsøg med 23 styrketrænede deltagere, der sammenlignede to dybder i benpres over otte uger med hvert ben i sin egen variant.

Gschneidner m.fl. (2025) om fulde og delvise gentagelser på 15 træningssteder ↗

Randomiseret primærforsøg over 12 uger. Estimerede muskelareal i arm og lår og testede, om forskellene mellem træningsformerne lå inden for en på forhånd valgt grænse.

Lusk m.fl. (2010) om overhånds- og underhåndsgreb i lat pulldown ↗

Primærforsøg med forskellige grebsbredder og håndstillinger. Målte elektrisk muskelaktivitet under øvelsen.

Buonsenso m.fl. (2025) om syv varianter af lat pulldown ↗

Primærforsøg med 40 styrketrænede mænd og måling af muskelaktivitet ved ændringer i greb, bredde og hældning.

Zhu m.fl. om modelleret kraft i bagskulderen ved tre øvelser ↗

Primærstudie med bevægelsesdata fra ti mænd. Sammenligner modelberegnet muskelkraft i face pull, foroverbøjet reverse fly og foroverbøjet row.

Pratt m.fl. (2020) om håndstilling i dødløft ↗

Primærforsøg med 29 styrketrænede deltagere, tre greb og tre belastninger. Målte muskelaktivitet, stanghastighed og oplevet teknisk sværhedsgrad.

Fonseca m.fl. (2014) om øvelsesvalg og vækst i forlåret ↗

Primærforsøg med 49 mænd, fire træningsgrupper og én kontrolgruppe. MR-måling af hele forlåret og dets enkelte dele efter 12 uger.

Villalba m.fl. (2024) om håndstilling ved enarms pushdown ↗

Primærforsøg med 22 voksne. Sammenligner overhånd og underhånd med håndtag eller polstret strop og måler gentagelser og elektrisk muskelaktivitet.

Padovan m.fl. (2026) om faste og bevægelige skulderblade i siddende row ↗

Primærforsøg med 14 styrketrænede mænd. Målte elektrisk muskelaktivitet separat under træk og retur. Publiceret online i 2025, i tidsskriftsudgave i 2026.

Yang m.fl. (2018) om styrketræning på sammenhængende og adskilte dage ↗

Randomiseret forsøg med 30 mænd og samme styrkeprogram tre gange om ugen i 12 uger. Sammenligner cirka 24 timers pause med cirka 48–72 timer mellem ugens pas.

Augustsson m.fl. (2003) om leg extension lige før benpres ↗

Primærforsøg med samme benpresbelastning med og uden forudtrætning. Målte gentagelser og elektrisk muskelaktivitet.

Senna m.fl. (2011) om pauselængde og gentagelser ↗

Primærforsøg med 15 styrketrænede mænd. Sammenlignede ét, tre og fem minutters pause under fem sæt af blandt andet bænkpres.

Schoenfeld m.fl. (2020) om let og tung lægtræning ↗

Otteugers primærforsøg med 26 unge mænd. Sammenlignede 6–10 og 20–30 gentagelser med hvert ben i sin egen betingelse.

Ogasawara et al. (2011): Effects of periodic and continued resistance training on muscle CSA and strength in previously untrained men ↗

Primærstudie med 15 unge mænd. Undersøgte maksimal bænkpresstyrke og musklers tværsnitsareal efter seks ugers træning og tre ugers pause.

Morton et al. (2016): Neither load nor systemic hormones determine resistance training-mediated hypertrophy or strength gains in resistance-trained young men ↗

Randomiseret forsøg med 49 styrketrænede unge mænd. Sammenlignede 20–25 med 8–12 gentagelser pr. sæt til udmattelse i 12 uger.

Lasevicius et al. (2018): Effects of different intensities of resistance training with equated volume load on muscle strength and hypertrophy ↗

Primærstudie med ensidig arm- og bentræning. Muskelvæksten var større ved 80 end ved 20 procent af maksimal løftevægt.

Chaves et al. (2024): Effects of Resistance Training Overload Progression Protocols on Strength and Muscle Mass ↗

Ti ugers forsøg med 39 unge voksne. Sammenlignede øget vægt og øgede gentagelser i benstræk med hver metode på sit ben.

Saeterbakken et al. (2015) – The Effect of Performing Bi- and Unilateral Row Exercises on Core Muscle Activation ↗

Måling af muskelaktivitet i mave og ryg under foroverbøjet row, siddende kabelrow og maskinrow med én eller to arme hos 15 trænede mænd.

Schoenfeld et al. (2019) – Resistance Training Volume Enhances Muscle Hypertrophy but Not Strength in Trained Men ↗

Otte ugers randomiseret forsøg med ét, tre eller fem sæt pr. øvelse pr. pas hos styrketrænede mænd. Målte muskeltykkelse og maksimal styrke.

Larsen et al. (2025) – Dumbbell versus cable lateral raises for lateral deltoid hypertrophy ↗

Otte ugers forsøg med 24 trænede deltagere. Sammenlignede sidehævninger med håndvægt og kabel ved samme bevægeudslag og målte muskeltykkelse med ultralyd.

Alves et al. (2018) – Effect of shoulder position on triceps brachii heads activity in dumbbell elbow extension exercises ↗

Forsøg med 21 styrketrænede mænd. Målte tricepsaktivitet under enkelte gentagelser med håndvægte over hovedet og liggende.

Aerenhouts og D’Hondt (2020) – Using Machines or Free Weights for Resistance Training in Novice Males? A Randomized Parallel Trial ↗

Ti ugers randomiseret forsøg med 36 mænd, som var nye i styrketræning. Sammenlignede maskiner, frie vægte og et skift fra maskiner til frie vægte undervejs.

Schoenfeld et al. (2014) – An electromyographic comparison of a modified version of the plank with a long lever and posterior tilt versus the traditional plank exercise ↗

Forsøg med 19 deltagere. Målte elektrisk muskelaktivitet under fire plankevarianter holdt i 30 sekunder.

Crawford et al. (2025) – Hamstrings Muscle Architecture and Morphology Following 6 wk of an Eccentrically Biased Romanian Deadlift or Nordic Hamstring Exercise Intervention ↗

Seks ugers randomiseret studie af rumænsk dødløft og Nordic hamstring hos 32 deltagere. Ultralydsmål af baglårenes struktur og størrelse.

Song et al. (2024) – Does Unilateral High-Load Resistance Training Influence Strength Change in the Contralateral Arm Also Undergoing High-Load Training? ↗

Randomiseret seksugers forsøg med 160 deltagere. Sammenlignede styrke og muskeltykkelse efter ensidig albuebøjning med tung belastning.

Song et al. (2023) – Effects of step lengths on biomechanical characteristics of lower extremity during split squat movement ↗

Forsøg med 20 deltagere og fire skridtlængder i split squat. Målte blandt andet ledvinkler og beregnede drejningsmomenter under løftene.

Bergquist et al. (2018) – Muscle Activity in Upper-Body Single-Joint Resistance Exercises with Elastic Resistance Bands vs. Free Weights ↗

Overkrydsningsforsøg med 29 deltagere. Målte muskelaktivitet i fly og reverse fly med elastikker og håndvægte ved tilsvarende relativ belastning.

Torres et al. (2013) – Effect of single bout versus repeated bouts of stretching on muscle recovery following eccentric exercise ↗

Randomiseret forsøg med 56 utrænede mænd. Målte ømhed, styrke og muskelstivhed i op til 96 timer efter en træningsbelastning af forlåret og forskellige doser udstrækning.

Reynolds et al. (2006) – Prediction of one repetition maximum strength from multiple repetition maximum testing and anthropometry ↗

Primærstudie af estimater for maksimal løftevægt ud fra sæt med fem, ti eller tyve gentagelser i bænkpres og benpres.

Bell et al. (2023) – Integrating Deloading into Strength and Physique Sports Training Programmes: An International Delphi Consensus Approach ↗

Tre spørgerunder med styrke- og fysiktrænere. Undersøgte enighed om planlægning og justering af deload efter behov.

Tavares et al. (2017) – Effects of different strength training frequencies during reduced training period on strength and muscle cross-sectional area ↗

Primærforsøg med 33 unge mænd. Sammenlignede reduceret bentræning én eller to gange om ugen med fuldt træningsophør.

Abad et al. (2011) – Combination of general and specific warm-ups improves leg-press one repetition maximum compared with specific warm-up in trained individuals ↗

Forsøg med 13 styrketrænede deltagere. Sammenlignede maksimal benpresstyrke efter specifik opvarmning med og uden forudgående cykling.

Wilson et al. (1991) – The effect on performance of imposing a delay during a stretch-shorten cycle movement ↗

Primærforsøg med 12 erfarne løftere. Målte kraft og bevægelse i tunge enkeltløft i bænkpres med forskellige pauser ved vendepunktet.

Plotkin m.fl. (2023): Hip thrust og squat i ni uger ↗

Randomiseret træningsforsøg med lige mange sæt, MR-målinger af muskelvækst og tests af øvelsesspecifik styrke.

Plotkin m.fl. (2026): Rettelse til forsøget om hip thrust og squat ↗

Rettelse om udstyrsdonation, kommercielle interesser, forfatterroller og efterfølgende forsøgsregistrering. Ingen ændring af data eller resultater.

Kassiano m.fl. (2024): Hip thrust som ekstra øvelse i et benprogram ↗

Randomiseret tiugers forsøg, der målte baldemusklens tykkelse efter benpres og stivbenet dødløft med eller uden ekstra sæt hip thrust.

Vigouroux og Devise (2024): Tre træningsformer for pull-ups hos klatrere ↗

Randomiseret forsøg med 30 erfarne klatrere. Gruppen med fokus på sænkning trænede både vægtede sænkninger og eksplosive opadgående træk. Undersøgte ikke den første pull-up.

Rossi m.fl. (2018): Squat, benpres og kombinationen ↗

Randomiseret forsøg med 26 mænd, der trænede squat, benpres eller begge dele i ti uger. Begge øvelser blev testet for maksimal styrke.

Trindade m.fl. (2019): Forudtrætning og forlårsvækst ↗

Ni ugers primærforsøg med benpres med eller uden ét ekstra sæt leg extension umiddelbart før. Målte muskeltykkelse med ultralyd.

Goli m.fl. (2026): Delvise gentagelser efter udmattelse i stående lægløft ↗

Primærforsøg med 16 utrænede mænd. Sammenlignede fulde sæt med færre sæt forlænget med delvise gentagelser og målte begge hoveder af gastrocnemius med ultralyd.

Baggen m.fl. (2018): Muskelaktivitet ved step-up i tre højder ↗

Primærforsøg med 19 raske ældre kvinder. Sammenlignede elektrisk muskelaktivitet under fremadrettede og laterale step-ups på 10, 20 og 30 cm med styrkeøvelser. Målte ikke muskelvækst.

Brandão m.fl. (2020): Bænkpres og liggende albuestræk ↗

Randomiseret tiugers forsøg, der sammenlignede bænkpres og liggende albuestræk alene og sammen. Målte tværsnitsareal for tricepsens enkelte hoveder med MR.

Costa m.fl. (2021): Præstation kort efter dropsæt i bænkpres og benpres ↗

Primærforsøg med 18 styrketrænede mænd, der afprøvede tre sætmetoder. Målte blandt andet hoppehøjde en halv time efter hvert pas.

Jim Schmitz hos IronMind om brug af løftestropper ↗

Trænerens egen vejledning om placering af stroppen, omvikling og greb om stangen.

Rogue Fitness’ vejledning til ottetalsstropper ↗

Producentens instruktion til at føre håndleddet gennem begge løkker med stroppen rundt om stangen.

Larsen m.fl. (2026) om overarmens placering i kabelcurl ↗

Ti ugers forsøg med 24 mænd, som gennemførte begge kabelvarianter med én arm i hver. Sammenlignede muskeltykkelse med ensartet modstandsprofil og bevægeudslag.

Padovan m.fl. (2024) om lat pulldown foran kroppen og bag nakken ↗

Primærforsøg med 14 styrketrænede mænd. Målte elektrisk muskelaktivitet på vej ned og op med en belastning bestemt særskilt for hver variant.

Noteboom m.fl. (2024) om greb og beregnede skulderkræfter i bænkpres ↗

Primærforsøg med ti erfarne løftere. Brugte bevægelsesmålinger og en model til at estimere skulderkræfter ved forskellige greb og skulderbladspositioner.

Rogacion m.fl. (2024) om dødløft fra gulv, blokke og forhøjet fodstilling ↗

Primærforsøg publiceret som konferenceabstract. Sammenlignede blandt andet bevægeudslag ved tre starthøjder med samme vægt hos 20 styrketrænede deltagere.

Legg m.fl. (2017) om vægtløftersko og bevægelse i squat ↗

Primærforsøg med 32 deltagere. Sammenlignede bevægelse og ledmomenter i vægtløftersko og almindelige træningssko.

Lee m.fl. (2019) om hælforhøjning i squat med stang ↗

Primærforsøg med 14 motionsløftere ved 80 procent af deres maksimale løft. Sammenlignede fladt underlag, hælforhøjning og vægtløftersko.

Gentil m.fl. (2018) om overkropstræning én eller to gange om ugen ↗

Ti ugers primærforsøg med 16 styrketrænede mænd. Sammenlignede to fordelinger med samme planlagte ugentlige mængde og målte muskeltykkelse og styrke omkring albuen.

Burke m.fl. (2026): Less time, same gains ↗

Otte ugers randomiseret træning med parrede eller almindelige sæt. Forskerne målte muskeltykkelse med ultralyd og målte tidsforskellen ved særskilte pas.

Pedersen m.fl. (2022): A randomized trial on the efficacy of split-body versus full-body resistance training in non-resistance trained women ↗

Randomiseret forsøg med to helkropspas eller fire opdelte pas ugentligt. Samme planlagte øvelser og sætmængde, med styrketest og estimeret samlet muskelmasse.

Pinto m.fl. (2025): Pec deck og brystmusklens tykkelse ↗

Tolv ugers pec deck hos 15 utrænede unge mænd med ultralydsmålinger af to dele af den store brystmuskel. Sammenligner sætmængder, ikke flyes og pres.

Wiedenmann m.fl. (2026): Trainability of repetitions-in-reserve estimation in younger and older adults ↗

Gentagne, overvågede test i bænkpres og benpres hos 26 yngre og ældre voksne. Sammenligner skøn ved 2 og 4 RIR med udfaldet i samme sæt over seks pas.

Mattocks m.fl. (2017): Practicing the Test Produces Strength Equivalent to Higher Volume Training ↗

Randomiseret otteugersforsøg med 38 utrænede deltagere. Sammenligner træning med maksimale enkeltløft og fire sæt i brystpres og benstræk; måler styrke og muskelstørrelse separat.

Kinoshita m.fl. (2026) sammenligner leg extension og benpres ↗

Tolv ugers træning hos 17 voksne med én øvelse pr. ben. Forskerne målte volumen af forlårsmuskler og hoftemuskler med MR før og efter træningen.

Kotarsky m.fl. (2018) undersøgte progression i armbøjninger ↗

Fire ugers træning hos 23 moderat trænede mænd. Sammenligner gradvist sværere armbøjninger med bænkpres og tester fremgang i armbøjningsvarianter.

Winwood m.fl. (2014) målte gang under tung farmer’s carry ↗

Laboratorieforsøg med seks erfarne strongman-atleter. Sammenligner blandt andet skridtlængde og skridtfrekvens med og uden tung belastning under gang ligeud.

Biscarini m.fl. (2022) undersøgte trykfordeling i statiske væghold ↗

Forsøg med måling af elektrisk muskelaktivitet ved 45 graders knæbøjning. Forskerne varierede blandt andet trykket under fødderne og deres afstand til væggen.

Losavio m.fl. (2023) undersøgte stående bird dog ↗

Laboratorieforsøg med muskelaktivitet og balance under stående varianter med bevægelse eller et statisk hold.

Bolgla og Uhl (2005) målte muskelaktivitet ved hofteøvelser ↗

Laboratorieforsøg med 16 raske deltagere. Sammenligner aktivitet i gluteus medius blandt andet under stående og sideliggende sideløft.

Larsen m.fl. (2025) tilføjede delvise gentagelser i lægløft ↗

Forsøg med stående lægløft. Sammenligner samme antal sæt med og uden ekstra delvise gentagelser og måler tykkelsen i den indvendige del af gastrocnemius.

Goli m.fl. (2026) sammenlignede lægløft ved omtrent samme træningsmængde ↗

Ti ugers stående lægløft hos 16 mænd. Forskerne brugte færre sæt i varianten med delvise gentagelser for at udligne vægt gange gentagelser.

ACE viser højt kabeltræk med reb ↗

Teknikvejledning med kabel i skulderhøjde og hænderne foran skuldrene som slutpunkt.

Saeterbakken m.fl. (2016) målte styrke i forskellige pressevarianter ↗

Ti ugers forsøg med 36 trænede mænd. Forskerne målte tidlig fremgang og overførsel mellem pressevarianter med forskellige krav til stabilitet.

Zhang m.fl. (2026) sammenlignede faste, selvvalgte og justerede pauser ↗

Forsøg med 20 unge voksne, der prøvede tre pausemetoder i tilfældig rækkefølge. Målte gentagelser og tid under bænkpres og liggende træk.

Hwang et al. (2017): Resistance Training–Induced Elevations in Muscular Strength in Trained Men Are Maintained After 2 Weeks of Detraining and Not Differentially Affected by Whey Protein Supplementation ↗

Primærstudie med 20 unge styrketrænede mænd, der gennemførte forsøget. Styrken i benpres var stadig højere end ved forsøgets start efter to ugers pause. Ingen gruppe fortsatte med at træne i pauseperioden.

Vargas-Molina et al. (2026): Comparison of Repetition-Based Progressive-Overload Strategies in Resistance Training: Rest-Pause Versus Drop Sets ↗

Randomiseret forsøg med 23 styrketrænede voksne. Sammenlignede otte ugers overkropstræning med dropsæt og rest-pause. Målte maksimal bænkpresstyrke og kropssammensætning med DXA.

Mpampoulis et al. (2025): Effect of Different Reduced Training Frequencies After 12 Weeks of Concurrent Ballistic and Aerobic Training on Muscle Power and Triceps Brachii Muscle Architecture ↗

Primærforsøg med unge kvinder. Sammenlignede ugentlig træning, træning hver anden uge og en pause efter kombineret træning. Målte blandt andet maksimal bænkpresstyrke og tykkelsen af triceps’ lange hoved.

Bartolomei m.fl. (2024): Flat-Back vs. Arched-Back Bench Press ↗

Forsøg med 15 erfarne løftere. Sammenlignede blandt andet maksimal vægt og stangens lodrette vandring ved to opsætninger.

García-Ramos m.fl. (2021): Differences in the one-repetition maximum and load-velocity profile between the flat and arched bench press in competitive powerlifters ↗

Forsøg med 11 mandlige konkurrenceløftere. Fandt ingen statistisk sikker forskel i den maksimale vægt mellem opsætningerne. Online 2018, tidsskriftsudgave 2021.

Hanen m.fl. (2025): Biomechanical analysis of conventional and sumo deadlift ↗

Primærforsøg med 30 mænd, som kunne udføre begge varianter. Målte bevægelse og muskelaktivitet og beregnede ledmomenter under konventionelt dødløft og sumodødløft.

van den Tillaar m.fl. (2020): The Effects of Barbell Placement on Kinematics and Muscle Activation Around the Sticking Region in Squats ↗

Forsøg med ti mandlige styrkeløftere. Sammenlignede høj og lav stangplacering ved samme vægt, dybde og fodbredde.

Larsen m.fl. (2021): Effects of Stance Width and Barbell Placement on Kinematics, Kinetics, and Myoelectric Activity in Back Squats ↗

Forsøg med ni mænd og ni kvinder. Sammenlignede fire kombinationer af stangplacering og fodbredde ved den tungeste vægt for tre gentagelser.

Lehecka m.fl. (2017): Electromyographic analysis of hip muscle activity during modified single-leg bridges ↗

Primærforsøg med fem varianter af glute bridge på ét ben. Målte elektrisk aktivitet i blandt andet to baldemuskler og en baglårsmuskel ved forskellige benstillinger.

Cogley m.fl. (2005): Comparison of muscle activation using various hand positions during the push-up exercise ↗

Forsøg med 40 deltagere og tre håndbredder. Målte elektrisk aktivitet i bryst og triceps ved én gentagelse pr. variant.

Intziegianni m.fl. (2026): Electromyographic Activation of the Pectoralis Major and Triceps Brachii Muscles During Standard, Diamond, and Wide Hand Position Push-Ups ↗

Forsøg med 20 unge mænd. Målte elektrisk aktivitet ved seks gentagelser med standardbredde, diamantplacering og bred håndplacering.

Hatfield m.fl. (2017): The Biomechanical Demands on the Hip During Progressive Stepping Tasks ↗

Primærforsøg med 20 voksne. Sammenlignede ledmekanik og elektrisk muskelaktivitet ved fire bevægelser, herunder step-up og step-down.

Folland m.fl. (2005): Strength training: isometric training at a range of joint angles versus dynamic training ↗

Ni ugers forsøg med 33 mænd. Sammenlignede statisk knæstræk ved fire vinkler med knæstræk i bevægelse hos samme deltagere. Undersøgte ikke wall sit.

Nunes m.fl. (2020): Different Foot Positioning During Calf Training to Induce Portion-Specific Gastrocnemius Muscle Hypertrophy ↗

Ni ugers primærforsøg med lægløft på ét ben i vandret benpres. Sammenlignede tre fodretninger og målte tykkelsen af de to hoveder af gastrocnemius.

Tsaklis m.fl. (2015): Muscle and intensity based hamstring exercise classification in elite female track and field athletes ↗

Primærforsøg med 20 kvindelige eliteatleter. Målte elektrisk aktivitet i to baglårsmuskler ved ti øvelser, herunder glidende leg curl på ét ben.

Sæterbakken og Fimland (2013): Effects of body position and loading modality on muscle activity and strength in shoulder presses ↗

Primærforsøg med 15 mænd. Sammenlignede maksimal styrke og elektrisk muskelaktivitet ved siddende og stående skulderpres med håndvægte og stang.

Vasconcelos m.fl. (2023): Effect of different grip position and shoulder-abduction angle on muscle strength and activation during the seated cable row ↗

Primærforsøg med 21 deltagere. Målte kraft og elektrisk muskelaktivitet ved flere greb og overarmsvinkler i siddende kabelrow.

Dickie m.fl. (2017): Electromyographic analysis of muscle activation during pull-up variations ↗

Primærforsøg med 19 styrketrænede mænd. Sammenlignede elektrisk muskelaktivitet ved overhåndsgreb, underhåndsgreb, neutralt greb og træk i reb.

Reid m.fl. (2018): The effects of different durations of static stretching within a comprehensive warm-up on voluntary and evoked contractile properties ↗

Forsøg med 16 mænd, der på forskellige dage afprøvede tre varigheder af statisk stræk og en kontrolbetingelse. Forskerne målte blandt andet bevægelighed, kraftudvikling og hoppehøjde.

Johnsen og van den Tillaar (2021): Effects of training frequency on muscular strength for trained men under volume matched conditions ↗

Otte ugers primærforsøg med 21 styrketrænede mænd. Begge grupper trænede fire dage om ugen. Forsøget sammenlignede to og fire ugentlige pas pr. løft og målte styrke og oplevet anstrengelse.

Jukic m.fl. (2021): løftestropper, grebstræthed og løftehastighed i dødløft ↗

Forsøg med 16 mænd, der målte blandt andet akut grebstræthed, oplevet grebssikkerhed og løftehastighed under forskellige betingelser med og uden stropper.

Glasgow m.fl. (2014) sammenlignede kolde bade og hvile ved muskelømhed ↗

Randomiseret forsøg med 50 deltagere, fire badeprotokoller og en kontrolgruppe. Forskerne målte blandt andet ømhed, styrke og bevægeudslag.

Roberts m.fl. (2015) undersøgte koldt vand efter styrketræning ↗

Artiklen beskriver blandt andet et forsøg med 21 mænd, som brugte koldt vand eller aktiv restitution efter hvert styrkepas i 12 uger.

Lasevicius m.fl. (2022) om belastning og udmattelse i benstræk ↗

Otte ugers forsøg med 25 utrænede mænd. Sammenligner benstræk ved 30 og 80 % af maksimalløftet med og uden træning til udmattelse.

Schuenke m.fl. (2012) sammenlignede meget langsomme og kortere gentagelser ↗

Seks ugers forsøg med 34 utrænede kvinder fordelt på tre træningsgrupper og en kontrolgruppe. Træningsmåderne adskilte sig i tempo og vægt eller gentagelsesantal. Muskelbiopsier blev analyseret før og efter.

Zhao m.fl. (2020) sammenlignede samlede og delte pauser i parrede sæt ↗

Primærforsøg med 11 mænd og skiftevis row og bænkpres. Sammenlignede 60 sekunder efter hver øvelse med 120 sekunder efter parret. Målte blandt andet oplevet anstrengelse og samlet vægt gange gentagelser.

Ozaki m.fl. (2018) målte styrke, muskelstørrelse og udholdenhed efter dropsæt ↗

Otte ugers pilotforsøg med curls hos ni utrænede mænd. Sammenlignede dropsæt med almindelige tunge og lette sæt.

Henwood og Taaffe (2008) fulgte ældre voksne efter en længere træningspause ↗

Primærforsøg med 38 raske voksne på 65–84 år. Forskerne målte styrke, muskeleffekt og funktion efter 24 ugers pause og 12 ugers genoptaget træning.

Cadore m.fl. (2013) sammenlignede styrketræning før og efter cykling ↗

Tolv ugers primærforsøg med 26 mænd omkring 65 år. Sammenlignede to rækkefølger af styrke og kondition i samme pas og målte blandt andet maksimal benstyrke.

Neves m.fl. (2025) afprøvede opvarmning til anden øvelse ↗

Primærforsøg med 22 motionsløftere. Sammenlignede squat og bænkpres i en Smith-maskine med og uden to lettere sæt før dagens anden øvelse.

Bloomquist m.fl. (2013) testede squatstyrke ved to dybder ↗

Tolv ugers primærforsøg med 17 mandlige studerende. Sammenlignede to træningsdybder og testede maksimalstyrke ved begge dybder.

Pisz m.fl. (2026) testede maksimal styrke i benpres med ét og begge ben ↗

Primærforsøg med 31 styrketrænede mænd. Undersøgte forholdet mellem maksimale belastninger ved ensidigt og tosidigt benpres.

Calatayud m.fl. (2015) sammenlignede bænkpres og armbøjninger med elastik ↗

Fem ugers randomiseret primærforsøg med 30 styrketrænede universitetsstuderende. Sammenlignede to presseøvelser og en kontrolgruppe med styrke som udfald.

Flanagan m.fl. (2003) fulgte kvindelige studerende frem mod en fri pull-up ↗

Primærforsøg med 19 gennemførende deltagere. Målte overkropsstyrke og frie pull-ups før og efter 12 ugers kombineret træning.

Suprak m.fl. (2011) målte kraft i armbøjninger på knæ og tæer ↗

Primærforsøg med 28 styrketrænede mænd. Målte lodret kraft under hænderne i toppen og bunden af begge varianter, mens deltagerne holdt positionen.

Van den Tillaar og Ettema (2010) målte stangens fart i gennemførte maksimalløft ↗

Primærforsøg med 12 løftere. Målte blandt andet, hvor stangen mistede fart på vej op i et gennemført maksimalløft.

Van den Tillaar og Sæterbakken (2013) målte stangens bevægelse gennem et tungt sæt ↗

Primærforsøg med 13 styrketrænede mænd. Sammenlignede dele af presset gennem et sæt ved seks gentagelsers maksimum.

Swinton m.fl. (2011) sammenlignede dødløft med lige og sekskantet stang ↗

Primærforsøg med 19 mandlige styrkeløftere. Undersøgte løftebevægelse og beregnede drejningsmomenter ved forskellige belastninger.

Catalyst Athletics viser front squat ↗

Teknikdemonstration af stangens støtte foran på skuldrene og albuernes position.

Gullett m.fl. (2009) sammenlignede front squat og back squat ↗

Primærforsøg med 15 trænede deltagere ved 70 procent af maksimalløftet i hver variant. Forskerne estimerede blandt andet kræfter omkring knæet.

Baggen m.fl. (2019) afprøvede et 12-ugers step-up-program ↗

Randomiseret primærforsøg med 45 ældre kvinder. Målte blandt andet lårmuskelvolumen, knæstrækkerstyrke og præstation ved trappegang.

Biscarini m.fl. (2020) beregnede krav til leddene i forskellige væghold ↗

Primærstudie med målinger og biomekanisk modellering. Undersøgte blandt andet, hvordan placeringen af støtten mod væggen ændrede de beregnede krav til knæ og hofte.

García-Jaén m.fl. (2021) sammenlignede rows med og uden bænkstøtte ↗

Pilotforsøg med tre deltagere. Målte elektrisk muskelaktivitet under foroverbøjede rows med og uden bænkstøtte.

Kassiano m.fl. (2024) sammenlignede seks, ni og tolv ugentlige lægsæt ↗

Seks ugers randomiseret primærforsøg med 61 unge kvinder uden styrketræningserfaring. Målte tykkelsen af tre dele af lægmuskulaturen med ultralyd.

Pedrosa m.fl. (2025): Bevægelsesudslag i leg extension ↗

Randomiseret forsøg hos 50 utrænede kvinder med forskellige udsving i knæstræk; målte muskelvækst og isometrisk styrke ved flere knævinkler.

Martín-Fuentes m.fl. (2022) om standbredde og fodvinkel i skråt benpres ↗

Forsøg med 28 træningsvante deltagere. Målte elektrisk muskelaktivitet under benpres med forskellige standbredder, fodvinkler og løftehastigheder.

Catalyst Athletics om pushdown med én arm ↗

Teknikdemonstration med enkelt håndtag, højt kabeludtag og kontrolleret albuestræk.

Muyor m.fl. (2019) om bænkpres med og uden fødder på gulvet ↗

Forsøg med 20 unge mænd. Målte elektrisk muskelaktivitet ved 60 procent af 1RM med støtte på gulvet og med benene løftet.

Pearcey m.fl. (2015) om foam rolling efter squat ↗

Forsøg med otte fysisk aktive mænd, der gennemførte samme squatprotokol med og uden efterfølgende rulning. Forskerne målte blandt andet trykømhed og fysisk præstation.

D’Amico og Gillis (2019) om foam rolling efter gentagne sprinter ↗

Sammenligning af 37 mænd efter gentagne sprinter. Forskerne fulgte oplevet ømhed, bevægelighed, hoppehøjde og retningsskift.

Edington m.fl. (2018) om stangplacering i starten af dødløft ↗

Pilotforsøg med ti erfarne løftere, der trak i en fast stang fra to startpositioner. Målte kropsvinkler, elektrisk muskelaktivitet og kraft mod gulvet.

Sánchez-Medina og González-Badillo (2011) om fald i løftehastighed ↗

Forsøg med 18 styrketrænede mænd og forskellige sætopstillinger i bænkpres eller squat. Sammenlignede fald i målt løftehastighed med andre mål for træthed.

Reece m.fl. (2020) om minibånd og knæbevægelse i squat ↗

Primærforsøg med 26 raske deltagere, der udførte squat med stang med og uden elastik rundt om lårene. Målte knæbevægelse og elektrisk muskelaktivitet.

Miranda m.fl. (2009) om pauser mellem sæt og øvelser ↗

Forsøg med 12 styrketrænede mænd og to overkropspas. Pauser på ét og tre minutter blev brugt både mellem sæt og mellem øvelser.

Simão m.fl. (2005) om gentagelser ved omvendt øvelsesrækkefølge ↗

Forsøg med 18 træningsvante voksne. Samme fem overkropsøvelser blev udført i modsatte rækkefølger i to pas.

Helms m.fl. (2018) om arbejdsvægt ud fra anstrengelse eller procent ↗

Otte ugers forsøg hos 21 styrketrænede mænd med squat og bænkpres. Sammenlignede vægtvalg ud fra oplevet anstrengelse med en procentbaseret plan.

IPF’s tekniske regelbog fra marts 2026 ↗

Afsnit 3 beskriver personligt udstyr. Afsnit 4.3 beskriver greb, signal og sænkning i konkurrencedødløft.

Márquez m.fl. (2025) om antal gentagelser i anden øvelse af et supersæt ↗

Forsøg med 14 styrketrænede mænd, som afprøvede bænkpres alene og med to forskellige gentagelsesantal i bryststøttet træk.

Rogue Fitness om kabeludtagene på CTM-1 ↗

Producentens specifikationer angiver 2:1 på det justerbare udtag og 1:1 til pulldown og lav row med samme vægtstak.

Lehman m.fl. (2004) sammenlignede pulldown og siddende row ↗

Forsøg med 12 mænd med styrketræningserfaring. Sammenlignede elektrisk muskelaktivitet i statiske hold ved pulldown og siddende row.

Morin m.fl. (2025) om Nordic hamstring og dødløft med næsten strakte ben ↗

Randomiseret niugers forsøg med 36 utrænede deltagere. Målte ændringer i de enkelte baglårsmusklers volumen med tredimensional ultralyd.

Zabaleta-Korta og Fernández-Peña (2024) om stangbanen i hip thrust og glute bridge ↗

Forsøg med ti styrketrænede deltagere, som udførte begge øvelser med samme belastning. Målte blandt andet stangens lodrette vandring.

Sato m.fl. (2026) sammenlignede benpres med ét og to ben ↗

Otte ugers forsøg hos 28 unge mænd uden styrketræningserfaring. Sammenlignede styrke efter træning med ét eller to ben og ekstra belastning under sænkningen.

Salem m.fl. (2004) målte belastningen under step-ups med vægtvest ↗

Biomekanisk forsøg hos 20 raske ældre voksne med fremadrettede og laterale step-ups og tre belastninger. Undersøgte leddenes mekaniske belastning under bevægelsen, ikke træningsfremgang.

Lockie m.fl. (2018) målte løftebanen med høje trap bar-håndtag ↗

Primærforsøg med maksimalløft med høje trap bar-håndtag og lige stang. Sammenlignede blandt andet løfteafstand. Testede ikke høje og lave håndtag på samme stang.

Yeh m.fl. (2026) målte kraft i træk mod en fast stang med og uden stropper ↗

Primærforsøg med 30 mænd, heraf 15 judoatleter. Sammenlignede akutte kraftmålinger under isometrisk træk i midtlårshøjde med og uden løftestropper.

Patterson m.fl. (2001) målte trækkraften i elastiktuber ↗

Primærforsøg med mekaniske målinger af Thera-Band-tuber ved forskellige forlængelser. Undersøgte ikke face pulls.

Kong og Lowe (2005) målte fingerkraft ved forskellige håndtagsdiametre ↗

Primærforsøg med 24 deltagere og cylindriske håndtag. Målte fingerkraft og oplevet komfort ved et maksimalt klem.

Schott m.fl. (1995) sammenlignede korte og lange hold i statisk knæstræk ↗

Primærforsøg med syv voksne, der trænede statisk knæstræk i 14 uger. Sammenlignede to måder at fordele den samlede holdetid på.

Souza m.fl. (2001) sammenlignede muskelaktivitet på ryggen og på alle fire ↗

Primærforsøg med 12 raske deltagere. Målte elektrisk muskelaktivitet under rygliggende og firfodsbaserede øvelser.

Lewis m.fl. (2018) sammenlignede elastikplaceringer ved sidelæns gang ↗

Primærforsøg med 22 raske voksne. Målte elektrisk aktivitet i hoftemuskler under sidelæns gang med elastik ved knæ, ankler eller fødder.

Stoutenberg m.fl. (2005) målte muskelaktivitet ved forskellige benstillinger i leg extension ↗

Primærforsøg med 24 deltagere. Sammenlignede elektrisk muskelaktivitet i tre forlårsmuskler under knæstræk med indad-, udad- og neutral benstilling.

REP Fitness: Adonis Cable Tower og udveksling ved de to kabeludtag ↗

Producentens tekniske specifikationer for 1:1 ved det faste lave udtag og 2:1 ved det justerbare udtag på denne model.

Rendos m.fl. (2016) målte muskelaktivitet med forskellige pushdown-håndtag ↗

Primærforsøg med standardhåndtag og to greb på kuglehåndtag. Målte elektrisk aktivitet i triceps og underarmen under stående pushdown.

Hébert-Losier m.fl. (2025) sammenlignede tre rytmer i en lægløftstest ↗

Randomiseret overkrydsningsforsøg med 36 raske voksne. Målte blandt andet gentagelser og samlet lodret bevægelse ved tre metronomrytmer i lægløft på ét ben.

ACE beskriver assisteret chin-up med fødderne i gulvet ↗

Faglig vejledning, der beskriver en lav, fastgjort stang og fodstøtte som indlæringsvariant. Guidens afprøvning med overhåndsgreb er MuscleLabs eget forslag.

Coratella m.fl. (2020) målte muskelaktivitet under forskellige sidehævninger ↗

Primærforsøg med ti konkurrerende bodybuildere. Sammenlignede elektrisk muskelaktivitet ved flere skulderløft, blandt andet sidehævning med næsten strakt eller tydeligt bøjet albue.

Pallarés m.fl. (2014) sammenlignede hastighedsmålinger med og uden pause ↗

Primærforsøg med 17 styrketrænede atleter. Målte blandt andet variation i stanghastighed ved bænkpres med og uden to sekunders pause.

Swinton m.fl. (2012) sammenlignede bevægelsen i traditionel squat og box squat ↗

Primærforsøg med 12 mandlige styrkeløftere. Sammenlignede bevægelse og beregnede ledmomenter i tre squatvarianter.

Kobayashi m.fl. (2026) målte vækst i de enkelte albuebøjere efter skråbænkcurl og preacher curl ↗

Primærforsøg med 21 utrænede voksne og 12 ugers træning. Målte volumen af biceps, brachialis og brachioradialis med MR.

Rodríguez-Ridao m.fl. (2020) målte muskelaktivitet ved fem bænkvinkler ↗

Primærforsøg med 30 trænede voksne. Målte elektrisk muskelaktivitet i bryst, forreste skulder og triceps ved fem bænkvinkler.

Forsøg fra 2025 om aktiv og passiv pause i bænkpres ↗

Randomiseret overkrydsningsforsøg med 14 styrketrænede mænd. Sammenlignede to minutters rolig hvile med to minutters pause med meget let brystpres.

Mayo Clinic – Video: Triceps extension with dumbbell ↗

Demonstrerer liggende tricepsstræk med én håndvægt og beskriver bænk og gulv som mulige underlag.

Mayo Clinic Health System: Isometric exercise – wall plank ↗

Beskriver en stående planke med underarmene mod væggen. Bruges her som kilde til opsætningen.

American Academy of Orthopaedic Surgeons: Leg Extensions ↗

Øvelse 7 viser siddende knæstræk og beskriver ankelvægte som ekstra modstand. Bruges til teknik og udstyr.

Catalyst Athletics viser Single-Arm Pulldown ↗

Trænerens demonstration af træk mod skulderen med én hånd og kontrolleret retur.

Life Fitness Signature Cable Motion Owners Manual ↗

Producentens vejledning beskriver modellen CMPD med uafhængige kabler og mulighed for individuelle greb.

Royal National Orthopaedic Hospital: stående leg curl ↗

Under Posterior Chain viser hospitalet stående knæbøjning med støtte og beskriver brug af ankelvægt.

Valério m.fl. (2026) om flere sæt og øvelsesvariation i armtræning ↗

Primærforsøg med 32 deltagere, der gennemførte 14 ugers træning. Sammenlignede mere træning, øvelsesvariation og deres kombination med uændret armtræning i de sidste otte uger. Målte fedtfrit blødt væv med DXA.

Barsuhn m.fl. (2025) om ændringer fra tidligere sætmængde ↗

Randomiseret primærforsøg med otte ugers træning. 29 trænede mænd gennemførte en uændret sætmængde eller en stigning på 30 eller 60 procent fra deres tidligere niveau.

Paulsen m.fl. (2025) om løftehastighed og vurderet reserve ↗

Primærforsøg med 19 trænede deltagere og seks ugers squat og bænkpres. Sammenholdt stanghastighed med deltagernes RIR-skøn under forskellige belastninger og sæt.

Wilk m.fl. (2018) om gentagelser og sættid ved tre tempi ↗

Primærforsøg med fem bænkpressæt ved 70 procent af maksimalløftet. Målte antal gentagelser og samlet tid ved tre tempi.

Robineau m.fl. (2016) om tid mellem styrketræning og intervaller ↗

Randomiseret syvugers forsøg med 58 amatørrugbyspillere. Tre grupper kombinerede styrke og intervaller med nul, seks eller 24 timers mellemrum.

Trappe, Williamson og Godard (2002) om vedligeholdelse hos ældre mænd ↗

Primærforsøg med ti ældre mænd efter 12 ugers knæstræktræning. Sammenlignede ét ugentligt pas og træningsophør over seks måneder. Målte maksimal styrke og muskelstørrelse med CT.

Travis m.fl. (2021) sammenlignede to nedtrapninger hos styrkeløftere ↗

Randomiseret primærforsøg med 16 styrkeløftere. Sammenlignede seksugers forløb med henholdsvis én uges brat reduktion og tre ugers gradvis nedtrapning før test af maksimalstyrke.

Cumming m.fl. (2024) om cellekerner og muskelstørrelse efter træningspause ↗

Primærforsøg med armtræning, 16 ugers pause og efterfølgende træning af begge arme. Sammenlignede blandt andet cellekerner og muskelfibres tværsnitsareal ved hjælp af vævsprøver.

Corrêa m.fl. (2022) sammenlignede ét og to daglige styrkepas ↗

Randomiseret otteugers forsøg med 23 styrketrænede mænd. Målte blandt andet maksimalstyrke i squat og bænkpres samt muskeltykkelse.

De Freitas Maia m.fl. (2015) sammenlignede to rækkefølger i parrede sæt ↗

Primærforsøg med 13 trænede mænd. Sammenlignede bænkpres før siddende row med omvendt rækkefølge og to minutters pause mellem sættene.

Izquierdo og Marqués-Jiménez (2024) fulgte styrke, hop og acceleration hos basketballspillere ↗

Et forsøg med 25 kvindelige amatørbasketballspillere, som gennemførte to træningsperioder på seks uger i samme rækkefølge.

Kojić m.fl. (2025) sammenlignede ét og fire sekunders sænkning i squat ↗

Syv ugers randomiseret forsøg med 18 voksne. Målte maksimal squatvægt og tværsnitsareal af forlårsmusklerne.

Zainuddin m.fl. (2006) målte ømhed og styrke efter let bevægelse ↗

Forsøg med 14 deltagere, der sammenlignede let bevægelse med kontrol efter en belastning af albuebøjerne. Målte umiddelbare ændringer og forløbet over syv dage.

Rauch m.fl. (2020) sammenlignede selvvalgte og faste øvelser ↗

Ni ugers forsøg med 17 styrketrænede mænd, der gennemførte en fast plan eller valgte øvelser fra en liste. Forskerne målte blandt andet squat og bænkpres.

Jukic m.fl. (2020) målte sammenhængen mellem belastning og fart med og uden stropper ↗

To dødløftstests med stigende vægt hos 20 mænd. Sammenlignede maksimal løftevægt og stangens gennemsnitsfart ved relative belastninger.

Hughes m.fl. (1999) målte elastikkens træk ved løft ud til siden ↗

Laboratorieforsøg med 15 deltagere, seks tubes og fem armvinkler. Målte trækkraft og beregnede modstandsmomentet omkring skulderen.

Marchetti m.fl. (2023) sammenlignede to ryglænsvinkler i skråt benpres ↗

Forsøg med 15 styrketrænede mænd, som afprøvede 90 og 125 grader mellem sæde og ryglæn. Målte hofte- og knæbevægelse samt elektrisk muskelaktivitet.

Folland og Morris (2008) målte modstanden på otte leg extension-maskiner ↗

Laboratorieundersøgelse af maskinernes modstandsmoment ved fem knævinkler med fast vægt på hver maskine.

Maeo m.fl. (2024) sammenlignede Nordic hamstring og siddende leg curl ↗

Tolv ugers forsøg med 42 unge mænd fordelt på Nordic, siddende leg curl med ekstra hoftebøjning eller kontrol. Muskelvolumen målt med MR.

Brazil m.fl. (2021) målte de mekaniske krav under hip thrust ↗

Laboratorieforsøg med 19 styrketrænede mænd. Forskerne brugte kraft- og bevægelsesdata til at beregne ledmomenter under løftet.

Kipp m.fl. (2022) sammenlignede squat, split squat og step-up ved fire belastninger ↗

Laboratorieforsøg med ni unge mænd. Forskerne beregnede muskelkræfter ud fra bevægelse og kraftplademålinger.

Hébert-Losier m.fl. (2024) afprøvede lægløft på gulv, skrå flade og trin ↗

Forsøg med 49 raske deltagere, der afprøvede tre underlag i tilfældig rækkefølge. Målte blandt andet antal gentagelser og hælløftehøjde.

Moir m.fl. (2013) afprøvede pauser mellem tunge dødløft ↗

Forsøg med 11 styrketrænede mænd, fire gentagelser og tre måder at fordele 30 sekunders pauser på. Målte mekaniske størrelser under løftene.

Martínez-Cava m.fl. (2022) sammenlignede tre bevægeudslag i bænkpres ↗

Ti ugers forsøg med 50 styrketrænede mænd fordelt på tre bevægeudslag i Smith-maskine og en kontrolgruppe. Målte maksimal løftevægt og stangens fart.

Shin m.fl. (2024) undersøgte video og fysisk guidning i squat ↗

Randomiseret forsøg med 30 deltagere. Sammenlignede feedbackformer og fulgte ændringer i squatbevægelsen i op til en uge.

Fujita m.fl. (2020) afprøvede en mundtlig instruktion i siddende row ↗

Forsøg med 20 deltagere med lidt eller ingen styrketræningserfaring. Sammenlignede elektrisk muskelaktivitet i begyndelsen, midten og slutningen af sættet.

Polovinets m.fl. (2018) målte kraft ved to håndledsstillinger i armbøjninger ↗

Laboratorieforsøg med 14 deltagere, kraftplader og bevægelsesmåling. Sammenlignede neutrale og bagudbøjede håndled.

Prinold og Bull (2016): Skulderbladenes bevægelse under pull-ups ↗

Bevægelsesmåling hos 11 mænd, der trænede pull-ups regelmæssigt. Sammenlignede tre greb under løftet. Testede ingen instruktion for starten fra hæng.

Helme m.fl. (2022): Kraftfordeling i split squat med hævet bagfod ↗

Primærforsøg med 26 trænede mænd og separate kraftplader under fødderne. Målte lodret kraftfordeling under løftene, ikke muskelvækst.

Hostler m.fl. (2001): Små vægttrin i progressiv styrketræning ↗

Randomiseret forsøg med 19 deltagere. Efter otte ugers fælles træning sammenlignede forskerne små og almindelige vægttrin i bænkpres og tricepspres over otte uger.

Shimano m.fl. (2006): Gentagelser ved forskellige procenter af maksimal løftevægt ↗

Primærforsøg med 16 mænd. Sammenlignede gentagelser til udmattelse ved 60, 80 og 90 procent af øvelsens maksimale løftevægt i squat, bænkpres og bicepscurl.

Patterson m.fl. (2015): Brystpres med én håndvægt eller skiftevis med to ↗

Primærforsøg, der sammenlignede bevægeudslag og elektrisk muskelaktivitet ved enarmspres med én håndvægt og skiftevis pres med to.

Carvalho og Rodrigues Santos (2018): Helkropstræning på dage i træk eller med fridage imellem ↗

Syv ugers randomiseret forsøg med 21 motionsaktive mænd med styrketræningserfaring. Sammenlignede tre helkropspas i træk med tre fordelt over ugen.

Schoenfeld m.fl. (2014): To styrketræningsprogrammer med omtrent samme tonnage ↗

Otte ugers randomiseret forsøg med 17 styrketrænede mænd. Programmerne var forskellige i blandt andet vægt, gentagelser, sæt og pauser.

Marcos-Frutos m.fl. (2025) sammenlignede Smith-maskine og fri stang ↗

Otte ugers træningsforsøg med 37 idrætsstuderende. Undersøgte squat, bænkpres, sammenhængen mellem belastning og løftehastighed samt ændringer i to musklers tværsnitsareal.

McGill, Marshall og Andersen (2013) målte og modellerede belastning ved bæring ↗

Forsøg med seks deltagere, som bar spande med forskellige vægtfordelinger. Forskerne modellerede blandt andet kompressionskraften i lænden under gang.

Reinold m.fl. (2004) målte muskelaktivitet ved udadrotation i skulderen ↗

Primærforsøg med ti raske deltagere, som udførte syv skulderøvelser. Målte elektrisk muskelaktivitet og omfattede ingen face pulls.

Motomura m.fl. (2024) målte rygbevægelser ved bird dog med forskellige instruktioner ↗

Laboratorieforsøg med 15 raske mænd. Sammenlignede fire instruktioner og målte blandt andet ændringer i lændesvaj og vinkler mellem lændehvirvler.

Lee m.fl. (2013) sammenlignede tre hofterotationer ved sideliggende sideløft ↗

Laboratorieforsøg med 20 raske studerende. Målte elektrisk aktivitet i hoftemuskler under stillestående hold med tre rotationsstillinger.

Lubahn m.fl. (2011) målte knæbevægelse ved step-ups med et indadrettet træk ↗

Laboratorieforsøg med 18 raske kvinder. Målte knævinkel og elektrisk aktivitet i gluteus medius og gluteus maximus under blandt andet fremadrettet step-up.

Dyer m.fl. (2024) målte muskeltræthed og knæbevægelse under statiske øvelser ↗

Laboratorieforsøg med 24 deltagere. Målte elektriske muskelsignaler og bevægelse ved knæet under fem statiske øvelser, herunder wall sit.

Bacon m.fl. (2018) undersøgte træningskalk ved assisterede pull-ups ↗

Forsøg med ni motionsklatrere. Sammenlignede antal gentagelser med og uden magnesiumkarbonat ved to klatregreb.

Peña García-Orea m.fl. (2023) undersøgte skiftende sæt i squat og bænkpres ↗

Seks ugers træningsforsøg med 17 mænd. Sammenlignede almindelige og skiftende sæt med samme interval mellem sættene i hver øvelse.

García-Ramos m.fl. (2020) sammenlignede korte pauser mellem gentagelser i bænkpres ↗

Laboratorieforsøg med ti mænd. Sammenlignede fem fordelinger af sæt og pauser og målte blandt andet faldet i løftehastighed.

Kilduff m.fl. (2008) målte hoppehøjde efter tunge squatsæt ↗

Primærforsøg med 20 professionelle rugbyspillere. Målte hoppehøjde før og på flere tidspunkter efter tre tunge squatsæt.

De Camargo m.fl. (2022) sammenlignede bryststræk og hvile mellem kabelsæt ↗

Primærforsøg med 17 styrketrænede mænd. Sammenlignede 45 sekunders statisk stræk og rolig hvile mellem sæt af siddende kabel-flyes.

Marshall m.fl. (2015) målte muskeltemperatur før og efter hvile efter opvarmning ↗

Primærforsøg med ti amatørfodboldspillere. Målte lårmusklens temperatur og evnen til at udvikle kraft hurtigt efter opvarmning og efter 12½ minutters hvile.

Zaroni m.fl. (2019): High Resistance-Training Frequency Enhances Muscle Thickness in Resistance-Trained Men ↗

Otteugers forsøg med 18 styrketrænede mænd. Én eller fem ugentlige træninger pr. muskel med samme planlagte antal sæt. Forskerne målte lokal muskeltykkelse med ultralyd og registrerede den samlede løftede vægt.

Huang m.fl. (2019): Damage protective effects conferred by low-intensity eccentric contractions on arm, leg and trunk muscles ↗

Primærforsøg med 24 utrænede unge mænd. Sammenlignede et hårdt pas med eller uden et lettere pas to dage før og målte blandt andet ømhed og maksimal kraft.

Amanuma m.fl. (2025): Comparable regional hypertrophy of the knee extensor muscles in response to resistance training with machines versus free weights ↗

Niugers primærforsøg med otte unge kvinder uden styrketræningserfaring. Sammenlignede udfald og skråt benpres på modsatte ben hos hver deltager og målte muskeltykkelse på fire steder med ultralyd.

Seaborne m.fl. (2018): Human Skeletal Muscle Possesses an Epigenetic Memory of Hypertrophy ↗

Primærforsøg med muskelprøver fra forlåret efter syv ugers træning, syv ugers pause og syv ugers genstart. Otte begyndte, og syv gennemførte genstarten.

Tucci m.fl. (1992): Effect of reduced frequency of training and detraining on lumbar extension strength ↗

Primærforsøg med 50 voksne, der sammenlignede reduceret træningsfrekvens og træningsstop over 12 uger. Målte statisk styrke i lændens strækkemuskler ved flere ledvinkler.

Burke m.fl. (2023): Two Days Versus Four Days of Training Cessation Following a Step-Taper in Powerlifters ↗

Primærforsøg med 12 styrkeløftere, der gennemførte et forløb med en uges nedtrapning. Sammenlignede to og fire træningsfri dage før test i squat, bænkpres og dødløft.

Helme m.fl. (2022): Is the Rear Foot Elevated Split Squat Unilateral? ↗

Primærstudie med 26 styrketrænede mænd. Forskerne målte den lodrette kraft under hver fod under split squat med hævet bagfod.

Schoenfeld m.fl. (2016): Effects of Varied Versus Constant Loading Zones on Muscular Adaptations in Trained Men ↗

Primærforsøg med 19 styrketrænede mænd i otte uger. Sammenlignede et fast gentagelsesinterval med tre forskellige intervaller fordelt over ugen.

Havers m.fl. (2025): Partial Range, Full Gains? ↗

Primærforsøg med 13 styrketrænede deltagere. Sammenlignede otte ugers curl med fulde eller delvise gentagelser på hver sin arm og målte lokal muskeltykkelse og styrke.

Schott m.fl. (2026): Effects of elastic band training versus free weight training in community-dwelling older adults ↗

Randomiseret primærforsøg med 48 ældre voksne og 12 ugers træning med elastikker eller frie vægte. Målte hverdagsopgaver og maksimale løft i brystpres og benpres.

Piper m.fl. (2023): The Effects of Elastic Band Assistance During Pull-Ups ↗

Primærforsøg med 33 deltagere. Sammenlignede antal gentagelser i enkeltsæt uden elastik og med to forskellige elastikopsætninger.

Lu og Chen m.fl. (2026, under udgivelse): Effects of Attachment Type on Phase-Specific Surface Electromyographic Amplitude During the Front Lat Pulldown ↗

Primærforsøg med 16 styrketrænede mænd og fire kabelhåndtag. Sammenlignede elektrisk muskelaktivitet ved samme procentdel af maksimalløftet for hvert håndtag.

De Azevedo Franke m.fl. (2015): Analysis of anterior, middle and posterior deltoid activation during single and multijoint exercises ↗

Primærforsøg med 12 styrketrænede mænd. Målte elektrisk aktivitet i skuldermusklen under reverse fly i maskine, siddende row og en pulldownvariant.

Soares m.fl. (2016): Comparison Between Pre-Exhaustion and Traditional Exercise Order on Muscle Activation and Performance in Trained Men ↗

Primærforsøg med 14 styrketrænede mænd. Sammenlignede bænkpres og pushdown udført separat og i to rækkefølger uden pause ved øvelsesskiftet.

Wilk m.fl. (2020): Impact of Duration of Eccentric Movement in the One-Repetition Maximum Test Result in the Bench Press among Women ↗

Primærforsøg med 21 styrketrænede kvinder, der gennemførte maksimaltest i bænkpres med to, fire og seks sekunders sænkning.

Fry, Smith og Schilling (2003): Effect of knee position on hip and knee torques during the barbell squat ↗

Primærforsøg med syv styrketrænede mænd. Sammenlignede beregnede drejemomenter ved knæ og hofte i squat med og uden en fysisk begrænsning af knæenes bevægelse fremad.

Bengtsson m.fl. (2022): Thoracolumbar And Lumbopelvic Spinal Alignment During The Deadlift Exercise ↗

Observationsstudie med 24 løftere. Målte lændens stilling stående, ved starten af dødløft og under tre gentagelser med 70 procent af maksimalvægten.

Hammer Strength Linear Leg Press: producentens specifikationer ↗

Producenten angiver 53 kg startmodstand for denne model. Det er en produktspecifikation.

Life Fitness Plate Loaded Linear Leg Press: producentens specifikationer ↗

Producenten angiver 47 kg startmodstand for denne model. Det er en produktspecifikation.

Bourne m.fl. (2017) sammenlignede hofteekstension på 45° bænk med Nordic hamstring ↗

Ti ugers forsøg med 30 motionsaktive mænd. Forskerne målte muskelfiberbundternes længde med ultralyd og muskelvolumen med MR.

Collazo García m.fl. (2020) målte muskelaktivitet i fire varianter af hip thrust ↗

Syv erfarne trænere afprøvede fire varianter med ændret fodplacering eller presretning. Forsøget målte elektrisk aktivitet under sættene, ikke ændringer i muskelstørrelse.

Van Every m.fl. (2022) sammenlignede lægløft med og uden belastet stræk i pausen ↗

Otte ugers forsøg med 21 unge mænd, hvor hvert ben fik sin egen pauseform. Undersøgte muskeltykkelse med ultralyd efter siddende lægløft og lægløft med strakt ben.

Gavin m.fl. (2019) undersøgte nedgang på to trinhøjder efter benstyrketræning og lægstræk ↗

Et 16-ugers primærforsøg med 15 ældre voksne. Målte bevægelse og mekaniske krav ved nedgang på trin på 17 og 25,5 cm.

Miranda m.fl. (2010) afprøvede pauselængde og øvelsesrækkefølge i blandt andet siddende row ↗

Seksten træningsvante mænd gennemførte fire overkropspas med to rækkefølger og pauser på ét eller tre minutter. Forskerne målte gentagelser i hvert pas.

Snyder og Leech (2009) målte muskelaktivitet før og efter teknikvejledning i pulldown ↗

Otte kvinder med lidt eller ingen styrketræningserfaring udførte lette pulldowns før og efter mundtlig vejledning. Forskerne målte elektrisk muskelaktivitet under løftene.

Hussain m.fl. (2020) undersøgte tempo og belastning i triceps pushdown ↗

Forsøg med 25 deltagere. Forskerne målte blandt andet sætlængde, gentagelser og elektrisk muskelaktivitet ved forskellige tempi og belastninger.

NSCA: Face Pull på kabelmaskine ↗

Uddrag af NSCAs teknikmanual om startstilling, kabelspænding, kontrolleret retur og afslutning.

Graber m.fl. (2021) sammenlignede gang med og uden vægt i én hånd ↗

Forsøg med 26 raske voksne. Forskerne målte muskelaktivitet og bevægelse omkring hofte og overkrop under gang.

Santarém m.fl. (2025) målte puls og anstrengelse ved seks squatvarianter ↗

Akut forsøg med 15 motionsaktive deltagere, som afprøvede seks varianter med kropsvægt, blandt andet wall sit og squat med hop.

El-Gohary m.fl. (2024) sammenlignede holdetid i de to bird dog-diagonaler ↗

Tværsnitsstudie med 112 raske studerende, der afprøvede statiske hold med hver arm og det modsatte ben.

Berry m.fl. (2015) sammenlignede to stillinger under sidelæns skridt med elastik ↗

Forsøg med 24 raske voksne. Målte hofte- og knæbevægelser samt muskelaktivitet under sidelæns skridt med elastik ved anklerne.

ACE: Triceps Kickback ↗

Teknikvejledning til enarms kickback med håndvægt og støtte på låret.

Serbest m.fl. (2026) målte bevægelse og muskelaktivitet under kickback ↗

Primærforsøg med 14 kvinder. Kombinerede målinger og beregningsmodeller ved forskellige håndvægte i kickback med korte pauser.

Pedrosa m.fl. (2023) sammenlignede den nederste og øverste del af preacher curl ↗

Otte ugers forsøg med 19 unge kvinder, hvor hver arm trænede sit udsnit af bevægelsen.

Marchetti og Uchida (2011) målte bryst- og rygaktivitet under pullover med stang ↗

Primærforsøg med elektriske målinger fra den store brystmuskel og den brede rygmuskel under pullover med vægtstang.

Campos m.fl. (2017) sammenlignede pullover med stang og håndvægt ↗

Primærforsøg med målinger af elektrisk muskelaktivitet under pullover med begge redskaber.

Patterson m.fl. (2015) sammenlignede brystpres med én og to håndvægte ↗

Primærforsøg med 20 deltagere. Forskerne målte bevægeudslag og elektrisk muskelaktivitet ved pres på to typer bænk.

Duffey og Challis (2007) målte stangens bane gennem et sæt bænkpres ↗

Tredimensionelle målinger af stangens fart og bane hos 18 motionsløftere under et sæt med 75 % af deres maksimalløft.

Martínez-Cava m.fl. (2021) – squat med pause eller direkte vending ↗

Randomiseret 10-ugers træningsforsøg med 26 mænd. Sammenlignede squat med cirka to sekunders pause og direkte vending og målte blandt andet maksimal styrke og løftehastighed.

Sánchez-Moreno m.fl. (2020) om hastighedsfald i pull-up-sæt ↗

Randomiseret otteugers træningsforsøg med 29 styrketrænede mænd. Sammenlignede afslutning ved 25 og 50 procents fald i løftehastighed under frie pull-ups.

Life Fitness PWR Play – kabeludveksling på pulldown og justerbar kabelstation ↗

Producentens specifikationer angiver 1:1 på den almindelige pulldownstation og 2:1 på den justerbare kabelstation i samme serie.

Giancotti m.fl. (2021) om belastning i row med træningsstropper ↗

Primærforsøg med 30 deltagere, som holdt statiske row-positioner ved syv stroplængder med bøjede og strakte albuer. Forskerne målte kropsvinkel og kraft mod gulvet.

Fukunaga m.fl. (2022) om håndstilling og trækretning i band pull-apart ↗

Primærforsøg med ni kombinationer af håndstilling og trækretning. Målte elektrisk aktivitet i fem muskler omkring skulderen under træk med elastik.

Schoenfeld m.fl. (2016) beskriver øvelser og træningsmængde fra forsøget ↗

Analyse af træningsmængden fra samme forsøg. Metoden angiver benpres, squat og leg extension blandt de syv øvelser i programmet.

Jakobsen m.fl. (2012) om knæstræk med elastik og i maskine ↗

Primærforsøg med 16 deltagere. Sammenlignede elektrisk muskelaktivitet ved forskellige knævinkler under siddende knæstræk med elastik og maskine.

Mitsuya m.fl. (2026) om oplevet sammentrækning under leg curl ↗

Primærforsøg med ni mandlige bodybuildere. Sammenlignede oplevet sammentrækning med akutte MR-målinger efter leg curl ved tre hoftevinkler.

Hammer Strength Plate Loaded Glute Drive – producentens specifikationer ↗

Producenten beskriver blandt andet bælte, fodplatform og startmodstand for model PL-GLD.

Nautilus Glute Drive – producentens produktark ↗

Producentens produktark beskriver bælte, stop og startmodstand for model 9NP-L1131.

HOIST HD-3403 – producentens vejledning til lægløft i benpres ↗

Producentens vejledning viser sædeindstilling, fodplacering og kontrolleret udførelse af lægløft på model HD-3403.

Appleby m.fl. (2020) sammenlignede step-up og squat i et sprintforsøg ↗

Randomiseret træningsforsøg med 33 gennemførende deltagere. Forskerne målte blandt andet styrke i step-up og squat samt 20-meter-sprint før og efter træningen.

Yoshioka m.fl. (2014) målte betydningen af sædehøjde ved at rejse sig ↗

Primærforsøg med otte raske unge voksne og seks sædehøjder. Forskerne beregnede blandt andet maksimale drejningsmomenter ved hofte og knæ.

Life Fitness Axiom Hip Abductor/Adductor – producentens specifikationer ↗

Producenten beskriver en siddende kombinationsmaskine med valg af abduktion eller adduktion og justerbare lårpuder til bevægeudslag.

Lim og D’Souza (2020) sammenlignede bæring foran kroppen og ved siderne ↗

To laboratorieforsøg med ni og ti deltagere. Forskerne målte brystkassens og bækkenets bevægelse under gang med forskellige belastninger og placeringer.

NSCA viser gulvpres med håndvægte ↗

Teknikuddrag, der viser gulvpres med håndvægte og beskriver, hvordan gulvet begrænser overarmenes bevægelse.

Sæterbakken og Fimland (2012) målte muskelaktivitet ved skulderpres med én eller to håndvægte ↗

Primærforsøg med 15 mænd. Forskerne målte elektrisk aktivitet i udvalgte mave- og rygmuskler under siddende og stående skulderpres med én eller begge arme.

ACE viser rumænsk dødløft på ét ben med én håndvægt ↗

Teknikvejledning til enbensvarianten med håndvægten i hånden modsat standbenet.

Primærforsøg om muskelaktivitet ved rumænsk dødløft på ét ben (2023) ↗

Laboratorieforsøg med 12 mænd. Målte elektrisk muskelaktivitet ved enbensløft med forskellige placeringer af håndvægt og svinghjulsmodstand.

Kelly et al. (2015) – Comparison of concentric and eccentric bench press repetitions to failure ↗

Forsøg med 30 mænd, der sammenlignede den tungeste kontrollerede sænkning med det tungeste pres fra brystet i bænkpres.

Harman m.fl. (1989) målte bugtrykket i dødløft med og uden bælte ↗

Ni deltagere løftede ved 90 procent af deres maksimum. Forskerne målte blandt andet, hvornår trykket steg, og hvor højt det blev.

Fong m.fl. (2022) sammenlignede dødløft med bælte og løftestropper ↗

20 mandlige motionister udførte enkeltløft under fire betingelser og vurderede blandt andet, hvor anstrengende løftene føltes.

Johnson m.fl. (2024) målte forskelle mellem hofterne ved step-up ↗

Røntgenstudie af hoftebevægelser hos 12 unge voksne uden symptomer under den dybe del af et trin op.

Palmer m.fl. (2020) sammenlignede hip thrust på ét og to ben ↗

Konferenceforsøg med ti styrketrænede mænd, hvor forskerne målte bevægelse og beregnede ledkrav i to varianter af hip thrust med stang.

Orishimo og McHugh (2015) undersøgte baglårsstyrke efter hjemmetræning ↗

Fire ugers hjemmetræning med fire øvelser, herunder glidende sænkning på ét ben. Knæbøjernes isometriske styrke blev målt før og efter.

Coratella m.fl. (2023) sammenlignede tre greb i kabelcurl ↗

Primærforsøg med ti konkurrencebodybuildere. Forskerne målte blandt andet aktiviteten i biceps og brachioradialis med underhånd, overhånd og neutralt greb.

Escamilla m.fl. (2016) målte muskelaktivitet i blandt andet to sideplanker ↗

Laboratorieforsøg med 18 voksne, der blandt andet sammenlignede sideplanke med støtte på fødder og knæ.

Gardner m.fl. (2022) sammenlignede fem ugers bænkpres med og uden aktivt bentryk ↗

Randomiseret træningsforsøg med 23 mænd. Forskerne målte blandt andet ændringen i det tungeste enkeltløft efter fem uger.

Bell m.fl. (2022) interviewede trænere om deload ↗

Kvalitativt interviewstudie med 18 trænere fra styrke- og fysiksport om, hvilke dele af træningen de reducerede under en deload.

Vanderburgh og Edmonds (1997) målte pull-ups med ekstra vægt ↗

Primærforsøg med 30 unge mandlige idrætsudøvere, som udførte pull-ups med forskellige mængder ekstra vægt i et bælte.

Costa Machado m.fl. (2026) målte grebsstyrke under farmer’s carry ↗

Primærforsøg med 12 unge voksne. Grebsstyrken blev målt i pauser mellem fem stræk med håndvægte på et løbebånd.

Kingma m.fl. (2016) undersøgte håndstøtte på låret ved løft fra gulv ↗

Biomekanisk primærforsøg med ti mænd. Forskerne beregnede belastning omkring lænden ved løft af genstande med og uden håndstøtte.

Bergquist et al. (2018) sammenlignede flyes med elastik og håndvægte ↗

Krydsforsøg med 29 voksne, der målte elektrisk muskelaktivitet ved flyes og reverse flyes med elastik og håndvægte.

Willardson m.fl. (2012) afprøvede vægtreduktioner mellem sæt ↗

Krydsforsøg med 32 styrketrænede kvinder. Sammenlignede fast vægt og tre vægtreduktioner i bænkpres, lat pulldown og squat med ét minuts pause.

Nosaka m.fl. (2001) om tilvænning efter excentrisk træning ↗

Primærforsøg med 35 mandlige studerende, som gentog et maksimalt excentrisk pas for albuebøjerne efter 6, 9 eller 12 måneder. Forskerne målte blandt andet ømhed og genvinding af isometrisk styrke.

Greg Everett om opsætning af hook grip ↗

Praktisk teknikvejledning fra Catalyst Athletics om tommelfingerens placering og fingrenes greb om den.

McCurdy og Koldenhoven (2025) sammenlignede almindelig RDL og landmine-RDL ↗

Primærforsøg med 16 styrketrænede voksne. Målte elektrisk muskelaktivitet og bevægelse i hoften og lænden ved tre gentagelser med hver variants ottegentagelsesmaksimum.

Muyor m.fl. (2022) sammenlignede pullover og kabeltræk med næsten strakte arme ↗

Primærforsøg med elektriske målinger fra overkroppens muskler under pullover med stang og stående kabeltræk ved to grebsbredder.

Comfort m.fl. (2015) målte bevægelse og ledmomenter i udfald ↗

Primærforsøg med ni mænd, der udførte baglæns og fremadrettet udfald samt squat på ét ben. Brugte kraftplader og tredimensional bevægelsesanalyse.

Schoenfeld m.fl. (2013) målte muskelaktivitet ved to greb i reverse fly ↗

Primærforsøg med 19 styrketrænede mænd, der afprøvede neutralt greb og overhåndsgreb i en reverse fly-maskine.

Croskery m.fl. (2026) sammenlignede bicepsaktivitet i fire curls ↗

Primærforsøg med 15 voksne og fire forsøgsdage. Undersøgte, hvor stabilt fire curlvarianter kunne rangordnes ud fra elektrisk aktivitet i biceps.

Escamilla m.fl. (2006) målte muskelaktivitet under ni maveøvelser ↗

Primærforsøg med 14 deltagere. Sammenlignede elektrisk muskelaktivitet under blandt andet korte mavebøjninger, sit-ups og øvelser med redskaber.

MacAskill m.fl. (2014) om sideliggende hofteabduktion med ankelvægt ↗

Primærforsøg med elektriske målinger fra baldemusklerne under blandt andet belastet sideliggende sideløft og step-ups uden ekstra vægt.

Hilbert m.fl. (2003) undersøgte massage efter belastning af baglåret ↗

Randomiseret forsøg med 18 deltagere. Målte ømhed, kraft ved knæbøjning og bevægeudslag efter massage eller kontrolbehandling.

Zainuddin m.fl. (2005) målte ømhed og muskelfunktion efter massage ↗

Primærforsøg med ti deltagere. Sammenlignede ømhed, hævelse og genvinding af funktion i en arm med massage og en arm uden.

Johnson m.fl. (2026) målte virkningen af at gå blødt og stille med vægtvest ↗

Primærforsøg med 38 deltagere. Sammenlignede almindelig gang og en instruktion om bløde, stille skridt ved samme fart på løbebånd med 18 kg vægtvest.

Androulakis-Korakakis m.fl. (2021) afprøvede lettere sæt efter tunge enkeltløft ↗

Artiklen indeholder et seksugers træningsforsøg med styrkeløftere, der gennemførte tunge enkeltløft med eller uden efterfølgende lettere sæt.

Emanuel m.fl. (2022) om træneres vurdering af gentagelser i reserve ↗

Primærforsøg med 259 certificerede trænere, der vurderede gentagelser i reserve ud fra video af squat og preacher curl.

Clark m.fl. (2021) målte muskelaktivitet i mave og ryg under tung squat ↗

Primærforsøg med ét tungt squatsæt til selvvalgt udmattelse. Målte elektrisk muskelaktivitet under sættet og testede ikke rækkefølgen af squat og maveøvelser.

Lander m.fl. (1992) sammenlignede squat med og uden løftebælte ↗

Primærforsøg med fem deltagere, som udførte otte gentagelser ved samme belastning under begge betingelser. Forskerne målte blandt andet bugtryk og tid pr. gentagelse.

Kikuchi og Nakazato (2017) sammenlignede let bænkpres og armbøjninger ↗

Otteugers primærforsøg med bænkpres ved 40 procent af 1RM og armbøjninger ved tilsvarende belastning. Målte maksimal bænkpresstyrke og muskeltykkelse.

Valenzuela m.fl. (2021) sammenlignede dødløft med sko og barfodet ↗

Primærforsøg med 30 deltagere. Sammenlignede sko og bare fødder i både almindeligt dødløft og sumodødløft ved 70 procent af maksimal belastning.

Stastny m.fl. (2015) sammenlignede vægtens placering i gående udfald og split squat ↗

Primærforsøg med 28 deltagere. Målte bevægelse og elektrisk muskelaktivitet med håndvægten på samme eller modsatte side af forreste ben.

McBeth m.fl. (2012) sammenlignede sideliggende hofteøvelser hos løbere ↗

Laboratorieforsøg med 20 løbere. Målte elektrisk muskelaktivitet under tre sideliggende øvelser, herunder sideløft og clamshell.

Masaki m.fl. (2015) målte muskelaktivitet i bird dog med og uden ekstra vægt ↗

Laboratorieforsøg med 17 raske mænd. Sammenlignede elektrisk aktivitet i multifidus og rygstrækkerne ved forskellige løfteretninger og med belastning på den løftede arm og det løftede ben.

Ronca m.fl. (2020) sammenlignede biceps curl med vægt og elastik ↗

Primærforsøg med 21 motionsaktive mænd. Målte elektrisk muskelaktivitet og ledvinkler under curls med vægte, elastik eller en kombination.

ACE viser træk med håndvægte fra høj planke ↗

Øvelsesvejledning til renegade row med skiftevis træk fra plankeposition.

Hernández-Belmonte m.fl. (2023) sammenlignede maskiner og frie vægte ↗

Otte ugers forsøg med 38 styrketrænede mænd. Målte blandt andet brystmusklens tværsnitsareal med ultralyd og styrke i begge typer øvelser.

SCI Action Canada viser lat pulldown med elastik ↗

Hjemmetræningsvejledning med en illustration af lat pulldown med elastikken fastgjort over hovedet. Bruges som kilde til opsætningen.

Thomas m.fl. (2005) målte modstanden i elastikslanger ↗

Laboratorieforsøg med direkte måling af trækket i elastikslanger ved forskellige længder og grader af stræk.

ACE beskriver siddende row med et elastikfæste ud for overkroppen ↗

Træningsvejledning med siddende row, hvor et vandret træk kan udføres med kabel eller elastik.

Kim m.fl. (2017) undersøgte kompressionsærmer efter træning af albuebøjerne ↗

Randomiseret forsøg med 16 mandlige studerende. Målte ømhed og statisk styrke efter belastede sænkninger.

Heiss m.fl. (2018) undersøgte kompression efter lægtræning ↗

Kontrolleret forsøg, hvor det ene ben bar kompression efter lægtræning, og det andet var kontrol. Målte blandt andet ømhed efter 60 timer.

Day m.fl. (2004) undersøgte oplevet anstrengelse for hele styrkepas ↗

Forsøg med 19 deltagere, der afprøvede tre styrkepas to gange og vurderede hele passets anstrengelse 30 minutter efter.

Boccia m.fl. (2015) sammenlignede gentagne pull-ups og et statisk hold ↗

Forsøg med klatrere, der udførte dynamiske pull-ups og et hold med albuerne bøjet 90 grader. Målte blandt andet tiden til udmattelse.

Landram m.fl. (2026): Progressively Increased Range of Motion Confers Similar Strength Improvements but Not Bar Kinematics as Full Range of Motion Bench Press ↗

Fire ugers bænkpres hos 16 trænede mænd. Forsøget sammenlignede gradvist dybere delvise gentagelser under tungere belastning med træning gennem hele stangbanen.

Möck og Wirth (2024) sammenlignede sideforskelle i benpres og leg extension ↗

Primærforsøg med 119 mandlige atleter. Forskerne sammenlignede både størrelsen og retningen af sideforskellene ved to hastigheder i hver øvelse.

Bishop m.fl. (2019) gentog tre test på ét ben ↗

Forsøg med 28 motionsatleter. Sammenlignede, hvor ens sideforskellene var mellem to testbesøg med statisk squat og to hoptest.

Nunes m.fl. (2020) sammenlignede preacher curl med kabel og stang ↗

Ti ugers træning med 35 unge voksne. Forskerne målte albuebøjerstyrke ved tre vinkler og bicepstykkelse med ultralyd.

Ruiz-Alias m.fl. (2025) målte gentagelser i reserve med fri stang og i Smith-maskine ↗

Primærforsøg med 26 motionsudøvere. Forskerne sammenlignede deltagernes skøn på to gentagelser i reserve med deres faktiske reserve ved tre belastninger i bænkpres.

Enes m.fl. (2023) sammenlignede oplevet anstrengelse ved dropsæt og almindelige sæt ↗

De samme 24 styrketrænede mænd gennemførte tre forskellige benpas i tilfældig rækkefølge og vurderede anstrengelsen under og efter passene.

Varović m.fl. (2021) sammenlignede dropsæt og almindelige sæt i leg extension ↗

Otte ugers forsøg med én metode pr. ben. Forskerne målte knæstrækkerstyrke og muskeltykkelse flere steder på forlåret hos de 16 mænd, der gennemførte.

Lee m.fl. (2018) sammenlignede konventionelt og rumænsk dødløft ↗

Primærforsøg med 21 mænd, som udførte begge løft med samme vægt. Forskerne målte bevægelse, belastning omkring leddene og elektrisk muskelaktivitet.

Atkins m.fl. (2022) målte effekten af at læne sig frem ved trappegang ↗

Forsøg med 20 kvinder uden symptomer. Forskerne sammenlignede hoftebevægelser og det beregnede moment omkring hoften ved to kropsstillinger.

Fenwick m.fl. (2009) sammenlignede tre rowvarianter ↗

Primærforsøg med syv mænd. Brugte bevægelsesmåling og elektrisk muskelaktivitet ved omvendt row, foroverbøjet row og stående kabelrow med én arm.

Kennedy m.fl. (2023) målte muskelaktivitet i hofteløft med elastik rundt om lårene ↗

Primærforsøg med ti mænd, som afprøvede glute bridge og hip thrust med vægtstang, med og uden elastik rundt om lårene.

Mullane m.fl. (2021) beskriver teknik og varianter af Pallof press ↗

Teknikartikel om at holde kroppen stabil under træk fra siden og om varianter med forskellig afstand mellem hænder og krop.

Juan-Recio m.fl. (2025) målte bevægelse ved fem Pallof press-hold ↗

Primærforsøg med 12 fysisk aktive deltagere. Målte bevægelse ved bækkenet i forskellige statiske stillinger og på forskellige underlag.

Okubo m.fl. (2010) målte muskelaktivitet i planke og andre kropsøvelser ↗

Primærforsøg med ni mænd. Brugte fine elektroder til at måle elektrisk aktivitet i dybe mave- og lændemuskler under 11 varianter.

Shoepe m.fl. (2011) sammenlignede vægtstang med og uden elastikker ↗

Primærforsøg over 24 uger med unge voksne uden løfteerfaring. Målte styrke og eksplosiv kraft ved træning med frie vægte alene og kombineret med elastikker.

Panissa m.fl. (2015) sammenlignede løbe- og cykelintervaller før halv squat ↗

Ti mænd klarede færre gentagelser i første sæt halv squat efter begge typer intervaller end uden intervaller.

De Souza m.fl. (2007) sammenlignede løbeintervaller og jævnt løb før styrketest ↗

Otte mænd gennemførte styrketest efter løb. Efter intervaller klarede de færre gentagelser i benpres, mens forskerne ikke fandt en forskel i maksimal styrke.

Law og Herbert (2007) sammenlignede gang før og efter uvant belastning ↗

Opvarmning dæmpede selvrapporteret ømhed efter 48 timer. Forskerne fandt ingen tydelig effekt af samme aktivitet efter belastningen.

Olsen m.fl. (2012) afprøvede cykling før eller efter udfaldsskridt ↗

Forskerne målte trykfølsomhed og kraft i forlåret i to dage efter belastede udfaldsskridt.

Marcolin m.fl. (2018) sammenlignede curls med lige stang, EZ-stang og håndvægte ↗

Tolv deltagere gennemførte ét sæt af hver variant. Forskerne målte elektrisk aktivitet i biceps og brachioradialis under gentagelserne.

Monajati m.fl. (2017) sammenlignede Nordic hamstring og leg curl med træningsbold ↗

Forskerne målte elektrisk aktivitet i biceps femoris og semitendinosus i forskellige dele af sænkningen i de to øvelser.

ACE viser sideudfald med håndvægte ↗

Øvelsesvejledning til sideskridt med én håndvægt i hver hånd.

Riemann m.fl. (2013) sammenlignede udfald fremad og til siden ↗

Forskerne målte bevægelse og beregnede ledmomenter ved både selvvalgte og ensartet fastsatte skridtlængder.

Schütz m.fl. (2022) målte bevægelse og belastning i kabeløvelser og bænkpres ↗

Forskerne målte ydre kræfter og beregnede ledmomenter under fladt og skråt bænkpres samt to kabeløvelser.

Biscarini m.fl. (2013) modellerede squat med skrå skinner ↗

Biomekanisk model af ledmomenter og ledkræfter ved squat med fremad- eller bagudhældende skinner og forskellige kropsstillinger.

Hammer Strength: brugervejledning til lodret Smith-maskine ↗

Producentens anvisning om stangkroge og indstilling af sikkerhedsstop.

Lautzenheiser og Kramer (2025) målte gang ligeud og med retningsskift ↗

Forskerne målte gang hos ti voksne uden ekstra vægt og beregnede muskelkræfter omkring blandt andet hofte og ankel.

Van den Tillaar (2019) afprøvede tre sænkehastigheder i squat ↗

Forsøg med 11 styrketrænede mænd. Langsom sænkning gav lavere stanghastighed tidligt på vej op end sædvanlig og hurtig sænkning.

James m.fl. (2014) målte kraft under hver fod i skråt benpres ↗

Forskerne brugte to kraftplader til at måle hvert bens bidrag under benpres med begge ben.

Tufano m.fl. (2017) om at fordele samme pausetid forskelligt i squat ↗

Tre protokoller med samme antal gentagelser og samlet pausetid, men forskellig placering af pauserne.

Alonso-Fernández m.fl. (2020) undersøgte træning med kontrollerede hælsænkninger ↗

Forskerne målte blandt andet tykkelsen af begge hoveder af gastrocnemius efter otte ugers træning med fokus på sænkefasen.

Willett m.fl. (2001) målte mavemuskelaktivitet i fem øvelser ↗

Forsøget sammenlignede blandt andet almindelig og omvendt mavebøjning med overfladeelektroder.

Clark m.fl. (2003) målte mavemuskelaktivitet i seks øvelser ↗

Et pilotforsøg med otte voksne sammenlignede signalet ved to målesteder på den lige mavemuskel.

Reed m.fl. (2016) målte skuldermuskelaktivitet i tre løfteretninger ↗

Primærforsøg med målinger af skuldermuskelaktivitet under løft lige ud til siden og i retninger omkring skulderbladets plan.

Giancotti m.fl. (2021) målte belastningsfordeling ved træk i slynger ↗

Forskerne målte kropshældning og kraft mod gulvet hos 30 voksne under korte hold med forskellige remlængder.

Harris m.fl. (2024) afprøvede håndledsbind i bænkpres ↗

Forsøg med 18 styrketrænede deltagere, der testede bænkpres med fleksible bind, stive bind og uden bind.

Ludewig m.fl. (2004) målte muskelaktivitet ved armbøjning plus ↗

Forskerne sammenlignede aktiviteten i serratus anterior og øvre trapezius under varianter af armbøjning plus.

Beckham m.fl. (2012) målte trækkraft ved forskellige stanghøjder ↗

Fjorten styrkeløftere trak mod en fast stang i flere stillinger. Forskerne målte kraften ved hver højde.

Escamilla m.fl. (2009) sammenlignede to fodafstande i wall squat ↗

Biomekanisk forsøg med dynamiske squatgentagelser. Den beregnede belastning mellem knæskal og lårben varierede med fodafstand og knævinkel under oprejsningen.

Krings m.fl. (2021) målte styrke og muskelaktivitet med tykke greb ↗

Randomiseret rækkefølge af to akutte testbetingelser hos 15 styrketrænede mænd. Blandt øvelserne var dødløft med og uden tykke greb på stangen.

Willardson m.fl. (2012) målte gentagelser efter vægtreduktion mellem sæt ↗

Forsøg hos 32 styrketrænede kvinder, der afprøvede forskellige vægtreduktioner med ét minuts pause mellem sæt i bænkpres, pulldown og squat.

IRONMANs trænervejledning om enbens-RDL og forskudt fodstilling ↗

Øvelsesvejledning, der angiver en forskudt fodstilling som progression fra rumænsk dødløft på to ben til enbensvarianten.

Jakobsen m.fl. (2014) sammenlignede leg curl med elastik og maskine ↗

Forsøg med 19 voksne, der afprøvede begge typer modstand. Forskerne målte elektrisk aktivitet i to baglårsmuskler ved forskellige knævinkler.

Ruiz-Alias m.fl. (2024) målte RIR-skøn med korte pauser mellem gentagelser ↗

Forsøg med 19 mænd, der afprøvede tre pauselængder og vurderede reserven i squat og bænkpres.

Martínez-Rubio m.fl. (2025, online) sammenlignede stanghastighed og reserve ved korte pauser ↗

Forsøg med 18 mænd, der gennemførte squat og bænkpres med tre pausebetingelser. Forskerne målte stanghastighed ved forskellige reserver.

ACE Certified News: stående hofteabduktion med kabel ↗

Teknikvejledning til stående sideløft med lavt kabeludtag og strop på anklen længst fra vægtstakken.

ACE: Tricepsstræk med en hånd som fæste for elastikken ↗

Øvelse 9 i ACEs vejledning viser et tricepsstræk over hovedet med elastikken holdt bag taljen af den anden hånd.

Fischer m.fl. (2025) sammenlignede tre bevægeudslag i bryststøttet row med stang ↗

Laboratorieforsøg hos 16 styrketrænede mænd. Forskerne målte elektrisk muskelaktivitet i hele banen samt den øverste og nederste halvdel.

Catalyst Athletics: Pallof press med elastik ↗

Teknikdemonstration af stående Pallof press med elastik, fæste ved siden af kroppen og hænderne presset frem.

NSCA Coach beskriver front rack carry med to vægte ↗

Teknikbeskrivelse af blandt andet front rack carry. Kilden viser placeringen af vægtene og beskriver en kontrolleret gang; den fastlægger ikke en startvægt eller distance.

Pinto m.fl. (2012) sammenlignede fulde preacher curls med gentagelser i midten ↗

Ti ugers træningsforsøg med 40 unge mænd fordelt på fulde gentagelser, delvise gentagelser i midterområdet og en kontrolgruppe. Maksimal styrke blev testet ved fuldt udslag; muskeltykkelse blev målt med ultralyd.

McLester m.fl. (2000) sammenlignede ét og tre ugentlige pas ↗

Primærforsøg med 18 erfarne motionsløftere. Sammenlignede ét og tre ugentlige pas med samme ugentlige sætmængde i ni øvelser over 12 uger.

Izquierdo m.fl. (2007) sammenlignede fire ugers nedtrapning og fuldt stop ↗

Forsøgets originale resumé i universitetets forskningsportal. Sammenlignede blandt andet reduceret træningsmængde med fortsat tunge belastninger og fuldt træningsstop efter 16 ugers styrketræning.

Pareja-Blanco m.fl. (2017) sammenlignede to grænser for hastighedsfald i squat ↗

Otte ugers forsøg med 22 unge mænd. Forskerne målte stanghastigheden under squat og sammenlignede blandt andet maksimalstyrke, hoppehøjde og muskelvolumen.

Costa m.fl. (2015) sammenlignede maksimalløft og arbejdssæt i leg extension ↗

Forsøg med 12 styrketrænede mænd, der afprøvede leg extension med ét og begge ben. Forskerne sammenlignede maksimal løftevægt og samlet vægt gange gentagelser i tre arbejdssæt.

Scarpelli m.fl. (2022) sammenlignede fast og individuelt sætmål ↗

Otte ugers forsøg med 16 styrketrænede deltagere. Ét ben trænede med 22 ugentlige sæt, og det andet med et antal baseret på deltagerens tidligere sætmængde.

Viveiros m.fl. (2024) sammenlignede tre opvarmningssæt ↗

Forsøg med 15 mænd med styrketræningserfaring. Opvarmningerne varierede både i vægt og antal gentagelser før arbejdssæt i bænkpres, skråt benpres og pulldown.

Staron m.fl. (1991) fulgte seks kvinder efter 30–32 ugers træningspause ↗

Forskerne målte blandt andet styrke før og efter pausen og efter seks ugers genstart. Til benprestestene brugte de forskelligt udstyr før og efter pausen.

Vilaça-Alves m.fl. (2014) målte pulldown efter bicepscurl ↗

Forsøg med otte mænd og 11 kvinder. Forskerne målte gentagelser og oplevet anstrengelse ved to grebsbredder med og uden forudgående curls.

Ferrari m.fl. (2026) fulgte muskelvækst med fast eller stigende belastning ↗

Tolv ugers forsøg med 31 unge utrænede voksne. Deltagerne trænede benstræk med stigende vægt på det ene ben og fast vægt på det andet.

Attarieh m.fl. (2026) sammenlignede sideløft og hoftestræk i kabel ↗

Ti ugers forsøg med 17 unge voksne. Hvert ben trænede én af de to kabeløvelser. Forskerne målte maksimalstyrke og brugte MR til at måle tværsnitsareal forskellige steder i baldemusklerne.

Calzavara og Barroso (2026) fordelte ni bensæt over ét eller tre pas ↗

Seks ugers forsøg med 18 styrketrænede mænd. Samme ugentlige antal sæt i squat, benpres og leg extension, fordelt på ét eller tre pas.

Tolbert m.fl. (2026) sammenlignede parrede og almindelige bensæt ↗

Otte ugers forsøg med 41 deltagere, som gennemførte træningen. Sammenlignede almindelige sæt med forudtrætning i par og målte blandt andet træningstid, oplevet anstrengelse og muskeltykkelse.

Kristiansen m.fl. (2021) sammenlignede safety squat bar med høj og lav stangplacering ↗

Forsøg med 14 styrketrænede deltagere. Forskerne sammenlignede maksimal vægt for tre gentagelser og bevægelsen omkring den del af opstigningen, hvor stangen bremser.

Rogue Fitness: kabeludveksling på FML-HR ↗

Producenten angiver udveksling på 2:1 for det justerbare kabel og 1:1 for pulldown og row på samme model.

Van den Tillaar (2019) målte armbøjninger med og uden vægtvest ↗

Primærforsøg, der målte bevægelsesudslag, hastighed og elektrisk muskelaktivitet under armbøjninger og bænkpres ved forskellige belastninger.

Moura m.fl. (2011) målte muskelaktivitet i mavebøjninger med forskellige belastninger ↗

Primærforsøg med 13 studerende, som lavede mavebøjninger ved fire relative belastninger. Forskerne sammenlignede elektrisk aktivitet tidligt og sent i sættene.

Canadian Sport Institute Ontario viser skulderpres med neutralt greb ↗

Teknikdemonstration af siddende skulderpres med håndfladerne mod hinanden gennem hele gentagelsen.

Life Fitness Insignia Series: vejledning til assisterede pull-ups ↗

Producentens manual beskriver den assisterede pull-up-maskine og forklarer, at en højere indstilling på stakken gør øvelsen lettere.

NASM viser front squat med to håndvægte ↗

Teknikbeskrivelse af squat med to håndvægte ved skuldrene og af, hvordan opsætningen adskiller sig fra goblet squat.

NASM viser siddende tricepsstræk over hovedet med én håndvægt ↗

Teknikdemonstration fra NASM af siddende albuestræk med én arm og en rolig overkrop.

Mansfield m.fl. om præcisionen af RIR fra første til tredje sæt ↗

Primærforsøg med 20 styrketrænede mænd. Sammenlignede skøn og faktisk reserve i bænkpres og bryststøttet row ved 60 og 80 procent af maksimalvægten.

Bodylastics viser kombination af kompatible elastiktuber ↗

Producentens vejledning viser, hvordan kompatible tuber klikkes på samme håndtag. Træningseksemplet i guiden er MuscleLabs eget.

CDC: NHANES-protokol til måling af overarmens omkreds ↗

Officiel måleprotokol. Afsnit 3.4.6 og 3.4.7 beskriver, hvordan midtpunktet findes, og hvordan omkredsen måles på en afslappet overarm.

Callis m.fl. (2026) sammenlignede Nordic hamstring med og uden elastikhjælp ↗

Primærforsøg over otte uger. Forskerne målte blandt andet knæbøjernes styrke og udførelsen af Nordic hamstring.

Kraftwerk Fitness viser siddende face pull ↗

Træningscentrets egen teknikdemonstration af den siddende kabelvariant med reb.

Larsen m.fl. (2025) sammenlignede korte lægløft fra start med korte gentagelser til sidst ↗

Otte ugers træning med én variant pr. ben hos 23 styrketrænede deltagere. Forskerne målte tykkelsen af det indre hoved af gastrocnemius.

Bret Contreras viser hip thrust med to ben op og ét ben ned ↗

Egen teknikdemonstration af varianten med løft på begge ben og sænkning på ét.

Hughes m.fl. målte præcisionen af skøn over gentagelser i reserve ↗

Primærforsøg hos 21 styrketrænede mænd. Forskerne sammenlignede skønnet om to gentagelser i reserve med det antal, deltagerne faktisk gennemførte ved tre belastninger.

O’Sullivan m.fl. (2010) målte aktivitet i baldemusklen under væghold på ét ben ↗

Laboratorieforsøg med 15 voksne. Forskerne målte elektrisk aktivitet i tre dele af gluteus medius under fem sekunders væghold på ét ben og to andre øvelser.

Luczak m.fl. (2013) sammenlignede håndvægtspres ved tre bænkvinkler ↗

Forsøg med 24 kvinder og håndvægte på 4,5 kg. Forskerne målte elektrisk muskelaktivitet ved pres med bænken indstillet til 0, 45 og 85 grader.

Dinunzio m.fl. (2019) sammenlignede strikte pull-ups og kipping pull-ups ↗

Forsøg med 11 atleter. Forskerne målte ledbevægelser og elektrisk muskelaktivitet i sæt med fem gentagelser af hver variant.

ACE beskriver squat med håndvægte langs siden ↗

Teknikvejledning til squat med armene ned langs kroppen og en håndvægt i hver hånd.

Mayo Clinic viser squat med håndvægte ↗

Officiel øvelsesdemonstration med én håndvægt pr. hånd og kontrolleret sænkning.

Moreira m.fl. (2023) målte statisk trækkraft i tre positioner i dødløft ↗

Forsøg med 20 mænd med dødløftserfaring. Forskerne målte kraft mod en fast stang ved starten, over knæene og nær løftets afslutning.

McKenzie m.fl. (2022) sammenlignede dips ved bænk, på stænger og i ringe ↗

Primærforsøg hos mænd med erfaring i dips. Forskerne målte ledbevægelser og elektrisk muskelaktivitet under tre varianter.

Rosenfeldt m.fl. (2024) målte bevægelighed efter styrketræning eller udstrækning ↗

Otte ugers randomiseret forsøg med 18 fysisk aktive voksne. Forskerne målte siddende rækkevidde og statisk styrke i dødløft med strakte ben.

Mitter m.fl. (2022) målte variation mellem gentagne bænkprestests ↗

Test og gentest hos 24 styrketrænede voksne. Forskerne målte maksimalstyrke og gentagelser til udmattelse ved tre belastninger.

Escamilla m.fl. (2006) målte muskelaktivitet under udrulning med mavehjul ↗

Primærforsøg med måling af elektrisk muskelaktivitet under traditionelle maveøvelser og øvelser med udstyr, herunder udrulning fra knæ med Power Wheel.

Collins m.fl. (2021) sammenlignede landmine squat og goblet squat ↗

Primærforsøg med 32 voksne. Forskerne målte kræfter mod underlaget og elektrisk muskelaktivitet under fem gentagelser af hver variant.

American Council on Exercise viser stående shrugs med håndvægte ↗

Øvelsesvejledning med håndvægte ved lårene og en kontrolleret bevægelse af skuldrene.

Ekstrom m.fl. (2003) målte muskelaktivitet i kappemusklen under ti øvelser ↗

Primærforsøg med 30 raske voksne og måling af elektrisk aktivitet i forskellige dele af kappemusklen, blandt andet under shrug med én arm.

Kikuchi og Nakazato (2017) sammenlignede armbøjninger og let bænkpres ↗

Otte ugers randomiseret forsøg hos 18 unge mænd med to ugentlige pas. Forskerne målte blandt andet muskeltykkelse i bryst og triceps.

Contreras m.fl. (2016) sammenlignede hip thrust med stang og elastik ↗

Primærforsøg med 13 kvinder med erfaring i hip thrust. Forskerne målte elektrisk muskelaktivitet under tre belastede varianter, herunder elastik over hoften.

Hummelmann m.fl. (2026) om vejrtrækning under squat ↗

Forsøg med 17 unge kvinder med træningserfaring. Sammenlignede blandt andet blodtryk under lette til moderate squats med kontrolleret vejrtrækning og med tilbageholdt vejr på vej op.

Cotterman m.fl. (2005) sammenlignede styrke med fri stang og Smith-maskine ↗

Forsøg med 16 mænd og 16 kvinder, der testede maksimal enkeltgentagelse i bænkpres og squat på begge typer udstyr.

Life Fitness: Smith-maskine med skrå skinner ↗

Producentens beskrivelse af en model med syv graders hældning på stangbanen.

Coratella m.fl. (2022) om rumænsk dødløft på gulv og platform ↗

Forsøg med ti konkurrencebodybuildere. Målte elektrisk muskelaktivitet i tre varianter af dødløft, herunder rumænsk dødløft på en 15 cm platform.

De Paula m.fl. (2017) målte trækkraft efter gentagen belastning af elastiktuber ↗

Laboratorieforsøg med to typer elastiktuber. Forskerne sammenlignede trækkraften i prøver ved 0, 1.000 og 3.000 forudgående strækcyklusser.

Nosaka og Sakamoto (2001) om albuevinkel og ømhed efter sænkebevægelser ↗

Forsøg med ti deltagere, som trænede samme bevægeudslag ved forskellige albuevinkler. Forskerne fulgte blandt andet ømhed og styrke i fem dage.

Boren m.fl. (2011) målte baldemusklernes aktivitet ved blandt andet sideplanke med benløft ↗

Laboratorieforsøg med elektriske målinger af baldemusklerne under 18 øvelser, herunder sideplanke med benløft.

Snarr og Esco (2013) sammenlignede omvendt row ved en stang og i træningsstropper ↗

Forsøg med 15 voksne. Forskerne målte elektrisk muskelaktivitet ved fire gentagelser med hver opsætning.

Lanza m.fl. (2019) undersøgte statisk styrke ved forskellige knævinkler ↗

Fireugers forsøg med statisk knæstræk ved én træningsvinkel og styrketest ved fem vinkler.

Buskard m.fl. (2017) sammenlignede pulsstyrede og faste pauser i bænkpres ↗

Forsøg med 34 deltagere. Forskerne sammenlignede gentagelser i bænkpres med faste pauser på 60 sekunder og pauser styret efter den enkeltes puls.

Camargo et al., 2026: Stor eller moderat stigning i ugentlige sæt ↗

Randomiseret otteugers forsøg, hvor hvert ben trænede med henholdsvis 20 og 120 procent flere ugentlige sæt end deltagerens sædvanlige mængde til forlåret.

Vann m.fl. (2021): En uge med reduceret træning eller fuld pause ↗

Forsøg hos 30 trænede mænd efter seks ugers styrketræning med mange sæt. Forskerne sammenlignede en meget let træningsuge med en uge uden styrketræning.

Ritti-Dias m.fl. (2011): Træningserfaring og gentagne makstests ↗

Sammenligning af fire tests i bænkpres og squat hos mænd med og uden tidligere styrketræningserfaring.

Ribeiro m.fl. (2014): Gentagne makstests efter en træningspause ↗

Studie af fire makstests i bænkpres, squat og armcurl hos 67 unge mænd med tidligere træningserfaring.

Løken m.fl. (2021): Bænkpreskast med og uden hop fra brystet ↗

Otte ugers supplerende eksplosiv styrketræning hos 16 mandlige amatørhåndboldspillere. Undersøgte bænkpreskast, ikke almindelige arbejdssæt.

Machek m.fl. (2021): Neoprenærmer i to størrelser og maksløft i squat ↗

Forsøg hos 15 styrketrænede mænd, hvor hver deltager afprøvede to størrelser neoprenærmer og et kontrolærme.

Bennett m.fl. (2021): Squat med og uden knæærmer ↗

Forsøg hos 15 styrketrænede kvinder og mænd med maksløft og lettere squats ved to dybder.

Cholewa m.fl. (2019) sammenlignede kropsmål og styrke i to dødløftsstillinger ↗

Primærstudie med 47 deltagere, der var nye i dødløft og afprøvede konventionel stil og sumo.

Borreani m.fl. (2015) sammenlignede armbøjninger på fast støtte og i slynger ↗

Forsøg hos 29 mænd med målinger af elektrisk muskelaktivitet ved to håndhøjder og to typer støtte.

TRX viser stående brystpres i slynger ↗

Producentens vejledning til opsætning, kropsvinkel og styring af stropperne.

Simenz m.fl. (2012) sammenlignede fire retninger i step-up ↗

Forsøg hos styrketrænede kvinder, der målte elektrisk aktivitet i hofte- og lårmuskler under belastede step-ups.

Biscarini m.fl. (2019) målte muskelaktivitet på gulvet og på et vippebræt ↗

Forsøg med blandt andet bird dog på fast gulv og på et vippebræt med plads til hele kroppen.

Polglass m.fl. (2019) beskrev en progression i Copenhagen-adduktion ↗

Primærstudie med illustrationer af blandt andet den første variant, hvor nederste knæ støtter på gulvet.

O’Connor m.fl. (2026) målte belastningen ved tre støtteplaceringer ↗

Forsøg hos 48 idrætsudøvere, der sammenlignede drejningsmomentet ved korte, mellemlange og lange vægtarme under statiske Copenhagen-hold.

Lee m.fl. (2022) sammenlignede squat, vægsquat og Spanish squat ↗

Laboratorieforsøg med målinger af elektrisk aktivitet i for- og baglår under tre sekunders hold i bunden af tre squatvarianter.

Wang og Gillette (2020) målte balancen ved bæring på trapper ↗

Forsøg hos 24 unge voksne, der gik op og ned ad tre trin med en ensidig last, en fordelt last eller uden last.

Cambridge m.fl. (2012) målte muskelaktivitet ved tre elastikplaceringer ↗

Forsøg med elastik omkring knæ, ankler eller fødder under to gangøvelser.

Kovács m.fl. (2024) målte ankelkraft og muskelaktivitet ved to knæstillinger ↗

Laboratorieforsøg med 30 mænd, som pressede foden ned mod modstand ved fem hastigheder med strakt og bøjet knæ.

Almeida Campos m.fl. (2020) målte skuldermusklens aktivitet under fire øvelser ↗

Laboratorieforsøg hos 13 styrketrænede mænd med blandt andet bænkpres, skulderpres og sidehævninger.

Goto m.fl. (2019) sammenlignede to bevægeudslag i liggende albuestræk ↗

Otte ugers forsøg med 44 styrketrænede mænd, der trænede liggende albuestræk med stang i et kort eller længere bevægeudslag.

Bezerra m.fl. (2021) målte muskelaktivitet i tre udfaldsvarianter ↗

Forsøg hos 12 styrketrænede kvinder med fast fodstilling, udfald fremad og gående udfald.

Kassiano m.fl. (2026) sammenlignede curls med én eller begge arme ↗

Randomiseret otteugers træningsforsøg hos unge, utrænede kvinder med målinger af albuebøjernes tykkelse og maksimal styrke.

Tidsskriftets rettelse til Kassiano m.fl. (2026) ↗

Rettelsen præciserer, at deltagerne udførte to sæt pr. træningspas.

Saeterbakken m.fl. (2011) sammenlignede brystpres med stang, håndvægte og Smith-maskine ↗

Laboratorieforsøg med 12 styrketrænede mænd. Forskerne målte maksløft og elektrisk muskelaktivitet i tre presøvelser.

Emanuel m.fl. (2020) undersøgte, hvorfor deltagere afsluttede sæt i squat og bænkpres ↗

Styrketrænede deltagere beskrev deres oplevede årsag til at afslutte sæt ved to belastninger i squat og bænkpres.

De Souza m.fl. (2010) sammenlignede faste og gradvist kortere pauser ↗

Randomiseret forsøg med 20 mænd, der sammenlignede træningsmængde, maksimal styrke og muskeltværsnit ved faste og faldende pauselængder.

Lau m.fl. (2015) målte ømhed efter to ens pas for albuebøjerne ↗

Laboratorieforsøg med ti mænd og to pas med maksimalt bremsende muskelarbejde adskilt af fire uger.

Willardson og Burkett (2006) sammenlignede pauser i let og tung bænkpres ↗

Forsøg med 16 styrketrænede mænd, to belastninger og tre pauselængder under fem bænkpressæt.

Souza m.fl. (2024) afprøvede et tungt trin før tre arbejdssæt i squat ↗

Forsøg med 14 styrketrænede mænd, der sammenlignede tre opvarmninger før squat i Smith-maskine.

Blazer m.fl. (2021) sammenlignede bænkpres morgen og eftermiddag ↗

Forsøg med 12 styrketrænede mænd, hvor forskerne målte stanghastighed, gentagelser og oplevet anstrengelse.

Refalo m.fl. (2023) målte løftehastighed op til 48 timer efter bænkpres ↗

Forsøg med 24 styrketrænede deltagere, der afprøvede seks bænkpressæt til udmattelse, 1 RIR og 3 RIR.

Heaselgrave m.fl. (2019) sammenlignede ugentlige sæt med curls og trækøvelser ↗

Seksugers forsøg med 49 styrketrænede mænd og tre programmer med forskellig sætmængde for albuebøjerne.

Speirs m.fl. (2016) sammenlignede split squat og squat med stang ↗

Femugers forsøg med 18 rugbyspillere, der blev styrketestet i begge squatvarianter.

Clark m.fl. (2019) sammenlignede squat med stang og hack squat ↗

Forsøg med ti mænd, hvor forskerne målte maksløft og elektrisk muskelaktivitet i overkroppen ved fire relative belastninger.

Romano m.fl. (2013) afprøvede to rækkefølger for ben- og overkropsøvelser ↗

Forsøg med 13 unge begyndere, hvor bænkpres og udfald byttede plads mellem benpres og tricepsstræk.

Ortega-Rodríguez m.fl. (2021) sammenlignede to bredder i pull-up med overhåndsgreb ↗

Forsøg med 14 trænede mænd, der afprøvede skulderbredde og selvvalgt grebsbredde.

Rozenek m.fl. (2022) sammenlignede fire rytmer i armbøjningstests ↗

Forsøg med tre faste rytmer og én selvvalgt rytme, hvor forskerne målte gentagelser og kraft mod underlaget.

Lee m.fl. (2025) målte skulderbladets bevægelse under træk og pres ↗

Et laboratorieforsøg med ti raske voksne sammenlignede tredimensionel skulderbevægelse ved belastet sænkning og løft af armen.

Topçu m.fl. om stabil og ustabil støtte til bagfoden i split squat ↗

Forsøget sammenlignede elektrisk muskelaktivitet under split squat uden ekstra vægt med bagfoden på fire forskellige typer støtte.

Morehouse (1967) om kraft og træningsfrekvens ved vedligeholdelse af statisk styrke ↗

Efter ni ugers statisk træning varierede forsøget kraften og hyppigheden af spændinger i albuebøjerne gennem otte uger.

Adapt to Perform viser face pull med én arm ↗

Teknikvejledning til at trække et enkelt kabelhåndtag mod siden af ansigtet.

Rhea m.fl. (2002) sammenlignede belastningsskift fra pas til pas og i blokke ↗

Tolv ugers bænkpres og benpres med tre ugentlige pas og to måder at fordele belastningerne på.

Buford m.fl. (2007) sammenlignede tre måder at skifte belastning på ↗

Ni ugers træning med daglige skift, ugentlige skift eller en gradvis ændring i blokke.

González-Badillo m.fl. (2016) sammenlignede korte sæt og sæt til udmattelse ved samme vægt ↗

Ni mænd afprøvede tre sæt med fire eller otte gentagelser i squat og bænkpres. Forskerne fulgte blandt andet løftehastighed og hoppehøjde.

Weakley m.fl. (2017) målte hoppehøjde efter almindelige sæt, supersæt og trisæt ↗

Fjorten rugbyspillere afprøvede tre måder at organisere de samme seks øvelser på. Forskerne fulgte blandt andet hoppehøjde frem til dagen efter.

Angleri m.fl. (2017) sammenlignede dropsæt og almindelige sæt ved samme samlede løftede vægt ↗

Tolv ugers træning med ét ben ad gangen. Forskerne målte blandt andet maksimalstyrke i benpres og leg extension samt musklens tværsnitsareal.

Räntilä og Ahtiainen (2026) sammenlignede to høje sætmængder hos trænede idrætsudøvere ↗

Efter et fælles træningsforløb sammenlignede forskerne muskeltykkelse og styrke med to forskellige sætmængder.

Nunes m.fl. (2020) sammenlignede preacher curls med kabel og stang ↗

Forsøget sammenlignede to fulde curlbevægelser med forskellig belastning omkring albuen og målte styrke ved tre vinkler samt bicepstykkelse.

Life Fitness: Vægtstakke og tillægsvægte i Insignia-serien ↗

Producentens oversigt viser vægtstakke med forskellige tillægsvægte og betjeningsformer, herunder en drejeknap på C-stakken.

Costa m.fl. (2022) om faste og varierede øvelser og styrke ↗

Ni ugers randomiseret forsøg med 23 unge mænd. Sammenlignede ændringer i maksløft og maksimal statisk kraft ved knæstræk og knæbøjning.

Monte m.fl. (2026) sammenlignede squat med fri stang og leg extension ↗

Ti ugers randomiseret forsøg med 24 utrænede mænd. Samme plan for antal gentagelser, relativ belastning og knævinkel. Muskeltykkelse målt med ultralyd på tre muskler i forlåret.

Nakamura m.fl. (2025) om lægløft med sænkning på ét ben ↗

Otte ugers forsøg med lægløft med kropsvægt. Sammenlignede løft med og uden en belastet sænkning på det samme ben.

Koźlenia (2026) sammenlignede opvarmning med lige og buet bænkpresstang ↗

Randomiseret forsøg med 20 styrketrænede mænd. Målte stangbanen under opvarmning og hastigheden i fire efterfølgende sæt med lige stang.

Kim og Jeon (2026) om glute bridge med hævede fødder og hip thrust ↗

Primærforsøg med 20 raske mænd, som afprøvede fem varianter i tilfældig rækkefølge. Forskerne målte blandt andet elektrisk aktivitet i den store baldemuskel.

Polovinets m.fl. (2026) målte belastning ved albue og skulder i armbøjninger ↗

Laboratorieforsøg med 14 raske mænd, der udførte armbøjninger med neutralt og bagudbøjet håndled. Forskerne brugte bevægelsesmåling og kraftplader.

Reeves m.fl. (2008) om let håndstøtte ved trappegang ↗

Forsøg med 13 ældre voksne. Sammenlignede trappegang med og uden let gelænderstøtte ved hjælp af kraftplader og bevægelsesmåling.

Šarabon m.fl. (2019) om skrå underbensstøtte i Nordic hamstring ↗

Primærforsøg med 18 voksne. Sammenlignede blandt andet vandret og skrå underbensstøtte og målte bevægeudslag og beregnede ledmomenter.

Da Silva m.fl. (2008) om høj og lav fodplacering i benpres ↗

Primærforsøg med 14 kvinder. Sammenlignede elektrisk muskelaktivitet under tre varianter af benpres ved to relative belastninger.

De França m.fl. (2015) om ekstra armøvelser hos styrketrænede mænd ↗

Otte ugers randomiseret primærforsøg med 20 mænd. Målte maksløft i albuebøjning og albuestræk samt armomkreds efter træning med eller uden ekstra øvelser over ét led.

Gundersen m.fl. (2025) sammenlignede konventionelt dødløft, sumo og trap bar ↗

Biomekanisk primærforsøg med 11 styrketrænede kvinder. Analyserede blandt andet stanghastighed og ledmomenter i sidste gentagelse af et maksimalt sæt på tre.

Mohan m.fl. (2026) sammenlignede faste og selvvalgte pauser over otte uger ↗

Randomiseret primærforsøg med 40 styrketrænede voksne. Målte muskeltykkelse, styrke, udholdenhed og tidsforbrug under et forløb med bentræning.

Neves m.fl. (2022) sammenlignede ét og tre benprespas pr. uge ↗

Ni ugers primærforsøg med forskellige frekvenser for hvert ben. Sammenlignede styrke og forlårets tværsnitsareal med og uden udligning af den samlede løftede vægt.

Radaelli m.fl. (2015) sammenlignede ét, tre og fem sæt pr. øvelse ↗

Randomiseret forsøg med 48 mænd uden vægttræningserfaring. Målte styrke, muskeludholdenhed og muskeltykkelse efter seks måneder.

Pritchard m.fl. (2019) sammenlignede tungere og lettere løft under nedtrapning ↗

Primærforsøg med 11 styrketrænede mænd, der afprøvede to nedtrapninger med omtrent samme reduktion i træningsmængden og forskellige belastninger.

Casanova m.fl. (2025) målte RIR-skøn ved to belastninger ↗

Primærforsøg med 34 voksne. Sammenlignede skøn over gentagelser i reserve med faktisk antal ved 50 og 75 procent af maksløftet i tre øvelser.

Schoenfeld m.fl. (2016) målte gentagelser i bænkpres med fast testvægt ↗

Primærstudie med 19 trænede mænd, der gennemførte otte uger med 2–4 eller 8–12 gentagelser pr. sæt. Begge grupper klarede flere gentagelser med en fast testvægt på 50 % af deres oprindelige maksløft i bænkpres.

Wilk m.fl. (2018) sammenlignede to sænketempoer i bænkpres ↗

Primærstudie med 16 styrketrænede mænd, som gennemførte to bænkprespas med samme vægt. Seks sekunders sænkning gav færre gentagelser og længere samlet tid under spænding end to sekunders sænkning.

Pérez-Castilla m.fl. (2024) målte fartfald i fire på hinanden følgende squatsæt ↗

Primærstudie med 29 styrketrænede mænd. Forskerne sammenlignede estimater af gennemførte gentagelser i Smith-squat ud fra den hurtigste gentagelse i første sæt eller i det aktuelle sæt.

OpenStax: Tyngdekraftens komponent langs en skrå flade ↗

Lærebogens kraftdiagram og formel forklarer regneeksemplet for skivernes bidrag til modstanden langs benpresmaskinens skinner.

Bayne m.fl. (2026) sammenlignede varmt vand, koldt vand, varm luft og hvile ↗

Randomiseret forsøg med 40 voksne efter sænkearbejde i knæstræk. Varmt vand ændrede forløbet for en blodmarkør, mens forskellene i maksimal kraft efter tre døgn var statistisk usikre.

Wellauer m.fl. (2025) afprøvede varme og kolde bade efter hop ↗

Randomiseret forsøg med 30 kvinder efter faldhop. Varmt eller koldt vand gav ingen målbar fordel for ømhed eller maksimal knæstrækkraft sammenlignet med hvile.

OpenStax: Drejningsmoment og afstand til kraftens træklinje ↗

Lærebogens kraftdiagram og formel forklarer regneeksemplet om, hvordan kabeltrækkets vinkel påvirker drejningsmomentet ved albuen.

Coratella m.fl. (2023) sammenlignede stangcurls med og uden fremføring af overarmen ↗

Primærstudie med ti konkurrencebodybuildere. Forskerne målte elektrisk aktivitet i biceps og forreste skulder i fire curlvarianter med lige stang eller EZ-stang.

Moreno-Navarro m.fl. (2024) målte muskelaktivitet i planke ved forskellige højder ↗

Primærstudie med 24 unge voksne. Forskerne målte blandt andet aktiviteten i den lige og de skrå mavemuskler under planke med fødderne på gulvet og i forskellige højder i en ribbe.

Watson m.fl. (2008) målte energiforbrug med vægtvest og håndvægte ↗

Forsøg med syv kvinder på løbebånd. Ved samme fart var det beregnede energiforbrug lavere med 10 kg fordelt i en vest end med 5 kg i hver hånd.

Sleeswijk Visser m.fl. (2025) målte gentagelser og højde i en lægløftstest ↗

Tværsnitsstudie med 500 personer. Forskerne målte gentagelser, største løftehøjde, samlet lodret bevægelse og beregnet arbejde i en standardiseret lægløftstest på ét ben.

Hammer Strength: Brugervejledning til Assist Dip / Chin (HS-ADC) ↗

Producentens vejledning beskriver modvægt, fodplader, håndtag og brug af knæpuden på HS-ADC.

Mikesky m.fl. (1994) afprøvede hjemmetræning med elastiktuber ↗

Randomiseret forsøg med 62 ældre voksne. Et 12-ugers hjemmetræningsprogram med elastiktuber forbedrede blandt andet målt kraft ved bremsende knæstræk og knæbøjning.

Travis m.fl. (2021) kortlagde nedtrapning før styrkeløftsstævner ↗

Spørgeskemaundersøgelse med 364 styrkeløftere i USA og Canada. De rapporterede i gennemsnit flere dage fra sidste dødløftspas til stævnet end fra sidste squat- og bænkprespas.

Ouellette m.fl. (2016) sammenlignede siddende hvile, liggende hvile og gang ↗

Forsøg med 15 CrossFit-udøvere, som gennemførte samme blandede træningspas med tre forskellige pauseformer.

Nóbrega m.fl. (2023) analyserede udviklingen i samlet kilotal, styrke og muskeltværsnit ↗

Udforskende analyse af forsøgsdata fra 24 mænd uden styrketræningserfaring. Sammenlignede to måder at styre belastningen på over 24 pas.

Moreno-Azze m.fl. (2021) afprøvede forskellig startrækkefølge i side-squat ↗

Ti ugers træning med svinghjul hos unge fodboldspillere. Forskerne sammenlignede tre strategier og målte effekt og sideforskelle.

Sánchez-Moreno m.fl. (2016) sammenlignede præstation i lat pulldown og pull-ups ↗

Tværsnitsundersøgelse med 25 trænede mænd. Undersøgte sammenhænge mellem pull-ups, forskellige pulldown-tests og kropsvægt.

Morin m.fl. (2025) målte styrkeoverførsel mellem Nordic hamstring og dødløft med næsten strakte ben ↗

Særskilt artikel fra niugersforsøget med Nordic hamstring, dødløft og kontrolgruppe. Analyserede sammenhænge mellem muskelvækst og styrke i den øvelse, deltagerne ikke havde trænet.

Kobal m.fl. (2017) sammenlignede tre rækkefølger for hop og squat ↗

Otte ugers forsøg med 27 unge elitefodboldspillere. Målte blandt andet maksløft i halv squat og lodret hoppehøjde.

Aragão-Santos m.fl. (2025) målte squat efter foam roller og massagebolde ↗

Forsøg med 14 styrketrænede voksne, der afprøvede fire betingelser. Forskerne målte blandt andet løftehastighed og hoftens lodrette bevægelse.

Miras-Moreno m.fl. (2025) afprøvede løftestropper i bryststøttet row ↗

Forsøg med 20 styrketrænede mænd, som lavede bryststøttet row i Smith-maskine med og uden løftestropper ved samme belastninger.

Paoli m.fl. (2010) afprøvede tre øverste vendepunkter i siddende skulderpres ↗

Forsøg med seks erfarne løftere. Målte elektrisk muskelaktivitet ved siddende håndvægtspres med samme startposition og forskellig grad af stræk i albuen.

Kojić m.fl. (2021) sammenlignede ét og fire sekunders sænkning i curl ↗

Syv ugers forsøg med 20 studerende uden styrketræningserfaring. Målte gentagelser, maksløft og muskeltykkelse efter træning med to tempi.

Psilander m.fl. (2019) sammenlignede styrke og muskeltykkelse efter pause og genstart ↗

Forsøg med 19 voksne, som trænede ét ben, holdt 20 ugers pause og derefter trænede begge ben i fem uger.

Aygun-Polat m.fl. (2025) undersøgte overkroppens hældning i bulgarsk split squat ↗

Forsøg med 21 kvindelige atleter. Målte muskelaktivitet under sænkningen med oprejst og fremadlænet overkrop.

Pizzari m.fl. (2014) sammenlignede shrugs med armen langs siden og skråt ud ↗

Forsøg med 37 deltagere. Målte elektrisk muskelaktivitet i to armstillinger ved shrugs med let håndvægt.

Armes m.fl. (2020) sammenlignede selvvalgt stop med udmattelse i benstræk ↗

To forsøg med i alt 38 personer med styrketræningserfaring. Sammenlignede gentagelser på dage med selvvalgt stop og på dage med udmattelse.

Journal of Strength and Conditioning Research trak Hughes m.fl. tilbage i 2021 ↗

Tidsskriftets meddelelse om tilbagetrækning efter fejl i dataindsamlingen.

Roberts m.fl. (2025) sammenlignede formler til maksløft i bænkpres og benstræk ↗

Forsøg med 43 motionsaktive mænd. Forskerne sammenlignede estimater fra gentagelser til udmattelse med direkte målte maksløft.

Chaves m.fl. (2020) sammenlignede fast og selvvalgt tempo i benstræk ↗

Otte ugers forsøg med 20 mænd uden nylig styrketræningserfaring. Målte maksløft og tværsnitsareal i forlåret efter træning med forskellige tempi.

Martikainen m.fl. (2025) sammenlignede fast og skiftende RIR ↗

Randomiseret tiugers forsøg med styrketrænede voksne. Sammenlignede et fast mål på 1 RIR med et gradvist fald fra 4 til 1 RIR i to blokke.

Räntilä m.fl. (2025) fulgte individuelle ændringer under træning, pause og genstart ↗

Analyse fra samme forskningsprojekt som Halonen m.fl. (2024). Sammenlignede den enkelte deltagers ændringer i styrke og muskelstørrelse over to træningsperioder med en pause imellem.

Rønnestad, Hansen og Raastad (2010) fulgte styrketræning i cykelsæsonen ↗

Kontrolleret forsøg med 12 veltrænede cykelryttere. Seks ryttere gik fra to tunge styrkepas om ugen før sæsonen til ét ugentligt pas i sæsonen.

Saeterbakken m.fl. (2026) sammenlignede én arm, ens vægt og forskellig vægt ↗

Randomiseret pilotforsøg over ti uger med 34 kvinder uden regelmæssig styrketræning. Målte blandt andet styrke i brystpres og siddende row.

McMahon m.fl. (2026) sammenlignede tre udslag og to belastninger i knæstræk ↗

Randomiseret otteugers forsøg med 45 deltagere. Målte blandt andet muskeltykkelsen i den ydre forlårsmuskel efter træning med fulde eller delvise knæstræk.

Kassiano m.fl. (2026) sammenlignede fast træning og stigende belastning i tricepsstræk ↗

Randomiseret forsøg over otte uger med 55 unge kvinder uden styrketræningserfaring. Målte tricepsens tykkelse to steder efter træning med stigende eller fast belastning og sammenlignede med utrænede kontrolarme.

Augustin m.fl. (2025) sammenlignede armtræning med og uden hjælp fra kroppen ↗

Otteugers forsøg med håndvægtcurl og triceps pushdown. Målte muskeltykkelse og armomkreds efter træning med rolig udførelse eller med hjælp fra kroppen.

Enes m.fl. (2025) sammenlignede nul, ét og to opvarmningssæt ↗

Forsøg med 29 deltagere, som afprøvede tre opvarmninger før arbejdssæt i Smith-bænkpres og skråt benpres.

Chen m.fl. (2019) målte ømhed og kraft i forskellige muskelgrupper efter samme pas ↗

Forsøg med 15 unge mænd, som udførte ni øvelser med hårde sænkebevægelser. Sammenlignede ømhed og krafttab i forskellige muskler efter to ens træningspas.

Sepehri Rahnama m.fl. (2025) sammenlignede tre supplementer til pull-up-træning ↗

Randomiseret otteugers forsøg med 30 mandlige studerende. Sammenlignede underarmstræning, kropsstammetræning og løbeintervaller som supplement til pull-up-træning.

Struder m.fl. (2022) målte ømhed og hoppehøjde efter farmer’s carry ↗

Forsøg med 15 motionsløftere, som gennemførte samme gåprotokol med og uden vægte. Målte blandt andet ømhed, blodmarkører og hoppehøjde.

Cai m.fl. (2026) målte squat ved seks hælhøjder ↗

Forsøg med 30 mænd med begrænset ankelbevægelighed. Sammenlignede bevægelse og beregnede ledmomenter under belastede squats ved seks hælhøjder.

Thorpe, Oblak og Earl-Boehm (2021) sammenlignede retninger og højder i step-down ↗

Forsøg med 18 raske voksne. Målte bevægelse i hofte, knæ og ankel ved step-down fremad og til siden fra to trinhøjder.

Hébert-Losier m.fl. (2011) målte knævinklen i to lægløftstest ↗

Laboratorieforsøg med 17 raske voksne. Målte knævinkel og antal gentagelser i lægløft med tilsigtet strakt eller bøjet knæ.

Gao m.fl. (2025) undersøgte udfald frem og tilbage med håndvægte og stang ↗

Primærforsøg med 24 mænd, som udførte udfald frem og tilbage med 10 kg i hver hånd eller en stang på 20 kg. Tabel 2 viser de beregnede topmomenter.

Beggs (2011) sammenlignede blandet greb og overhåndsgreb i dødløft ↗

Kandidatforsøg ved University of Kentucky med ti styrketrænede deltagere. Målte elektrisk muskelaktivitet og ledvinkler ved løft med tre grebsopsætninger.

Fielding m.fl. (2002) sammenlignede hurtigt og langsomt benpres ↗

Randomiseret 16-ugers forsøg med benpres og knæstræk hos kvinder på mindst 65 år. Forskerne målte maksimalløft og maksimal effekt på maskiner med luftmodstand.

Pakosz m.fl. (2026) sammenlignede tre greb i curl med håndvægte ↗

Forsøg med 56 højrehåndede mænd med styrketræningserfaring. Forskerne målte elektrisk aktivitet i biceps ved underhåndsgreb, neutralt greb og overhåndsgreb.

Plotkin m.fl. (2026) sammenlignede brede udsving og korte gentagelser ved længere muskellængde ↗

Otte ugers bentræning hos 16 styrketrænede mænd med ét udsving pr. ben. Forskerne målte den ydre forlårsmuskels tværsnitsareal med MR.

Delgado m.fl. (2019) sammenlignede hip thrust, rumænsk dødløft og squat ↗

Forsøg med otte styrketrænede mænd. Forskerne målte elektrisk muskelaktivitet ved samme vægt og ved maksimalløft i hver øvelse.

Park og Lee (2026) målte mavemusklernes tykkelse under korte mavebøjninger ↗

Forsøg med 30 voksne og tre otte sekunders hold. Forskerne målte muskeltykkelse under øvelserne med og uden elastikmodstand på den ene arm.

Miras-Moreno m.fl. (2025) sammenlignede to måder at vende i bryststøttet row ↗

Forsøg med 23 styrketrænede mænd. Sammenlignede løftehastighed og gentagelser til udmattelse i to varianter af bryststøttet row i Smith-maskine.

Suprak m.fl. (2013) målte skulderbladenes bevægelse ved tre overarmsstillinger ↗

Laboratorieforsøg med 16 raske deltagere, der lavede gulvarmbøjninger med selvvalgt overarmsstilling, overarmene tættere på kroppen eller omtrent lige ud til siden.

Janicijevic m.fl. (2026) sammenlignede supersæt og clustersæt hos basketballspillere ↗

Randomiseret seksugers forsøg med 30 mandlige amatørbasketballspillere. Sammenlignede hop, kast og forholdet mellem belastning og løftehastighed efter træning med squat og bænkpres.

Mitter m.fl. (2022) gentog styrke- og udholdenhedstest i bænkpres ↗

Forsøg med 24 styrketrænede mænd og kvinder, som blev testet to gange med en uges mellemrum. Estimerede variationen i maksimalløft og gentagelser ved tre relative belastninger.

Oliva m.fl. sammenlignede to opvarmninger før en statisk squattest ↗

Pilotforsøg med otte styrketrænede mænd. Forskerne sammenlignede kropsvægtsøvelser med generelle bevægelighedsøvelser før måling af maksimal kraft ved en fast knævinkel.

Tsoukos m.fl. (2026) sammenlignede sæt i træk med korte pauser undervejs ↗

Forsøg med 12 mænd, der afprøvede bænkpres og halv squat til udmattelse med og uden pauser efter hver tredje gentagelse.

Hermosilla-Perona m.fl. (2026) målte løftehastighed efter forskellige cirkler ↗

Overkrop og ben blev skiftevis blandet eller grupperet i to runder. Løftehastigheden faldt efter cirklerne uden statistisk sikker forskel i ændringen mellem betingelserne.

Dib m.fl. (2020) sammenlignede tre øvelsesrækkefølger hos ældre kvinder ↗

Randomiseret 12-ugers forsøg med lignende styrkefremgang efter tre rækkefølger, herunder skift mellem overkrops- og benøvelser.

Murakami m.fl. (2023) målte kraft og muskelaktivitet i Nordic og razor curl ↗

Sammenligning af kraft ved ankelfæstet og elektrisk muskelaktivitet under den bremsende del af to knælende baglårsøvelser.

Aktuğ m.fl. (2026) sammenlignede modificeret razor curl og Nordic hos fodboldspillere ↗

Randomiseret seksugers forsøg hos unge mandlige fodboldspillere med måling af blandt andet excentrisk baglårsstyrke.

Rowe m.fl. (2024) undersøgte styrke og muskelstørrelse efter en pause fra curls ↗

Fire ugers fortsat træning af én arm blev sammenlignet med fuld pause. Maksløftet i curl og muskelstørrelsen udviklede sig forskelligt i armen uden direkte træning.

De Souza Teixeira m.fl. (2023) undersøgte træning med ét ben efter træningsstop ↗

Hos ældre kvinder fandt forskerne ingen statistisk tydelig fordel i de målte kraft- og effekttest for benet uden direkte træning.

Van den Tillaar m.fl. (2022) målte stangens bevægelse i bænkpres med kæder ↗

Kæder blev sammenlignet med almindeligt bænkpres, når modstanden var matchet enten ved brystet eller i toppen.

Ghigiarelli m.fl. (2009) sammenlignede syv ugers bænkpres med kæder, elastikker eller vægte ↗

Randomiseret forsøg hos amerikanske fodboldspillere med estimeret maksløft og eksplosiv effekt som resultatmål.

Sundstrup m.fl. (2012) sammenlignede mavebøjninger i maskine og på bold med elastik ↗

Forsøg med 42 voksne og måling af elektrisk muskelaktivitet under tre gentagelser i hver variant.

U.S. Army beskriver armbøjning med håndslip og armene ud til siden ↗

Den officielle teknik og tidsramme for håndslip i Army Fitness Test.

Lopes dos Santos m.fl. (2023) sammenlignede to armbøjningstest hos politikadetter ↗

Analyse af gentagelsestal ved almindelige armbøjninger og armbøjninger med håndslip hos 41 mandlige kadetter.

Raizada og Bagchi (2017) sammenlignede Arnoldpres og almindeligt skulderpres ↗

Overfladeelektroder målte aktivitet i to dele af skuldermusklen hos ti deltagere under fem gentagelser af hver variant.

Bordelon m.fl. (2021) målte muskelaktivitet ved tre måder at bære én håndvægt på ↗

Forsøg med bæring over hovedet, ved skulderen og langs siden. Forskerne målte blandt andet aktiviteten i de skrå mavemuskler på begge sider.

Cormie m.fl. (2010) sammenlignede tung squat og lette squathop ↗

Ti ugers forsøg med særskilte målinger af maksløft i squat, effekt i hop og tid på 40 meter.

Palsson m.fl. (2023) målte trykfølsomhed efter uvant træning og en nat uden søvn ↗

Forsøg med særskilte målinger af tryksmertetærskel og selvrapporteret muskelømhed.

Dáttilo m.fl. (2020) fulgte styrke efter krævende forlårsarbejde med og uden søvn ↗

Overkrydsningsforsøg med styrketest og blodprøver efter 48 timers søvnmangel eller almindelig søvn.

Andersen m.fl. (2020) sammenlignede dødløft med elastikker over og under stangen ↗

Forsøg med 16 styrketrænede mænd og målinger af kraft og stanghastighed i almindeligt dødløft og to elastikopsætninger.

Zou m.fl. (2023) sammenlignede to programmer med statisk albuebøjning ↗

Forsøg med statiske hold ved 90 graders albuebøjning og måling af statisk kraft og muskeltykkelse.

Joseph m.fl. (2020) sammenlignede muskelaktivitet i belt squat og squat med stang ↗

Forsøg med ti deltagere og målinger af elektrisk aktivitet i blandt andet lænd og forlår ved to squatvarianter.

Rogue Fitness beskriver frigørelse og parkering af vognen på Rhino Belt Squat ↗

Producentens anvisning for bæltet, håndtagene og krogen på denne model.

Pallares m.fl. (2025) om styrketræning på og af cyklen ↗

Randomiseret forsøg med 37 veltrænede mandlige cykelryttere. Sammenlignede ti ugers squat eller individuelt doserede, tunge pedaltråd med cykeltræning uden styrkearbejde.

Zhu, Chen og Feng (2026) sammenlignede reverse fly, face pull og håndvægtsrow ↗

Bevægelsesdata fra ti mænd blev brugt i en biomekanisk model til at estimere muskelkraft i tre øvelser. Forsøget målte ikke træningseffekt over tid.

Wang og Gillette (2018) sammenlignede bæring på jævnt og ujævnt underlag ↗

Laboratorieforsøg med 19 unge voksne. Målte gang og fodtryk ved bæring i én eller begge hænder på to typer løbebånd.

Sousa m.fl. (2025) målte farten ved to startmåder i benpres ↗

Forsøg med 18 ældre voksne, som prøvede at starte benpres og brystpres med enten et pres fra stilstand eller en sænkning efterfulgt af et pres.

Chen og Nosaka (2006) undersøgte et nyt pas for albuebøjerne efter tre dage ↗

Forsøg med 51 idrætsudøvere. Sammenlignede pause med gentaget excentrisk belastning ved tre vægte og fulgte blandt andet ømhed, styrke og bevægelighed.

Vargas-Molina m.fl. (2025) sammenlignede delte og sammenhængende sæt i bentræning ↗

Otte ugers forsøg med ti styrketrænede deltagere. Hver deltager trænede de to ben med forskellig sætopdeling. Forskerne tilpassede vægtene efter gentagelser i reserve og målte blandt andet tykkelsen af den lige lårmuskel.

Kubo m.fl. (2007) sammenlignede hop og vægttræning for læggen ↗

Tolv ugers forsøg, hvor ti deltagere trænede de to ben forskelligt. Forskerne målte blandt andet højden i tre typer hop udført i en slæde.

McCurdy m.fl. (2021) sammenlignede hip thrust og split squat med bagfoden hævet ↗

Forsøg med 20 styrketrænede kvinder. Målte elektrisk muskelaktivitet ved tre dele af hoftens bevægelse i begge øvelser.

Nisell m.fl. (1989) afprøvede to placeringer af puden ved knæstræk ↗

Laboratorieforsøg med otte raske mænd. Forskerne beregnede ledkræfter under knæstræk ved to faste hastigheder og to placeringer af modstandspuden.

Bieler m.fl. (2024) fulgte rytme og gentagelser i elastiktræning ↗

Observationsstudie med 22 voksne. Brugte en sensor til at registrere gentagelser og tid under spænding over 25 ugers elastiktræning.

Martínez-Rubio m.fl. (2025) sammenlignede personlige og fælles fartmodeller i bænkpres ↗

Forsøg med 28 styrketrænede deltagere. Sammenlignede forudsigelser af gentagelser i reserve med det faktiske antal gentagelser tilbage i bænkpres med fri stang og i Smith-maskine.

Dugdale m.fl. (2019) afprøvede elastisk støtte i bænkpres ↗

Forsøg med 15 mandlige styrkeløftere. Forskerne målte maksløft, stanghastighed og elektrisk muskelaktivitet i bænkpres med og uden elastisk støtte.

Jeong m.fl. (2026) målte balance efter træning med fleksibel og stiv vægtstang ↗

Randomiseret forsøg med 28 styrketrænede mænd over 12 uger. Målte blandt andet en rækkeviddetest og trykpunktets bevægelse under dødløft på ét ben.

Dafkou m.fl. (2021) målte en dyb rygmuskel under løft på maven og på alle fire ↗

Forsøg med 21 motionsaktive deltagere. Målte multifidus med ultralyd under hold i forskellige varianter af bird dog og maveliggende løft.

Simão m.fl. (2010) undersøgte rækkefølgen af styrkeøvelser ↗

Et 12-ugers forsøg sammenlignede styrke og muskeltykkelse hos mænd, der trænede de samme fire overkropsøvelser i omvendt rækkefølge.

Krzysztofik m.fl. (2020) afprøvede tunge sæt før bænkpres ↗

Et forsøg med de samme deltagere i begge betingelser sammenlignede arbejdssæt med og uden forudgående tunge sæt og en individuelt valgt pause.

Gentil m.fl. (2013) undersøgte tilføjelse af direkte armtræning ↗

Et tiugers forsøg med begyndere sammenlignede lat pulldown og bænkpres med og uden supplerende træning af albuebøjere og albuestrækkere.

Saeterbakken m.fl. (2021) sammenlignede tre grebsbredder i bænkpres ↗

Forskerne målte seksgentagelsesmaksimum og muskelaktivitet med smalt, mellembredt og bredt greb hos mænd med forskellig træningserfaring.

Barsuhn m.fl. (2025) sammenlignede fast og øget antal ugentlige sæt ↗

Et randomiseret forsøg med bentræning sammenlignede deltagernes tidligere antal ugentlige sæt med en stigning på 30 eller 60 procent.

Simão m.fl. (2007) målte gentagelser ved to øvelsesrækkefølger ↗

Styrketrænede kvinder udførte de samme seks øvelser i omvendt rækkefølge, så forskerne kunne sammenligne gentagelser og oplevet anstrengelse.

Pareja-Blanco m.fl. (2019) målte træthed efter fire squatpas ↗

Et forsøg med fire kombinationer af belastning og fald i løftehastighed i squat målte gentagelser og præstation efter træning.

Zourdos m.fl. (2021) målte RIR ved tre tidspunkter i samme squatsæt ↗

Deltagerne skønnede fem, tre og én gentagelse i reserve under et squatsæt, der fortsatte til udmattelse.

Hébert-Losier m.fl. målte variation mellem gentagne lægløftstest ↗

En del af deltagerne gentog en standardiseret lægløftstest efter en uge. Forskerne sammenlignede antallet af gentagelser fra de to dage.

Pérez-Castilla m.fl. (2021) sammenlignede målte og estimerede maksløft i kabeltræk ↗

Forskerne sammenlignede målte maksløft med skøn baseret på gentagelser til udmattelse eller løftehastighed i lat pulldown og siddende kabelrow.

Balshaw m.fl. (2016) sammenlignede eksplosivt og vedvarende statisk knæstræk ↗

Tolv ugers forsøg med 43 unge mænd i tre grupper. Forskerne målte blandt andet maksimal statisk styrke og kraft tidligt i spændingen.

Sung m.fl. (2026) målte skulderaktivitet ved udadrotation med elastik ↗

Primærforsøg med 13 raske mænd. Sammenlignede tre overarmsvinkler og to modstandsniveauer ved stående udadrotation.

Schoenfeld m.fl. (2018) sammenlignede to fokuspunkter under styrketræning ↗

Otte ugers randomiseret forsøg hos 30 utrænede mænd med ultralydsmåling af albuebøjere og forlår.

Davies m.fl. om løftehastighed efter otte ugers bænkpres med clustersæt ↗

Randomiseret forsøg med 21 styrketrænede deltagere. Sammenlignede ændringer i stanghastighed og effekt efter bænkpres med almindelige eller opdelte sæt.

Larsen m.fl. (2025) sammenlignede korte læggentagelser fra start og sidst i sættet ↗

Otte ugers forsøg med 23 gennemførende styrketrænede deltagere. Forskerne målte tykkelsen i den indvendige del af gastrocnemius.

Smutnick og Bohannon (2009) målte hofte- og knæbøjning ved to trinhøjder ↗

Primærforsøg med måling af hofte- og knævinkler på begge ben ved opstigning på trin på 20,3 og 40,6 cm.

Assumpção m.fl. (2013) sammenlignede øvelsesrækkefølge hos styrketrænede mænd ↗

Seks ugers randomiseret forsøg med 16 mænd. Forskerne testede den tungeste vægt for én og ti gentagelser i fire overkropsøvelser.

Morán-Navarro m.fl. målte restitution efter sæt med og uden udmattelse ↗

Primærforsøg med ti styrketrænede mænd, som afprøvede tre kombinationer af sæt og gentagelser i squat og bænkpres.

Barroso m.fl. om cyklingens varighed og intensitet før benpres ↗

Primærforsøg med 16 styrketrænede mænd. Sammenlignede fire cykelopvarmninger og en kontrolbetingelse før test af maksimalvægt i benpres.

Behan m.fl. (2023) sammenlignede ømhed ved fire Nordic-programmer ↗

Seks ugers randomiseret forsøg med 40 mænd og fire træningsmængder.

Thépaut-Mathieu m.fl. (1988) trænede statisk albuebøjning ved tre forskellige vinkler ↗

Femugers forsøg med mænd. Hver gruppe trænede ved én albuevinkel. Den maksimale statiske kraft steg mest ved den trænede vinkel.

Jukic m.fl. (2021) målte grebstræthed ved dødløft med og uden løftestropper ↗

Forsøg med 16 mænd og fire sæt af fire dødløft. Med samme vægt gav stropper mindre grebstræthed og højere oplevet grebssikkerhed.

Halonen m.fl. (2024) undersøgte styrke og muskelstørrelse efter ti ugers pause ↗

Forsøg sammenlignede tyve ugers styrketræning i træk med to perioder på ti uger adskilt af en pause på ti uger.

Robbins m.fl. (2010) sammenlignede skiftevis bænkrow og bænkpres med almindelige sæt ↗

Forsøg med 16 styrketrænede mænd og to træningsforløb på cirka ti minutter. Kilotallet pr. sæt faldt fra sæt til sæt med begge metoder.

Faulkner m.fl. (2013) målte muskeltemperatur og sprint efter ventetid ↗

Elleve mandlige cykelryttere afprøvede tre forhold under 30 minutters ventetid. Forskerne målte temperatur i låret og præstation i en efterfølgende cykelsprint.

Gomes m.fl. (2019) sammenlignede én og fem træninger pr. muskel om ugen ↗

Otte ugers styrketræning med fem fremmøder og samme ugentlige sætmængde i begge grupper. Forskerne målte maksløft og fedtfri blødvævsmasse.

Varović m.fl. (2021) sammenlignede dropsæt og almindelige sæt i benstræk ↗

Otte uger med én metode pr. ben hos 16 unge mænd. Forskerne målte muskeltykkelse flere steder på forlåret og estimeret maksløft.

Coswig m.fl. (2015) sammenlignede tunge dødløftsæt med og uden stropper ↗

Elleve deltagere lavede tre sæt ved 90 procent af maksløftet for hver betingelse. Forskerne målte blandt andet stanghastighed og gentagelser.

Jukic m.fl. sammenlignede fart og effekt med og uden stropper ved fire belastninger ↗

Dødløft ved samme kilo med og uden stropper. Forskerne målte løftehastighed og mekanisk effekt.

Weakley m.fl. (2019) viste stanghastighed under squat ↗

Unge mandlige idrætsudøvere afprøvede et sæt på ti squats med og uden løbende feedback om stangens fart.

Forsøg fra 2024 sammenlignede egne skøn og fartmålinger for gentagelser i reserve i bænkpres ↗

36 styrketrænede deltagere afprøvede egne skøn og en individuel model baseret på stanghastighed.

Neves m.fl. (2022) sammenlignede ét og tre benprespas om ugen ↗

Styrketrænede deltagere trænede benene med hver sin frekvens i skråt benpres. Forskerne målte maksløft og forlårets tværsnitsareal.

Bourne m.fl. (2017) målte baglårenes aktivitet under forskellige øvelser ↗

Forskerne brugte blandt andet MR til at sammenligne aktiveringsmønstret i baglårene ved 45° hofteekstension og Nordic hamstring.

Burke m.fl. sammenlignede lægpres med strakt knæ og siddende lægløft ↗

Otte ugers træning hos 30 unge styrketrænede deltagere. Forskerne målte tykkelsen af den indre og ydre del af gastrocnemius samt soleus.

Van Roie m.fl. (2025) sammenlignede trappetræning og styrketræning på maskiner ↗

Randomiseret forsøg med 46 ældre voksne og 12 ugers superviseret træning. Målte blandt andet trappegang opad og knæstrækkernes maksimale effekt.

Senna m.fl. (2015) om pauser ved tungt bænkpres ↗

Forsøg med 16 styrketrænede mænd. Sammenlignede fire pauselængder ved fem sæt bænkpres med en belastning svarende til deltagernes 3RM.

Plotkin m.fl. (2022) sammenlignede progression med vægt og gentagelser ↗

Otte ugers randomiseret forsøg med styrketrænede deltagere, som sammenlignede to progressionsstrategier i benøvelser.

Carr m.fl. (2026) målte kraft på den modsatte side efter ensidigt arbejde ↗

To kontrollerede forsøg med målinger af maksimal kraft i albuebøjning og knæstræk efter ensidigt arbejde.

López-Rivera og González-Badillo (2019) sammenlignede tre programmer på klatrebræt ↗

Otte ugers forsøg med avancerede klatrere. Målte grebsudholdenhed på en klatreliste.

ACE gennemgår øvelser frem mod en pull-up ↗

Teknikvejledning til blandt andet skulderbladsbevægelse med strakte albuer og assisterede træk.

Cahill m.fl. målte sprintpræstation efter otte ugers slædeskub ↗

Intervention med 50 mandlige high school-atleter. Sammenlignede sprint uden modstand med tre belastninger i slædeskub.

Lundberg m.fl. (2013) målte muskelvækst efter cykling og styrketræning ↗

Træningsforsøg, hvor ét ben cyklede cirka seks timer før styrketræning, mens det andet ben kun styrketrænede.

ACE gennemgår teknik til kettlebell swing med to hænder ↗

Teknikvejledning om hoftebøjning og indlæring.

Lake og Lauder (2012) sammenlignede swing med squat med hop ↗

Seks ugers randomiseret forsøg med 21 mænd. Målte maksimal styrke i halv squat og lodret springhøjde.

Forsøg med bænkpres fra stilstand og med forudgående sænkning ↗

Primærforsøg med 21 mænd, som sammenlignede kraft, fart og effekt under bænkpres ved 80 procent af 1RM.

Alonso-Fernandez m.fl. (2019) målte ændringer i rectus femoris efter reverse Nordic ↗

Træningsforsøg med 26 deltagere og ultralydsmålinger før og efter otte ugers reverse Nordic og efter fire ugers træningsophør.

Life Fitness Insignia SS-ADC: brugervejledning ↗

Producentens anvisning til indstigning og afstigning på den assisterede pull-up-maskine.

Vigotsky m.fl. (2015) målte, hvordan belastningen ændrede good morning ↗

Laboratorieforsøg med 15 trænede mænd ved fem belastninger. Målte ledvinkler og elektrisk muskelaktivitet og beregnede baglårslængde.

CrossFit: Developing the Front Squat ↗

Teknikvejledning om stangens placering og albuer, der falder under sænkningen.

Jambassi Filho m.fl. (2013) om ét og tre minutters pause i benpres ↗

Forsøg med 17 styrketrænede ældre kvinder. Sammenlignede ét og tre minutters pause ved tre sæt benpres til selvvalgt udmattelse.

Jambassi Filho m.fl. (2017) om ét og tre minutters pause i benpres ↗

Randomiseret otteugers forsøg med 21 styrketrænede ældre kvinder. Sammenlignede styrke efter træning med ét og tre minutters pause.

Mansfield m.fl. om løftehastighed ved samme reserve gennem flere sæt ↗

Primærforsøg med måling af stanghastighed ved forskellige gentagelser i reserve gennem fire sæt bænkpres og row.

Kinoshita m.fl. (2023) sammenlignede stående og siddende tåhævning ↗

Tolv ugers træningsforsøg, hvor deltagerne udførte en variant med hvert ben. Forskerne målte ændringer i lægmusklernes volumen med MR.

Cardozo m.fl. (2019) afprøvede to rækkefølger i cirkeltræning ↗

Tolv ugers forsøg med 30 ældre kvinder. Sammenlignede omvendte rækkefølger for seks øvelser og målte styrke ved ti gentagelser.

Hancock m.fl. (2012) målte stangbanen fra to startstillinger ↗

Forsøg med videomåling af vandret stangbevægelse ved to opsætninger i dødløft.

American Academy of Orthopaedic Surgeons viser bird dog med arm først ↗

Øvelsesvejledning med illustration af startstillingen og et trinvist løft af arm og modsat ben.

Effects of eccentric exercise on the quadriceps architecture ↗

Primærforsøg med måling af muskelfascikler og tykkelse i vastus lateralis og vastus medialis efter reverse Nordic.

Developing Accurate Repetition Prediction Equations for Trained Older Adults with Osteopenia ↗

Primærforsøg, der sammenlignede estimerede og målte maksløft i seks øvelser hos ældre styrketrænede deltagere med osteopeni.

NSCA’s Basics of Strength and Conditioning Manual ↗

Faglig vejledning til blandt andet brug af stativ med sikkerhedsbøjler ved løft med stangen på ryggen.

Linthorne og Cooper (2013) målte friktion ved slædetræk på fire baner ↗

Primærforsøg med friktionsmåling på fire underlag og sprintmåling hos seks rugbyspillere, der trak en slæde.

Lake og Lauder (2012) målte kettlebell swings med tre vægte ↗

Forsøg med 16 mænd. Målte blandt andet kettlebellens hastighed og bevægelsesafstand ved 16, 24 og 32 kg.

Sporer og Wenger (2003) målte styrkepræstation efter kondition ↗

Primærforsøg med benpres og bænkpres efter forskellige pauser fra et konditionspas samt en kontroltest.

Sato m.fl. (2012) sammenlignede løftesko og løbesko i squat ↗

Primærforsøg, der målte blandt andet fodens vinkel og overkroppens hældning i squat med stang på ryggen.

Hammer Strength Iso-Lateral Leg Extension, producentens manual ↗

Producentens vejledning til indstilling og brug af Iso-Lateral Leg Extension i afsnit 2.12.

Hammer Strength Seated Calf Raise, producentens vejledning til låsehåndtaget ↗

Producenten beskriver, hvordan låsehåndtaget frigøres før sættet og sættes tilbage bagefter på den skivebelastede siddemodel.

Life Fitness Axiom Lat Pulldown, producentens modelbeskrivelse ↗

Beskriver modellens justerbare sæde og skrå lårpuder.

Gentil m.fl. sammenlignede armomkreds og muskeltykkelse ↗

Analyse af individdata fra tre træningsforsøg med 67 unge mænd. Sammenlignede ændringer målt med ultralyd og målebånd.

Life Fitness Dual Adjustable Pulley 2:1 ↗

Producentens modelbeskrivelse af kabelstationen med 2:1-udveksling.

Life Fitness Dual Adjustable Pulley 4:1 ↗

Producentens modelbeskrivelse af kabelstationen med 4:1-udveksling.

Ogasawara m.fl. (2013) sammenlignede kontinuerlig træning og træning med pauser ↗

24-ugers forsøg med bænkpres, som sammenlignede kontinuerlig træning med perioder på seks ugers træning og tre ugers pause.

Catalyst Athletics viser stangplacering og greb i squat ↗

Teknikdemonstration af høj stangplacering, håndgreb og støtte fra den øverste del af ryggen.

ACE viser goblet squat med kettlebell ↗

Teknikvejledning til goblet squat med en kettlebell holdt med begge hænder ved brystet.

ACE gennemgår konventionelt dødløft ↗

Teknikvejledning til opsætning, hoftebevægelse og afslutning af dødløft med stang.

ACE viser hofteløft med håndvægte og støtte på bænk ↗

Teknikvejledning til hofteløft med håndvægte holdt på plads over hoften.

Martínez-Cava m.fl. (2019) målte maksløft i tre stangbaner ↗

Primærforsøg om maksløft og sammenhængen mellem belastning og hastighed i bænkpres med fuld og forkortet bevægelse.

Catalyst Athletics viser good morning med stangen på ryggen ↗

Teknikdemonstration af stangplacering og kontrolleret hoftehængsel.

StrongFirst gennemgår kettlebell swing med stop mellem gentagelser ↗

Trænervejledning til dead-stop swing og organisering af enkeltgentagelser.

Rogue Fitness viser et højt skubbehåndtag til DogSled ↗

Producentvejledning til en konkret slædes håndtag. Træningseksemplet er MuscleLabs eget.

Hammer Strength MTS Iso-Lateral Chest Press – producentens specifikationer ↗

Producenten beskriver separate vægtstakke og uafhængig håndtagsbevægelse på den konkrete maskine.

ACE viser stående mavebøjning i kabel ↗

Teknikvejledning til stående mavebøjning med reb og højt kabeludtag.

Andersen m.fl. (2016) sammenlignede sving med én og to hænder ↗

Primærforsøg med 16 mænd. Målte elektrisk aktivitet på begge sider af overkroppen under sving med én eller to hænder.

OpenStax forklarer statisk friktion og glidefriktion ↗

Fysiklærebogens forklaring af kræfterne før og under glidning. De praktiske prøver er MuscleLabs forslag.

Schellenberg m.fl. (2013) sammenlignede good morning og dødløft fra gulvet ↗

Laboratorieforsøg med bevægelsesmåling, kraftplader og beregnede drejningsmomenter ved knæ, hofte og lænd.

Dolan m.fl. (2024) undersøgte cykling på dage uden styrketræning ↗

Randomiseret forsøg med 23 styrketrænede mænd, fire grupper og målinger af blandt andet maksimal styrke og muskeltykkelse.

Kilgas m.fl. undersøgte kalk og hængetid på klatregreb ↗

Primærforsøg, der målte blandt andet friktion, elektrisk muskelaktivitet og hængetid i klatretests med og uden kalk.

Forsøg med vægt og rytme i kettlebell swing (2015) ↗

Primærforsøg med 16 deltagere og målinger af blandt andet puls og oplevet anstrengelse under fire forskellige swingforløb.

Rogue viser montering af skive og lås med et landminehåndtag ↗

Producentens illustration af skivens og låsens placering ved brug af det lige landminehåndtag.

Chen, Nosaka og Sacco målte effekten af en første runde med forskellig intensitet ↗

Primærforsøg, der sammenlignede en senere maksimal belastning af albuebøjerne efter fire forskellige indledende intensiteter.

Forsøg sammenlignede reverse Nordic med tre stående øvelser ↗

Primærforsøg med elektrisk muskelaktivitet i tre forlårsmuskler under sænkefasen i reverse Nordic, squat på ét ben, bulgarsk split squat og udfald fremad.

McAllister m.fl. (2014) målte baglårets aktivitet i fire øvelser ↗

Primærforsøg med to enkeltgentagelser i hver af fire øvelser, herunder good morning og rumænsk dødløft, hos tolv styrketrænede mænd.

Behm m.fl. (2005) målte muskelaktivitet ved brystpres med én og to arme ↗

Primærforsøg med målinger af elektrisk aktivitet i overkroppens stabiliserende muskler under blandt andet brystpres på bænk og bold.

Keogh m.fl. (2014) målte gangfart i tre dele af farmer’s walk ↗

Primærforsøg med erfarne strongman-atleter. Målte blandt andet gangfart og skridt i begyndelsen, midten og slutningen af en 20-meterbane.

Doma, Deakin og Ness (2013) sammenlignede chin-up og lat pulldown ↗

Primærforsøg med målinger af bevægelse og elektrisk muskelaktivitet i begge øvelser.

Forsøg om træningserfaring og metronomstyret tempo i bænkpres (2020) ↗

Primærforsøg med tre tempi, fem sæt ved 70 procent af maksløftet og måling af gentagelser og sættid.

Gentil m.fl. (2007) sammenlignede rækkefølgen af pec deck og brystpres ↗

Primærforsøg med måling af elektrisk muskelaktivitet under pec deck og brystpres i to rækkefølger.

Forsøg sammenlignede almindelige sæt, opdelte sæt og omfordelte pauser ↗

Primærforsøg med squat og bænkpres, hvor sætopdelingen varierede ved samme antal gentagelser og samme vægt.

Sweet m.fl. (2004) undersøgte oplevet anstrengelse for hele styrkepas ↗

Primærforsøg med vurdering af samlet oplevet anstrengelse efter styrkepas med forskellige belastninger og gentagelsestal.

NIST angiver omregningen fra pund til kilogram ↗

Officiel tabel over måleenheder med den eksakte omregningsfaktor fra pund til kilogram.

Forsøg med lettere og tungere start i et bænkpresprogram med gradvise vægtstigninger ↗

20-ugers primærforsøg, der sammenlignede to startbelastninger i samme type bænkpresprogram.

Lorenzetti m.fl. (2018) sammenlignede standbredder og tåretninger i squat ↗

Primærforsøg med tre bredder og tre fodvinkler samt målinger af bevægelse og belastning ved knæ, hofte og overkrop.

Støren m.fl. (2008) målte løbeøkonomi efter tung styrketræning ↗

Otte ugers primærforsøg med halve squats som supplement til udholdenhedstræning hos veltrænede distanceløbere.

Sánchez-Moreno m.fl. målte belastning og løftehastighed i pull-up ↗

Primærforsøg med maksløft i pull-up og separat test af gentagelser med egen kropsvægt.

Hammer Strength angiver startmodstanden for sin skråt førte Smith-maskine ↗

Producentens specifikation med stangbane i syv graders vinkel og en oplyst startmodstand på 13,6 kg.

Bishop m.fl. (2021) sammenlignede sideforskelle i squat og to hoptest ↗

Primærforsøg med 28 motionsatleter og målinger af sideforskelle i statisk squat og hop på ét ben.

Pritchard m.fl. målte styrke efter korte træningspauser ↗

Primærforsøg med otte styrketrænede mænd og målinger efter to korte pauser, blandt andet af maksimal kraft ved statisk bænkpres.

Primærforsøg med dips på bænk, stænger og ringe ↗

Laboratorieforsøg med bevægelsesmålinger og elektrisk aktivitet i blandt andet triceps og brystmusklen.

Forsøg sammenlignede belastning ved lægløft med ét og to ben ↗

Primærforsøg med 21 raske mænd og beregnet belastning på akillessenen i fire varianter af lægløft.

Forsøg målte ømhed efter gentagne løb med nedadgående stræk ↗

Primærforsøg med trænede kvindelige distanceløbere og målinger af oplevet muskelømhed efter løb.

Forsøg sammenlignede kettlebell swing til skulderhøjde og over hovedet ↗

Primærforsøg med unge kvinder og målinger af blandt andet kuglens bane, bevægelsestid og hoftens mekanik.

Cahill m.fl. afprøvede træning med slædetræk og tre individuelt valgte belastninger ↗

Primærforsøg med mandlige high school-atleter. Vægten ved slædetræk blev valgt ud fra faldet i maksimal sprintfart.

Sorinex viser et landminehåndtag med to kuglegreb ↗

Producentens eksempel på et greb, der ændrer hændernes placering i forhold til stangenden.

Raiteri m.fl. målte baglårets fiberbundter under Nordic hamstring curl ↗

Primærforsøg med ultralyd og kraftmålinger under den almindelige Nordic hamstring-øvelse.

Saeterbakken m.fl. sammenlignede blandt andet grebsbredder i bænkpres ↗

Primærforsøg med konkurrenceløftere og målinger ved seks gentagelsers maksimal belastning i flere bænkpresvarianter.

Seksugers forsøg sammenlignede fire træningsmængder i Nordic hamstring ↗

Randomiseret primærforsøg med 40 motionsaktive mænd. Målte blandt andet styrke og baglårets fiberbundtlængde.

Forsøg sammenlignede ensidig og tosidig bentræning ↗

Primærforsøg med blandt andet benpres og en beskrevet pausefordeling ved skift mellem benene.

Rogue viser ophængskæder til bænkpres ↗

Producentens demonstration af et konkret kædesæt med separat ophæng til stangen.

Den amerikanske hærs testhåndbog viser håndplacering ved trap bar-dødløft ↗

Officiel beskrivelse af opsætning og greb i midten af håndtagene i en test med trap bar.

Chtara m.fl. (2005) sammenlignede to rækkefølger i samme pas ↗

Forsøg med mandlige idrætsstuderende, intervalløb og styrkecirkler. Løb før styrkecirklen gav større fremgang i en 4 km-test end den omvendte rækkefølge.

Cahill m.fl. (2021) målte sammenhængen mellem belastning og topfart i slædeskub ↗

Primærforsøg med unge atleter. Afprøvede gentagelighed og variation mellem personer i den belastning, der gav et bestemt fald i maksimal fart.

ACE viser hoftehængslet ↗

Teknikvejledning, der beskriver hoftebevægelsen bagud og begrænset bevægelse ved knæene. Vægtesten uden stang er MuscleLabs eget forslag.

Ishøi m.fl. (2016) målte styrkefremgang efter Copenhagen adduction ↗

Randomiseret otteugers forsøg med 24 U19-fodboldspillere. Målte blandt andet excentrisk styrke i hofteadduktion.

Hammer Strength viser lineær hack squat og startmodstand ↗

Producentens specifikationer for én model med angivet startmodstand og låsemekanisme.

NASM viser bulgarsk split squat ↗

Teknikvejledning til opsætning og udførelse med hævet bagfod.

American Council on Exercise – Wrist Curl (Flexion) ↗

Teknikvejledning til støttet håndledsbøjning med håndvægte.

Chu m.fl. (2018) undersøgte styrke efter træning af håndleddet ↗

Randomiseret forsøg med 19 deltagere om seks retninger i håndled og underarm.

Riemann m.fl. (2013) sammenlignede ledmekanik i sideudfald og fremadrettet udfald ↗

Primærstudie om ledbevægelser og mekaniske krav ved selvvalgte og standardiserede skridtlængder.

Dicus m.fl. (2023) målte muskelaktivitet i tre hofteøvelser ↗

Primærstudie med overflade-EMG under rumænsk dødløft, reverse hyperextension og cable pull-through.

Lawrence, Chin og Swanson (2019) sammenlignede reverse hyper-maskinen med rygbænk ↗

Primærstudie med 20 deltagere og målinger af bevægeudslag, muskelaktivitet og moment omkring lænden.

Joseph m.fl. (2020) sammenlignede muskelaktivitet i belt squat og squat med stang ↗

Primærstudie om muskelaktivitet i krop og ben under de to squatvarianter.

Sánchez-Medina m.fl. (2014) målte hastighed og effekt i bench pull og bænkpres ↗

Primærstudie med 75 styrketrænede atleter, der gennemførte belastningstest i begge øvelser.

Forsøg med seks ugers træning af anklens dorsalfleksorer og evertorer ↗

Primærstudie af ankeltræning hos motionsaktive personer med målinger af muskelreaktionstid og styrke.

Lake, Mundy og Comfort (2014) målte effekt og impuls i push press ↗

Primærforsøg med kraftplademålinger under push press ved forskellige relative belastninger.

NSCA – stående landmine press med én arm og forskudte fødder ↗

Faglig teknikbeskrivelse af stående landmine press med forskudt fodstilling.

NSCA – David Szymanski om halvknælende og stående landmine press ↗

Szymanski beskriver brugen af de to varianter i sin trænerpraksis.

Marchetti m.fl. (2015) målte muskelaktivitet i tre stillinger med mavehjul ↗

Primærforsøg med otte styrketrænede mænd, som holdt tre statiske positioner med mavehjul fra knæ.

Escamilla m.fl. (2000) sammenlignede sumodødløft og konventionelt dødløft ↗

Tredimensionelt primærstudie af blandt andet fodstilling, grebsbredde og stangvandring.

Cormie m.fl. (2008) målte effekt, kraft og fart i squathop ved forskellige belastninger ↗

Primærstudie, der sammenlignede squathop med kropsvægt og ekstra belastning hos utrænede deltagere.

Escamilla m.fl. (2006) sammenlignede flad og skrå omvendt mavebøjning ↗

Primærstudiets metode og resultattabel for blandt andet omvendt mavebøjning på flad og skrå flade.

Forsøg fra 2024 målte afsættet ved forskellige kassehøjder ↗

Primærstudie med kraftplademålinger af afsættet ved box jumps på forskellige højder.

Ashby og Heegaard (2002) sammenlignede stående længdehop med og uden frit armsving ↗

Primærstudie med kraftplade og bevægelsesmåling under stående længdehop.

McKenzie m.fl. (2022) målte ændringer under træthed i dips på stænger ↗

Primærforsøg med 15 mænd, der udførte et sæt dips på stænger til udmattelse.

PureGym demonstrerer enarms reverse fly i kabel ↗

PureGyms teknikdemonstration af stående reverse fly med ét kabel.

American Council on Exercise viser overhead slams ↗

Faglig teknikdemonstration af gulvkast fra over hovedet og valg af bold og underlag.

Song og Yoo (2025) målte muskelaktivitet ved hip airplane ↗

Primærstudie, der sammenlignede elektrisk muskelaktivitet i fire hofteøvelser.

Tiugers forsøg sammenlignede Bayesian curl og preacher curl i kabel ↗

Primærstudie med tilfældig fordeling af øvelser mellem armene hos 15 deltagere.

Primærforsøg sammenlignede elastik og maskine ved hofteadduktion og -abduktion ↗

Forsøg med 16 utrænede kvinder og elektriske målinger af muskelaktivitet under træning.

International Sports Sciences Association viser støttet hofteekstension med kabel og ankelstrop ↗

Faglig øvelsesvejledning med illustration af kabeltræk og ankelstrop ved hofteekstension med støtte på bænk.

Lincoln m.fl. (2023) gennemgår teknik i landmine row ↗

Faglig teknikartikel om landmine row med én arm, håndstøtte og beslægtede varianter.

NSCA viser teknikken i Zercher squat ↗

Faglig teknikvejledning om stangplacering og bevægelse i Zercher squat.

NSCA – Developing the Core, knælende kabelmavebøjning ↗

Faglig teknikvejledning. Se knælende mavebøjning med reb på trykside 61.

Catalyst Athletics viser Pendlay row fra gulvet ↗

Trænerens teknikdemonstration og beskrivelse af stangtræk fra gulvet.

Primærforsøg sammenlignede hofteøvelser med og uden elastik ↗

Målte elektrisk muskelaktivitet under hofteøvelser, herunder clamshell med og uden elastik.

Catalyst Athletics viser Z-press med én arm ↗

Trænerens demonstration af siddestilling og pres med én håndvægt eller kettlebell.

Lewis m.fl. (2019) målte muskelaktivitet ved tre elastikplaceringer ↗

Primærforsøg med sideskridt og elastik placeret ved knæ, ankler eller fødder.

NASM viser pike push-up fra gulvet ↗

Faglig demonstration af håndplacering, kropsstilling og sænkning i pike push-up.

Catalyst Athletics viser håndrotationen i Arnold Z-press ↗

Demonstration af Arnold-pressets håndrotation i gulvversionen. Bænkopstilling og prøvesæt er MuscleLabs praktiske tilpasning.

CrossFit Gymnastics Training Guide – pistols ↗

Faglig teknikvejledning om pistol squat og tilpasning af øvelsen, trykside 29.

Primærforsøg estimerede kræfter i ballemusklerne ved blandt andet hip thrust på ét ben ↗

Laboratorieforsøg med bevægelsesmåling, kraftplader og muskelaktivitet under otte hofteøvelser.

JM Blakley demonstrerer JM press hos EliteFTS ↗

Øvelsens ophavsmand demonstrerer stangbane, albueposition og vending.

Catalyst Athletics viser Zottman curl ↗

Trænerens demonstration af underhåndsgreb på vej op og overhåndsgreb på vej ned.

American Council on Exercise viser drejning af underarmen med håndvægte ↗

Faglig demonstration af pronation og supination med støttede underarme.

Catalyst Athletics viser Cossack squat ↗

Trænerens teknikdemonstration af bred stand, vægtskift og forskellige måder at tilføje vægt.

StrongFirst viser suitcase deadlift med kettlebell i et træningseksempel ↗

Trænerens egen gennemgang af suitcase deadlift som variant i et træningsforløb.

StrongFirst viser teknikøvelser til kettlebell clean ↗

Trænerens førstehåndsbeskrivelse af kettlebellens bane og modtagelsen ved skulderen.

American Council on Exercise gennemgår Turkish get-up trin for trin ↗

Faglig vejledning i bevægelsens rækkefølge og indlæring uden belastning.

Primærforsøg målte ændringer omkring anklen efter gentagne hop ↗

Laboratorieforsøg med 11 mænd og målinger af led-, muskel- og senestivhed før og efter gentagne hop.

American Council on Exercise beskriver skater-hop fra side til side ↗

Faglig øvelsesvejledning med afsæt til siden og skiftende etbenslandinger.

American Council on Exercise viser Rainbows i sin landmine-vejledning ↗

Faglig øvelsesvejledning med landmine-rotation i det avancerede øvelseseksempel.

Rodríguez-Ridao m.fl. (2020) målte muskelaktivitet ved fem bænkinklinationer ↗

Primærstudie af bryst, skulder og triceps under bænkpres ved fem forskellige vinkler.

Hammer Strength beskriver uafhængige pressearme på Iso-Lateral Chest / Back ↗

Producentens beskrivelse af en maskine med uafhængig bevægelse på hver side.

Bret Contreras demonstrerer frog pump ↗

Trænerens demonstration af hofteløft med fodsålerne samlet.

Randomiseret forsøg sammenlignede Nordic hamstring med og uden elastikhjælp ↗

Otte ugers primærforsøg hos 31 unge elitefodboldspillere med målinger af styrke, muskelømhed og oplevet anstrengelse.

NASM gennemgår siddende rotation i Russian twist ↗

Faglig teknikvejledning til siddende rotation med og uden ekstra belastning.

American Council on Exercise viser bear crawl ↗

Faglig teknikdemonstration af kravl med modsatte hånd og ben.

ACE omtaler dead bug med elastik ↗

Faglig gennemgang af mavetræning med blandt andet dead bug med elastik.

ACE beskriver fastgørelse og modstand ved elastiktræning ↗

Faglig vejledning om fast anker og tilpasning af modstanden via afstand.

American Council on Exercise gennemgår grundteknik i sjipning ↗

Faglig instruktion i tovlængde, bevægelse fra håndleddene og afsæt.

Biomekanisk sammenligning af squatvarianter ved samme vægt ↗

Primærstudie med 18 deltagere, som løftede samme antal kilo på tværs af seks squatvarianter. Tabel 2 viser ledmomenter under sænkning og løft.

Hardwick m.fl. (2006) – muskelaktivitet under wall slides ↗

Primærstudie, som sammenlignede muskelaktivitet under wall slides og to andre skulderøvelser hos 20 raske deltagere.

Armcykling og motionscykling i et overkrydsningsforsøg (2026) ↗

Primærstudie med 17 voksne, som gennemførte en test med stigende belastning på begge ergometre.

StrongFirst – bane og teknik i swing, clean og snatch ↗

Teknikvejledning, der sammenligner kuglens bane i de tre øvelser.

StrongFirst – teknikstandard for kettlebell snatch ↗

Organisationens egen teknikstandard, herunder stabil position over hovedet og kontinuerlig sænkning.

Lake m.fl. – kraftmålinger under snatch og tohåndssving ↗

Primærstudie med 22 deltagere, som lavede snatch og tohåndssving med 24 kg på en kraftplade.

Ross m.fl. (2023) – svinghøjde med samme kettlebell ↗

Primærstudie med kraftplademåling af sving til tre højder hos 15 styrketrænede mænd.

StrongFirst – Kettlebell Windmill 101 ↗

Faglig teknikvejledning om fodretning, hoftebøjning og den lave windmill med vægten i den nederste hånd.

Uthoff og Cronin (2020) – fart ved slædetræk fremad og baglæns ↗

Primærstudie af sammenhængen mellem slædebelastning og løbehastighed i begge retninger hos 21 unge deltagere.

Snarr m.fl. (2014) – greb i omvendt row ↗

Primærstudie, der sammenlignede muskelaktivitet ved overhånds- og underhåndsgreb på fast stang og i slynger.

Trecroci m.fl. (2015) – sjipning og motorik hos unge fodboldspillere ↗

Primærstudie af balance og motorisk koordination efter otte ugers træning.

Theraband Applications for Improved Upper Extremity Wall-Slide Exercises ↗

Primærstudie, som målte muskelaktivitet under wall slides med elastik ved håndled eller albuer og uden elastik.

Kinematisk analyse af Nordic hamstring med skrå underbensstøtte ↗

Primærstudie, der sammenlignede tre hældninger af underbensstøtten og forskellige hoftevinkler.

E3 Rehab viser reverse Nordic med elastikhjælp ↗

Instruktørernes egen demonstration af reverse Nordic med en elastik i et stabilt fæste.

Callis m.fl. (2026) – Nordic hamstring med og uden elastik ↗

Otteugers primærstudie med målinger af knæbøjernes kraft og udførelsen af Nordic hamstring før og efter træning.

StrongFirst – forskellige startpositioner i kettlebell clean ↗

Førstehåndsvejledning om clean fra gulv, fra hæng og som kontinuerlige gentagelser.

Forsøg med løft og sænkning med én eller to hænder (2020) ↗

Primærstudie af estimeret lændebelastning ved forskellige starthøjder, placeringer og afstande til genstanden.

Forsøg med en standardiseret test af gentagne ankelhop ↗

Primærstudie af målinger af hoppehøjde og kontakttid under otte gentagne hop hos 36 atleter.

Kraftpladeforsøg med etbenslandinger fremad og til siden ↗

Primærstudie af trykcenterets bevægelse og kraft mod underlaget efter etbenshop i to retninger.

Adult-Fit – gentagne målinger af stående længdehop hos voksne ↗

Primærstudie af testens gyldighed og gentagelighed, herunder betydningen af at øve testen.

Kraftpladeforsøg med lodrette hop, hækhop og box jumps ↗

Primærstudie, hvor forskerne målte afsæt og spidskraft i landingen ved tre hopvarianter.

Bobbert m.fl. (1996) sammenlignede hop fra ro og med modbevægelse ↗

Primærstudie med kraft- og bevægelsesmålinger hos seks mandlige volleyballspillere.

Marques, Marinho og van den Tillaar (2010) – boldvægt og kastehastighed ↗

Primærstudie af hastighed ved tohåndskast fremad over hovedet med fire boldvægte.

Buxton m.fl. (2022) – træning med kravlemønstre og overgange ↗

Randomiseret primærstudie af et otteugers træningsprogram med flere øvelser på hænder og fødder.

Khuu m.fl. (2022) – det frie bens placering i etbenssquat ↗

Primærstudie med målinger af muskelaktivitet i standbenet ved tre placeringer af det frie ben.

Forsøg med kropsstilling og underlag under Pallof press ↗

Primærstudie, som beskriver Pallof press mod sideværts træk og måler postural kontrol ved forskellige opsætninger.

Primærstudie af belastning og løftehastighed i liggende bench pull ↗

Forsøg med målinger af løftehastighed ved forskellige belastninger i liggende bench pull med fri stang.

Fenwick m.fl. (2009) – kropsarbejde i tre row-varianter ↗

Primærstudie med estimeret rygbelastning under stående foroverbøjet row, omvendt row og stående enarms kabelrow.

Catalyst Athletics viser push press med pause ↗

Trænerens teknikdemonstration af push press med pause i bunden af knæbøjet.

ACE viser stående udadrotation med kabel ↗

Faglig øvelsesdemonstration med enkelt håndtag og albuen ved siden af kroppen.

Westside Barbell viser afslutningen på Scout Hyper ↗

Trænervejledning til at bremse pendulet og tage fødderne ud efter sættet.

Primærstudie af knævinkel under maveliggende hofteekstension ↗

Forsøg med målinger ved fem knævinkler under maksimal hofteekstension i maveliggende stilling.

Layer m.fl. (2018) – ledmomenter ved statisk belt squat og squat med stang ↗

Primærstudie med 26 voksne og beregnede ledmomenter ved statiske squatforsøg i fire dybder.

Matrix Fitness angiver startmodstanden på Magnum Hack Squat MG-PL71 ↗

Producentens specifikation med en angivet startmodstand på 47,6 kg.

Farias m.fl. (2026) – hoftebøjning i abduktionsmaskine ↗

Primærstudie med målinger af elektrisk muskelaktivitet ved tre hoftevinkler hos 12 deltagere.

St-Onge m.fl. (2019) målte skulderaktivitet under Turkish get-up ↗

Primærstudie med målinger af skuldermusklernes elektriske aktivitet under syv trin i Turkish get-up med kettlebell.

Lockie m.fl. (2018) målte løftevejen med høje trap bar-håndtag ↗

Primærstudie med målinger af stangens bevægelse under maksløft med høje trap bar-håndtag og med lige stang.

Mansfield m.fl. målte stanghastighed og gentagelser i reserve ↗

Primærforsøg med liggende row og bænkpres ved to belastninger og fire sæt til udmattelse.

Harman m.fl. (1990) afprøvede armsving og modbevægelse i lodrette hop ↗

Kraftpladeforsøg med 18 mænd, der gennemførte fire kombinationer af armsving og modbevægelse.

Lawrence, Somma og Swanson (2022) sammenlignede tre belastninger i reverse hyperextension ↗

Primærforsøg med målinger af bevægelse, kraft og elektrisk muskelaktivitet ved tre belastninger.

Soriano m.fl. sammenlignede maksløft i push press, push jerk og split jerk ↗

Primærforsøg med 46 styrketrænede mænd fra forskellige sportsgrupper.

Life Fitness angiver otte positioner på Axiom Hip Abductor / Adductor ↗

Producentens specifikationer for justerbart bevægeudslag på kombinationsmaskinen.

Rogue viser frigørelse og parkering i Rhino Belt Squat ↗

Producentens demonstration af et helt sæt, herunder brugen af parkeringskrogen.