Tag tre prøvetræk, før du vælger vægt

Lat pulldown træner blandt andet den brede rygmuskel, mens armene hjælper med trækket. Indstil lårpuden, så lårene bliver på sædet. Vælg let vægt og træk stangen ned foran kroppen. Vend dér, hvor du stadig sidder roligt, og før stangen tilbage med kontrol.

I MuscleLabs praktiske forslag bruger du tre gentagelser til at tjekke sædet og trækket. Hvis lårene løfter sig, når stangen går op, så sæt stakken i ro og tjek lårpuden. Hvis overkroppen vipper bagud for at få stangen længere ned, så vælg et tidligere vendepunkt eller et lettere trin. Notér greb, lårpudens indstilling og vægt, når du har fundet en bane, du kan gentage.

Indstil sæde og lårpude før arbejdssættet

Følg maskinens instruktion til indstilling og håndtag. Sæt fødderne stabilt på gulvet, og tilpas lårpuden, så den holder dig på plads uden ubehageligt tryk. Den skal ikke være så løs, at du løftes fra sædet under trækket.

Vælg let belastning, og afprøv både indgang og afslutning. Du skal kunne få fat i håndtaget og sætte dig uden at springe efter det eller lade vægtstakken trække dig ukontrolleret op. Få vist maskinen, hvis håndtaget er svært at nå, eller indstillingerne er uklare.

Hvis du skifter kabeltilbehør, skal vægtstakken være i ro, og forbindelsen skal lukkes korrekt efter udstyrets instruktion. Kontrollér grebet med en let prøvebevægelse. Tilbehøret skal passe til maskinen og have fri plads under bevægelsen.

I MuscleLabs praktiske eksempel glider du op fra sædet allerede i første træk. Før vægtstakken roligt tilbage, og se, om der er luft mellem lårene og puden, når fødderne står fladt på gulvet. Prøv at sænke puden ét trin, hvis maskinens indstillinger tillader det, og lav tre lette gentagelser. Hvis du nu bliver siddende under både træk og retur, kan du beholde indstillingen og afprøve arbejdsvægten. Hvis du sidder stabilt med let vægt, men må rykke dig i gang, når du øger, så prøv en lavere arbejdsvægt ved samme indstilling. Notér pudens trin, så du kan skelne mellem et skift i opsætning og et skift i belastning næste gang.

Tjek den øverste position igen, når du skifter håndtag. En anden længde mellem kabelclips og greb kan ændre, hvor højt hænderne er, når vægtstakken hviler. I MuscleLabs praktiske prøve sætter du let vægt på og fører grebet roligt op med lårene under puden. Hvis stakken lander, længe før armene når din valgte startposition, så prøv et andet sædehak, hvis maskinen kan justeres, og indstil lårpuden igen. Hvis håndtaget omvendt er svært at nå, før du sætter dig, så vælg et kompatibelt greb, du kan nå og aflevere med kontrol.

Mayo Clinic viser returen med kontrol i deres demonstration. Brug tre lette prøvegentagelser til at tjekke, at kablet forbliver spændt ved det valgte vendepunkt. Notér fx »langt neutralt greb, sæde 3, lårpude 2«. Brug samme kombination næste gang, du vil sammenligne gentagelser.

På nogle maskiner indstiller du kontakten med lårpuden ved at flytte sædet. Life Fitness Axiom Lat Pulldown har eksempelvis skrå lårpuder og et justerbart sæde. I MuscleLabs praktiske forslag prøver du ét sædehak ad gangen med vægtstakken i ro. Sæt dig med begge fødder støttet, og tag tre lette træk. Vælg et hak, hvor lårene bliver på plads under trækket, og du fortsat kan føre grebet roligt tilbage til dit øverste vendepunkt. Hvis et højere sæde stabiliserer lårene, men fødderne mister støtten, så prøv den forrige indstilling igen med lettere vægt. Brug en anden station, hvis du stadig ikke kan sidde stabilt. Skriv fx »fast lårpude, sæde 4« i logbogen.

Træk foran kroppen og find et vendepunkt

Mayo Clinics demonstration viser et roligt træk foran hovedet mod brystet. Sid stabilt med en lille, fast hældning af overkroppen, og før albuerne ned. Stangen kan vende lige før brystet. Før den roligt op igen, så vægtstakken følger med uden at falde tilbage.

Padovan og kolleger lod 14 styrketrænede mænd trække stangen foran kroppen og bag nakken. De testede hver variant med den belastning, deltagerne kunne løfte otte gange i netop den variant. Deltagerne kunne bruge mere vægt foran kroppen. Det elektriske signal i den brede rygmuskel var højere foran kroppen på vej ned, men højere bag nakken på vej op. Resultatet afhænger altså af, hvilken del af gentagelsen man ser på. Forsøget målte muskelaktivitet under løftet. Muskelvækst og skader blev ikke fulgt over tid.

MuscleLabs praktiske forslag er at bruge trækket foran kroppen og vælge dit vendepunkt i et let prøvesæt. Lav fem rolige træk med samme greb og lårpude. Hvis stangen kun når brystet, når du vipper bagud, så prøv at vende nogle centimeter før. Notér fx »lang stang, vender lige over brystet, fast kropshældning«. Brug samme vendepunkt til dine arbejdssæt. Hvis du er vant til træk bag nakken, så find arbejdsvægten på ny og før den nye variant på sin egen linje i logbogen.

Hvor skal skuldrene være, når stangen er øverst?

På vej op kan overarmene komme tættere på hovedet, og skulderbladene kan rotere opad på brystkassen. Skuldrene kan derfor komme lidt højere i toppen end i bunden. Før håndtaget roligt op, så du kan vende bevægelsen, mens du stadig sidder stabilt. Hvis du aktivt holder skuldrene helt nede hele vejen, så prøv med let vægt, om du kan føre armene længere op ved at lade skulderbladene følge med.

Lee og kolleger målte skulderens bevægelse i tre dimensioner hos ti raske voksne. De sammenlignede en kabelopgave, hvor deltagerne trak armen ned mod modstand, med en opgave, hvor de pressede armen op mod modstand. Skulderbladet var roteret mere opad i trækopgaven ved sammenlignelig armhøjde, og bevægelsen varierede fra person til person. Forsøget sammenlignede to belastningsretninger i et laboratorium. Det testede hverken en teknikbesked om at holde skuldrene nede eller effekten af forskellige toppositioner over et træningsforløb.

MuscleLabs praktiske forslag er at lave fem lette gentagelser med en kort pause øverst. Lad albuerne strække sig så langt, som du kan styre, og lad skuldrene følge armene. Se efter, om du kan holde pausen med sædet og fødderne i ro og begynde næste træk uden et ryk. Hvis vægtstakken lander, mens du stadig er på vej op, så tjek maskinens indstilling og vælg et toppunkt, hvor du kan vende kontrolleret. Notér fx »neutralgreb, albuer næsten strakte i toppen, vægtstak fri«. Brug samme toppunkt næste gang, når du vurderer, om en ekstra gentagelse er reel fremgang.

Hvor meget skal overkroppen hælde?

Find en lille bagudhældning, hvor håndtaget kan passere ansigtet og føres ned foran brystet. Sæt dig i den stilling, før du trækker. Hvis du læner dig længere tilbage i hver gentagelse, ændrer du samtidig håndtagets bane i forhold til kroppen. Brug det som tegn på, at du skal se på vægten eller vendepunktet igen.

I forsøget med syv pulldownvarianter sammenlignede Buonsenso og kolleger blandt andet bredt overhåndsgreb med og uden 30 graders bagudhældning. Den hældende variant gav et højere elektrisk signal i den bageste del af skuldermusklen end den oprejste variant med samme greb. Forskerne fandt ingen statistisk sikker forskel i signalet fra den brede rygmuskel mellem varianterne. Forsøget målte muskelaktivitet under sættene hos trænede mænd. Det fastlægger ingen bestemt hældning for muskelvækst.

MuscleLabs praktiske forslag er at filme tre lette gentagelser fra siden. Brug samme greb og lårpude. Se, om vinklen på overkroppen ligner sig selv fra første til sidste træk, og om håndtaget passerer ansigtet med hovedet i ro. Hvis du først læner dig tilbage, når stangen nærmer sig brystet, så prøv at vende lidt tidligere. Hvis du stadig må vippe for at begynde trækket, så prøv mindre vægt. Skriv fx »30 kg, let fast hældning, vender over brystet« og brug den opsætning, når du sammenligner dine arbejdssæt.

Sammenlign gerne første og sidste gentagelse i samme arbejdssæt. I MuscleLabs eksempel når stangen lige langt ned i begge, men på den sidste kommer brystet op mod stangen, fordi du læner dig længere tilbage. Notér antallet før vinklen ændrede sig, fx »30 kg, ni med samme hældning«. Gentag indstillingen næste gang. Hvis vinklen ændrer sig allerede i de første træk, så vælg en lettere vægt. Så kan du følge fremgangen ved samme trækbane, også når stangen kommer lige tæt på brystet.

Sådan vælger du greb og bredde

Overhåndsgreb vender håndfladerne væk fra dig, underhåndsgreb vender dem mod dig, og ved neutralt greb vender håndfladerne mod hinanden. Hvis du vil undersøge, hvad bredden ændrer for dig, så behold samme stang og overhåndsgreb. Så ændrer du én ting ad gangen.

Andersen og kolleger lod 15 mænd afprøve alle tre overhåndsgreb. Rækkefølgen blev fordelt mellem deltagerne, så det samme greb ikke altid lå først. Afstanden mellem hænderne var én, halvanden eller to gange afstanden mellem skulderspidserne. Den tungeste vægt, deltagerne kunne løfte seks gange, var i gennemsnit 80,3 kg med smalt greb, 80 kg med mellembredt greb og 77,3 kg med bredt greb. Det smalle og mellembrede greb gav begge en højere seksgentagelsesvægt end det brede. Over hele gentagelsen var forskellen i den brede rygmuskels elektriske aktivitet statistisk usikker. Under returen målte forskerne højere aktivitet med bredt end med smalt greb. Forsøget målte styrke og muskelaktivitet i enkelte sæt. Hvis der fx er 40 cm mellem dine skulderspidser, svarer de tre forhold til greb på 40, 60 og 80 cm. Det er et regneeksempel på forsøgets opsætning. Et greb på 60 cm kan derfor være mellembredt for én person og relativt bredt for en anden. Muskelvækst over tid kræver et træningsforsøg.

MuscleLabs forslag er at starte med hænderne lidt bredere end skuldrene. Vil du sammenligne to bredder, så tag fem lette gentagelser med hver på samme stang og med samme lårpude. Find et vendepunkt for hvert greb, som du kan nå uden at læne dig længere tilbage under trækket. Stangen kan vende i forskellig højde, fordi albuerne følger en anden bane. I MuscleLabs eksempel vender den lige stang tæt ved brystet med mellembredt greb og lidt højere med bredt greb. Du kan bruge begge vendepunkter, hvis du holder samme kropshældning og kan føre stangen roligt op igen. Før hvert greb med sit eget vendepunkt i logbogen. Hvis du næste gang får to ekstra gentagelser med bredt greb, men stopper endnu højere, så gentag det tidligere vendepunkt, før du vurderer fremgangen.

Sammenlign derefter grebene ved omtrent samme indsats. Hvis du får ti gentagelser med 40 kg og to i reserve med dit mellembrede greb, men begynder at læne dig bagud efter syv med det brede, så prøv næste lettere trin med det brede efter din sædvanlige pause. Får du ti med 35 kg og to i reserve, så notér fx »bredt greb ved ydermarkering, 35 kg × 10, lårpude trin 3« sammen med stangens vendepunkt.

Hvis du er i tvivl om, hvor meget trætheden fra det første sæt påvirkede dit valg, så prøv det brede greb først næste gang. Vælg den bredde, hvor du over begge pas kan gentage trækket og returen med stabil kropsstilling. Hvis et greb fungerer bedst, når det ligger først, kan placeringen i passet forklare noget af forskellen. Prøv at sammenligne de to greb som første arbejdssæt på hver sin dag efter tilsvarende opvarmning. Brug samme markering og vendepunkt, når du følger fremgangen.

Hvis centeret har to næsten ens stænger, kan mærkerne sidde forskelligt. I MuscleLabs eksempel er der 60 cm mellem dine hænder på den stang, du plejer at bruge. Mål mellem pegefingrene én gang, og notér afstanden sammen med stangens navn. På den anden stang kan du bruge 60 cm som udgangspunkt og kontrollere med fem lette gentagelser, om håndled og albuer følger den samme bane. Hvis formen på stangen ændrer håndstillingen, så registrér den som en selvstændig variant.

Hvis stangen har bøjede ender, kan du finde to symmetriske greb, selv om der mangler tydelige mærker. Brug punktet, hvor kablet sidder, som midte. I MuscleLabs eksempel vil du have 60 cm mellem pegefingrene, så du placerer dem 30 cm til hver side målt lige ud fra midten. Hvis den ene hånd ender på den skrå del og den anden på den lige del, så kontrollér placeringen igen, før du sætter dig. Brug fem lette gentagelser til at se, om begge håndled følger den samme bane.

Hvis du vil skifte greb fast, kan du i MuscleLabs forslag prøve det på ét af ugens pas. Behold fx det mellembrede greb mandag og prøv det brede torsdag. Hvis det brede greb fungerer med 35 kg og ti kontrollerede gentagelser, så brug dét som torsdagens udgangspunkt. Øg først vægten dér, når du kan gentage vendepunktet og holde overkroppen rolig i alle planlagte sæt.

Skal håndfladerne vende frem, ind eller mod dig?

Lusk og kolleger målte et højere elektrisk signal fra den brede rygmuskel med overhåndsgreb end med underhåndsgreb i deres forsøg. I et senere forsøg testede Buonsenso og kolleger 40 styrketrænede mænd i syv varianter med forskellige greb, bredder og hældninger af overkroppen. Her fandt forskerne ingen statistisk sikker forskel i den brede rygmuskels aktivitet mellem varianterne. I de to forsøg målte forskerne elektrisk aktivitet under træningen. Hvor meget rygmusklen voksede med hvert greb, blev ikke undersøgt.

MuscleLabs forslag er at sammenligne dit sædvanlige overhåndsgreb med et neutralt håndtag i omtrent samme bredde. Brug samme maskine og lårpude, og lav fem rolige træk med let vægt i hver variant. Se, om håndleddene ligger roligt, om albuerne kan føres ned uden ekstra kropslæn, og om du kan bremse håndtaget på vej op.

Hvis det neutrale håndtag giver dig et roligt træk, selv om det ender et andet sted end den lange stang, kan du vælge det og finde en passende arbejdsvægt med et prøvesæt. Skriv håndtag og vendepunkt i logbogen. Hvis det neutrale håndtag også ændrer grebsbredden, sammenligner du de to opsætninger som helhed.

Når du vil trække med én arm ad gangen

Brug et enkelt håndtag, hvis du vil give hver arm sin egen trækbane eller følge, hvordan hver side klarer samme opgave. Brug en station, der er beregnet til et enkelt håndtag. Life Fitness beskriver for eksempel en pulldownmodel med to uafhængige kabler og mulighed for individuelle greb. Følg indstillingen for din egen station.

Catalyst Athletics viser et træk fra over hovedet ned mod skulderen og en kontrolleret retur. I den siddende variant kan du begynde med fødderne plantet og begge lår under puden. Træk albuen ned langs siden, og lad håndtaget vende omkring skulderhøjde eller lidt før, hvis du begynder at dreje kroppen. Før armen op igen med kontrol. Ved håndskift sænker du først vægtstakken helt ned.

MuscleLabs praktiske forslag er at erstatte ét planlagt sæt med stang med ét sæt pr. arm. Find vægten med et let prøvesæt og brug samme vægt, tempo og vendepunkt på begge sider, hvis du vil sammenligne dem. Stakkens tal afhænger af stationens opsætning, så vælg vægten på ny frem for at regne den ud fra stangsættet.

Hvis venstre side når ni ens gentagelser, før overkroppen drejer, så stop dér og brug ni som loft for højre side i det sæt. Skriv fx »enkelt håndtag, 12,5 kg, 9 venstre og 9 højre, venstre begrænser«. Ved næste pas kan du bruge samme opsætning og se, om venstre kan tage en tiende med samme bevægelse. Sættet viser, hvordan siderne løste den konkrete opgave den dag.

Pulldown på ét knæ, når kabelstationen mangler sæde

Hvis du har et højt kabeludtag med enkelt håndtag, kan du prøve en pulldown på ét knæ. Stil dig tæt nok på udtaget til, at trækket går skråt ned mod skulderen. Sæt det ene knæ på en fast måtte og den anden fod fladt i gulvet. Træk med den arm, der er på samme side som knæet i gulvet. Catalyst Athletics viser selve enarmstrækket fra over hovedet mod skulderen. Knæstillingen her er MuscleLabs forslag til en station uden sæde.

Vælg først en let vægt, du kan føre roligt op igen. I MuscleLabs eksempel prøver du fem gentagelser med 7,5 kg på hver side. Skift både arm og knæ, og se, om du kan holde brystet vendt mod udtaget. Hvis kablet trækker dig op af stillingen, så sænk vægten. Hvis du kan ramme samme vendepunkt, kan du bruge varianten til et sæt på 8–12 pr. arm. Skriv fx »på ét knæ, højt udtag, 7,5 kg, 10/10« og brug samme opsætning næste gang.

Hvad ændrer det at trække halvvejs ned?

I et delvist træk fra toppen lader du armen vende tilbage til den sædvanlige startposition over hovedet, men vender tidligere på vej ned. Vælg vendepunktet før sættet, så bevægelsen kan gentages.

Wolf og kolleger lod 25 styrketrænede deltagere gennemføre otte ugers overkropstræning. De trænede den ene side med hele bevægelsen og den anden med cirka den første halvdel af løftefasen. I den enarmede lat pulldown fandt forskerne omtrent samme fremgang i den vægt, deltagerne kunne trække ti gange. Det gjaldt både testen med hele bevægelsen og testen med den kortere. Forskerne målte muskeltykkelse i overarmen, så undersøgelsen siger mest om løftepræstation, når spørgsmålet gælder den brede rygmuskel.

I MuscleLabs øveeksempel vil du afprøve et kortere træk i ét sæt. Brug et enkelt håndtag og let vægt. Fra din sædvanlige position med armen oppe vælger du et synligt vendepunkt omtrent halvvejs mod bunden. Hold sæde og overkrop i samme position, og vend samme sted hver gang. Skriv »kort træk fra toppen« sammen med håndtag, vægt og gentagelser. Når du vil følge fremgangen i dit fulde træk, bruger du igen dit sædvanlige vendepunkt.

Et praktisk startforslag

Følgende er MuscleLabs eget forslag til organisering, ikke et forskningsafprøvet program:

  • Lav to arbejdssæt med 8–12 gentagelser.
  • Brug cirka to minutters pause og længere, hvis du ikke er klar.
  • Afslut med omkring to til tre kontrollerede gentagelser i reserve.
  • Gentag på en anden dag i ugen, hvis det passer med resten af rygtræningen.

Varm først op med lette træk i samme variant. Forslaget giver fire pulldown-sæt om ugen, hvis du bruger begge dage. Har du allerede pull-ups eller pulldown, tæller de med i dit eksisterende arbejde; forslaget skal ikke automatisk lægges oveni.

Placér øvelsen før curls, hvis pulldown er vigtigere for dig, og hold placeringen nogenlunde ens, når du sammenligner præstation. Hvis du konsekvent træner den efter flere krævende trækøvelser, skal startvægten passe til netop den situation.

Hvis der allerede står assisterede pull-ups på begge rygdage, kan du afprøve pulldown på den ene dag. I MuscleLabs eksempel beholder du to sæt assisterede pull-ups mandag og bruger to sæt pulldown torsdag. Så har du fire lodrette træksæt i løbet af ugen. Hvis en fri pull-up er dit vigtigste mål, så behold mindst den mandag, hvor du øver trækket fra hæng.

Vælg pulldownvægten efter et let sæt. Hvis 35 kg giver 11 og 9 gentagelser med cirka to i reserve, så behold vægten til næste torsdag. Når du når 12 i begge sæt med samme greb, vendepunkt og overskud, kan du prøve næste trin. Følg mandagens maskinhjælp særskilt. Mere vægt i pulldown og mindre hjælp i pull-up gør hver sin øvelse sværere. Andersen og kolleger sammenlignede grebsbredder i pulldown under enkelte testsæt. Ugefordelingen her er et praktisk forslag til at træne med begge øvelser.

I en chin-up med underhåndsgreb løfter du kroppen mod en fast stang. I pulldown sidder du med støtte ved lårene og trækker håndtaget ned. Doma og kolleger målte højere elektrisk aktivitet i blandt andet biceps og rygstrækkerne under optrækket i chin-up end under nedtrækket i pulldown. Forsøget sammenlignede bevægelse og muskelaktivitet under øvelserne. Forskerne testede ikke, om fremgang i den ene øvelse førte til fremgang i den anden. Vil du følge, om du nærmer dig dit første frie træk, så se på, om du kan tage samme antal assisterede gentagelser med mindre hjælp og samme bevægebane. Brug pulldownloggen til at følge styrken på selve kabelstationen.

Hvornår giver det mening at beholde både pulldown og row?

I pulldown trækker du fra over hovedet. I siddende row trækker du håndtaget ind mod kroppen fra en lavere kabelposition. Begge øvelser bruger den brede rygmuskel og albuebøjerne. Vælg ud fra den bevægelse, du vil træne, og hvor meget plads du har i programmet.

Lehman og kolleger sammenlignede pulldown og siddende row hos 12 mænd med styrketræningserfaring. Forskerne målte elektrisk aktivitet, mens deltagerne holdt belastningen stille i bestemte positioner. Signalet fra området ved den midterste trapezmuskel og musklerne mellem skulderbladene var højere i siddende row i forsøget. Målingerne beskriver korte hold. De siger mindre om, hvordan musklerne arbejder gennem en hel gentagelse, og forskerne fulgte ingen ændring i muskelstørrelse.

Hvis du kun har plads til ét træk og vil øve et lodret træk, er pulldown et praktisk valg. Hvis din uge allerede indeholder fire sæt row, og du også vil træne over hovedet, kan du i MuscleLabs eksempel beholde to sæt row mandag og erstatte to sæt row torsdag med pulldown. Så får du plads til begge bevægelser med de samme fire trækningssæt i kalenderen. Find en passende vægt til pulldown med et let prøvesæt, og før øvelserne hver for sig i logbogen.

Gør fremgangen målbar

Skriv maskine, håndtag, grebsmarkering og lårpudens indstilling sammen med vægt og gentagelser. En loglinje kan lyde »maskine A, lang stang, overhånd ved første markering, lårpude 3, 30 kg, 11/10«. Brug stakkens tal som reference på den station. Skifter du maskine eller håndtag, så opret en ny række i logbogen.

Arbejd gradvist mod 12 og 12 med samme bevægelse og overskud. Hvis næste trin er 35 kg, stiger stakkens tal med cirka 17 procent. Prøv trinnet efter opvarmning. Kan du lave otte rolige gentagelser med det planlagte overskud, kan du fortsætte dér. Hvis du får fem med tydeligt kortere træk, så gå tilbage til 30 kg for næste sæt. Skriv forsøget i loggen.

Bliv eventuelt på 30 kg og byg et par ekstra kontrollerede gentagelser, før du prøver 35 igen. Har stationen en godkendt mellemvægt, kan du bruge den. Det er MuscleLabs praktiske eksempel på progression med store vægttrin.

Hvis din app viser et estimeret maksløft, så brug også selve sættene, når du vurderer fremgang. Pérez-Castilla og kolleger testede 23 voksne i lat pulldown og siddende kabelrow. De sammenlignede målte maksløft med skøn fra to formler baseret på sæt til udmattelse. Formlerne undervurderede de målte maksløft i forsøget. I almindelige arbejdssæt stopper du måske med flere gentagelser i reserve, så det beregnede tal afhænger også af, hvor tidligt du stopper.

Hvis du i MuscleLabs eksempel går fra 30 kg × 11/10 til 30 kg × 12/12 på samme maskine med samme trækbane og omtrent samme reserve, har du en konkret forbedring at handle på. Hvis appens maksskøn i stedet stiger efter et kortere træk eller et sæt med mindre reserve, så skriv ændringen ved sættet og vent med at vurdere fremgangen, til du har et sammenligneligt pas.

Når grebet, kroppen eller bevægelsen ændrer sig

Find først ud af, hvad der ændrede sig, og hvornår det skete.

  • Glider håndtaget, så kontrollér håndplacering og håndtag med let belastning. Holder grebet, men bliver det svært at bøje albuerne efter curls, så se på øvelsernes rækkefølge.
  • Løftes du fra sædet, så kontrollér lårpuden og vægten. Hvis kroppen svinger allerede i første gentagelse, så prøv en lettere belastning.
  • Når stangen kortere ned sidst i sættet, så skriv hvor mange gentagelser der nåede dit valgte vendepunkt. Otte ens træk og to kortere forsøg giver dig et bedre sammenligningsgrundlag end tallet ti alene.

Biceps hjælper med at bøje albuen. Brug grebets stabilitet, kroppens position og det valgte vendepunkt til at bedømme sættet. Afslut ved smerte.

Hvis den lange stang hælder til den ene side, så kontrollér opsætningen, mens vægtstakken hviler. Sæt dig midt under kablet, og brug samme mærke på hver side af stangen til at placere hænderne. Træk tre gange med let vægt, og se, om stangen stadig hælder. I MuscleLabs praktiske eksempel ligger stangen vandret i prøvesættet, men tipper på de sidste to gentagelser ved 40 kg. Stop ved den sidste gentagelse, hvor begge ender fulgte samme bane, og prøv en lidt lavere vægt i næste sæt. Hvis stangen hælder allerede i det lette sæt, så få opsætningen tjekket. Du kan også afprøve et enkelt håndtag og se, hvilken bane hver arm kan gentage. Stangens hældning alene fortæller ikke, hvilken arm der er stærkest.

Hvornår er løftestropper værd at prøve?

Prøv først at finde ud af, om hånden faktisk stopper sættet. Hvis fingrene begynder at åbne sig, mens du stadig kan trække til dit sædvanlige vendepunkt, kan stropper være værd at afprøve. Hvis hånden holder fast, men du kun kan få stangen ned ved at læne dig længere bagud, er et lettere sæt et bedre sted at begynde.

Valério og kolleger lod 12 styrketrænede mænd afprøve lat pulldown med og uden løftestropper. Deltagerne lavede tre sæt til udmattelse ved 70 % af deres maksimum med ét minuts pause. Forskerne fandt ingen statistisk sikker forskel i antal gentagelser, maksimalløftet eller det elektriske signal fra den brede rygmuskel. Forsøget målte præstation under træning og kan ikke fortælle, om stropper ændrer muskelvækst eller hjælper netop dig, når håndtaget glider.

I MuscleLabs praktiske eksempel glider håndtaget efter otte gentagelser i andet sæt med 35 kg og ét minuts pause. Prøv først to minutters pause ved næste pas. Hvis du nu kan tage ti med sikkert greb, kan du beholde den pause. Hvis håndtaget stadig glider, kan du afprøve stropper med samme pause, håndtag, vægt og vendepunkt. Øv dig med let belastning først, så du kan føre grebet tilbage og få hænderne fri, når stakken hviler.

Gør første sæt ens i begge pas, hvis du vil sammenligne stropper i andet sæt. Tag fx ti kontrollerede gentagelser uden stropper i første sæt begge gange, og sammenlign derefter andet sæt efter to minutters pause. Notér, hvor mange gentagelser der når vendepunktet, og hvad der stopper sættet. Hvis logbogen fx viser »uden stropper: 10/8, grebet glider« og »med stropper i andet sæt: 10/10, næste træk når ikke vendepunktet«, kan du gentage sammenligningen i omvendt rækkefølge. Hvis du får otte gentagelser begge gange og holder bedre fast med stropper, er den observerede forskel et mere stabilt greb.

Når du skifter stangen ud med et andet håndtag

Lu, Chen og kolleger lod 16 styrketrænede mænd prøve en lige stang, et bredt V-håndtag, en bøjet stang og et reb. De brugte 70 procent af deltagernes maksløft for hvert håndtag, så vægten på stakken varierede. Forskerne fandt ingen gennemgående forskel i den brede rygmuskels elektriske signal. De målte dog et stærkere signal i biceps med det brede V-håndtag end med de øvrige håndtag i det tidsrum, der var afsat til at trække håndtaget ned. Sammenligningen gælder hele opsætningen, inklusive belastningen for hvert håndtag. Forskerne målte signaler under enkelte sæt. Tidsskriftet viser artiklen før den planlagte udgivelse.

I MuscleLabs praktiske eksempel laver du normalt 11 gentagelser med 30 kg og lige stang. Hvis stangen er optaget, kan du efter et let opvarmningssæt prøve fx 25 kg med det brede V-håndtag. Indstil sæde og lårpude som sædvanligt. Vælg et vendepunkt, hvor albuerne når omtrent lige langt ned, og du kan holde samme hældning i overkroppen. Stop med omtrent samme overskud som sædvanligt, og log fx »bredt V-håndtag, 25 kg × 10, to i reserve«.

Hvis du vil vælge mellem håndtagene fast, så prøv dem som dagens første træksæt på hver sin dag efter samme opvarmning. Brug den arbejdsvægt, der passer til hvert håndtag. Notér, om du stoppede med de planlagte gentagelser i reserve, eller om grebet, armene eller en ændret trækbane afsluttede sættet. Hvis du ved flere afprøvninger kan gentage hele banen med den lige stang, mens armene stopper trækket tidligere med V-håndtaget, har du et konkret kriterium for at vælge den lige stang til dine rygsæt. Før fremgangen med hvert håndtag på sin egen linje.

Hvis du skifter fra en stang til et reb, kan hænderne ende ved siden af brystet i stedet for foran det. Brug i MuscleLabs forslag albuerne og overkroppens vinkel som pejlemærker. Tag tre lette gentagelser med rebet, og vend, når albuerne har nået den position, du vil gentage. Hvis du kun kan føre hænderne længere ned ved at læne dig bagud, så brug det tidligere vendepunkt. Skriv fx »reb, albuer ved siden, samme hældning« sammen med vægt og gentagelser. Så har du en reference for rebet, selv om du før brugte stangens kontakt med brystet til at vurdere bunden. Studiet målte elektrisk muskelaktivitet. Pejlemærket er MuscleLabs forslag til at holde udførelsen ens.

Når du mest mærker armene i pulldown

At du mærker biceps, betyder ikke i sig selv, at ryggen arbejder for lidt. Albuerne skal bøje i trækket, og det er normalt, at armene bidrager. Se først på, om du kan føre albuerne ned og returnere stangen med samme kontrol fra første til sidste gentagelse.

Snyder og Leech lod otte kvinder med lidt eller ingen styrketræningserfaring lave brede pulldowns foran kroppen med cirka 30 % af deres maksimale belastning. Først fik de grundlæggende instruktion, derefter fik de vejledning i at lægge mere vægt på ryggen. Efter vejledningen målte forskerne et højere elektrisk signal i den brede rygmuskel. De fandt ingen sikker ændring i biceps eller den store runde muskel ved skulderbladet. Det var en lille test med let vægt, og vejledningen kom altid sidst. Forsøget målte hverken, hvor meget deltagerne kunne mærke ryggen, eller om den voksede mere.

MuscleLabs praktiske forslag: Lav tre lette gentagelser som normalt. Efter en pause laver du tre mere med samme greb og vægt, mens du tænker »albuer ned mod siderne«. Brug samme vendepunkt ved brystet og samme rolige vej op. Behold instruktionen, hvis du lettere kan gentage trækket uden at læne dig længere bagud. Hvis du kun kan følge den ved at forkorte bevægelsen, så gå tilbage til din sædvanlige udførelse eller prøv lettere vægt. Du behøver ikke at mærke ryggen mere, før du kan øge gentagelserne med god kontrol.

Hvis curls ligger før pulldown

Vilaça-Alves og kolleger lod 19 deltagere afprøve pulldown med smalt og bredt greb, med og uden bicepscurl først. Efter curls tog de i gennemsnit færre gentagelser og oplevede sættene som hårdere. Det gjaldt begge grebsbredder. Forskerne målte præstationen og den oplevede anstrengelse under de enkelte pas. De målte ikke, hvordan rækkefølgen påvirkede rygmusklens vækst over tid.

I MuscleLabs praktiske eksempel har du et mål på 8–12 gentagelser med to i reserve. Mandag ligger pulldown først. Her tager du ti gentagelser med 35 kg. Torsdag ligger curls først. Her når du seks gentagelser med samme vægt, før du har to tilbage. Prøv næste lavere trin efter din sædvanlige pause. Får du ni gentagelser med 30 kg og samme reserve, kan du bruge 30 kg som næste torsdags udgangspunkt.

Skriv fx »mandag, før curls: 35 kg × 10« og »torsdag, efter curls: 30 kg × 9«. Øg belastningen på den dag, hvor du når toppen af intervallet med samme vendepunkt og den planlagte reserve. Hvis du får 12 gentagelser torsdag, mens mandag stadig giver ti, kan du afprøve næste vægttrin torsdag og beholde mandagens vægt. Eksemplet viser, hvordan du kan følge hver rækkefølge over flere uger.

Find din arbejdsvægt på en ny maskine

Hvis 40 kg føles lettere på en anden pulldown, kan kabeludvekslingen være en del af forklaringen. Life Fitness angiver eksempelvis 1:1 for sin almindelige PWR Play Pulldown og 2:1 for en justerbar kabelstation i samme serie. I det sidste tilfælde bevæger håndtaget sig dobbelt så langt som stakken. Hvis tallet på mærkaten er selve stakkens masse, svarer 40 kg ved 2:1 teoretisk til omkring 20 kg belastning ved håndtaget før friktion. Nogle mærkater viser allerede modstanden ved håndtaget. Tjek derfor maskinens mærkning eller manual, før du regner på tallet.

MuscleLabs praktiske forslag ved et maskinskift er at bruge samme greb og et tilsvarende vendepunkt, hvis udstyret tillader det. Start med fem lette prøvetræk. Justér derefter belastningen ét trin ad gangen, indtil du kan lave 8–12 gentagelser med cirka to til tre i reserve. Hvis du kan tage tolv og stadig har tydeligt mere i reserve, kan du gå ét trin op til næste sæt. Hvis du må læne dig længere tilbage for at få den ottende gentagelse ned, så vælg et trin mindre.

En log kan fx vise »maskine A, 30 kg, 11/10« og »maskine B, 45 kg, 10/9«, begge med to gentagelser i reserve. Brug hver linje som udgangspunkt, næste gang du træner på den pågældende station. Så kan du vurdere din fremgang ud fra gentagelser og kontrol under samme forhold.

Stående pulldown med næsten strakte arme

I et almindeligt lat pulldown bøjer du albuerne, mens du trækker. I et stående kabeltræk med næsten strakte arme holder du albuerne let bøjede i omtrent samme vinkel og fører overarmene ned mod kroppen. Det kan være et supplement, hvis du vil træne bevægelsen i skulderen med mindre bevægelse i albuen.

Sæt et reb eller en kort stang i et højt kabeludtag. Træd et skridt tilbage, og lad hænderne komme frem og op, så kablet er stramt. Stå med let bøjede knæ og en lille hældning frem fra hoften. Før håndtaget i en bue mod lårene, og lad det vende roligt tilbage. Hvis albuerne bøjer tydeligt i returen og strækker sig på vej ned, så sænk vægten og prøv at bevare albuevinklen. Vælg et vendepunkt, hvor du kan holde overkroppen i ro.

Muyor og kolleger lod 20 fysisk aktive voksne gennemføre otte gentagelser i hver variant med en belastning svarende til 30 procent af kropsvægten. De målte højere elektrisk aktivitet i den brede rygmuskel ved kabeltrækket, både med greb i skulderbredde og med greb på halvanden skulderbredde, end ved liggende pullover med vægtstang. Belastningen fulgte kropsvægten, så varianterne kan have krævet forskellig indsats. Forsøget viser, hvordan musklen arbejdede i de afprøvede sæt. Muskelvækst blev ikke målt.

Hvis du skifter mellem de to øvelser, så vælg en arbejdsvægt til hver. I stående kabeltræk flytter du armene ned mod lårene. I liggende pullover fører du stangen fra bag hovedet op over brystet. Notér fx »kabeltræk, reb, 12 gentagelser« og »pullover, stang, 10 gentagelser« på hver sin linje. Vurder fremgang, når du gentager samme håndtag, bevægebane og antal gentagelser i den pågældende øvelse.

MuscleLabs praktiske forslag er at beholde dine sædvanlige pulldown-sæt og afprøve ét let sæt kabeltræk bagefter. Begynd med 10–15 rolige gentagelser og cirka tre i reserve. Notér håndtag og kabelhøjde. Hvis du når 15 med den samme albuevinkel og samme vendepunkt over flere pas, kan du prøve næste vægttrin. Hvis kroppen begynder at vippe for at få håndtaget ned, så behold den lettere vægt.

Find kabelafstanden i stående pulldown

Brug det letteste trin og prøv tre langsomme gentagelser med det håndtag, du vil træne med. Se, hvor i banen trækket eller pladsen forsvinder. Hvis vægtstakken lander, når du fører hænderne op, så prøv at træde en halv fodlængde længere fra stationen. Prøv den samme armhøjde igen. Hvis afstanden nu får dig til at vippe frem, så prøv en lidt lavere start for hænderne. Brug det højeste vendepunkt, du kan gentage med overkroppen i ro og kablet stramt.

Hvis en stang rammer lårene, før overarmene er nede ved siden af kroppen, kan et reb give hænderne plads ved hver sin side af lårene. Begynd det nye forsøg med let vægt, og hold nogenlunde samme bøjning i albuerne under hele bevægelsen. Hvis problemet er, at du strækker albuerne for at få de sidste centimeter med, så vend tidligere. Grebet kan give plads til hænderne, mens albuevinklen afgør, hvor meget af bevægelsen der sker i skulderen.

Notér f.eks. »reb, øverste udtag, tæer ved anden gulvfuge, hænder til øjenhøjde på vej op, 12 gentagelser«. Højden i eksemplet er et pejlemærke, som passer til den tænkte løfter. Når du skifter station, så genskab først armens bane med let vægt, fordi udtagets højde og afstanden kan ændre retningen på trækket.

Lat pulldown med elastik derhjemme

Hvis du har en træningselastik og et egnet fæste over hovedhøjde, kan du lave et lodret træk derhjemme. Home Strength-Training Guide fra SCI Action Canada viser bevægelsen med et højt fæste, hvor albuerne bøjes og trækkes ned. Brug et fæste beregnet til elastikken, og følg producentens vejledning. Sid på en stabil stol, eller knæl på en måtte, så du kan række op uden at blive trukket ud af stilling. Før albuerne ned mod siderne og lad hænderne komme roligt op igen.

I en laboratorietest målte Thomas og kolleger trækket i elastikslanger ved forskellige længder og stræk. Trækket steg, når slangen blev strakt længere, og farvekoden alene angav ikke en præcis belastning. I dit pulldown betyder det, at ændringer i afstanden til fæstet eller i grebet kan ændre modstanden med samme elastik. Laboratorietesten målte selve elastikken.

MuscleLabs praktiske forslag er at lave to sæt med 10–15 gentagelser og cirka to i reserve. Markér, hvor stolen står eller hvor du knæler. Hvis du fx får 13 og 11 med samme greb og vendepunkt, så behold opsætningen, til du kan lave 15 i begge sæt med samme overskud. Afprøv derefter en lidt kraftigere elastik med samme placering. Hvis det nye træk får dig til at læne dig bagud eller vende tidligere, så gå tilbage til den lettere elastik.

Fra læsning til træning

Se muskelatlasset for Ryg og find relevante øvelser.

Find et træningsprogram → · Find en øvelse →

Kilder og fagligt grundlag