Du kan begynde med én øvelse

Et par håndvægte og lidt gulvplads er nok til at begynde målrettet træning af albuebøjerne. Start med en almindelig curl, lær at gentage bevægelsen, og brug en enkel regel for at øge udfordringen. Du behøver ikke en separat øvelse til hver tænkelig del af armen.

Hvis dit program allerede indeholder rows eller andre træk, får albuebøjerne også arbejde der. Direkte curls kan supplere, men skal tilpasses den samlede træning. Et kort bicepsafsnit efter et større træningspas er ofte lettere at holde fast i end et nyt særskilt pas.

Denne guide giver praktiske forslag til raske voksne. Målet er en kontrollerbar træning, som kan udvikles, ikke at gøre armene så udmattede som muligt hver gang.

Hvad træner en curl?

Når du bøjer albuen med en vægt i hånden, arbejder flere albuebøjere sammen. Biceps er en af dem; brachialis og brachioradialis bidrager også. Håndens stilling og armens placering ændrer opgaven, men gør sjældent én muskel til den eneste, der arbejder.

I en almindelig håndvægtcurl peger håndfladen fremad eller drejes frem under løftet. Ved hammer curl vender håndfladen mere ind mod kroppen. Begge bevægelser kan have en plads i et enkelt program.

Du behøver ikke vælge ud fra løfter om at isolere en 'indre' eller 'ydre' biceps. Start med en bevægelse, der fungerer for håndled og albuer, og som er let at udføre nogenlunde ens fra pas til pas.

Almindelig biceps curl: sådan gør du

Stå med en stabil fodstilling og håndvægtene langs siden. Hold håndleddene nogenlunde i forlængelse af underarmene. Begynd med en vægt, hvor du ikke behøver tilløb fra hofte eller ryg.

  • Lad overarmene være forholdsvis rolige tæt ved kroppen.
  • Bøj albuerne og før vægtene op i en bane, du kan styre.
  • Hold skuldrene fra at løfte sig op mod ørerne.
  • Sænk vægtene kontrolleret tilbage til den valgte startposition.
  • Afslut sættet, før bevægelsen bliver til et stort sving.

Overarmene behøver ikke være fastfrosset. En lille naturlig bevægelse er noget andet end at kaste hele kroppen frem og tilbage. Vælg et behageligt bevægeudslag; du skal ikke presse albuen bagud i en hård slutstilling.

Vælg også, hvornår håndfladen drejes. Du kan begynde med håndfladerne fremad og beholde stillingen, eller begynde med håndfladerne indad og dreje dem frem under løftet. Det er underarmen, der roterer; du skal ikke bøje håndleddet sidelæns for at få håndfladen rundt. Brug en let vægt til at finde en behagelig bevægelse, og behold samme version i dine sammenligninger.

Hvis du drejer håndfladen mindre på de sidste gentagelser, så tjek grebet i et let prøvesæt. I MuscleLabs eksempel holder du normalt håndfladen fremme, når albuen er omkring retvinklet. Film tre gentagelser skråt forfra ved let vægt. Sammenlign derefter med de sidste gentagelser i dit arbejdssæt. Hvis hånden ender med tommelfingeren opad, selv om du får vægten lige højt, så notér, hvor mange gentagelser der havde den tilsigtede rotation. Hvis du foretrækker det neutrale greb, kan du bruge hammer curl hele sættet og føre den særskilt. Coratellas forsøg nedenfor sammenlignede faste greb i kabelcurl. Videotjekket er MuscleLabs forslag til at holde din egen udførelse ens, når du løfter med håndvægte.

Hvor langsomt skal du sænke håndvægten?

Sænk håndvægten så roligt, at du kan føre den tilbage til samme bundposition hver gang. Hvis vægten plejer at falde det sidste stykke, så prøv at tælle til to på vej ned. Hold samme tempo fra pas til pas, når du vil bruge gentagelserne til at følge din fremgang.

Kojić og kolleger fordelte 20 studerende uden styrketræningserfaring på to grupper. Begge trænede curl to gange om ugen i syv uger og brugte ét sekund på løftet. Den ene gruppe sænkede på ét sekund, den anden på fire. Forskerne afsluttede sættene, når deltagerne ikke længere kunne holde det tildelte tempo. Begge grupper øgede tykkelsen af biceps, uden en statistisk sikker forskel mellem grupperne. Gruppen med fire sekunders sænkning forbedrede maksløftet mere i den testede curl. Det lille forsøg giver begrænset grundlag for at vælge tempo til muskelvækst.

I MuscleLabs praktiske eksempel sigter du efter 10–15 gentagelser med 6 kg og cirka to sekunder ned. Du holder samme dybde og rytme i de første 11. På nummer 12 falder vægten det sidste stykke. Skriv »6 kg × 11, 2 sek. ned« og prøv samme vægt næste gang. Bryder rytmen flere gange allerede før ti, så sænk vægten, hvis du har en lettere håndvægt. Har du kun 6 kg, kan du begynde med det antal, du kan styre, og bygge op derfra.

Hvis du senere vælger tre sekunder ned og får ni kontrollerede gentagelser, så brug ni som udgangspunkt i det nye tempo. Det næste sæt med tre sekunders sænkning giver dig en sammenligning på samme vilkår.

Vælg mellem almindelig curl, hammer curl og omvendt curl

Vælg almindelig curl, hvis du vil løfte med håndfladen opad, eller hammer curl, hvis du foretrækker at holde håndfladerne ind mod hinanden. I hammer curl starter håndvægtene ved siden af kroppen, og underarmen beholder samme stilling på vej op og ned. I en omvendt curl starter vægtene lidt foran lårene, og håndfladerne vender nedad, når du løfter. Hold håndleddet i forlængelse af underarmen i alle tre varianter.

Pakosz og kolleger målte bicepsaktivitet med elektroder på huden hos 56 højrehåndede mænd med styrketræningserfaring. De afprøvede alle tre greb med håndvægte. I begge arme var det gennemsnitlige signal højest med håndfladen opad, derefter med neutralt greb og lavest med håndfladen nedad. Coratella og kolleger fandt også højere bicepsaktivitet med håndfladerne opad på vej op i en kabelcurl. I kabelforsøget blev neutralt greb dog udført med reb, mens de to andre greb blev udført med stang. Begge forsøg målte signalet under løftene. Muskelvækst med de tre greb kræver et forsøg over flere ugers træning.

MuscleLabs praktiske forslag er at prøve fem rolige gentagelser med hvert greb med en let håndvægt. Brug samme arm og omtrent samme bevægeudslag. Læg mærke til, om du kan holde håndleddet stabilt og vende vægten samme sted. Vælg derefter en arbejdsvægt til det greb, du vil træne. Hvis du normalt tager 12 hammer curls med 6 kg pr. hånd og vil prøve overhåndsgrebet, kan du fx begynde med 8 omvendte curls med 3 kg pr. hånd. Skriv greb, vægt og gentagelser i logbogen. Sammenlign næste gang med samme greb og dybde.

Zottman curl kombinerer to greb i samme gentagelse

Tag en let håndvægt i hver hånd. Bøj albuerne med håndfladerne opad. Hold kort stille i toppen, og drej underarmene, så håndfladerne vender ned, når du begynder at sænke. Sænk roligt med overhåndsgrebet. Drej tilbage ved bunden, før du begynder næste løft. Catalyst Athletics viser netop skiftet i toppen og den kontrollerede sænkning.

Vælg vægten ud fra den del af gentagelsen, du har sværest ved at styre. Hvis håndleddene bøjer, eller håndvægten falder hurtigt på vej ned, så gå ned i vægt. Prøv tre gentagelser med stillestående albuer og et tydeligt stop i toppen. Hvis den ene hånd drejer tidligere, kan du afprøve én arm ad gangen med samme tempo.

MuscleLabs praktiske forslag er at bytte ét sæt almindelige curls ud med 8–12 Zottman curls. Notér f.eks. »4 kg pr. hånd, 10 gentagelser, rolig sænkning med overhåndsgreb«. Vent med at øge, til du kan styre både grebsskift og sænkning gennem hele sættet. Grebsforsøgene i guiden sammenligner faste greb og afprøvede ikke dette skift midt i gentagelsen.

Når du kun har en lige stang eller en EZ-stang

Har du en vægtstang derhjemme, kan du bruge den til curls. På en lige stang peger håndfladerne opad på vej op. De skrå greb på en EZ-stang lader dig holde hænderne i en mindre drejet stilling. Med håndvægte kan du vælge vinklen for hver hånd og ændre den under løftet. Vælg den løsning, hvor håndled og albuer føles godt tilpas gennem hele sættet.

Marcolin og kolleger sammenlignede lige stang, EZ-stang og skiftevis curl med håndvægte hos 12 deltagere. Hver deltager lavede ét sæt på ti gentagelser med 65 procent af den højeste vægt, vedkommende kunne løfte én gang i varianten. Forskerne målte et højere elektrisk signal i biceps og underarmens albuebøjer brachioradialis med EZ-stangen end med skiftevis håndvægtcurl, når de så på hele gentagelsen. Signalerne for de to stangvarianter lå tæt på hinanden. Øvelserne med stang blev løftet med begge arme samtidig, mens håndvægtcurlen blev udført skiftevis. Forsøget sammenlignede derfor hele udførelser og kan ikke afgøre, hvad grebsvinklen alene betyder for signalet eller for muskelvækst over tid.

MuscleLabs praktiske forslag er at erstatte ét håndvægtsæt med et let sæt med stang. Tag fat på to tilsvarende steder omkring midten, så du kan holde stangen vandret. Bøj albuerne uden at give stangen fart med hoften, og sænk til samme startpunkt hver gang. Hvis du normalt laver 12 gentagelser med 8 kg pr. hånd, kan du prøve 10 rolige gentagelser med en let stang, fx 10 kg i alt, hvis du har den størrelse. Notér »EZ-curl, 10 kg i alt, 10 gentagelser«. Brug det som udgangspunkt næste gang med samme stang, og vej den tomme stang, hvis du ikke kender dens vægt.

Når albuerne bevæger sig frem i en curl

Se efter, hvornår albuen flytter sig. Hvis den bevæger sig roligt frem på samme måde i alle gentagelser, har du valgt en curl, hvor du både bøjer albuen og fører overarmen frem fra skulderen. Hvis albuen først springer frem i de sidste gentagelser, har sættet skiftet udførelse undervejs. Det gør tallene sværere at sammenligne.

Coratella og kolleger lod ti konkurrencebodybuildere lave curls med lige stang og EZ-stang. Med hver stang lavede deltagerne både en variant med rolig overarm og en variant, hvor de førte overarmen cirka 30 grader frem på vej op uden at gynge med kroppen. Med den fremadgående bevægelse målte forskerne et højere elektrisk signal i biceps på vej op og et lavere signal på vej ned. Signalet fra forsiden af skulderen steg i begge faser. Det lille forsøg målte aktiviteten under enkelte sæt med stang. Hvor meget musklerne vokser, og om tallene gælder med håndvægte, kræver andre undersøgelser.

I MuscleLabs praktiske eksempel har du planlagt otte stående curls med en forholdsvis rolig overarm. Efter seks ens gentagelser glider albuen tydeligt frem for at få den syvende op. Skriv »6 med rolig overarm«, og vælg en lettere vægt til næste sæt, hvis du stadig sigter efter otte. Hvis du bevidst vil prøve en curl med lidt bevægelse fra skulderen, så begynd let og brug den samme bane fra første gentagelse. Notér fx »let fremføring af albuen, 5 kg pr. hånd, 8 gentagelser«. En kort optagelse fra siden kan vise, om bevægelsen begynder samme sted hver gang.

Stående, siddende eller på skrå bænk?

Stående curls kræver kun håndvægte og fri plads. Hvis du ofte sætter vægten i gang med hoften, så prøv at sidde på en fast bænk eller stol og se, om du kan gentage løftet uden tilløb. På en skråbænk støtter ryglænet ryggen, mens overarmene hænger lidt bag kroppen. I preacher curl hviler overarmen på en pude foran kroppen.

I Kobayashi og kollegers 12-ugers forsøg trænede 21 voksne uden styrketræningserfaring skråbænkcurl med den ene arm og preacher curl med den anden. MR viste, at selve biceps voksede lidt mere på skråbænk, i gennemsnit 22,1 mod 18,9 procent. De to andre målte albuebøjere, brachialis og brachioradialis, voksede mere med preacher curl. For de tre muskler samlet fandt forskerne ingen statistisk sikker forskel mellem øvelserne.

Kassiano og kolleger fulgte 63 unge kvinder, der trænede én af de to curlvarianter to gange om ugen i otte uger. Målt med ultralyd var fremgangen i albuebøjernes tykkelse tættere på skulderen i gennemsnit 0,08 cm større med skråbænkcurl. Tættere på albuen var fremgangen 0,10 cm større med preacher curl. Det nyere MR-forsøg fandt overordnet lignende vækstmønstre langs de enkelte muskler med de to øvelser. Studierne målte forskellige ting. Det ene målte tykkelsen af albuebøjerne ved udvalgte punkter, mens det andet målte volumen i hver muskel for sig. I et separat kabelforsøg matchede Larsen og kolleger modstandens fordeling gennem løftet og bevægeudslaget i albuen. Overarmen langs kroppen og bag kroppen gav her omtrent samme vækst i tykkelse ved de to målesteder.

MuscleLabs forslag er at beholde stående curl, hvis du kan styre den med det udstyr, du har. Har du en skråbænk og vil prøve den variant, så erstat de to stående sæt i ét af ugens pas. Begynd med fem lette gentagelser med ryggen støttet og fødderne i gulvet. Lad armene hænge naturligt og kontrollér, at vægtene går fri af sædet og lårene. Vælg derefter en vægt til 10–15 rolige gentagelser, og skriv bænkens indstilling og vægten pr. hånd i logbogen.

Hvis du vil finde ud af, om en stol hjælper dig med at styre løftet, kan du i MuscleLabs eksempel afprøve den samme håndvægt stående og siddende i to pas. Du plejer at bruge 8 kg og får 12 gentagelser stående, men hoften sætter de sidste tre i gang. Ved næste pas giver 8 kg siddende ni kontrollerede gentagelser. Hvis dit mål siddende er 10–15, så prøv næste lettere vægt og begynd loggen dér. Hvis du vil beholde den stående version, kan du afslutte sættet ved sidste gentagelse uden tilløb og bygge videre fra det antal. Sammenlign hver variant med dens egne tidligere sæt.

Hvis du skifter stol, så tjek også, hvor langt håndvægten kan sænkes. I MuscleLabs eksempel rammer håndvægten kanten på en bred stol, mens albuen stadig er bøjet. Prøv med en let vægt på en stabil stol uden armlæn, hvor armen kan hænge frit. Kan du sænke til dit sædvanlige vendepunkt uden at flytte albuen væk fra kroppen, kan du bruge den stol i næste arbejdssæt. Skriv stol og vægt i logbogen, hvis du vil sammenligne sættene over tid.

Sådan finder du din arbejdsvægt

Lav et let opvarmningssæt med den curlvariant, du vil træne. Brug samme startposition, vendepunkt og rolige sænkning, når du prøver arbejdsvægten. Sigt som udgangspunkt efter 10–15 gentagelser. Afslut, når du vurderer, at du kunne tage cirka to gentagelser mere med samme bevægelse.

Her er MuscleLabs praktiske eksempel for dit første pas med almindelig håndvægtcurl. Du prøver 5 kg og stopper efter 12 gentagelser, fordi du kun forventer to mere med samme kontrol. Notér 5 kg × 12 og cirka to gentagelser i reserve. Efter cirka to minutters pause bruger du samme vægt igen. Hvis andet sæt giver 10 gentagelser ved omtrent samme indsats, ligger begge sæt i dit interval. Start med 5 kg igen næste gang.

Hvis du allerede ved gentagelse otte skal læne dig bagud for at komme videre, så afslut sættet og vælg en lettere håndvægt til næste. Hvis du kommer til 15 og stadig har mange gentagelser i reserve, kan du prøve næste vægttrin. Har du kun den lette vægt, kan du fortsætte forbi 15, indtil der er cirka to kontrollerede gentagelser tilbage. Notér antallet som udgangspunkt for næste pas.

Brug samme prøve igen, når du skifter fra almindelig curl til fx hammer curl. Dit gamle tal er et pejlemærke, og første sæt med den nye variant afgør, hvilken vægt du bruger videre.

Et enkelt program to gange om ugen

Begynd med to arbejdssæt på 10–15 gentagelser i hver af ugens to træninger, fx mandag og torsdag. Hold cirka halvandet til to minutters pause mellem sættene, og slut hvert sæt med omtrent to gentagelser i reserve. MuscleLabs forslag giver fire direkte sæt om ugen. Hvis du allerede træner curls, kan du bruge sættene som erstatning for dem, du plejer at lave.

Vælg almindelig håndvægtcurl i begge pas, hvis du vil øve den samme bevægelse og sammenligne resultaterne to gange om ugen. Hvis du gerne vil træne med to greb, kan du i stedet bruge almindelig curl om mandagen og hammer curl om torsdagen. Vælg arbejdsvægten separat til hver variant.

I MuscleLabs eksempel giver 6 kg pr. hånd 13 og 11 i almindelig curl om mandagen og 15 og 13 i hammer curl om torsdagen. Behold 6 kg i begge øvelser næste uge, og sammenlign mandag med mandag og torsdag med torsdag. Hvis hammer curl senere når 15 og 15 med cirka to i reserve, kan du afprøve næste vægttrin dér, selv om almindelig curl stadig ligger på 13 og 11. Hvis det næste trin er stort, brug fremgangsmåden længere nede.

Plotkin og kolleger sammenlignede otte ugers bentræning, hvor deltagerne gradvist øgede enten vægten eller gentagelserne. De fandt overvejende lignende ændringer i de målte muskler. Forsøget omhandlede progression i bentræning. Ugeplanen her er et praktisk forslag til at bruge samme princip i curls.

Samtidig, skiftevis eller én arm færdig først?

Med to håndvægte kan du løfte med begge arme samtidig eller lade armene skiftes fra gentagelse til gentagelse. Har du én håndvægt, kan du også lave hele sættet med den ene arm og så skifte. I alle tre tilfælde tæller du gentagelser pr. arm. Ti højre–venstre-runder er ti gentagelser pr. arm.

Kassiano og kolleger fordelte 54 unge, utrænede kvinder tilfældigt til curls med én arm ad gangen eller begge arme samtidig. De trænede tre gange om ugen i otte uger med to sæt pr. pas og en belastning svarende til 8–12 maksimale gentagelser. Forskerne fandt ingen tydelig forskel mellem grupperne i ændringen af albuebøjernes målte tykkelse. Gruppen, der trænede én arm ad gangen, forbedrede sit maksløft med højre arm mere, mens forskellen var usikker for venstre arm. I testen med begge arme samtidig var der heller ingen tydelig forskel mellem grupperne. Studiet giver et grundlag for at vælge mellem de to afprøvede måder hos begyndere. Skiftevis løft fra gentagelse til gentagelse blev ikke testet som en særskilt træningsform.

I MuscleLabs praktiske eksempel har du to håndvægte på 6 kg og vil holde træningen kort. Prøv to sæt almindelige curls med begge arme samtidig. Hvis højre arm kan fortsætte, men venstre begynder at svinge efter ti gentagelser, kan du afslutte sættet ved ti kontrollerede gentagelser. Hvis du vil følge hver arms fremgang særskilt, kan du i stedet lave hele sæt med én arm ad gangen og begynde med den side, der plejer at blive træt først.

Hvis du vælger skiftevis curl, får hver arm et kort ophold, mens den anden løfter og sænker vægten. Skriv fx »stående curl, skiftevis, 6 kg pr. hånd, 12/12 og 11/10, højre/venstre«. Behold rytmen, når du sammenligner træninger. Hvis du klarer flere gentagelser den dag, du skifter fra samtidig til skiftevis curl, så brug tallene som udgangspunkt for den nye udførelse.

Hvis armen, der kommer sidst, ofte klarer færre gentagelser, så byt startrækkefølge i ét prøvesæt næste gang. I MuscleLabs eksempel giver 6 kg 12 på højre og 9 på venstre, når højre begynder. Prøv med venstre først, samme teknik og samme pause mellem armene. Hvis venstre nu når 12, og højre falder til 9, så prøv en længere pause mellem armene og sammenlign igen. Hvis venstre ligger lavere i begge rækkefølger, kan du lade venstre starte og notere gentagelserne for hver arm. Hold derefter rækkefølgen fast, så du kan følge din fremgang.

Progression, når du kun har få håndvægte

Brug eksempelvis 2 × 10–15. Behold vægten, indtil du kan lave femten kontrollerede gentagelser i begge sæt med cirka to i reserve. Gå derefter til det næste lille vægttrin, hvis du har det.

Hvad gør du, hvis du har 6 og 8 kg, men intet imellem? Springet er 33 procent pr. hånd. MuscleLabs forslag er først at udvide intervallet med 6 kg til fx 15–20. Hvis du kommer fra 15 og 13 til 18 og 16 med samme bevægelse og omtrent samme reserve, har du gjort fremskridt med det udstyr, du allerede har.

Når du vil prøve 8 kg, kan du begynde med ét tungere sæt og beholde 6 kg i det næste. Hvis du fx klarer 9 rolige gentagelser med 8 kg og 17 med 6 kg, så skriv begge sæt med hver sin vægt. Sigt efter 8–12 i det tunge sæt og 15–20 i det lette. Når du kan lave 12 med 8 kg med samme kontrol og et par gentagelser i reserve, kan du prøve 8 kg i begge sæt. Hvis 8 kg allerede kræver kropssving eller giver færre end otte kontrollerede gentagelser, så fortsæt med 6 kg eller find et mindre spring. Brug samme greb, vendepunkt og pause, så logbogen viser, hvad der faktisk ændrede sig.

Hvornår giver curls mening ved siden af rows?

Rows træner både ryg og albuebøjere. Ved en curl kan du følge, hvor meget albuebøjerne kan løfte, uden at bevægelsen i skulderbladene og ryggen også bestemmer, hvornår sættet slutter. Det gør curls nemme at bruge, hvis større eller stærkere arme er et særskilt mål.

Mannarino og kolleger lod ti mænd uden styrketræningserfaring træne enarms håndvægtcurl med den ene arm og enarms håndvægtrow med den anden i otte uger. Den målte tykkelse af albuebøjerne steg cirka 11 procent med curl og 5 procent med row. Forsøget sammenlignede de to øvelser hver for sig.

Gentil og kolleger undersøgte, hvad der skete, når direkte armtræning blev lagt oven i et program. I ti uger trænede 29 utrænede mænd enten lat pulldown og bænkpres eller de samme øvelser plus direkte træning af albuebøjere og albuestrækkere. Albuebøjernes tykkelse steg omkring 6,5 procent med grundprogrammet og 7 procent med ekstra armøvelser. Forskellen mellem grupperne var statistisk usikker. De to forsøg fortæller dermed om hver sin beslutning i et program. Det ene belyser valg af øvelse til albuebøjerne, og det andet belyser effekten af at føje flere øvelser til et eksisterende program.

I MuscleLabs praktiske eksempel laver du allerede enarms row med to sæt pr. arm på begge ugens træningsdage. Hvis du vil prioritere armene og har fem minutter til overs på den ene dag, kan du lægge to sæt curl til efter row med 10–15 gentagelser og cirka to i reserve. Hold rowsættene som sædvanligt og før curl separat i logbogen. Går du fx fra 6 kg × 11/10 til 6 kg × 14/12 med samme greb og overskud, er du blevet bedre til curl. Vurder efter nogle uger, om du får gennemført de ekstra sæt, og om de passer ind sammen med dine rows.

Hvis du kun har tid til to sæt i alt den dag, kan du i MuscleLabs eksempel vælge ét sæt row og ét sæt curl pr. arm, når armene har førsteprioritet. Behold begge rowsæt den anden dag, hvis du også vil følge rygtræningen. Registrér curlsættet efter row og sammenlign med et senere pas i samme rækkefølge. Så kan du se, om du får flere gentagelser ved samme vægt og reserve inden for den tid, du har.

Når kroppen sætter håndvægten i gang

Se på starten af gentagelsen, hvis du pludselig kan tage flere curls med samme vægt. Hvis hofterne skubber frem, og kroppen læner sig tilbage, før håndvægten letter, får løftet hjælp fra kroppen. Skriv, hvornår det sker, så du kan sammenligne de gentagelser, der starter på samme måde.

Augustin og kolleger lod deltagerne træne håndvægtcurl og triceps pushdown med én arm ad gangen i otte uger. På den ene side holdt deltagerne kroppen i ro, mens de på den anden side bevidst satte vægten i gang med hjælp fra kroppen på vej op. 25 af 30 deltagere gennemførte. Forskerne målte lignende stigninger i muskeltykkelse og overarmens omkreds med begge udførelser, selv om deltagerne samlet løftede flere kilo gange gentagelser på siden med hjælp fra kroppen. Studiet fulgte et program med sæt til udmattelse i to bestemte øvelser. Resultatet handler om muskelvækst under de betingelser. I din logbog er et sæt med mere hjælp fra kroppen stadig en anden opgave.

I MuscleLabs eksempel har du planlagt ti stående curls med 8 kg. Du kan se fra siden, at hofterne først sætter vægten i gang i niende og tiende gentagelse. Skriv »8 kg × 8 med rolig start, derefter 2 med kropshjælp«. Prøv næste lettere håndvægt i andet sæt, hvis du vil nå ti med samme start. Behold greb og tempo, mens du afprøver den lettere vægt. Hvis håndleddet også bøjer mere, kan du i et let sæt tjekke, om det kan følge underarmens retning gennem løftet. Reducér den provokerende belastning ved gener, og få vedvarende smerter vurderet individuelt.

Din næste hjemmetræning

Vælg én curlvariant, ryd plads omkring dig, og lav et let opvarmningssæt. Udfør derefter to kontrollerede arbejdssæt og skriv belastning og gentagelser pr. arm ned.

Ved næste pas gentager du samme rammer og forsøger en lille forbedring, hvis du er klar til det. Den stabile rutine er vigtigere end at finde en ny 'hemmelig' bicepsøvelse hver uge.

Forslagene her er en praktisk begyndelsesplan. De nævnte studier understøtter enkelte principper om øvelsesvalg og progression; de har ikke testet netop denne samlede hjemmeplan.

Hele eller halve curls: sådan tæller du dem

Brug som udgangspunkt hele den bevægelse, du kan styre: fra næsten strakt albue til dit sædvanlige vendepunkt. Hvis du bevidst vender midt i løftet, er det en delvis gentagelse. Skriv, om du træner den nederste eller øverste del, så du kan gentage samme opgave næste gang.

Pedrosa og kolleger lod 19 unge kvinder træne preacher curl i otte uger. Den ene arm trænede fra strakt albue til omtrent midt i løftet, mens den anden trænede den øverste del. Den nederste del gav større vækst ved målestedet tættere på albuen og større fremgang i en styrketest med hele bevægelsen. Forsøget havde ingen gruppe, der trænede hele bevægelsen. Havers og kolleger sammenlignede senere den nederste del med hele bevægelsen i otte ugers preacher curl hos 13 trænede voksne. De fandt omtrent samme vækst midt på overarmen og en lille fordel for den nederste del ved målestedet tættere på albuen. Begge forsøg brugte en pude til at støtte overarmen. Resultaterne fortæller ikke, at halve stående curls derhjemme giver samme forskel.

MuscleLabs praktiske eksempel: Hvis du med 6 kg laver 10 gentagelser til dit sædvanlige vendepunkt og derefter tre, der kun når halvvejs, så notér »10 hele + 3 nederste halve«. Brug de 10 som reference for dine hele curls. Vil du afprøve den nederste del som sit eget sæt, så vælg på forhånd et vendepunkt, fx når underarmen er omtrent vandret i stående curl. Begynd med let vægt, og log »nederste del« særskilt. Hvis dit mål er flere hele gentagelser, så behold mindst ét sæt med hele bevægelsen som målestok.

Curl med overarmen støttet mod låret

Hvis håndvægten ofte kommer i gang med et sving fra hoften, kan du prøve en concentration curl med en stol og én håndvægt. Sid på en stabil stol med fødderne i gulvet. Læn dig lidt frem, og støt bagsiden af overarmen mod indersiden af låret tæt på knæet. Lad håndvægten hænge mellem benene med håndfladen vendt fremad. Bøj albuen, mens overarmen bliver ved låret, og sænk vægten roligt igen. Flyt foden lidt ud, hvis håndvægten rammer benet på vej ned.

Croskery og kolleger målte elektrisk aktivitet i biceps hos 15 voksne, der afprøvede fire curlvarianter på fire forsøgsdage. Ved den afprøvede belastning var signalet højere i concentration curl end i hammer curl på gruppeniveau. Hos omkring en tredjedel af deltagerne var rækkefølgen af øvelserne kun svagt til moderat ens på tværs af dagene. Forskerne målte signalet under gentagelserne. Muskelvækst kræver et træningsforsøg over længere tid.

MuscleLabs praktiske forslag er at erstatte ét stående sæt med et støttet sæt pr. arm. Prøv 10–15 gentagelser med cirka to i reserve, og vælg vægten efter den nye opsætning. Hvis du for eksempel tager 12 på venstre og 10 på højre med 5 kg, så log tallene hver for sig. Behold vægten, indtil begge arme kan nå toppen af intervallet uden at flytte overarmen fra låret. Hvis overarmen glider på de sidste gentagelser, så afslut sættet dér og brug en lettere vægt næste gang, hvis du falder under intervallet.

Biceps curl med elastik, når du træner uden håndvægte

Stil dig midt på en hel træningselastik, der er beregnet til at stå på, og følg producentens anvisning. Hold enderne i hver sin hånd med armene ned langs siden. Prøv et par rolige curls. Elastikken må gerne have lidt spænding allerede i starten, og du skal stadig kunne bøje albuerne til dit sædvanlige vendepunkt uden at løfte dem frem. Trækket i elastikken stiger, når den strækkes, så den sidste del af en curl kan føles tungere end med håndvægte.

Ronca og kolleger lod 21 motionsaktive mænd lave ti curls med håndvægt, elastik og en kombination af de to. Med vægt toppede bicepsaktiviteten midt i bevægelsen. Med elastik kom toppen senere i løftet. Set over hele gentagelsen målte forskerne mest bicepsaktivitet med vægt, især fordi aktiviteten var højere, mens deltagerne sænkede vægten. Forsøget målte elektrisk aktivitet under løftene, så det kan beskrive, hvor i bevægelsen biceps arbejdede mest. Muskelvækst og styrkefremgang over tid blev ikke målt.

Hvis du plejer at lave to sæt curls med håndvægte, kan du prøve to sæt med elastik i stedet. MuscleLabs forslag er at vælge en elastik, du kan bøje armene mod 10–15 gange med omkring to gentagelser i reserve. Hvis du fx når 12 og 10 med samme vendepunkt, så behold elastikken og fodplaceringen, til du kan lave 15 i begge sæt med samme kontrol. Afprøv så næste lille trin i modstand. Notér hvilken elastik du brugte, hvor du stod på den, og hvor du holdt. Så kan du genskabe spændingen næste gang.

Hvis du kun har én elastik, kan du justere længden mellem fod og hånd, hvis producentens anvisning giver mulighed for det. I MuscleLabs eksempel laver du 15 og 15 gentagelser med samme greb og cirka to i reserve. Prøv en lidt kortere fri længde i næste pas. Kontrollér med et par rolige gentagelser, at du stadig når dit vendepunkt uden at føre albuerne frem. Giver ændringen 11 og 10 kontrollerede gentagelser, kan du bygge videre derfra. Hvis du kun når syv, eller bevægelsen bliver kortere, så brug den tidligere opsætning og fortsæt med at tilføje gentagelser. Log greb og fodplacering, så du kan genskabe begge indstillinger.

Hvis elastikken især bremser dig tæt på toppen, kan du i MuscleLabs eksempel prøve en lettere elastik med lidt spænding fra bunden. Brug dit normale vendepunkt som test. Hvis du fx kun kan bøje armen helt i 8 ud af 12 gentagelser, så skriv otte hele gentagelser i logbogen og brug en modstand, hvor du kan lave mindst ti med samme bevægelse. Det gør det lettere at følge fremgangen, også når det sværeste sted i løftet ændrer sig.

Biceps curl med en rygsæk og vandflasker

Har du hverken håndvægte eller elastik, kan du bruge en lille, solid rygsæk med et kort bærehåndtag. Læg lukkede vandflasker i tasken, pak et håndklæde omkring dem, så de ikke flytter sig, og luk tasken helt. Tjek håndtaget og syningerne, og hold dig inden for taskens belastningsgrænse. Hvis tasken rammer benene eller svinger på trods af en rolig bevægelse, er en mindre taske eller en enkelt vanddunk med fast håndtag lettere at styre.

Hold tasken i én hånd langs siden med håndfladen ind mod kroppen. Løft ved at bøje albuen, og vend, før tasken rammer underarmen eller skulderen. Sænk roligt, til armen er næsten strakt igen. Hænger tasken frit, trækker dens vægt nedad som en håndvægt. Det gør typisk midten af bevægelsen hårdere end bunden, fordi tasken dér er længere fra albuen målt vandret. I Ronca m.fl.s forsøg toppede bicepsaktiviteten omkring midten af curlen med almindelige vægte og senere i bevægelsen med elastik. Forsøget målte aktivitet under selve løftet og afprøvede hverken rygsække eller muskelvækst over tid.

Praktisk start: Fyld tasken, så du kan lave to sæt med 10–15 rolige gentagelser pr. arm. Brug samme taske og håndtag fra gang til gang, og vej hele tasken, hvis du har en vægt. Når begge arme kan lave 15 gentagelser i begge sæt med cirka to tilbage i reserve, kan du tilføje en lille flaske. En fyldt flaske med 250 ml vand lægger omkring 250 g til plus selve flasken. Falder du under ti gentagelser, eller begynder tasken at svinge, så brug et mindre trin.

I MuscleLabs praktiske eksempel vejer den færdigpakkede taske 4,0 kg. Du tager 15/15 med begge arme og cirka to gentagelser i reserve. Efter at have lagt en lille, fyldt flaske i og pakket den fast vejer du tasken til 4,3 kg. Det giver 12/11 på den arm, der tager færrest, med samme vendepunkt. Før »taske, 4,3 kg i alt, 12/11 venstre« og notér højre arm særskilt. Behold den nye pakning, mens du bygger gentagelser op igen. Hvis tasken svinger, så pak den om og prøv med let vægt, før du sammenligner næste sæt. Plotkin og kolleger sammenlignede progression i vægt og gentagelser i benøvelser. Tallene her viser, hvordan du kan registrere et lille vægttrin med dit eget udstyr.

Prøv et statisk hold midt i curlen

Hvis du kun har en let håndvægt, kan du prøve at holde den stille midt i curlen. Stå eller sid oprejst med overarmen langs siden. Bøj albuen, til underarmen er omtrent vandret, og hold den dér, mens du trækker vejret roligt. Når underarmen er vandret, trækker tyngdekraften med længere afstand til albuen end i bunden, hvor håndvægten hænger næsten lige under den. Derfor kan samme vægt være sværere at holde midtvejs.

Zou og kolleger lod 16 mænd træne albuebøjning med albuen holdt ved 90 grader. Efter tre ugers tilvænning udførte begge arme korte, hårde hold i seks uger, mens den ene arm også fik et længere hold ved lavere kraft. Den maksimale kraft i den statiske test steg i begge arme, og muskeltykkelsen voksede mere i armen med ekstra arbejde. Forsøget målte kraft ved en fast vinkel og sammenlignede to programmer med forskellig mængde arbejde. Hvor meget et håndvægtshold hjælper i en hel curl, kræver en anden test.

Albuevinklen betyder noget for, hvor styrken øges mest. I et femugers forsøg trænede Thépaut-Mathieu og kolleger statisk albuebøjning ved én af tre vinkler: 25, 80 eller 120 grader. I alle tre grupper steg den maksimale statiske kraft mest ved den vinkel, gruppen havde trænet. Det giver en grund til at måle dine hold ved samme vinkel hver gang og føre en separat log for dine almindelige curls.

MuscleLabs praktiske forslag er at afprøve ét hold efter dine almindelige curls. Start fx med 15 sekunder pr. arm med 4 kg, hvis du kan holde overarmen rolig og underarmen vandret. Stop, når underarmen begynder at falde, eller albuen glider frem. Skriv fx »4 kg, albue omkring 90 grader, 15 sekunder pr. arm«. Prøv 20 sekunder næste gang, hvis begge hold var kontrollerede. Brug dine almindelige curls til at følge fremgangen gennem hele bevægelsen. Hvis du kan holde 25 sekunder ved samme vinkel på begge sider i to træninger, kan du øge vægten og gå tilbage til 15 sekunder. Har du kun den ene vægt, kan du fortsætte med at øge holdetiden. Sammenlign hold, der ligger samme sted i træningen, fx lige efter sidste curlsæt.

Fra læsning til træning

Se muskelatlasset for Biceps og find relevante øvelser.

Find et træningsprogram → · Find en øvelse →

Kilder og fagligt grundlag