Start med ét pres, du kan udvikle

Du behøver ikke fem brystøvelser for at få en meningsfuld træning. Begynd med ét pres, der passer til dit udstyr, og som du kan gentage med en stabil opsætning. Tilføj en anden øvelse, hvis den løser et konkret behov, eksempelvis en anden vinkel, en lettere måde at træne hjemme på eller brystarbejde uden at skulle strække albuen som i et pres.

Den bedste øvelse afhænger også af målet. Vil du blive bedre i bænkpres, skal du normalt øve bænkpres. Vil du primært træne brystmusklerne, har du flere brugbare muligheder. Hvor meget du kan løfte i to forskellige øvelser, er ikke i sig selv en rangliste over deres effekt.

Brug denne guide til at vælge, ikke til at samle flest mulige øvelser i samme pas. De konkrete træningsforslag er eksempler, som skal passe ind i resten af din uge.

Hvad arbejder brystmusklerne med?

Den store brystmuskel hjælper blandt andet med at føre overarmen ind foran kroppen. I pres arbejder den sammen med forreste del af skulderen og triceps, som strækker albuen. Du kan derfor ikke forvente, at et pres kun mærkes i brystet.

Brystmusklen har områder med forskellige fiberretninger. En ændret pressevinkel kan ændre belastningsfordelingen, men en skrå bænk isolerer ikke ét lille område fuldstændigt. Tænk i variation og stabil progression frem for at jagte en øvelse, der kun rammer det øverste eller inderste bryst.

Hvis triceps bliver træt først, betyder det heller ikke automatisk, at brystet ikke arbejder. Se på udførelsen og den samlede udvikling, ikke kun på hvor det brænder mest.

Bænkpres: når du vil følge belastningen præcist

Vægtstangen gør det let at registrere belastningen og øge med små vægtskiver. Brug en stabil bænk og et stativ med korrekt indstillede sikkerhedsarme, eller få hjælp af en erfaren makker. Sæt fødderne stabilt og hold øvre ryg mod bænken. Sænk stangen kontrolleret til et punkt på brystet, du kan ramme igen i næste gentagelse.

Når du vælger grebsbredde, så se på håndled og albuer ved bunden af et let løft. Prøv et greb, hvor underarmene set forfra står omtrent lodret. Mærk efter, om stangen ligger stabilt i håndfladerne, og om du kan sænke og presse den uden at flytte hænderne eller ændre albuebanen brat. Brug ringmarkeringerne på stangen til at placere hænderne symmetrisk.

Saeterbakken og kolleger testede smalt, mellembredt og bredt greb hos 28 mænd fordelt på begyndere og styrketrænede. Hos de 15 styrketrænede var vægten, de kunne løfte seks gange, cirka syv procent lavere med det smalle greb end med de to bredere greb. Forskerne målte, hvor meget deltagerne kunne løfte ved hver grebsbredde. Hvor meget brystet vokser med de forskellige greb, kræver et træningsforsøg over tid.

I MuscleLabs praktiske eksempel vil du justere dit greb, fordi håndleddene vipper udad, når stangen når brystet. Brug en let vægt og lav fem rolige gentagelser med dit sædvanlige greb. Prøv derefter at flytte hver hånd én fingerbredde og lav fem nye gentagelser med samme vægt. Vælg den placering, hvor du kan gentage stangbanen med stabile håndled. Notér fx »lillefinger lige inden for ringene«. Brug placeringen igen ved næste pas, så du kan sammenligne dine arbejdssæt på samme grundlag.

Håndvægtspres: sådan skifter du fra stang til håndvægte

Med håndvægte kan du tilpasse greb og bane for hver arm. Start med fødderne i gulvet og en stabil bænk. Hold vægtene over underarmene, og sænk til en dybde, du kan gentage med kontrol. Pres op uden at støde vægtene sammen. Vælg en vægt, du også kan håndtere, når du gør dig klar og afslutter sættet.

Saeterbakken og kolleger testede maksløft med stang, håndvægte og Smith-maskine hos 12 styrketrænede mænd. Den samlede vægt i maksløftet med håndvægte var i gennemsnit 17 procent lavere end med fri stang. Forskerne fandt samtidig ingen statistisk tydelig forskel i den store brystmuskels elektriske aktivitet under løftene. Procenttallet beskriver gruppens maksløft. En omregning af din arbejdsvægt eller en sammenligning af brystmusklens vækst ville kræve andre data.

I MuscleLabs praktiske eksempel plejer du at lave 10 gentagelser med 50 kg i bænkpres og vil prøve håndvægte. Begynd med et let prøvesæt på fx fem gentagelser med 12 kg pr. hånd. Hvis begge vægte følger en rolig bane, og du har godt med overskud, kan du efter en pause prøve 14 kg pr. hånd. Vælg en vægt til dit første arbejdssæt, hvor du kan lave 8–12 gentagelser og stadig regner med at kunne tage et par stykker mere. Hvis du skal bruge kræfter på at få vægtene sikkert på plads, så behold det lettere par.

Skriv fx »fladt håndvægtspres, 14 kg pr. hånd, 10 og 9 gentagelser«. Behold den samme bænk og hældning, når du sammenligner næste gang. Skifter du senere til skrå bænk, så lav et nyt prøvesæt og før resultaterne for den variant for sig.

Brystpresmaskine: indstil sædet før vægten

En brystpresmaskine kan være nyttig, når du ønsker en støttet pressebevægelse og en belastning, der er let at justere. Apparater er forskellige, så begynd med maskinens egen vejledning og få hjælp til ukendte indstillinger.

Mayo Clinics demonstration anbefaler at indstille sædet, så håndtagene er omkring eller lidt under skulderhøjde. Hold kroppen mod støtten, pres roligt frem og vend kontrolleret tilbage uden at overstrække albuerne eller øge svajet for at flytte håndtagene. Deres forsigtige startvejledning lader overarmene vende tilbage til omtrent kroppens linje.

Afprøv bevægelsen med let belastning. Hvis startpositionen tvinger dig længere bagud, end du kan styre, så undersøg apparatets indstilling af bevægeudslaget med en instruktør. Du skal ikke kompensere ved at glide frem på sædet eller rykke håndtagene løs.

Notér maskine, sædehøjde og eventuel startindstilling sammen med vægten. Det er MuscleLabs praktiske logbogsforslag. »Brystpres ved vinduet, sæde 3« er nemmere at gentage end blot »brystpres 30 kg«. Tallene på forskellige maskiner og håndvægte kan ikke sammenlignes direkte.

MuscleLabs praktiske kontrol er at afprøve tre ting med let vægt: kan du nå håndtagene uden at forlade rygstøtten, kan du presse uden at løfte kroppen, og kan du føre håndtagene tilbage og afslutte roligt? Hvis en af delene ikke fungerer, så justér indstillingerne med stakken i hvile og prøv igen.

Nogle apparater har et startgreb eller en pedal, som hjælper håndtagene frem. Få funktionen vist på den konkrete model. En maskine, hvor du kan udføre presset efter hjælp til starten, er ikke nødvendigvis korrekt indstillet til, at du selv kan komme ind og ud. Vælg derfor arbejdsbelastningen efter hele forløbet.

Et tænkt eksempel er, at 30 kg kan presses otte gange, men at første træk i håndtagene kræver et ryk. Du behøver ikke gennemføre flere tunge prøver. Gå tilbage til let vægt og kontrollér startindstillingen med personalet, før du vurderer, om 30 kg er en brugbar arbejdsvægt.

På en maskine med håndtag, der bevæger sig uafhængigt, kan du bruge et let prøvesæt til at se, om begge arme kan begynde og vende med ryggen mod puden. I MuscleLabs eksempel kommer højre håndtag frem før venstre, fordi du drejer overkroppen for at nå venstre håndtag i starten. Sæt stakken i ro, kontrollér, at sædet står centralt, og at begge håndtag har samme startindstilling, hvis de kan justeres hver for sig. Prøv tre lette gentagelser igen. Hvis begge starter roligt, kan du afprøve arbejdsvægten. Hvis forskellen først kommer sidst i et tungt sæt, så stop ved den sidste gentagelse, du kunne styre, og prøv et lettere trin næste gang.

Brystpres med én arm på en maskine med uafhængige håndtag

Hvis maskinen er beregnet til pres med én arm ad gangen, kan du bruge den til at følge hver side særskilt. Hammer Strength beskriver f.eks. uafhængigt bevægelige arme på Iso-Lateral Chest / Back. Indstil sædet til dit sædvanlige pres, og begynd med en let belastning. Placér begge fødder i gulvet, og hold ryggen mod ryglænet, mens du presser det ene håndtag frem. Lad den frie hånd hvile på låret eller på en støtte, hvis maskinen har en til det.

Tag tre rolige gentagelser pr. arm. Hvis brystet drejer mod den frie side, eller skulderen slipper puden, så prøv mindre vægt og se, om du kan vende samme sted. Brug samme sædeindstilling til begge arme. Hvis maskinens håndtag starter forskelligt, så tjek indstillingen, mens lasten er i ro, inden du sammenligner siderne.

MuscleLabs praktiske forslag er ét sæt på 8–12 pr. side som erstatning for ét almindeligt pressesæt. Prøv den side først, der plejer at miste kontrollen tidligst. Hvis du kan tage ni rolige gentagelser dér, kan du stoppe efter ni på den anden side ved samme belastning. Notér vægt pr. arm, sædeindstilling og gentagelser. Producentens vejledning beskriver maskinens bevægelse. Prøvesættet er et forslag til at sammenligne sider under ens betingelser.

Armbøjninger: et reelt alternativ hjemme

Armbøjninger træner en pressende bevægelse uden behov for en bænk. Sværhedsgraden skal passe til dig: Hvis du kun kan lave enkelte ujævne gentagelser fra gulvet, kan hænderne placeres på en fast, stabil forhøjning. En højere placering gør typisk varianten lettere.

Ebben og kolleger målte den maksimale lodrette kraft mod underlaget ved seks varianter hos 23 deltagere. Kraften var lavere under hænderne med hænderne hævet eller knæene i gulvet end ved almindelige armbøjninger. Med fødderne hævet var den højere. Målingen siger noget om belastningen i øjeblikket. Muskelvækst over tid blev undersøgt i træningsforsøget nedenfor.

Hold kroppen nogenlunde samlet fra hoved til hæle. Lad albuerne bevæge sig i en bane, du kan styre, og undgå at lade hoften falde, efterhånden som du bliver træt. Skulderbladene må bevæge sig med brystkassen; kopier ikke nødvendigvis den fastlåste opsætning fra bænkpres.

Kikuchi og Nakazato fordelte 18 unge mænd tilfældigt mellem let bænkpres og armbøjninger. Bænkpresgruppen trænede med 40 procent af sit maksløft, og forskerne tilpassede deltagernes kropsstilling i armbøjninger for at matche den belastning. Begge grupper lavede tre sæt til udmattelse to gange om ugen i otte uger. Ultralyd viste øget tykkelse ved målestedet på brystmusklen i begge grupper, og begge grupper løftede også mere i en efterfølgende makstest i bænkpres. Sammenligningen med bænkpres gælder det lette program, forsøget brugte.

I MuscleLabs eksempel kan du lave 12 kontrollerede armbøjninger med hænderne på en stabil køkkenbordplade, men kun fire fra gulvet med cirka to i reserve. Hvis målet er 8–12, kan du prøve en fast støtte mellem gulv og bordhøjde, fx en stabil træningsbænk, der står fast. Har du ingen mellemstation, kan du bruge gulvvarianten til ét kort øvesæt på fire og derefter lave to sæt på 8–12 ved bordet. Skriv varianterne hver for sig. Når gulvsættet når otte med samme reserve og bevægelse, kan du bruge gulvet til første arbejdssæt i dit normale interval.

Når du kan lave alle dine gulvsæt med 12 kontrollerede gentagelser og stadig har cirka to i reserve, kan du prøve fødderne på et lavt, stabilt trin. Start med ét sæt og se, hvor mange gentagelser du kan lave med samme dybde og reserve. Hvis du lander under otte eller mister kontrollen, kan du fortsætte på gulvet og øge intervallet til fx 12–16, før du prøver igen.

Dips på parallelle stænger

Dips er en anden måde at træne bryst og triceps med kropsvægt. På parallelle stænger presser du dig op, mens hænderne bærer kroppen. Hvis kropsvægten er for tung til rolige gentagelser, kan du bruge en dipmaskine med assistance og følge maskinens vejledning til indstigning og støtte.

McKenzie og kolleger sammenlignede dips ved en bænk, på parallelle stænger og i ringe. Tretten mænd med erfaring i dips deltog, og elleve udførte også ringvarianten. Brystmusklens elektriske signal toppede højere på stænger end ved bænk og højest i ringene. Ved bænkvarianten kom overarmen længere bag kroppen end i de to andre varianter. Det var målinger under få gentagelser. Resultaterne siger noget om den konkrete bevægelse og muskelaktivitet, mens udviklingen i muskelstørrelse over tid er ukendt.

Sådan bruger du hjælpen i en dipmaskine

På en dipmaskine med modvægt hjælper knæpuden dig op. Når stakkens tal angiver hjælp, gør et højere tal øvelsen lettere. Læs skiltet på maskinen, før du vælger vægt. Brug tallet som en indstilling på den konkrete maskine, især hvis du skifter model.

Hammer Strength beskriver på sin HS-ADC, at du vælger hjælpen, står på fodpladerne og tager fat om de nederste håndtag, før du sætter knæene på puden. For at stige af beskriver producenten, hvordan du træder tilbage på fodpladerne ét ben ad gangen, mens puden føres op. Følg instruktionen på din egen maskine. Prøv ind- og udstigningen, før du laver et krævende sæt.

I MuscleLabs praktiske eksempel erstatter du ét pressesæt med seks assisterede dips. Begynd med nok hjælp til, at du kan bøje albuerne roligt og vende i samme dybde på alle seks. Pres tilbage til din startstilling, mens knæene bliver på puden. Notér fx »dipmaskine A, 30 kg hjælp, 6 gentagelser«. Når du kan tage otte ved samme dybde med cirka to i reserve, kan du afprøve næste lavere hjælpetrin. Hvis 25 kg hjælp giver fire ens gentagelser og to kortere, så brug igen 30 kg i dit arbejdssæt og prøv det sværere trin senere. Så ændrer du kun hjælpen, når du sammenligner.

Fra assisterede dips til første dip på stænger

Øv den frie variant tidligt i passet, efter et let opvarmningssæt med hjælp. Brug parallelle stænger, hvor du kan nå startpositionen via et stabilt trin. Hold dig oppe med strakte arme, og prøv at sænke dig et kort stykke. Vend, mens du stadig kan styre farten og holde kroppen i ro. Stig tilbage på trinnet, hvis du ikke kan presse op. På næste forsøg kan du vælge en lidt mindre dybde eller gå tilbage til assisterede sæt, hvis du mangler kontrol.

MuscleLabs praktiske forslag er ét frit forsøg efter opvarmningen, efterfulgt af de sædvanlige assisterede arbejdssæt. Hvis du f.eks. tager én fri gentagelse med rolig vending og derefter to sæt af seks med hjælp, så før de to varianter i logbogen hver for sig. Gør først den frie gentagelse ens fra pas til pas. Når den føles stabil, kan du prøve en ekstra gentagelse i samme dybde. Brug fortsat hjælpen til at samle flere kontrollerede gentagelser.

McKenzie og kolleger fulgte 15 mænd gennem ét sæt dips på stænger til udmattelse. Sent i sættet tog gentagelserne længere tid, især på vej op. Forsøget målte akutte ændringer under træthed. Det afprøvede ingen overgang fra maskine til frie dips. I prøveforløbet her er det derfor den rolige vending og den fuldførte gentagelse, der afgør næste trin.

Sådan vælger du hældning til skråt brystpres

Begynd med en beskeden hældning, hvis du vil supplere dit flade brystpres. En skrå bænk ændrer overarmens bane i forhold til kroppen. Når ryglænet kommer længere op, bevæger du dig mod en mere oprejst pressebevægelse.

Rodríguez-Ridao og kolleger lod 30 trænede voksne afprøve bænkpres med stang ved fem hældninger fra flad bænk til 60 grader. Det højeste målte elektriske signal ved den øvre del af brystmusklen blev registreret ved 30 grader, mens den forreste skuldermuskel havde sit højeste signal ved 60 grader. Det beskriver muskelaktivitet under løftene.

Chaves og kolleger sammenlignede fladt pres, skråt pres ved 44 grader og en kombination i Smith-maskine over otte uger. De 47 utrænede unge mænd trænede én gang om ugen med samme samlede antal sæt på tværs af grupperne. I kombinationsgruppen blev sættene delt ligeligt mellem fladt og skråt pres. Forskerne havde brugbare ultralydsmålinger fra 30 deltagere. Ved det øverste af tre målesteder steg brystmusklens tykkelse mere i gruppen med skråt pres end i de to andre grupper. Ved de øvrige målesteder var forskellene statistisk usikre. Forskerne testede også styrken ved at lade deltagerne presse mod en fast stang. Fremgangen i den statiske styrketest var statistisk usikker mellem grupperne ved både fladt og skråt pres. Forsøget fortæller om træning ved netop den skrå vinkel i Smith-maskinen. Forsøget med fem vinkler målte derimod elektrisk aktivitet under et enkelt pas.

Luczak og kolleger afprøvede fladt brystpres, brystpres ved 45 grader og næsten lodret skulderpres ved 85 grader hos 24 unge kvinder. Deltagerne brugte de samme håndvægte på 4,5 kg i alle tre varianter. Ved 45 grader var det elektriske signal ved brystmusklens øvre del højere end ved begge de andre vinkler. Signalet fra den forreste skuldermuskel steg fra fladt pres til skråt pres og igen til næsten lodret pres. Forsøget viser, at 45 grader stadig kan give tydeligt brystarbejde med håndvægte. Det sammenlignede tre indstillinger ved samme absolutte vægt, og det kan derfor ikke udpege en optimal vinkel til tungere træning eller muskelvækst.

MuscleLabs forslag er at afprøve to beskedne indstillinger på din egen bænk, fx omkring 15 og 30 grader, hvis bænken har de trin. Lav fem lette gentagelser med hver indstilling og hold pause imellem. Behold samme håndvægte og greb. Vælg en indstilling, hvor du kan sænke vægtene til et tydeligt vendepunkt og presse dem op igen, mens ryggen bliver på bænken. Hvis begge fungerer, så vælg én og brug den i de næste pas.

Hvis du skifter bænk, kan samme hak give en anden hældning. Mål på det tomme ryglæn med telefonens vaterpas, hvis bænkens vinkler mangler. Læg telefonen langs ryglænets midterlinje, og kontrollér, at appen viser vinklen fra vandret. I MuscleLabs eksempel giver hak 2 på den gamle bænk cirka 30 grader, mens hak 2 på den nye giver 45 grader. Find det hak, der ligger nærmest din sædvanlige vinkel, og brug et let prøvesæt til at tjekke vendepunktet. Hvis den nye bænk kun har 45 grader som skrå indstilling, så log vægt og gentagelser under den vinkel og brug det første pas som udgangspunkt.

Notér også sædets indstilling, hvis den kan justeres. I MuscleLabs eksempel står ryglænet ved cirka 30 grader, men du glider frem på det flade sæde, når du sænker håndvægtene. Prøv ét hak op på sædet, hvis bænken er beregnet til det. Behold ryglænets vinkel, og prøv tre lette gentagelser. Brug indstillingen, hvis begge fødder bliver i gulvet, og bagdelen bliver samme sted ved vendepunktet. Hvis du stadig glider, så prøv en mindre ryglænsvinkel eller en anden stabil bænk. Skriv fx »ryglæn 30 grader, sæde hak 1«. Vinkelforsøgene undersøgte ryglænets hældning. Sædeprøven er MuscleLabs forslag til at holde din egen opsætning stabil.

Hvis du vil give skråt pres mere plads i programmet, kan du i MuscleLabs eksempel bytte to flade sæt ud med to skrå. Har du fire sæt i ugen fordelt på to dage, kan du lægge fladt pres på første dag og skråt pres på anden. Find arbejdsvægten særskilt i den skrå vinkel. Skriv fx »skråt håndvægtspres, bænk A, hak 2, 12 kg pr. hånd, 10 og 9«. Brug samme indstilling næste gang. Når du når toppen af dit gentagelsesinterval i begge sæt med omtrent samme reserve, kan du prøve næste lille vægttrin. Det er et forslag til at fordele dine eksisterende sæt over to dage.

Hvis din bænk kun har flad, 45 grader og næsten lodret, kan du begynde ved 45 grader til det skrå brystpres. Hvis dit program også har skulderpres på samme dag, så lav det pres, du vil forbedre, først. Skriv rækkefølgen sammen med vægten. Hvis du flytter skråt pres fra før til efter skulderpres, så sammenlign med senere pas i samme rækkefølge, før du bruger gentagelsestallet til at afgøre, om du er gået frem.

Hvis du kun har én brystdag, kan du afprøve skråt pres uden at lægge flere sæt oveni. I MuscleLabs eksempel laver du normalt tre sæt fladt håndvægtspres. Behold de første to, og brug den tredje plads til ét sæt skråt pres. Tag først et kort, let prøvesæt i den nye vinkel. Hvis du normalt bruger 16 kg pr. hånd fladt, kan du fx prøve 12 kg i det skrå arbejdssæt og sigte efter 8–12 gentagelser med to i reserve. Notér, at sættet ligger efter de flade sæt. Hvis du senere gør skråt pres til dagens første øvelse, kan du bruge det første sæt i den nye rækkefølge som udgangspunkt for fremgangen.

Hvis du vil følge din styrke i skråt pres med håndvægte, kan du bruge dit første arbejdssæt som reference. I MuscleLabs eksempel noterer du »30 grader, 12 kg pr. hånd, 10 gentagelser, cirka to i reserve«. Når du får 12 med samme opsætning og overskud, har du fremgang i den variant. Skifter du til en stejlere vinkel, så før den på en ny linje og find vægten med et prøvesæt.

Ingen bænk? Brug gulvet med omtanke

Floor press er håndvægtspres liggende på gulvet. Gulvet stopper overarmene tidligere, så bevægeudslaget bliver mindre end på en bænk. Det gør varianten anderledes, men ikke meningsløs.

Læg dig på et stabilt underlag, hold fødderne i gulvet, og før overarmene roligt ned til let kontakt. Undgå at slå albuerne i gulvet eller bruge kontakten som afsæt. Sørg også for, at du kan få vægtene sikkert på plads og væk igen.

Hvis opsætningen føles besværlig, er armbøjninger med passende sværhedsgrad et enklere valg. Brug ikke en løs stol eller en ustabil konstruktion som erstatning for en træningsbænk.

Flyes: brystarbejde uden endnu et pres

I en brystfly fører du overarmene ind foran kroppen med omtrent samme bøjning i albuerne hele vejen. I et pres strækker du også albuerne mod belastningen. Flyes kan derfor være et supplement, hvis du vil træne brystet uden at lægge endnu en presseøvelse ind i ugen. Hvis målet er at løfte mere i bænkpres, så behold bænkpres som den øvelse, du øver.

På en brystflymaskine, ofte kaldet pec deck, skal sæde og startposition give dig en bane, du kan styre fra første gentagelse. Begynd let. Før overarmene frem i en bue, og lad maskinen åbne roligt tilbage til en position, du kan gentage uden at løfte skuldrene eller glide på sædet. Hvis du må strække albuerne tydeligt for at få håndtagene sammen, så prøv en lettere vægt.

På en kombimaskine til bryst og bagskulder kan armene stå i den position, som den sidste bruger valgte. Life Fitness beskriver særskilte indstillinger til de to øvelser på sin Insignia-model. Til brystflyes justeres sædet, så albuerne er lidt under skuldrene ved de lodrette håndtag, og startvinklen justeres på hver arm. Følg mærkningen på din maskine. I MuscleLabs prøvesæt lader du vægtstakken hvile, indstiller begge arme ens og starter lidt længere fremme, hvis du har svært ved at nå håndtagene med ryggen mod puden. Tag tre lette gentagelser. Hvis du kan vende roligt begge veje med samme lette albuebøjning, kan du notere fx »pec deck, sæde 4, start 2 på begge sider« og afprøve din arbejdsvægt.

Pinto og kolleger lod 15 unge mænd uden styrketræningserfaring træne pec deck i 12 uger. Ultralyd viste øget muskeltykkelse både nær kravebenet og ved den del af brystmusklen, der udspringer fra brystben og ribbensbrusk. Forsøget sammenlignede forskellige sætmængder i pec deck. Det afgjorde derfor hverken, om flyes giver mere vækst end pres, eller om flyes giver ekstra vækst oven i et eksisterende presseprogram.

Et praktisk forslag fra MuscleLab: Hvis du allerede laver tre sæt bænkpres mandag og tre sæt brystpres torsdag, kan du torsdag prøve ét sæt brystpres efterfulgt af to sæt pec deck med 10–15 kontrollerede gentagelser. Det giver stadig seks planlagte sæt brystøvelser i ugen. Notér flyes særskilt i logbogen og vurder over flere uger, om øvelsen er nem at sætte op og udvikle. Eksemplet er en måde at prøve øvelsen af på; forsøget testede en anden plan.

Brystflyes med håndvægte på flad bænk

Læg dig på en stabil bænk med fødderne i gulvet. Før to lette håndvægte op over brystet med håndfladerne mod hinanden. Bøj albuerne lidt, og behold omtrent samme bøjning, mens du åbner armene til siderne. Vend, mens du stadig kan bremse vægtene og holde armene i samme bane. Før armene tilbage i en bue, til håndvægtene igen er over brystet. Bergquist og kolleger brugte en liggende variant med let bøjede albuer i deres forsøg med håndvægte og elastik.

Med håndvægte trækker tyngden nedad hele tiden. Når vægtene er langt ude til siderne, har tyngdekraften en længere vandret afstand til skulderen at virke over. Det kræver derfor typisk mere at vende i den åbne position end at holde vægtene over brystet. Brug de første lette gentagelser til at finde den dybde, hvor du kan vende roligt. Hvis albuerne bøjer mere og mere på vej op, så prøv en lettere vægt, så du kan beholde buen.

MuscleLabs forslag er at skifte ét sæt pec deck eller kabelflyes ud med et sæt på bænken. Hvis 3 kg pr. hånd giver 11 rolige gentagelser med et par i reserve, så skriv fx »flad fly, 3 kg pr. hånd, 11«. Byg op mod 15 med samme vendepunkt, før du prøver et lille vægttrin. Brug vægten fra det lette prøvesæt som dit udgangspunkt. Dosis og progression er MuscleLabs forslag.

Brystflyes i kabel, når pec deck er optaget

To kabeltræk med hvert sit håndtag giver dig en stående variant af brystflyes. Indstil begge trisser i samme højde omkring midten af brystet som udgangspunkt. Tag ét håndtag i hver hånd, stil dig midt mellem trisserne med ryggen mod dem, og træd lidt frem. En fod lidt foran den anden kan gøre det lettere at holde kroppen rolig. Start med let bøjede albuer, og før hænderne frem i en bue, til de mødes foran brystet. Åbn roligt igen, og vend, mens du stadig kan holde fodstillingen og føre begge håndtag ens.

Når du flytter trisserne, ændrer du den retning, kablerne trækker i. Hvis håndtagene trækker armene op eller ned, så prøv én indstilling ad gangen med let vægt, indtil du kan styre buen. Når hænderne mødes, kan du vende dér. At krydse dem er valgfrit. Hvis du skal dreje overkroppen for at krydse dem, så brug mødepunktet som et fast vendepunkt.

Schütz og kolleger målte bevægelse og ydre kræfter hos 20 raske voksne under blandt andet bænkpres og stående flyes i kabel. Det beregnede drejningsmoment ved skulderen fulgte en anden kurve i flyes end i bænkpres. Ved de afprøvede belastninger var det højeste beregnede moment større i kabelvarianten og opstod tidligere i gentagelsen. Forskerne beregnede kravet omkring leddet ud fra bevægelse og ydre kræfter. Det fortæller, hvordan øvelserne adskilte sig mekanisk under forsøget. Studiet målte hverken vækst i brystmusklen eller effekten af forskellige trissehøjder.

MuscleLabs praktiske forslag er at erstatte ét sæt pec deck med 10–15 rolige gentagelser i kabel. Vælg en belastning, hvor du kan holde en lille bøjning i albuerne og bremse, før armene åbner længere tilbage, end du ønsker. Notér fx »brystflyes i kabel, trisse 8 på begge sider, 5 kg pr. stak, 12 gentagelser«. Brug samme station, højde og fodplacering, når du vil se, om du kan lægge gentagelser eller vægt til.

Hvis den ene side føles tungere fra første gentagelse, så sæt begge stakke i ro og tjek, at du bruger ens håndtag, tilsvarende kabelhøjder og samme indstilling på stakkene. Stå midt mellem udtagene, og prøv tre lette gentagelser. Hvis du har sat et håndtag på hver sin kabelstation, så tjek også udvekslingen. Life Fitness har eksempelvis kabelstationer med både 2:1- og 4:1-udveksling. I MuscleLabs forslag bruger du et par udtag på samme station med ens udveksling og skriver »5 kg pr. stak« i loggen. Hvis du kun har ét egnet kabeludtag, kan du prøve én arm ad gangen og bruge samme udtag til begge sider.

Sådan vælger du din kombination

Vælg ud fra det problem, du faktisk skal løse.

  • Kun gulvplads: armbøjninger, eventuelt med hænderne på en sikker forhøjning.
  • Håndvægte uden bænk: floor press eller armbøjninger som hovedøvelse.
  • Håndvægte og stabil bænk: håndvægtspres; supplér eventuelt med en skrå variant i et andet pas.
  • Fitnesscenter og fokus på bænkpresstyrke: bænkpres som hovedøvelse med passende sikkerhedsopsætning.
  • Hvis balancen begrænser arbejdet: overvej en velindstillet brystpresmaskine frem for at gøre øvelsen mere ustabil.
  • Brystarbejde som supplement til dit hovedpres: prøv flyes i en maskine eller med en elastik ved et egnet fæste.

Når du har valgt, så behold hovedøvelsen over flere uger. Skift ikke, bare fordi et enkelt pas føles mindre godt. Et skift er mere oplagt, hvis udstyret ikke er tilgængeligt, du ikke kan udvikle belastningen, eller bevægelsen ikke fungerer for dig.

To enkle eksempler på en træningsuge

MuscleLabs forslag fordeler brysttræningen på to pas, fx mandag og torsdag. Begynd med to arbejdssæt pr. øvelse og stop med cirka to gentagelser i reserve. Brug første uge til at finde en vægt eller variant, hvor begge sæt ligger i det valgte interval.

  • Hjemme, pas 1. Lav 2 × 8–15 håndvægtspres på gulvet. Hvis du kun har én håndvægt, så brug to sæt pr. side og notér gentagelserne for hver arm.
  • Hjemme, pas 2. Lav 2 × 8–12 armbøjninger. Brug en stabil forhøjning til hænderne, hvis gulvvarianten giver færre end otte kontrollerede gentagelser.
  • I centeret, pas 1. Lav 2 × 6–10 bænkpres. Hvis 40 kg giver 10 og 8 med det ønskede overskud, så behold vægten og se, om andet sæt også når ti.
  • I centeret, pas 2. Lav 2 × 8–12 skrå håndvægtspres. Notér bænkens indstilling og vægten pr. hånd, så du kan gentage opsætningen.

Har du allerede presøvelser i programmet, kan du bruge et af passene til at erstatte tilsvarende arbejde. Hvis du fx allerede har to sæt bænkpres om mandagen, kan de udgøre dagens brysttræning. Vælg derefter torsdagens øvelse ud fra det udstyr, du har, og hvad du kan følge i logbogen.

Har du kun plads til armbøjninger, kan du i MuscleLabs forslag bruge samme variant begge dage. Kan du fx lave 10 og 8 gentagelser med hænderne på en fast støtte om mandagen, så brug samme støtte og samme sætdybde om torsdagen. Før én log for varianten, og sænk først støtten, når du kan lave 12 i begge sæt med cirka to gentagelser i reserve ved begge ugens pas.

Sådan kommer du videre, når næste vægttrin er stort

Vælg et gentagelsesinterval og notér vægt, gentagelser og cirka hvor mange gentagelser du havde i reserve. Notér også den opsætning, der gør tallene sammenlignelige, fx sædehøjde på maskinen eller håndplacering og højde på støtten ved armbøjninger.

Her er MuscleLabs praktiske forslag, hvis håndvægtene springer fra 16 til 18 kg pr. hånd. Du træner 3 × 8–12 og kan lave 12, 12 og 12 med 16 kg med cirka to gentagelser i reserve. Prøv 18 kg i første arbejdssæt næste gang. Får du otte kontrollerede gentagelser med omtrent samme reserve, kan du beholde 18 kg i første sæt og bruge 16 kg i de to næste. Prøv også 18 kg i andet sæt, når første sæt er blevet lettere. Hvis 18 kg allerede i første sæt giver færre end otte gentagelser ved den planlagte indsats, så fortsæt med 16 kg og byg fx op til 13–15 gentagelser pr. sæt, før du prøver igen.

Ved armbøjninger kan du bruge samme idé. Hvis du laver 12 gentagelser i alle sæt med hænderne på en stabil forhøjning, kan du prøve en lidt lavere støtte i første sæt og beholde den oprindelige højde i resten. Vurder den sværere variant med samme håndplacering og samme kontrol. Hvis du forkorter bevægelsen for at nå målet, så brug den lettere variant til at bygge videre.

Typiske problemer: vælg én konkret justering

Hvis en øvelse føles forkert, så beskriv først, hvad der sker. »Jeg rammer ikke brystet« siger mindre end »håndleddet bøjer bagover« eller »jeg løfter hoften i de sidste gentagelser«. Følgende er vores praktiske fejlfinding, ikke en diagnose:

  • Håndleddet bøjer tydeligt bagover under håndvægtspres: brug mindre vægt, og find en position, hvor håndtaget ligger stabilt i hånden, mens underarmen understøtter belastningen.
  • Du mister kontrollen i bunden: sænk belastningen og vælg en dybde, du kan gentage. Lad ikke næste gentagelse blive dybere alene, fordi vægten trækker armen ned.
  • Hoften løftes eller kroppen flyttes for at afslutte sættet: stop ved den sidste gentagelse med din valgte opsætning. Vurder mindre vægt eller færre gentagelser i næste sæt.
  • Gentagelserne falder voldsomt fra første til andet sæt: prøv længere pause eller lidt mere reserve i første sæt. Ændr én ting, så du kan vurdere virkningen.
  • Håndvægtene er svære at få sikkert på plads og væk igen: vælg lettere vægte, få instruktion i håndteringen eller brug en maskine. Evnen til at presse vægten er ikke det eneste, der afgør, om den passer til dig.

Hvis du kun mærker skulderen, kan greb, albuebane, hældning eller øvelsesvalg være relevant at gennemgå. Skeln mellem almindeligt muskelarbejde og smerte. Stop ved skarp eller tiltagende smerte, og få en individuel vurdering ved vedvarende gener.

Et tænkt eksempel: Du klarer otte stabile gentagelser, men løfter hoften for at presse den niende op. Skriv »8 med valgt teknik; hofte løftet ved nr. 9«. Brug denne observation til næste sæt frem for at registrere ni ens gentagelser.

Hvis du ikke mærker et kraftigt pump, men bliver bedre med sammenlignelig teknik over tid, behøver du ikke ændre alt. Pump, sved og ømhed er ikke de eneste måder at vurdere et træningspas på.

Hvad betyder egentlig 'bedst'?

Den bedste brystøvelse er i praksis en øvelse, du kan udføre sikkert, gentage regelmæssigt og gøre gradvist mere krævende. Den skal passe til dit mål og give mening sammen med resten af programmet.

Forskningsresultater om én øvelse, én deltagergruppe eller ét målepunkt kan ikke bruges til at kåre en vinder for alle. Målinger af elektrisk muskelaktivitet under et enkelt sæt fortæller heller ikke alene, hvor meget en muskel vil vokse efter måneders træning.

Vælg én hovedøvelse til næste pas. Bestem sæt, interval og en enkel regel for progression. Det giver dig et bedre beslutningsgrundlag end en lang liste med næsten ens brystøvelser.

Brystpres hjemme med kun én håndvægt

Har du kun én håndvægt og ingen bænk, kan du lave floor press med én arm ad gangen. Læg dig på ryggen med bøjede knæ og begge fødder i gulvet. Brug begge hænder til at få den lette håndvægt i position over brystet. Pres med én hånd, og lad den anden hvile på gulvet. Sænk, til overarmen berører gulvet let. Pres op igen uden at støde albuen mod gulvet eller dreje kroppen for at få vægten op. Brug begge hænder til at lægge vægten fra dig, før du skifter side.

Patterson og kolleger sammenlignede pres med én og to håndvægte på blandt andet en flad bænk. Med én håndvægt målte forskerne et større bevægeudslag omkring skulderen på bænken. Det betyder ikke, at du skal søge en dybere position på gulvet, hvor overarmen stopper tidligere. Forsøget målte bevægelse og muskelaktivitet under løftene. Det undersøgte hverken floor press eller vækst i brystmusklen over tid.

MuscleLabs praktiske forslag: Erstat ét planlagt pressesæt med 8–12 rolige gentagelser pr. arm. Begynd på den side, hvor du er mindst sikker på opsætningen. Hvis du får ni rolige løft på venstre side og kan tage flere på højre, så begynd med ni på begge og skriv fx »floor press, 6 kg, 9 pr. arm, begge fødder i gulvet«. Hvis overkroppen drejer allerede i de første gentagelser, så prøv en lettere vægt. Hvis din eneste håndvægt stadig er for tung at håndtere, kan armbøjninger med hænderne på en stabil forhøjning være et bedre udgangspunkt.

Brystflyes med elastik uden bænk

Hvis du vil supplere dit brystpres hjemme, kan du lave flyes stående med elastik. Fastgør en hel elastik til et fast anker beregnet til træning omkring brysthøjde. Stå med ryggen mod ankeret og én ende i hver hånd. Tag et lille skridt frem, så elastikken har let spænding, når hænderne er ude til siderne. Med let bøjede albuer fører du hænderne frem i en bue, til de mødes foran brystet. Åbn igen, så langt du kan styre returen uden at rykke i elastikken eller miste fodfæstet.

Bergquist og kolleger lod 29 voksne afprøve stående flyes med elastik og liggende flyes med håndvægte. Belastningen blev valgt særskilt til hver variant ud fra deltagernes styrke i en test med ti gentagelser. Forskerne målte i gennemsnit lidt lavere elektrisk aktivitet i den store brystmuskel med elastik og højere aktivitet i forsiden af skulderen. Både kropsstilling og modstand ændrede sig mellem varianterne. Målingerne beskriver arbejdet under øvelserne, og forsøget fulgte ingen muskelvækst over tid.

MuscleLabs forslag er at prøve ét sæt med 10–15 kontrollerede gentagelser efter dit sædvanlige pres. Brug en let elastik, og mærk især efter på det sidste stykke, hvor elastikken strækkes mest. Hvis du først kan samle hænderne ved at læne dig frem eller strække albuerne, så gå lidt tættere på ankeret. Tjek, at der stadig er let spænding i starten. Hvis elastikken bliver slap dér, så prøv en lettere elastik med lidt mere afstand. Skriv fx »brystflyes, let elastik, fæste i brysthøjde, forfod 75 cm fra ankerets lodlinje, 12«. Så kan du gentage afstanden, før du øger antallet.

Brystpresmaskine eller bænkpres som fast øvelse?

Hvis du vil blive bedre til bænkpres med stang, så behold løftet som en fast del af ugen. Hvis dit mål er at træne brystet, kan brystpresmaskinen være din hovedøvelse, hvis du kan indstille den til en stabil bevægelse og øge belastningen over tid. Du kan også bruge maskinen på din anden træningsdag, hvis du vil øve stangen på den første.

Hernández-Belmonte og kolleger fulgte 38 styrketrænede mænd i otte uger. Deltagerne trænede fire øvelser, herunder brystpres, med enten stang eller maskiner. Brystmusklens målte tværsnitsareal steg i begge grupper, uden at forskerne fandt en statistisk sikker forskel mellem dem. På tværs af styrketestene var fremgangen størst i den type løft, deltagerne havde trænet. Forsøget undersøgte et helt program og de maskiner, forskerne havde valgt. Det giver ingen direkte sammenligning af alle brystpresmaskiner.

MuscleLabs forslag er at give hver øvelse sin egen plads i logbogen. Hvis du fx træner bænkpres mandag med 3 × 6 og brystpres i maskine torsdag med 2 × 10–12, så følg fremgangen separat. Når du når 12 og 12 i maskinen ved samme sædeindstilling og med cirka to gentagelser i reserve, kan du prøve næste lille vægttrin dér. Brug mandagens bænkpressæt til at vurdere, hvornår du er klar til mere vægt på stangen.

Fra læsning til træning

Se muskelatlasset for Bryst og find relevante øvelser.

Find et træningsprogram → · Find en øvelse →

Kilder og fagligt grundlag