Vælg et hofteløft, du kan gøre gradvist sværere

Glute bridge og hip thrust træner begge hoftestræk. I glute bridge støtter ryggen på gulvet. I hip thrust støtter den øvre ryg på en bænk, så hoften kan sænkes under støttepunktet. Vælg den variant, hvor du kan gentage bevægelsen og håndtere vægten roligt før og efter sættet.

I MuscleLabs praktiske eksempel laver du to sæt glute bridge på gulvet med kropsvægt. Hvis du når 15 rolige gentagelser i begge sæt og stadig har tydeligt overskud, kan du prøve en let håndvægt over hoften ved næste pas. Brug samme fodstilling, og se, om du stadig kan løfte og sænke hoften til samme punkter. Hvis du har en stabil bænk og vil øve den længere bevægelse, så prøv først tre hip thrusts uden ekstra vægt og registrér dem som en ny variant.

Hvis du allerede laver squat og vil tilføje hofteløft, kan du lægge to sæt af én af varianterne efter squat. I Plotkins forsøg voksede den store baldemuskel omtrent lige meget efter squat og hip thrust med stang. Forsøget sammenlignede to særskilte programmer. Placeringen efter squat her er et praktisk forslag til din egen træning.

Glute bridge: løft hoften uden at jage maksimal højde

Læg dig på ryggen på en måtte med bøjede knæ og fødderne fladt i gulvet, cirka i hoftebredde. Lad armene hvile langs siden. Spænd let om maven, pres fødderne mod gulvet, og løft hoften, mens overkroppen bliver støttet.

Afslut omkring en rolig linje fra skuldre gennem hofter til knæ. Sænk kontrolleret til udgangspunktet, og gentag. ACE fremhæver netop, at du skal undgå at presse hoften så højt, at bevægelsen bliver et større svaj i lænden.

Justér føddernes afstand i små trin, indtil du kan løfte og sænke stabilt. Hold hele foden i kontakt med gulvet frem for at flytte rundt under sættet. Hovedet hviler; brug ikke nakken som et punkt, du presser hårdt imod.

Når kropsvægt bliver let, kan en håndvægt over hoftefolden være en praktisk tilføjelse. Brug polstring efter behov, og hold vægten sikkert med hænderne. Vælg en belastning, du også kan få på plads og fjerne igen. En meget tung håndvægt, der er vanskelig at håndtere, er ikke nødvendigvis et brugbart næste trin.

Hvis du er i tvivl om, hvor højt du skal løfte, kan du i MuscleLabs forslag filme tre gentagelser fra siden uden vægt. Se efter, hvornår hofte og knæ er omtrent på linje med skuldrene. I eksemplet når hoften den linje, mens fødderne står roligt. På vej højere op tipper brystkassen bagud, og lænden svajer mere. Brug den første højde som dit vendepunkt. Hold kort stille dér i næste prøvesæt, og sænk roligt. Brug samme vendepunkt, når du senere lægger en håndvægt over hoftefolden, så du kan sammenligne gentagelserne gennem samme bevægeudslag.

Hofteløft med fodsålerne mod hinanden

I frog pump ligger du på ryggen med fodsålerne mod hinanden og knæene ud til siderne. Træk fødderne et stykke ind mod kroppen, og lad armene støtte mod gulvet. Løft hoften, mens fødderne bliver samlet, og sænk roligt igen. Prøv en lille bevægelse først. Hvis knæene glider indad, eller du svajer mere for at løfte højere, så brug et lavere vendepunkt.

MuscleLabs praktiske forslag er at afprøve otte rolige gentagelser uden ekstra vægt. Prøv at flytte fødderne lidt længere væk fra kroppen, hvis startstillingen er svær at holde. Hvis du stadig har svært ved at holde fødderne samlet gennem sættet, så brug glute bridge med fødderne fladt i gulvet. Notér f.eks. »frog pump, otte, kort vending« og se, om du kan gentage banen næste gang.

Bret Contreras demonstrerer en variant med fodsålerne samlet og hælene trukket ind mod kroppen. Det er en teknikdemonstration. Fodafstanden og sætforslaget ovenfor er praktiske tilpasninger, du kan afprøve uden at ændre resten af dit program.

Gør glute bridge sværere uden ekstra vægt

Når du kan løfte og sænke hoften roligt med begge fødder i gulvet, kan du prøve at lade ét ben gøre mere af arbejdet. Læg dig som til dit almindelige hofteløft. Løft den ene fod lidt fra gulvet, og pres gennem hele foden på støttebenet. Se efter, om begge sider af bækkenet stiger sammen. Brug kun den højde, hvor du kan sænke roligt uden at dreje til siden.

Lehecka og kolleger lod deltagerne afprøve fem varianter af glute bridge på ét ben. Med støttefoden fladt i gulvet og knæet mere bøjet målte de lavere elektrisk aktivitet i den undersøgte baglårsmuskel end ved den almindelige étbensvariant. Aktiviteten i de to målte baldemuskler lå omtrent på samme niveau. Forsøget målte muskelaktivitet under øvelsen. Det undersøgte hverken muskelvækst eller om fodplaceringen forebygger krampe.

MuscleLabs praktiske forslag: Hvis du kan lave 12 rolige løft med begge fødder, så prøv efter en pause fem med én fod i gulvet på hver side. Hvis bækkenet drejer efter tre, så sæt den frie fod let i gulvet som støtte, og prøv igen med fem rolige gentagelser. Hvis baglåret afbryder sættet, så stop og prøv ved næste sæt med støttefoden lidt tættere på bagdelen. Hold resten af opsætningen ens. Notér eksempelvis »glute bridge, let støtte, 5 pr. side«. Fjern først støtten, når bækkenet kan holdes stabilt gennem sættet.

Hvis du bruger let fodstøtte, kan du gøre den nemmere at gentage ved at placere fødderne forskudt. I MuscleLabs forslag bliver arbejdsfoden fladt i gulvet ved sit sædvanlige mærke. Sæt den anden fod en lille håndsbredde længere fremme med let kontakt. Lav tre rolige løft, og sænk, mens bækkenets to sider følges ad. Byt føddernes roller og behold samme afstand på den anden side. Hvis du mærker, at du skubber hårdt fra med hjælpefoden, så prøv et lidt lavere løft med mindre hjælp. Notér fx »forskudte fødder, 5 pr. side, let støtte«. Når det fungerer, kan du prøve én gentagelse med hjælpefoden løftet og bruge støtten igen til resten. Forsøget ovenfor målte øvelsen på ét ben. Den forskudte stilling er et praktisk mellemtrin.

Glute bridge med én håndvægt og uden bænk

Hvis glute bridge på gulvet er blevet let, kan du lægge én håndvægt over hoften. Sæt dig med vægten tæt ved kroppen, og før den på plads med begge hænder, før du lægger dig tilbage. Brug eventuelt et foldet håndklæde under vægten, hvis du stadig kan holde den stabilt. Hold fast med begge hænder under sættet. Når du er færdig, sænker du hoften og flytter vægten af, før du rejser dig.

I MuscleLabs eksempel kan du lave 15 rolige gentagelser uden vægt og stadig tage flere. Prøv fem gentagelser med en let håndvægt, fx 6 kg, med samme fodplacering og løftehøjde. Hvis vægten ligger stabilt, så prøv et arbejdssæt på 10–15. Hvis den glider, eller du må løfte hoften anderledes for at holde den på plads, så brug en lettere vægt eller fortsæt med kropsvægtvarianten. Notér fx »glute bridge på gulv, 6 kg, 12 gentagelser«. Sammenlign næste gang ved samme vendepunkter.

ACE viser glute bridge på gulvet med kropsvægt og en version med håndvægte på hoften og skuldrene på en bænk. Eksemplet her kombinerer gulvvarianten med én håndvægt som et praktisk mellemtrin til hjemmetræning.

Glute bridge med fødderne på et lavt trin

Hvis du vil prøve en anden udgangsstilling med begge ben, kan du hæve fødderne, mens skuldre og øvre ryg bliver på gulvet. Det ændrer vinklen i hofte og knæ. I et almindeligt hip thrust er det overkroppen, der er hævet.

Kim og Jeon lod 20 raske mænd afprøve fem varianter af glute bridge og hip thrust. De målte et højere elektrisk signal i den store baldemuskel med fødderne hævet end i glute bridge med fødderne på gulvet. I almindelig hip thrust målte de et højere signal end i glute bridge med hævede fødder. Forsøget målte muskelaktivitet under afprøvningen. Hvor meget baldemusklen vokser med de forskellige varianter, kræver et længere træningsforsøg.

I MuscleLabs praktiske eksempel bruger du et fast trin på cirka 10–15 cm, hvor hele foden kan stå. Placér fødderne med cirka hoftebreddes afstand, og prøv fem rolige løft uden ekstra vægt. Vend, mens du stadig kan holde bækkenet i ro, og sænk til gulvet med kontrol. Hvis trinnet flytter sig, eller du må svaje for at nå samme højde, så find et mere stabilt underlag eller brug gulvvarianten. Hvis opsætningen fungerer, kan du bytte ét af dine sædvanlige sæt ud med 8–12 gentagelser på trinnet. Notér trinhøjde og gentagelser, så du kan genskabe varianten næste gang.

Hvad ændrer en elastik rundt om lårene?

En elastik lige over knæene trækker lårene ind mod hinanden. Når du holder knæene i samme afstand gennem et hofteløft, arbejder du også mod trækket fra elastikken. Hvis dit mål er at gøre selve løftet af hoften tungere, kan du placere en vægt eller en fastgjort elastik over hoften.

Kennedy og kolleger testede ti mænd i hip thrust og glute bridge med vægtstang, begge med og uden elastik rundt om lårene. De målte højere elektrisk aktivitet i den øvre del af den store baldemuskel med elastik i begge øvelser. I glute bridge målte de samtidig højere aktivitet i den mellemste baldemuskel uden elastik. Det var målinger under tunge sæt med stang. Forsøget fulgte hverken muskelvækst over tid eller træning med kropsvægt alene.

MuscleLabs praktiske forslag er at prøve fem glute bridges med kropsvægt og fem med en let træningselastik lige over knæene. Brug samme fodplacering og løftehøjde. Hold hele foden i gulvet og lad knæene følge tæernes retning, mens du løfter og sænker hoften. Hvis du med elastikken ruller ud på føddernes yderside eller må forkorte løftet, så prøv en lettere elastik. Notér fx »glute bridge, let elastik over knæ, 5 med samme højde«. Vælg én opsætning til arbejdssættene, så du kan sammenligne gentagelserne næste gang.

Hip thrust: få bænk og fødder på plads først

Brug en stabil træningsbænk, som ikke kan skride eller tippe under øvelsen. Sæt den øvre ryg mod kanten omkring den nederste del af skulderbladene. Det svarer til grundopsætningen i Bret Contreras’ teknikvejledning. Vælg en højde, hvor du kan bevæge dig uden at glide frem og tilbage på bænken.

Sæt fødderne i gulvet og afprøv bevægelsen uden vægt. Løft hoften, til overkroppen og lårene nærmer sig en vandret linje. Undgå at afslutte med et ekstra lændesvaj. Sænk hoften igen med kontrol, mens øvre ryg forbliver støttet.

Placér senere en egnet belastning over hoftefolden, med polstring og hænderne til at holde den på plads. Planlæg, hvordan du kommer ind og ud af positionen, før sættet begynder. Ved vægtstang skal opsætningen give plads til at placere og fjerne stangen; brug hjælp til indlæring, hvis du ikke kan gøre det kontrolleret.

Bænkens højde og fodplaceringen skal passe til dig. Mere højde er ikke i sig selv bedre. Hvis opsætningen ikke fungerer, kan du fortsætte med en glute bridge fra gulvet eller bruge en egnet maskine med instruktion i dens indstillinger.

Som pejlemærke beskriver Contreras omtrent lodrette underben i toppen. Brug det til at finde en startplacering, ikke som et krav om en perfekt vinkel. Afprøv små ændringer uden vægt, og behold den placering, hvor fødderne bliver i gulvet og bevægelsen er stabil. Notér også dit nederste vendepunkt: du behøver ikke ramme gulvet, hvis det kræver, at du glider ned fra bænkstøtten.

Hvis du har to stabile bænke i forskellige højder, kan du afprøve, hvilken der passer bedst. MuscleLabs forslag er at lave tre rolige gentagelser uden vægt på hver bænk. Find fodplaceringen på ny for hver højde. Se efter, om du kan komme ind i startpositionen, holde ryggen støttet på samme sted og sænke hoften roligt. Hvis du fx glider ned ad kanten på den høje bænk ved hver sænkning, men bliver støttet hele vejen på den lave, så brug den lave til dit første arbejdssæt. Notér fx »lav bænk, ryggen støttet gennem hele sættet«.

Fra kropsvægt til belastning: afprøv opsætningen først

Skiftet til ekstra vægt består af to opgaver: at kunne løfte belastningen og at kunne håndtere den før og efter sættet. Afprøv begge dele med en let belastning, før du vælger arbejdsvægten. MuscleLabs praktiske rækkefølge er:

  • Find først den stabile bænk- og fodplacering uden ekstra vægt.
  • Afprøv derefter en let belastning med egnet polstring. Hænderne holder den på plads; den skal ikke rulle eller glide under gentagelserne.
  • Lav få rolige gentagelser og afslut helt: sænk hoften, få vægten væk og kom ud af positionen.
  • Vælg først derefter belastning til dine planlagte sæt. Hvis håndteringen ikke fungerer, så brug et andet redskab eller få instruktion i opsætningen.

Ved vægtstang afhænger pladsen over benene blandt andet af skivernes diameter. En let stang med små skiver er derfor ikke nødvendigvis nemmere at få på plads end en stang med store skiver. Tilføj ikke tunge skiver alene for at skabe frihøjde. Undersøg i stedet, om centret har lette skiver i stor diameter eller en egnet hip thrust-maskine, og få vist indstillinger og afslutning. Brug ikke løse, ustabile forhøjninger som improviseret løsning.

Et tænkt eksempel: Glute bridge med én håndvægt fungerer, men den samme håndvægt glider i din nye bænkopsætning. Næste trin er at løse placeringen eller gå tilbage til gulvvarianten, ikke at holde hårdere og fortsætte til udmattelse. Der er ikke et obligatorisk tidspunkt, hvor gulvøvelsen skal erstattes af en vægtstang.

Hvis stangen eller polstringen forskydes til siden, så sæt stangen ned, før du retter den. Contreras placerer stangen over hoftefolden i sin teknikvejledning. I MuscleLabs praktiske forslag tjekker du, at polstringen sidder midt på stangen, og at stangen er centreret over hoften, før du starter. Tag tre lette gentagelser med hænderne placeret lige langt fra midten. Hvis stangen allerede ligger skævt ved start, så genskab placeringen med stangen i ro. Hvis den først forskydes under løftet, så prøv en kortere bane med samme lette vægt og se, om begge fødder og den øvre ryg bliver ved deres støtter. Bliver stangen ved med at glide, så brug en anden belastning eller en egnet hip thrust-maskine.

Hip thrust med elastik over hoften

På en hip thrust-station med beslag til elastik kan du placere en lang træningselastik hen over hoften. Når du løfter hoften, strækkes elastikken mellem fæsterne og trækker ned mod dem. En elastik rundt om lårene trækker derimod knæene mod hinanden. Placeringen ændrer, hvilken bevægelse du arbejder imod.

Contreras og kolleger lod 13 kvinder med erfaring i hip thrust prøve varianter med stang og elastik samt en anden stangvariant. Hver deltager lavede ti gentagelser med den modstand, hun kunne klare ti gange i varianten. Med almindelig vægtstang målte forskerne højere gennemsnitlig og maksimal elektrisk aktivitet i den øvre del af den store baldemuskel end med elastik. De fandt ingen statistisk sikker forskel i signalet fra den nedre del. Målingerne beskriver enkelte sæt. Fremgang efter flere ugers træning blev ikke undersøgt.

MuscleLabs praktiske forslag er at bruge stationens beregnede fæster og følge dens anvisninger. Tjek elastikken for slid, og begynd med den letteste egnede modstand. Prøv først, om du kan komme ind og ud af opsætningen med elastikken aflastet. Lav derefter fem rolige løft. Hold fødderne på samme sted, og vend ved samme højde som i din sædvanlige variant. Hvis elastikken glider, eller du må løfte brystkassen for at nå toppen, så afbryd sættet og ret opsætningen eller vælg mindre modstand.

Når prøvesættet fungerer, kan du afprøve ét sæt på 8–12 gentagelser med et par i reserve. Skriv fx »station A, elastik B over hoften, yderste fæster, 10 gentagelser«. Brug samme station og fæster næste gang, så du kan følge fremgangen i gentagelser, før du vælger en kraftigere elastik.

Hvad ændrer bænken på stangens vej?

Når den øvre ryg ligger på en bænk, kan hoften komme længere ned før næste gentagelse. Det giver plads til en længere stangbane end i glute bridge, hvor overkroppen er på gulvet. Hvor langt stangen bevæger sig, afhænger også af bænkens højde, skivernes størrelse og det vendepunkt, du vælger.

Zabaleta-Korta og Fernández-Peña lod ti styrketrænede deltagere lave tre gentagelser af hver øvelse med samme vægt. Den svarede til 80 procent af deres maksimalløft i hip thrust. På vej op bevægede stangen sig i gennemsnit cirka 36 cm lodret i hip thrust og 15 cm i glute bridge. Forsøget målte stangens bane i én opsætning. Forskerne fulgte ingen ændringer i muskelstørrelse over tid.

MuscleLabs praktiske forslag ved skift til hip thrust er at finde det nye bundpunkt med et let prøvesæt. Sænk, så længe ryggen stadig har sikker støtte, og fødderne bliver stående. Prøv tre ens gentagelser, før du vælger arbejdsvægten. Hvis du plejer at lave glute bridge med 30 kg, kan du starte med en lettere stang i hip thrust og registrere resultatet særskilt. Eksempelvis giver »hip thrust, bænk A, 20 kg, 10 gentagelser med samme bundpunkt« en reference til næste pas.

Hvad viser forsøgene om baldernes muskelvækst?

I Plotkin og kollegers forsøg gennemførte 34 deltagere med begrænset styrketræningserfaring ni uger med enten squat eller hip thrust med vægtstang. Grupperne fulgte samme sætskema. Det begyndte med tre sæt pr. pas og steg til seks i de sidste tre uger. MR-målingerne viste omtrent samme vækst i de målte dele af den store baldemuskel, mens squatgruppen fik større vækst i forlåret og lårets indadførere. Styrkemålingerne fulgte øvelsesvalget. Den tungeste vægt, deltagerne kunne løfte tre gange i træk i squat, steg med 44 procent i squatgruppen og 17 procent i hip thrust-gruppen. I hip thrust steg den med 63 procent i hip thrust-gruppen og 34 procent i squatgruppen. Begge grupper blev også stærkere i dødløft. Den estimerede forskel mellem gruppernes fremgang i dødløft var omkring 0 kg, og forskernes usikkerhedsinterval spændte fra cirka −4 til +3 kg. Det var en test af den tungeste vægt, deltagerne kunne løfte tre gange, efter træning med enten squat eller hip thrust. Tallene beskriver deltagernes fremgang efter ni uger. Sammenligningen gjaldt de to øvelser med stang.

Hip thrust gav et højere elektrisk signal i balderne under den første træning. De senere MR-målinger viste omtrent samme baldevækst. Hvis du afprøver en øvelse, kan du bruge det, du mærker under sættet, til at justere fodstilling og bevægelse. Når du vil følge din fremgang i øvelsen, så registrér vægt og gentagelser med en udførelse, du kan gentage.

En efterfølgende rettelse oplyser, at BC Strength donerede det anvendte udstyr, præciserer to medforfatteres kommercielle interesser og rolle i forsøget og oplyser, at forsøget blev registreret efter gennemførelsen. Rettelsen ændrede ikke resultaterne.

Kassiano og kolleger sammenlignede to programmer hos 33 utrænede unge kvinder over ti uger. Begge grupper lavede benpres og stivbenet dødløft. Gruppen, der også lavede hip thrust med vægtstang, øgede tykkelsen af den store baldemuskel målt med ultralyd med 9,3 % i gennemsnit mod 6,0 % i den anden gruppe. Gruppen med hip thrust lavede også flere sæt i alt. Forsøget kan derfor ikke afgøre, om samme antal ekstra sæt i en anden øvelse ville give en tilsvarende forskel.

Vælg først, hvilket løft du vil blive stærkere i. I MuscleLabs eksempel har du allerede to sæt squat tirsdag og to fredag. Vil du blive stærkere i squat, så behold begge dage. Vil du også øve hip thrust, kan du erstatte fredagens to sæt med hip thrust. Begynd med en vægt, hvor du kan tage 10–15 gentagelser med cirka to i reserve og løfte hoften til samme højde hver gang. Notér fx »fredag, hip thrust 30 kg, 12/11«. Hvis du næste fredag får 13/12 med samme vægt, løftehøjde og reserve, har du fremgang i hip thrust. Brug tirsdagens squat til at følge squatstyrken. Plotkins forsøg afprøvede hvert løft for sig over ni uger.

Hvis du vil beholde begge squatpas og afprøve hip thrust som supplement, kan du i MuscleLabs eksempel lægge ét sæt efter fredagens squat. Prøv 10–15 kontrollerede gentagelser med et par stykker i reserve. Notér sættet og se, om du kan gentage tirsdagens sædvanlige squat med omtrent samme dybde, vægt og reserve. Hvis det fungerer over et par uger, kan du fortsætte med ét sæt eller prøve to. Hvis squat gentagne gange falder under dit planlagte interval, kan du gå tilbage til den tidligere plan og sammenligne igen.

Hvis dødløft er dit vigtigste løft, og du kun har plads til én af de to øvelser som supplement, kan dit øvrige benarbejde afgøre valget. I MuscleLabs eksempel træner du allerede benpres og dødløft. Du kan prøve to sæt hip thrust efter dødløft og bruge første dødløftsæt som fast reference fra uge til uge. Hvis du i stedet gerne vil have squat med i programmet, kan du give squat den samme plads og finde en passende arbejdsvægt. Brug dødløftsreferencen til at følge dit hovedmål og før fremgangen i supplementet på sin egen linje.

Hip thrust eller rumænsk dødløft i samme program?

Vælg hip thrust, hvis du vil øve at strække hoften med ryggen støttet på en bænk og vægten hvilende ved hoften. Vælg rumænsk dødløft, hvis du også vil øve at føre hoften tilbage i stående stilling og belaste baglårene under sænkningen. I rumænsk dødløft holder du vægten i hænderne. Hvis grebet ofte afslutter sættet før benene, kan hip thrust give dig et andet hofteløft, hvor du slipper for at bære vægten i hænderne.

Delgado og kolleger lod otte styrketrænede mænd afprøve hip thrust med stang, rumænsk dødløft og squat. Ved den tungeste gennemførte gentagelse i hver øvelse fandt forskerne ingen statistisk sikker forskel i den store baldemuskels elektriske aktivitet mellem hip thrust og rumænsk dødløft. Det var et lille forsøg med målinger under løftene. Hvor meget balderne vokser efter uger med hver øvelse, kræver et træningsforsøg.

MuscleLabs praktiske forslag er at vælge ud fra det, dit program skal dække. Har du allerede to sæt rumænsk dødløft og bruger dem som din eneste baglårsøvelse, så behold dem, hvis du også vil prioritere baglårene. Har du allerede leg curl og kun plads til én af de to hofteøvelser, kan du prøve at bytte de to sæt rumænsk dødløft ud med to sæt hip thrust. Begynd fx med en vægt, du kan løfte ti gange med cirka to gentagelser i reserve. Notér »hip thrust, 2 × 10, samme bænk og fodafstand« sammen med kiloene, og følg fremgangen i den nye øvelse fra uge til uge.

Et overskueligt supplement til benprogrammet

Placér glute bridge eller hip thrust efter dit vigtigste benløft, hvis hofteløftet er et supplement. Hvis hip thrust er det løft, du vil forbedre, kan du lægge det først. I MuscleLabs startforslag arbejder du med 10–15 gentagelser, cirka to minutters pause mellem sættene og to til tre gentagelser i reserve. Begynd med et let prøvesæt.

  • Du har allerede et hofteløft i programmet. Hvis du laver to sæt glute bridge torsdag, kan du bytte dem til to sæt hip thrust og finde en passende vægt i den nye øvelse.
  • Du vil afprøve øvelsen med samme samlede sætantal. Hvis torsdag består af tre sæt benpres og tre sæt rumænsk dødløft, kan du prøve tre sæt benpres, to sæt rumænsk dødløft og ét sæt hip thrust. Overvej hvad du vil bevare, især hvis dødløftet er dit eneste direkte arbejde for baglårene.
  • Du har plads til ekstra arbejde. Begynd med ét sæt efter torsdagens benløft. Hvis sættet passer i passet, kan du senere prøve et andet sæt eller fordele hofteløftet over to dage.

Notér både hofteløftet og det benløft, du prioriterer. Hvis du fx tager 12 og 10 i hip thrust efter benpres, så sammenlign med næste pas i samme rækkefølge. Hvis sættene ofte bliver sprunget over, fordi opsætningen tager for lang tid, kan du prøve glute bridge på gulvet og føre den som en særskilt variant.

Plotkin og kolleger sammenlignede squat og hip thrust i hver sit træningsprogram. Kassiano og kolleger undersøgte, hvad der skete, da deltagerne tilføjede hip thrust til et program med andre benøvelser. Ugeforslagene her viser, hvordan du kan bytte eller tilføje sæt i dit eget program.

Sådan registrerer du fremgang

Skriv variant, belastning, gentagelser og en kort opsætningsnote. »Hip thrust, bænk A, 20 kg samlet, 13 og 12« er mere brugbart end »balder: tungt«. Ved vægtstang tæller stangen med i den samlede vægt; ved håndvægt noteres vægten på den ene håndvægt.

Et tænkt forløb: Du laver 12 og 11 gentagelser med samme belastning og et par gentagelser i reserve. Behold vægten og arbejd gradvist mod 15 og 15 med samme vendepunkter og kontrol. Afprøv derefter et lille vægtspring, og begynd lavere i intervallet igen.

Du behøver ikke øge hver træning. Hvis et tungere sæt kun lykkes, fordi du sænker hoften mindre eller løfter med et kraftigt ryk, er det ikke samme opgave som før. Behold eller sænk vægten, indtil udførelsen er sammenlignelig.

En overgang fra gulv til bænk er en ny variant. Start med at lære den, og sammenlign efterfølgende hip thrust med dine tidligere hip thrust-sæt. Du kan ikke forvente samme gentagelser med samme vægt som i glute bridge.

Hvis din sædvanlige bænk er optaget, kan en anden bænkhøjde ændre, hvor langt hoften kan sænkes. I MuscleLabs praktiske eksempel plejer du at lave 13 og 12 gentagelser med 20 kg på en 40 cm høj bænk. På en bænk på 45 cm prøver du først nogle gentagelser med kropsvægt. Tjek, at bænken står fast, at den øvre ryg har stabil kontakt, og at du kan vende roligt med begge fødder i gulvet. Find derefter en arbejdsvægt til samme gentagelsesinterval. Notér fx »bænk B, 45 cm, 17,5 kg samlet, 12 og 11«. Hvis du bruger den højere bænk igen, har du et udgangspunkt for den opsætning. Når den sædvanlige bænk er fri, kan du bruge sidste sæt på 40 cm som reference.

Skal vægten røre gulvet mellem gentagelserne?

Contreras beskriver både hip thrust med kontakt mod gulvet mellem gentagelserne og en variant, hvor bevægelsen vendes tidligere. Det viser to måder at udføre øvelsen på, ikke en dokumenteret rangliste over muskelvækst.

MuscleLabs praktiske valg er at bruge et vendepunkt, du kan gentage med samme bænk, belastning og kontrol. Hvis du vælger gulvkontakt, skal den være rolig; du skal ikke lade skiverne hoppe og bruge stødet til næste løft. Hvis du vender før gulvet, skal du kunne styre netop det punkt frem for at vende stadig tidligere under træthed.

Et tænkt eksempel: De første otte gentagelser har samme bundposition, men de næste tre vender tydeligt højere. Notér otte med valgt udførelse og stop eller sænk belastningen til næste sæt. De sidste tre er en ændret bevægelse, selv om du stadig mærker musklerne arbejde.

Hvis bænkhøjde eller skivernes diameter ændres, kan muligheden for gulvkontakt også ændres. Registrér derfor udstyret sammen med vendepunktet. Du behøver ikke tvinge hoften ned til gulvet, hvis den aktuelle opsætning ikke tillader det med kontrol.

I MuscleLabs eksempel bruger du først skiver på 45 cm i diameter. Ved gulvkontakt er stangens midte cirka 22,5 cm over gulvet. Med skiver på 30 cm ligger stangen cirka 15 cm over gulvet ved kontakt. Hvis du skifter skiver, kan gulvet derfor give et andet vendepunkt. Prøv tre lette gentagelser med samme bænk, og vend ved den højde, du kan styre. Notér fx »små skiver, vender før gulvet«, hvis du beholder den gamle bundposition. Hvis du vælger at sænke længere, så brug det første sæt ved den nye dybde som udgangspunkt i logbogen.

Hvad kan en pause i toppen bruges til?

En kort pause i toppen af hip thrust kan gøre det lettere at se, om du når samme position fra gentagelse til gentagelse. Hold hoften roligt, mens den øvre ryg ligger fast på bænken, og fødderne bliver i gulvet.

Brazil og kolleger lod 19 styrketrænede mænd lave tre hip thrust-gentagelser ved 70 procent af deres maksimalløft. Ud fra kraft- og bevægelsesmålinger beregnede forskerne, hvor stort et drejningsmoment der skulle til for at strække hoften på vej op. Det var størst tidligt i løftet og faldt mod toppen. Målingen beskriver det samlede mekaniske krav ved hoften i den testede udførelse. Forsøget sammenlignede ingen pausevarianter.

I MuscleLabs praktiske eksempel bruger du ét roligt sekund i toppen af tre lette øvegentagelser. Brug pausen til at mærke, om du kan holde hoften i samme højde uden at øge lændesvajet. Film eventuelt fra siden, så du kan se, om stillingen ændrer sig gennem sættet. Hvis pausen fungerer og bliver en fast del af arbejdssættene, så skriv »ét sekund i toppen« sammen med vægt og gentagelser.

Hvis du skifter fra direkte vending til en pause i toppen, så brug første pas til at finde arbejdsvægten igen. I MuscleLabs eksempel giver 50 kg normalt ti gentagelser. Med pausen kan du kun holde den samme hoftehøjde i syv. Hvis dit mål er 8–12 gentagelser med lidt overskud, så prøv fx 45 kg efter en almindelig pause mellem sættene. Hvis du får ni ens gentagelser, kan du skrive »45 kg × 9, ét sekund i toppen«. Brug den linje ved næste pas. Hvis hoften begynder at synke, før sekundet er gået, afslutter du sættet ved den sidste gentagelse, hvor du holdt højden.

Hvis den ene side af hoften når toppen før den anden, så afprøv samme stop uden ekstra vægt. I MuscleLabs eksempel starter du med at placere begge hæle omtrent lige langt fra bænken. Lav tre langsomme løft og se, om bukselinningen bliver nogenlunde vandret under stoppet. Hvis begge sider nu når toppen samtidig, så gentag med en let belastning, før du går tilbage til arbejdsvægten. Hvis hoften stadig drejer, så prøv et lidt lavere vendepunkt og registrér den højde, du kan holde roligt. Den synlige forskel hjælper dig med at vælge belastning og bevægeudslag.

Vælg belastning efter hele forløbet

Hvis næste håndvægt er svær at få på plads, kan det være bedre at beholde den lettere vægt end at improvisere starten. Et praktisk mellemtrin er flere kontrollerede gentagelser inden for dit valgte interval eller udstyr med mindre vægttrin.

Har du brug for en hjælper til at placere eller fjerne belastningen, skal det aftales før sættet. Afprøv samarbejdet med en let vægt og hold pladsen omkring bænken fri. Gentagelserne er kun én del af opgaven; afslutningen skal også kunne gennemføres roligt.

Dette er MuscleLabs praktiske håndteringseksempel. Det kræver ikke, at du skifter til vægtstang, blot fordi håndvægtenes trin bliver besværlige. En variant, du kan sætte op og gentage, er et mere brugbart valg end et højere tal, der gør hele forløbet usikkert.

Når du mærker andre muskler eller mister kontrollen

At mærke baglårene under hofteløft betyder ikke alene, at øvelsen er forkert. Se først på udførelsen: bliver fødderne stående, bevæger hoften sig roligt, og kan du afslutte uden at øge svajet? Muskelkontakt kan være en nyttig oplevelse, men den erstatter ikke en vurdering af bevægelsen og fremgangen.

Hvis baglåret kramper, så stop sættet, lad krampen slippe og afprøv en lettere variant eller lidt ændret fodafstand. Fortsæt ikke gennem krampen for at nå gentagelsesmålet. Ved smerte i hofte, ryg eller knæ stoppes den provokerende bevægelse; vedvarende gener bør vurderes individuelt.

Hvis vægten trykker ubehageligt, så kontrollér placering og polstring eller vælg et andet redskab. Hvis bænken bevæger sig, skal opsætningen ændres før næste sæt. Du skal kunne bruge opmærksomheden på bevægelsen, ikke på at holde en ustabil bænk i ro.

Sådan finder du en fodafstand, du kan gentage

Hvis du skubber dig op ad bænken eller har svært ved at holde hele foden i gulvet, kan du afprøve fodafstanden, før du ændrer vægt eller bænkhøjde. Når fødderne står længere fra bænken, er knæene typisk mindre bøjede i toppen. Det ændrer arbejdsstillingen for baglårene, som krydser både knæ og hofte. Fodafstanden er derfor en del af øvelsens opsætning.

MuscleLabs praktiske forslag: Behold samme bænk, fodbredde og lette belastning. Start med underbenene omtrent lodrette i toppen, og lav fem rolige gentagelser. Hold pause, og flyt begge fødder cirka fem centimeter tættere på bænken. Gentag. Prøv eventuelt også fem centimeter længere væk fra udgangspunktet. Kig efter, om du kan holde hele foden i gulvet, nå de samme vendepunkter og blive støttet samme sted på bænken. Hvis begge placeringer fungerer, så behold den, du lettest kan genskabe.

Eksempel: Ved udgangspunktet løfter hælene sig i bunden. Med fødderne lidt længere væk bliver hælene nede, og du kan stadig nå samme bundpunkt. Brug den afstand næste gang. Notér fx »hæle 48 cm fra bænkens forkant, samme bænk og fodplads«. Hvis ingen af placeringerne giver stabil støtte, så afprøv en anden bænkhøjde uden vægt og begynd forfra med fodafstanden.

Collazo García m.fl. lod syv erfarne trænere udføre fire varianter af hip thrust med en belastning svarende til 40 % af deres maksimalløft. Varianterne ændrede blandt andet fodafstanden eller den retning, deltagerne forsøgte at presse i. Det elektriske signal fra flere muskler, herunder den store baldemuskel og to baglårsmuskler, varierede mellem varianterne. Målingerne blev taget under sættene. Forsøget kan derfor ikke afgøre, hvilken fodafstand der giver mest muskelvækst over tid, eller hvilken der passer til din bænk og dine ben.

Sådan skifter du fra stang til hip thrust-maskine

En hip thrust-maskine kan være praktisk, hvis du har svært ved at få stangen på plads over hoften. Følg vejledningen på den konkrete model. Tjek, hvordan du fastgør bæltet eller placerer hoften under puden, hvordan du frigør belastningen, og hvordan du sætter den i hvile igen. Find en placering med stabil støtte til ryggen og hele foden på platformen. Prøv et par rolige gentagelser og en fuld afslutning på maskinens letteste indstilling, før du lægger vægt på.

Selv uden skiver kan der være modstand i maskinens arm. Hammer Strength angiver eksempelvis en startmodstand på 20 kg for sin Plate Loaded Glute Drive. Nautilus opgiver 15 pund, cirka 7 kg, for sin Glute Drive og beskriver et sikkerhedsgreb på begge sider. Det er producenternes specifikationer for to konkrete modeller. De kan bruges til at forstå udstyret, mens forsøget om muskelvækst ovenfor brugte hip thrust med stang.

MuscleLabs praktiske forslag er at erstatte dine to sædvanlige stangsæt med to maskinsæt på 10–15 gentagelser. Start på letteste indstilling. Hvis du når 15 kontrollerede gentagelser og stadig har tydeligt mere end tre i reserve, så prøv næste lille vægttrin. Hvis du må flytte fødderne eller svaje for at nå toppen, så gå tilbage til den lettere indstilling. En loglinje kan lyde »maskine A, bælte i inderste løkke, 10 kg skiver i alt, 13/12«. På en maskine med vægtstak skriver du tallet fra stakken. Brug den nye linje som reference næste gang, du bruger samme maskine.

På en model med bælte kan du tjekke, om bæltet tager fat jævnt fra dit valgte vendepunkt. I MuscleLabs eksempel bevæger hoften sig først et stykke, før bæltet strammes, og armen løfter sig. Sæt armen i hvile efter maskinens anvisning, og justér bæltet ét trin, hvis modellen tillader det. Prøv tre lette gentagelser med samme fodplacering. Hvis bæltet nu strammer, før du kan finde en stabil startstilling, så gå tilbage til den første indstilling og prøv et lidt højere vendepunkt. Notér fx »inderste løkke, vender lige før bæltet bliver slapt«. Brug samme indstilling i næste pas, så flere gentagelser kan sammenlignes ved samme bevægeudslag.

Hip thrust med en støttefod som mellemtrin

Hvis hoften drejer, så snart du løfter den ene fod, kan du lade den blive i gulvet som let støtte. Brug samme bænk og start uden ekstra vægt. Placér arbejdsfoden som i dit almindelige hip thrust. Før den anden fod et kort stykke frem, og lad den hvile let på hælen. Løft hoften gennem arbejdsfoden, mens begge sider af bækkenet følges ad. Vend i den højde, du kan gentage uden at læne dig til siden.

Prøv seks rolige gentagelser pr. side. Hvis du først mærker, at arbejdsfoden mister trykket, så lav et nyt prøvesæt med lidt mere hjælp fra støttefoden. Hvis hoften stadig drejer i toppen, så vend lidt tidligere. Notér f.eks. »støttehæl en halv fodlængde foran, 6 og 6, roligt bækken«. Prøv mindre hjælp, når du kan holde samme højde på begge sider. Behold kroppens position ved bænken, mens du ændrer fodens hjælp.

Et laboratorieforsøg sammenlignede forskellige hofteøvelser, herunder hip thrust på ét ben. Forskerne brugte bevægelsesdata og muskelaktivitet til at estimere kræfter i ballemusklerne. De afprøvede ingen forskudt fodstilling. Det konkrete mellemtrin her er MuscleLabs forslag til at øve et mere ensidigt løft.

Hip thrust på ét ben, når du mangler ekstra vægt

Hvis hip thrust med begge fødder er blevet let, og du kun har en bænk til rådighed, kan du prøve at løfte med ét ben. Brug samme faste bænk som før. Find først dit vendepunkt med begge fødder i gulvet. Sæt så arbejdsfoden, så du stadig har hele foden i gulvet, og løft den anden fod fri. Hold det frie knæ bøjet og i ro, mens du løfter og sænker hoften. Hvis den ene side af bækkenet synker, så brug en lettere variant, før du forsøger at komme højere op.

I et konferenceforsøg lod Palmer og kolleger ti styrketrænede mænd lave hip thrust med stang på ét og to ben. Vægten blev valgt særskilt til hver variant ud fra, hvad den enkelte kunne løfte omkring ti gange. Forskerne beregnede større krav ved hoften i alle tre bevægelsesplaner i varianten på ét ben. Forsøget målte mekaniske krav under løftet. Det viser hverken, hvor meget modstand du får med kropsvægt derhjemme, eller hvilken variant der giver mest muskelvækst.

MuscleLabs praktiske forslag er at erstatte ét af dine sædvanlige sæt med seks rolige løft pr. side uden ekstra vægt. Hvis det frie ben gør det svært at holde bækkenet roligt, så sæt den frie fod lidt længere fremme og behold let kontakt med gulvet som støtte. Brug samme placering fra gang til gang. Notér fx »hip thrust, bænk A, let støtte fra den frie fod, 6 pr. side«. Når begge sider kan gentage seks med samme vendepunkter og overskud, kan du afprøve den frie fod løftet igen. Før sæt med og uden fodstøtte på hver sin linje.

Løft med begge ben, og sænk med ét

Hvis du kan holde hoften rolig på ét ben i toppen, men har svært ved at løfte dig derop, kan du øve sænkningen for sig. Bret Contreras viser en variant, hvor begge fødder hjælper på vej op, og ét ben bremser på vej ned. Brug en fast bænk og begynd med kropsvægt. Placér arbejdsfoden, som du ville gøre ved et løft på ét ben, og sæt den anden tæt nok på til at hjælpe dig op.

Løft hoften med begge fødder i gulvet. Flyt trykket over på arbejdsfoden, og løft den anden fod lidt, mens bækkenet stadig er roligt. Sænk hoften langsomt, og sæt den frie fod i gulvet, før du løfter igen. Hvis bækkenet drejer allerede i toppen, så behold let kontakt med gulvet fra den anden fod under sænkningen. Gør banen kortere, hvis du kun kan bremse den første del.

MuscleLabs forslag er at prøve fire rolige sænkninger pr. side i stedet for ét almindeligt sæt. Skriv fx »hip thrust, begge op / ét ben ned, 4 pr. side, kropsvægt«. Når alle fire kan sænkes til samme punkt uden at dreje bækkenet, kan du udvide banen lidt eller forsøge ét helt løft på samme ben. Contreras demonstrerer teknikken. Antallet og progressionen i eksemplet er MuscleLabs forslag.

Hip thrust eller split squat med bagfoden hævet?

I en hip thrust er overkroppen støttet, og begge fødder kan hjælpe med at løfte hoften. I en split squat med bagfoden på en bænk tager forbenet det meste af arbejdet, mens både hofte og knæ bøjes og strækkes. Vælg hip thrust, hvis du vil øve hoftestræk med en støttet overkrop. Vælg split squat, hvis du også vil træne at sænke og løfte kroppen med vægten primært på ét ben.

McCurdy og kolleger lod 20 unge kvinder med styrketræningserfaring prøve begge øvelser. Forskerne målte elektrisk aktivitet i blandt andet den store baldemuskel under tre gentagelser med 80 procent af maksløftet i hver øvelse. Signalet fra baldemusklen var højere i hip thrust i den øverste tredjedel og højere i split squat i den nederste tredjedel af hoftens bevægelse. Målingerne beskriver, hvor i de afprøvede løft signalet var størst. Forsøget fulgte deltagerne under de enkelte sæt, så spørgsmålet om muskelvækst kræver et længere træningsforsøg.

I MuscleLabs praktiske eksempel træner du ben to gange om ugen. Behold to sæt hip thrust på den ene dag. Hvis du vil træne forbenet mere direkte, kan du på den anden dag prøve to sæt split squat i stedet for to ekstra sæt hip thrust. Start med seks til otte rolige gentagelser på hvert ben med en let belastning. Hvis balancen stopper sættet, kan du holde let ved et fast stativ og bruge kropsvægt eller én håndvægt i den frie hånd. Registrér øvelserne hver for sig, og følg fx dybde og gentagelser i split squat og vægt og gentagelser i hip thrust.

Hvis du bruger støtte i split squat, så behold den samme støtte, mens du finder din arbejdsvægt. I MuscleLabs eksempel kan du tage otte gentagelser med kropsvægt og let håndstøtte, men mister balancen efter fem, når du slipper. Behold støtten i begge arbejdssæt. Når du har otte rolige gentagelser på begge ben med et par i reserve, kan du prøve en let håndvægt i den frie hånd. Notér både støtten og vægten, så næste pas kan sammenlignes.

Fra læsning til træning

Se muskelatlasset for Glutes og find relevante øvelser.

Find et træningsprogram → · Find en øvelse →

Kilder og fagligt grundlag