Vælg baglårsøvelse efter det, du allerede træner
I leg curl bøjer du knæet mod modstand. I rumænsk dødløft, ofte kaldet RDL, fører du hoften bagud og strækker den igen, mens knæene forbliver let bøjede. Begge øvelser bruger baglårene, men de giver dig hver sin bevægelse at øve og følge i logbogen.
Har du allerede rumænsk dødløft i programmet, kan du bruge en ekstra plads til leg curl. Hvis du allerede træner knæbøjning og vil øve at bøje og strække i hoften under belastning, kan du bruge pladsen til RDL. Hvis begge leg curl-maskiner passer dig, er siddende leg curl et godt sted at starte. Guiden gennemgår forsøget bag det valg længere nede.
I MuscleLabs praktiske eksempel har du to sæt liggende leg curl om mandagen og skifter til et center med en siddende maskine. Behold antallet af sæt, men find en ny arbejdsvægt med et let prøvesæt. Hvis 25 kg giver 12 rolige gentagelser med cirka to i reserve, kan du bruge det som første resultat på den siddende maskine. Prøv samme indstilling næste gang, så du kan følge fremgangen fra den nye opsætning.
Siddende leg curl: indstil maskinen før vægten
Følg instruktionen på den konkrete maskine. Indstil sæde og ryglæn, så knæene passer med maskinens drejeakse. Den bevægelige pude skal støtte nederst på underbenene, og lårpuden skal holde lårene på plads uden ubehageligt tryk.
Begynd med let vægt. Bøj knæene, så puden føres ned og tilbage, og vend roligt tilbage mod udgangspunktet. Hold ryg og bækken støttet frem for at rykke kroppen frem for at få vægten rundt. NASMs teknikvejledning fremhæver kontrolleret bevægelse og at undgå, at hofterne flytter eller drejer sig.
Brug et bevægeudslag, du kan gentage uden at tvinge knæene. Vægtstakken skal ikke falde tilbage mellem gentagelserne. Hvis du kun kan flytte puden et kort stykke ved at hive i håndtagene, så sænk vægten og kontrollér indstillingerne igen.
Notér sæde, lårpude og startposition i logbogen. Et andet ryglæn eller startpunkt kan ændre øvelsen, selv om tallet på vægtstakken er det samme. Maskinernes kilo kan heller ikke sammenlignes direkte på tværs af modeller.
Hvis lårene løfter sig under trækket, kan du skelne mellem opsætning og belastning. I MuscleLabs forslag tjekker du først drejeaksen og lårpuden med vægtstakken i ro. Tag tre lette gentagelser, og se, om lårene bliver mod sædet både på vej ned og tilbage. Hvis de kun løfter sig sidst i arbejdssættet, så notér den sidste stabile gentagelse og prøv et lettere trin i næste sæt med samme indstilling. Hvis lårene også løfter sig med let vægt, så bed om hjælp til at indstille maskinen, eller brug en liggende leg curl, hvis den passer bedre. Notér fx »sæde 3, lårpude 2, 11 stabile gentagelser«.
Siddende leg curl med ét ben ad gangen
Brug én side ad gangen, hvis maskinen er beregnet til det, og du vil se, hvordan hvert baglår klarer samme belastning. Find først en sædeindstilling, hvor du kan holde bækkenet i ro og bøje knæet uden at flytte dig til siden. Placér benet på rullen efter maskinens anvisning, og prøv med en let vægt. Vælg arbejdsvægten på ny. Belastningen ved ét ben afhænger blandt andet af maskinens konstruktion og din udførelse.
I MuscleLabs eksempel erstatter du et planlagt sæt med begge ben med ét sæt pr. ben. Ved 10 kg får du ti rolige gentagelser med venstre og tolv med højre, begge med lidt overskud. Skriv »siddende leg curl, sæde 3, 10 kg, V10/H12«. Brug samme sædeindstilling, rækkefølge og vendepunkter ved næste sammenligning. Hvis bækkenet drejer, før du når dit gentagelsesmål, så prøv et lettere trin.
Maeo m.fl. brugte én side ad gangen for at sammenligne siddende og liggende leg curl hos de samme deltagere. Det siddende ben voksede mere i baglåret samlet set efter 12 uger. Forsøget sammenlignede to kropsstillinger. Tallene og skiftet fra to ben til ét ovenfor er et praktisk forslag til din logbog.
Liggende leg curl: når det er den maskine, du har
Læg dig på maven på maskinens støtteflade, og følg dens vejledning til placering af knæ og indstilling af rullen. Rullen skal støtte nederst på underbenene lige over anklerne. Hold i håndtagene, og begynd med en let belastning, så du kan afprøve hele bevægelsen.
Bøj knæene og før hælene op mod bagdelen, mens hofterne forbliver støttet. Sænk rullen kontrolleret tilbage. NASMs teknikbeskrivelse fremhæver netop stabil hofteposition og kontrol begge veje. Du skal ikke nødvendigvis ramme bagdelen med hælene; stop inden du må løfte hofterne eller bruge et ryk for at komme længere.
Hvis hofterne løfter sig allerede ved de første gentagelser, så sænk belastningen og kontrollér placeringen på maskinen. Hvis rullen glider af eller trykker et forkert sted, skal indstillingen afklares før næste sæt. Få en instruktør til at vise netop modellen, hvis dens justeringer er uklare.
Liggende leg curl kan erstatte den siddende variant i startforslaget nedenfor. Brug samme antal planlagte sæt, men find en ny passende vægt. Du behøver ikke udføre begge maskiner for at gøre træningen komplet, og vægttallet fra den siddende maskine er ikke en startvægt, du automatisk skal overføre.
Skal tæerne pege ned eller op i liggende leg curl?
Cadeo og kolleger undersøgte ankelposition i liggende leg curl i et studie fra 2023. I træningsdelen fik hvert ben hos trænede voksne tildelt enten en position med foden strakt eller med foden bøjet opad. Forløbet varede ti uger.
Der blev fundet fremgang i muskeltykkelsen af biceps femoris lange hoved og i den målte isometriske knæbøjningsstyrke, men ingen statistisk sikker forskel i tilpasningerne mellem ankelpositionerne. Benet med foden bøjet opad gennemførte mere samlet træningsvolumen. Flere udførte kilo og gentagelser gav altså ikke i dette forsøg en påvist fordel på de nævnte slutmål.
Resultatet gælder de undersøgte positioner, målinger og den liggende variant. Det beviser ikke, at ankelposition aldrig ændrer noget i alle øvelser. Der er heller ikke grundlag for at love større baglår alene ved at tvinge tæerne i én bestemt retning.
Vælg en fodstilling, du kan gentage
MuscleLabs praktiske forslag er at begynde med en komfortabel fodstilling og holde den nogenlunde ens gennem sættet. Kontrollér stadig rullens placering efter maskinens anvisning; ændret fodstilling skal ikke få rullen til at glide ud over hælen.
Hvis du afprøver en anden position, så gør det med let belastning og notér ændringen. Et tænkt eksempel er, at samme vægt giver flere gentagelser med foden bøjet opad. Brug den nye udførelse som sin egen reference frem for at udlægge forskellen som sikker muskelvækst eller øget styrke fra det ene pas til det næste.
Ved smerter eller ubehag skal du ikke fastholde en bestemt ankelvinkel for at efterligne et studie. Stop og få relevant hjælp til opsætningen eller vælg en anden passende øvelse. Forslaget er almindelig træningsvejledning, ikke behandling af læg-, knæ- eller senegener.
Siddende eller liggende leg curl?
Hvis begge maskiner passer til dig, kan du begynde med siddende leg curl til muskelvækst. Vælg liggende, hvis den giver dig en bane, du bedre kan gentage med rolig retur og hoften mod puden. I Maeo og kollegers forsøg var sædepositionen kun én del af opsætningen. Begge varianter lod deltagerne bevæge knæet gennem samme vinkelområde.
Maeo og kolleger lod 20 raske voksne træne siddende leg curl med det ene ben og liggende med det andet i 12 uger. Begge ben trænede to gange om ugen med fem sæt af ti gentagelser og en belastning på 70 procent af den variants maksimalløft. Den samlede baglårsvolumen målt med MR steg i gennemsnit 14 procent efter siddende træning og 9 procent efter liggende træning.
Hoften var bøjet cirka 90 grader i den siddende opsætning og 30 grader i den liggende. Knæet bevægede sig gennem samme vinkelområde. Ved en given knævinkel var de tre baglårsmuskler, der krydser både hofte og knæ, længere i den siddende stilling ifølge forskernes model. Alle tre voksede mere siddende. Det korte hoved af biceps femoris krydser kun knæet, og her målte forskerne en vækst på 10 procent siddende og 9 procent liggende. Forskellen for det korte hoved var statistisk usikker. De 14 og 9 procent er gennemsnit fra det konkrete træningsforløb. I en separat test efter forløbet bremsede deltagerne vægten på vej tilbage mod strakt knæ i leg curl-maskinen. Forskerne fulgte derefter ændringer i maksstyrke og MR-signaler i op til 72 timer. De fandt ingen statistisk sikker forskel mellem de to trænede ben på de mål. Forsøgets forskel i muskelvækst gik altså ikke igen i målingerne efter den tunge test.
I forsøget bevægede knæet sig fra strakt til 90 graders bøjning i begge varianter. Det var hoftepositionen, der ændrede musklernes længde ved samme knævinkel. Hvis den siddende maskine i dit center starter med mere bøjede knæ, så tjek dens startindstilling og afprøv den med let vægt. I MuscleLabs eksempel kan du starte med knæene næsten strakte på sædehak 3, mens du glider frem på hak 4. Brug hak 3, og notér både sædehakket og startpositionen. Brug samme indstilling, når du vurderer dine næste sæt.
I MuscleLabs praktiske eksempel skifter du ét af ugens to liggende pas til siddende og beholder to sæt på 10–15 gentagelser. Begynd med et let prøvesæt, hvor du kan strække knæene tilbage til start med bækkenet mod ryglænet. Hvis du glider frem, så kontrollér ryglæn, lårpude og startposition efter maskinens anvisninger. Glider du først på de sidste gentagelser, så prøv et lavere vægttrin med samme indstilling.
Hvis du i første arbejdssæt får 12 gentagelser med 25 kg og cirka to i reserve, men må flytte bækkenet på den tiende gentagelse i andet sæt, kan du logge 12 og 9 kontrollerede gentagelser. Ved næste pas kan du beholde 25 kg i første sæt og prøve næste lavere trin i andet. Vurder fremgangen ud fra de gentagelser, du kan udføre med samme opsætning og vendepunkter.
Hvis du må skifte mellem maskinerne fra pas til pas, kan du vælge en arbejdsvægt for hver. I MuscleLabs eksempel giver 25 kg siddende 12 rolige gentagelser. På den liggende maskine giver 25 kg kun otte, før hoften løfter sig fra puden. Prøv næste lettere trin på den liggende maskine, og notér vægten ved siden af maskinens navn. Når du senere når 15 gentagelser i begge sæt med samme vendepunkter og cirka to i reserve, kan du prøve næste trin på netop den maskine.
Hvis du vil afgøre, hvilken maskine der passer bedst ind i dit program, så afprøv begge på samme plads i passet. I MuscleLabs eksempel får du 12 gentagelser siddende først i passet og ni liggende efter rumænsk dødløft. Prøv liggende curl først næste gang med samme maskinindstilling og samme vægt som sidst i liggende curl. Får du nu 11 med samme vendepunkter og reserve, kan rækkefølgen have påvirket det første forsøg. Vælg derefter maskinen ud fra, hvor du kan gentage bevægelsen og øge belastningen gradvist. Brug hver maskines egne kilo og gentagelser til at følge fremgangen.
Leg curl hjemme med glideskiver
Hvis du har håndvægte til rumænsk dødløft, men mangler en leg curl-maskine, kan du træne knæbøjningen med glideskiver. Læg dig på ryggen med bøjede knæ og begge hæle på skiver, der glider jævnt på gulvet. Løft hoften lidt. Lad hælene glide et kort stykke væk, og træk dem ind igen, mens du holder hoften rolig. Vælg en afstand, hvor du kan bremse og vende uden ryk.
Tsaklis og kolleger målte elektrisk aktivitet i to baglårsmuskler hos 20 kvindelige eliteatleter under ti øvelser. Glidende leg curl på ét ben var blandt øvelserne med høj aktivitet i målingerne. Forsøget målte aktiviteten under øvelsen. En sammenligning af styrke og muskelvækst med maskinvarianten ville kræve et træningsforsøg.
MuscleLabs praktiske forslag er at begynde med begge ben og afprøve fem korte gentagelser. Hvis hoften synker, når hælene glider ud, så vend tidligere. Kan du bremse på vej ud, men har svært ved at trække hælene ind, så sænk hoften til gulvet, før du trækker fødderne tilbage og starter igen. Notér fx »glidende leg curl, to ben, 5 korte gentagelser«. Prøv en længere bevægelse, når du kan styre den korte begge veje. I programmet nedenfor kan øvelsen overtage pladserne med leg curl. Brug et antal gentagelser, der passer til den nye øvelse.
Når du kan glide ud og ind med begge ben og har overskud ved dit sædvanlige vendepunkt, kan du øge kravet til ét ben ad gangen uden ekstra udstyr. Løft hoften med begge hæle i gulvet. Løft den ene hæl, og lad den anden glide langsomt ud. Stop, mens du stadig kan bremse og holde bækkenet roligt. Sænk hoften til gulvet, sæt begge hæle på skiverne, og træk fødderne tilbage, før du begynder næste gentagelse. Hold bevægelsen kortere, hvis du falder hurtigt det sidste stykke.
Orishimo og McHugh fulgte 12 raske deltagere gennem fire ugers hjemmetræning. Programmet bestod af fire øvelser, herunder en glidende sænkning på ét ben. Deltagerne blev i gennemsnit ni procent stærkere i en test, hvor de bøjede knæet mod fast modstand uden at bevæge det. Da de trænede flere øvelser sammen, kan tallet ikke bruges til at forudsige fremgangen med glideskiver alene.
MuscleLabs forslag er at erstatte ét af dine sædvanlige sæt med fire kontrollerede udadgående glid pr. ben. Behold et sæt med to ben, så du stadig træner at trække hælene tilbage under belastning. Skriv fx »4 udglidninger pr. ben, hoften ned før retur / 10 hele med to ben«. Når du kan gentage udglidningerne roligt til samme punkt, kan du afprøve en lidt længere bane, før du gør sættet længere.
Hvis du vil træne både ud og hjem i samme gentagelse, kan du afprøve en mellemvariant. Begynd med begge hæle på skiverne og hoften løftet. Lad den ene hæl bære det meste af vægten på vej ud, mens den anden følger med og hjælper med balancen. Ved vendepunktet fordeler du trykket på begge hæle og trækker dem ind sammen. I MuscleLabs forslag begynder du med tre korte gentagelser med mest tryk på højre hæl og tre med mest tryk på venstre. Hvis bækkenet drejer eller synker, så forkort banen eller fordel trykket mere jævnt. Skriv fx »begge hæle på skiverne, mest højre ud, begge ind, 3 pr. side«. Denne variant er et praktisk mellemtrin. Orishimo og McHugh målte fremgang efter et program med fire øvelser.
Leg curl med træningsbold, når gulvet ikke egner sig til glideskiver
En stor træningsbold kan bruges til at træne knæbøjning hjemme, hvis du har plads til, at bolden kan rulle frit. Læg dig på ryggen, sæt begge hæle på bolden, og læg armene i gulvet lidt ud fra kroppen. Begynd med næsten strakte knæ. Løft hoften lidt, bøj knæene, og rul bolden ind mod dig. Rul langsomt ud igen, mens du holder bækkenet nogenlunde i samme højde. Begynd med en kort bane, og stop, mens begge hæle stadig ligger sikkert på bolden.
Hvis bolden trækker til siden, så begynd forfra med hælene lige langt fra midten og et jævnt tryk fra begge ben. Hvis hoften falder, hver gang du ruller ud, så vend tidligere. Er selv den korte bane svær at styre, så prøv først at holde hoften løftet med begge hæle på bolden i et par sekunder. Når du kan holde bolden stille, kan du øve en kort rulning.
Monajati og kolleger målte elektrisk aktivitet i to baglårsmuskler hos ti kvindelige atleter, der afprøvede leg curl med bold og Nordic hamstring. I den del af sænkningen, hvor knæene var mest bøjede, målte de højere aktivitet ved Nordic. Med knæene tættere på strakt fandt de ikke samme forskel mellem øvelserne. Forsøget sammenlignede enkelte gentagelser. Det viser, hvordan signalet varierede under de afprøvede bevægelser, mens en sammenligning af muskelvækst kræver et længere træningsforsøg.
MuscleLabs praktiske forslag er at erstatte ét sæt leg curl med seks korte gentagelser med bold og begge ben. Hvis du kan rulle ud og ind uden at miste højden på hoften eller lade bolden drive til siden, så prøv en lidt længere bane i næste pas. Notér fx »leg curl med bold, begge ben, 6 gentagelser, cirka en håndsbredde ind«. Hold banens længde nogenlunde fast, når du senere lægger gentagelser til.
Stående leg curl med ankelvægt
Hvis du mangler et gulv, hvor glideskiverne kører jævnt, kan du træne knæbøjningen stående med en ankelvægt. Royal National Orthopaedic Hospital beskriver varianten med støtte og med hælen løftet bagud.
Stå ved en fast støtte, og begynd med at prøve bevægelsen uden ekstra vægt. Læg vægten på standbenet, hold lårene nogenlunde ved siden af hinanden, og bøj det andet knæ, så hælen bevæger sig bagud og op. Vend, før du skal føre hele låret bagud for at få hælen højere. Sænk foden roligt. Når bevægelsen fungerer, kan du fastgøre en let ankelvægt efter producentens anvisning.
Ankelvægten trækker lodret. Den giver mindre modstand mod knæbøjning med underbenet tæt på lodret og mere, når det nærmer sig vandret. Prøv derfor især at bremse omkring vendepunktet. Hvis du må svinge underbenet for at nå dertil, så brug en lettere vægt. En maskine kan fordele modstanden anderledes gennem bevægelsen, så find vægten med et prøvesæt.
I MuscleLabs praktiske eksempel erstatter du ét planlagt leg curl-sæt med ét stående sæt pr. ben. Prøv 8–12 rolige gentagelser med samme støtte og vendepunkt på begge sider. Hvis du har lavet ti ens gentagelser, og låret flytter sig bagud på den ellevte, så notér ti. En loglinje kan lyde »stående leg curl, 1 kg ved anklen, 10 pr. ben, støtte ved bord«. Brug den som reference næste hjemmepas.
Liggende leg curl med elastik derhjemme
En træningselastik kan give modstand til knæbøjningen, hvis du mangler en maskine eller et gulv, hvor glideskiverne virker. Brug en let elastik med et lavt, fast anker og en ankelstrop beregnet til udstyret. Kontrollér fastgørelsen og se efter slid, før du begynder.
Læg dig på maven med fødderne mod ankeret. Flyt dig så langt væk, at elastikken har let spænding, når benet er næsten strakt. Bøj knæet, og før hælen mod bagdelen. Hold låret i gulvet, og vend, mens du stadig kan holde bækkenet roligt. Sænk hælen langsomt igen. Hvis du skal løfte hoften for at nå samme punkt, så prøv en lettere elastik eller læg dig lidt tættere på ankeret, så der stadig er let spænding i starten.
Jakobsen og kolleger lod 19 voksne prøve leg curl med elastik og i maskine. De målte omtrent samme højeste elektriske aktivitet i to baglårsmuskler. I dele af bevægelsen med mere strakt knæ var signalet lidt lavere med elastik. Forskerne målte muskelaktivitet under gentagelserne. Forsøget fortæller, hvordan den målte aktivitet varierede mellem de to opsætninger, mens fremgang over flere ugers træning kræver andre målinger.
MuscleLabs praktiske forslag er at prøve fem rolige gentagelser med hvert ben. Hvis du kan gentage banen, så lav ét arbejdssæt på 8–12 gentagelser pr. ben i stedet for ét planlagt maskinsæt. Notér fx »elastik A, hælene ved gulvmærket i startpositionen, 10 pr. ben«. Behold ankerhøjde og afstand, når du senere lægger gentagelser til.
Kan Nordic hamstring erstatte siddende leg curl?
Nordic hamstring kan udfylde pladsen til knæbøjning, hvis du har en egnet fodstøtte og kan bremse bevægelsen. Du knæler med anklerne holdt fast og lader kroppen falde roligt frem ved at strække knæene. I siddende leg curl kan du regulere vægten på maskinen. I Nordic kan du i stedet justere, hvor langt du sænker dig, før du tager fra med hænderne.
Maeo og kolleger fulgte 42 unge mænd fordelt på Nordic hamstring, siddende leg curl med fokus på sænkefasen eller en kontrolgruppe. I leg curl-gruppen brugte forskerne en tilpasset maskine, der holdt hoften mere bøjet end på en almindelig siddende leg curl. Efter 12 uger viste MR-målinger, at det samlede baglår var vokset cirka 18 procent med siddende leg curl og 11 procent med Nordic. Det lange hoved af biceps femoris voksede mere med leg curl, mens det korte hoved voksede mere med Nordic. Resultaterne gælder de to afprøvede træningsmåder og viser, at øvelserne kan give forskellig vækst i de enkelte muskler.
I MuscleLabs praktiske eksempel har du RDL i programmet og vil afprøve Nordic som dit knæbøjningsarbejde. Brug en stabil opstilling beregnet til øvelsen. Erstat ét planlagt sæt leg curl med et kort øvesæt på tre gentagelser. Sænk dig kun så langt, som du kan bremse roligt, tag fra med hænderne, og brug dem til at komme tilbage. Notér det kontrollerede vendepunkt. Når det er stabilt over flere pas, kan du prøve at bremse lidt længere frem med samme antal gentagelser.
Hold igen med at øge både antal gentagelser og dybde på én gang. I et seksugers forsøg med 40 motionsaktive mænd gav et program med 48 Nordic-gentagelser samlet fremgang i målt styrke under den bremsende knæbøjning. Forskerne fandt ingen tydelig stigning i den målte længde af baglårets fiberbundter ved de lave træningsmængder. Forsøget giver ingen minimumsdosis til dit program. I MuscleLabs praktiske eksempel kan du bremse tre gentagelser til samme punkt i to pas i træk. Hvis du vil øve flere gentagelser, så prøv en fjerde til samme punkt. Hvis du vil øve en længere sænkning, så behold tre gentagelser og flyt vendepunktet lidt frem. Skriv den ændring ned, du faktisk gennemførte.
Nordic hamstring med hjælp fra en elastik
Hvis du kun kan bremse de første centimeter i Nordic hamstring, kan en elastik gøre det muligt at øve en længere sænkning. Brug en stabil ankelstøtte og et fast anker, der er beregnet til elastiktræning. I den afprøvede opsætning hos Callis og kolleger lå elastikken om brystet og trak bagud. Få opsætningen vist, hvis den er ny for dig. Afprøv først spændingen i knælende stilling, og kontrollér, at elastikken bliver ved brystet og har fri bane, når du læner dig frem.
Callis og kolleger sammenlignede otte ugers træning med Nordic hamstring med og uden elastikhjælp hos idrætsaktive studerende. Tredive deltagere gennemførte mindst 80 procent af træningen. Begge grupper forbedrede styrken under den bremsende del af knæbøjningen. Forskerne fandt ingen statistisk sikker forskel i fremgangen mellem grupperne. Forsøget målte styrke og bevægelse, så det giver ikke et direkte svar på, hvor meget baglårene voksede.
MuscleLabs forslag er at prøve tre sænkninger i stedet for ét planlagt sæt Nordic. Vælg en elastik, der lader dig bremse på vej frem, og brug hænderne til at tage fra og komme tilbage. Afslut sænkningen, før du falder ukontrolleret frem. Skriv fx »Nordic, elastik A, samme fæste, 3 rolige sænkninger til hænderne når den faste støtte«. Når du kan gentage alle tre med samme kontrol, kan du vælge enten at sænke dig lidt længere med samme hjælp eller at prøve mindre hjælp til samme vendepunkt. Hold den anden indstilling fast, så du kan se, hvad der ændrede sættet.
Nordic hamstring på en skrå underbensstøtte
På nogle stativer til Nordic hamstring kan du ændre vinklen på underbensstøtten. Det ændrer, hvordan kroppen står i forhold til tyngdekraften under sænkningen. Det kan give plads til at øve et større bevægeudslag omkring knæet, hvis du ellers mister kontrollen tidligt.
Šarabon og kolleger lod 18 styrketrænede voksne med begrænset erfaring i Nordic afprøve blandt andet vandret støtte og støtte indstillet til 20 eller 40 grader. Med skrå støtte kunne deltagerne bremse gennem et større bevægeudslag omkring knæet. Forskerne fandt ingen statistisk sikker forskel i de højeste beregnede ledmomenter ved hofte og knæ. Et større kontrolleret udslag kunne altså stadig indeholde en krævende del. Forskerne brugte et justerbart forsøgsstativ og målte de enkelte løft under afprøvningen.
I MuscleLabs praktiske eksempel kan du kun bremse den første del af sænkningen med vandret støtte. På et stativ, der er beregnet til at ændre vinklen, kan du prøve det første skrå trin. Brug samme hofteposition, og lav tre rolige sænkninger med hænderne klar til at tage fra. Notér fx »skrå indstilling 1, tre rolige sænkninger til hænderne når puden«. Behold indstillingen, hvis du kan bremse gennem en større del af knæets bevægelse. Når alle tre gentagelser har været ens over flere pas, kan du afprøve ét trin tættere på vandret og føre det som en ny variant.
RDL: bevæg hoften, og lad dybden følge kontrollen
Stå med en håndvægt i hver hånd tæt ved lårene og let bøjede knæ. Før hoften bagud, så overkroppen hælder frem, mens vægtene følger benene tæt. Knæene skal ikke gradvist bøjes så meget, at øvelsen bliver til en squat.
Stop sænkningen, mens du stadig kan styre rygpositionen og holde vægtene tæt på kroppen. Før derefter hoften frem og vend tilbage til oprejst stilling. Du behøver ikke nå gulvet eller læne dig bagud i toppen. NASMs beskrivelse af håndvægts-RDL lægger vægt på hoftebevægelsen, let knæbøjning og kontrol frem for maksimal dybde.
Begynd let nok til, at du kan finde det samme vendepunkt flere gange. Et stræk i baglårene kan hjælpe dig med at mærke bevægelsen, men er ikke en opfordring til at presse længere ned for hver gentagelse.
Hvis grebet eller balancen afgør, hvornår sættet slutter, så skriv det i logbogen. Det fortæller noget andet end et sæt, hvor du ikke længere kan udføre hoftestrækket med den valgte teknik. Brug guiden til bentræning med håndvægte for mere om hele benpasset.
MuscleLabs forslag er at øve bevægelsen uden vægt først. Lad hænderne glide langs lårene, mens du fører hoften bagud, og prøv derefter tre gentagelser med lette håndvægte. Hvis du er i tvivl om, hvor du skal vende, så se en optagelse fra siden. Stil kameraet uden for løfteområdet. Se efter, hvornår hoften holder op med at bevæge sig bagud, og om håndvægtene derefter kun kommer længere ned, fordi knæene bøjes mere, ryggen ændrer stilling, eller vægtene glider frem. Vælg et vendepunkt lige før den ændring. Hvis det er ud for knæene, så notér fx »vendte ved knæene« og se, om du kan gentage dybden med samme kontrol i næste sæt.
Rumænsk dødløft på en platform, når vægtene rammer gulvet
Se først på, hvad der bestemmer din dybde. Hvis du allerede vender med vægtene fri af gulvet, giver en platform dig ingen ekstra plads, du har brug for. Hvis skiverne eller håndvægtene rammer gulvet, mens du stadig kan føre hoften bagud med vægten tæt på benene, kan en lav, fast platform give lidt mere plads til sænkningen. Brug en platform, hvor begge fødder står helt understøttet.
Coratella og kolleger lod ti konkurrencebodybuildere afprøve rumænsk dødløft med stang på gulv og stående på en 15 cm platform. Forskerne målte et højere elektrisk signal i semitendinosus, en af baglårsmusklerne, med platform både på vej ned og op. De fandt ingen statistisk sikker forskel i signalet fra den målte del af biceps femoris. Forsøget målte aktiviteten i enkelte sæt med stang. Det viser, at varianterne kan stille forskellige krav under løftet, mens muskelvækst og valg af platformshøjde kræver andre målinger.
MuscleLabs praktiske forslag er at lave tre lette gentagelser på gulv og se, om vægtene rører gulvet, før hoften når dit sædvanlige vendepunkt. Hvis de gør, kan du efter en pause prøve den laveste stabile platform, du har adgang til. Hold belastning og knæbøjning omtrent ens, og sænk kun lidt længere. Behold gulvvarianten, hvis den ekstra dybde får dig til at ændre knæbøjningen eller føre vægten væk fra benene. Hvis platformen giver en rolig vending, så skriv fx »RDL, platform 5 cm, 8 kg pr. hånd, vendte ved midt på skinnebenet«. Brug samme vendepunkt næste gang.
Hvad kan rumænsk dødløft ændre i baglårene?
Crawford og kolleger fordelte 32 raske unge voksne på rumænsk dødløft eller Nordic hamstring. Begge grupper trænede to gange om ugen i seks uger med vægt på at styre sænkningen. Efter forløbet var de målte fiberbundter i det lange hoved af biceps femoris i gennemsnit cirka 9 procent længere, og de målte tværsnit af baglårene var cirka 10 procent større. Forskerne fandt ingen statistisk sikker forskel mellem grupperne for de mål.
Efter to uger uden forsøgets træning var den målte længde af fiberbundterne tilbage omkring udgangspunktet, mens tværsnitsarealet stadig var større end før træningen. Ultralydsmålingerne beskriver forskellige egenskaber ved baglårene på bestemte steder. De fortæller derfor hver især noget om, hvad der ændrede sig under pausen. Hvor meget deltagerne kunne løfte efter pausen, kan man ikke aflæse af de to målinger.
Hvis du allerede træner RDL og vil finde ud af, om du gør fremskridt i løftet, kan du bruge første arbejdssæt ved samme dybde som reference. I MuscleLabs eksempel vender du lige under knæet og går fra otte til ti gentagelser med 16 kg pr. hånd og omtrent samme reserve over flere pas. Før dybde og reserve sammen med gentagelserne. På den måde kan du se fremgang i øvelsen uden at læse logbogens tal som en måling af baglårenes størrelse.
Efter en kort pause kan du bruge det gamle sæt som reference og lade opvarmningen styre, hvor du starter. I MuscleLabs eksempel løfter du 14 kg pr. hånd i første pas tilbage og stopper ved otte gentagelser med cirka to i reserve. Sammenlign gerne dybden med dit tidligere sæt. Hvis du kan vende samme sted med kontrol, kan du bygge gentagelserne op igen og derefter prøve 16 kg. Tallene er et praktisk eksempel på at genoptage løftet efter en pause.
Hvis du kun har plads til én baglårsøvelse
Se først på, hvad resten af dit program allerede træner. Hvis du har en øvelse, hvor du fører hoften tilbage mod belastning, og vil øve knæbøjning, kan leg curl udfylde den plads. Hvis du allerede laver leg curl og gerne vil blive bedre til at bøje og strække i hoften med vægt, kan du vælge RDL.
Morin og kolleger fordelte 36 utrænede deltagere på ni uger med Nordic hamstring, dødløft med næsten strakte ben eller en kontrolgruppe. Forskerne målte de enkelte baglårsmuskler med tredimensional ultralyd. Efter Nordic voksede semitendinosus især, mens semimembranosus voksede især efter dødløftvarianten. Forsøget sammenlignede hverken siddende leg curl eller guidens RDL med håndvægte. Resultaterne viser, at forskellige øvelser kan give forskellige ændringer i de enkelte baglårsmuskler.
I en anden artikel fra samme forsøg målte Morin og kolleger også styrken i den øvelse, deltagerne ikke havde trænet. De så efter, om ændringen i baglårenes størrelse fulgtes af en ændring i den anden øvelses maksløft. For de fleste sammenligninger var sammenhængen statistisk usikker. Større baglår gav altså ingen sikker genvej til at forudsige, hvor meget stærkere en deltager blev i den anden øvelse. Deltagerne var nye i styrketræning, og forsøget fulgte dem i ni uger.
MuscleLabs praktiske eksempel er et benpas, hvor du allerede laver to sæt RDL og har tid til ét ekstra sæt. Hvis du vil træne den knæbøjning, der ellers mangler i passet, så brug sættet på leg curl. Hvis RDL er din vigtigste øvelse, og du kan gentage din sædvanlige dybde med god kontrol, kan du i stedet bruge det tredje sæt dér. Sammenlign præstationen i den øvelse, du valgte, ved næste tilsvarende pas.
Skifter du fra RDL til leg curl i en periode, kan du bruge første pas til at finde en vægt, du kan bøje knæene med i 10–15 kontrollerede gentagelser og med et par i reserve. Notér den som dit udgangspunkt. Når du senere tager RDL tilbage i programmet, kan du bruge den gamle RDL-log til at vælge et forsigtigt prøvesæt og justere efter dagens udførelse. Tallene fra leg curl bruges til at følge fremgangen i leg curl.
Et praktisk forslag til to træningsdage
Fordel hoftebøjningen og knæbøjningen efter dit udstyr og resten af programmet. Som praktisk udgangspunkt foreslår MuscleLab 8–12 gentagelser i rumænsk dødløft (RDL) og 10–15 i leg curl på maskine. Efter lette prøvesæt kan du begynde med cirka to minutters pause mellem arbejdssættene og stoppe med to til tre gentagelser i reserve.
- To dage i centeret. Lav to sæt RDL og ét sæt leg curl mandag. Lav to sæt leg curl og ét sæt RDL torsdag. Det giver tre sæt af hver øvelse om ugen og en dag, hvor hver øvelse ligger først.
- Én dag hjemme og én i centeret. Lav to sæt RDL med håndvægte hjemme mandag. Lav to sæt leg curl og ét sæt RDL i centeret torsdag. Følg RDL med håndvægte og en eventuel stangvariant på hver sin linje i logbogen.
- RDL ligger allerede i dit program. Hvis du laver to sæt mandag og ét torsdag, kan du begynde med ét leg curl-sæt efter mandagens RDL. Det giver fire planlagte sæt i alt. Tilføj først et torsdagssæt, når mandagens sæt passer ind og du vil træne knæbøjningen oftere.
Hvis du kun kan træne én dag i en travl uge, kan du gennemføre to sæt RDL og ét sæt leg curl. Har du plads til endnu et sæt, så gentag leg curl med samme bane og planlagte reserve. Notér de sæt, du gennemførte, og vend tilbage til din sædvanlige fordeling, når du igen har to træningsdage.
Maeo og kolleger sammenlignede siddende og liggende leg curl over 12 uger. De brugte fem sæt pr. ben to gange om ugen og afprøvede de to maskinvarianter hver for sig. Planerne ovenfor viser, hvordan du kan give begge bevægelser plads i din egen uge.
Progression i leg curl og RDL, når vægttrinnet er stort
Følg hver øvelse for sig. På leg curl kan du notere vægt, sædeindstilling, gentagelser og omtrent hvor mange gode gentagelser, du havde tilbage. Eksempelvis kan 30 kg med 12 og 11 gentagelser blive til 15 og 15 med samme bevægelse og cirka to gentagelser i reserve. Prøv så næste vægttrin i første arbejdssæt. Hvis du får 10 kontrollerede gentagelser med cirka samme reserve, kan du bruge den nye vægt til det sæt og tage andet sæt ved 30 kg. Flyt også andet sæt op, når det kan gennemføres på samme vilkår.
Hvis maskinen springer fra 30 til 35 kg, og du kun når 7 gentagelser, før du er nede på cirka to i reserve, kan du blive på 30 kg og midlertidigt udvide intervallet fra 10–15 til 10–18. Når du fx når 17 og 16 med samme indstilling og reserve, kan du prøve 35 kg igen. Tallet 18 er et praktisk pejlemærke fra MuscleLab. Det garanterer ikke, at næste trin passer. En maskine med mindre vægttrin er også en mulighed, hvis den passer til dig.
I RDL kan håndvægte på 12 kg efterfølges af 14 kg. Notér vægten pr. hånd og hvor du vender, fx »2 × 12 kg, lige under knæet, 10 og 9«. Byg op mod 12 og 12, og prøv derefter de tungere håndvægte med samme vendepunkt. Hvis du må vende tidligere for at nå de planlagte gentagelser, kan du fortsætte lidt længere med 12 kg eller bruge håndvægte med et mindre spring. Sammenlign først tal fra sæt med nogenlunde samme dybde, pause og overskud.
Hvad viste forskningen? Plotkin og kolleger sammenlignede otte ugers træning med flere gentagelser ved samme vægt med træning, hvor deltagerne forsøgte at øge vægten inden for et fast interval. 38 styrketrænede voksne gennemførte. De fleste mål for muskeltykkelse i forlår og lægge viste lignende ændringer i de to grupper. Forsøget målte ikke baglårene og afprøvede hverken leg curl, RDL eller strategien med ét tungere sæt ovenfor. Det giver et eksempel på, at flere gentagelser kan være en brugbar progression i styrketræning.
En enkelt træt dag er sjældent grund til at ændre planen. Hvis du har mindre overskud end normalt, kan du sænke vægten eller tage færre sæt og vurdere næste sammenlignelige pas. Stop en bevægelse, der giver smerte. Vedvarende gener bør vurderes individuelt. Guiden er skrevet til almindelig styrketræning.
Hvis grebet stopper dit RDL: hofteekstension på 45° bænk
Hvis hænderne slipper håndvægtene, længe før baglårene bliver trætte, kan du prøve hofteekstension på en skrå rygbænk. Bænken støtter lårene, og du kan starte med kropsvægt. Øvelsen kan udfylde pladsen til en hofteøvelse i programmet. Vil du specifikt blive stærkere i RDL, så behold RDL og overvej løftestropper, hvis grebet er det eneste, der begrænser sættet.
Indstil puden, så dens øverste kant ligger lige under hoftefolden, og placér begge fødder sikkert. Hold knæene let bøjede i samme vinkel gennem sættet. Bøj i hofterne, og sænk overkroppen, til du mærker spænding i baglårene og stadig kan styre bevægelsen. Vend dér, og løft, til overkroppen er på linje med benene. Hvis lænden svajer mere på de sidste gentagelser, så stop sættet eller gør bevægelsen lidt kortere næste gang.
Praktisk eksempel: Byt dagens to RDL-sæt ud med 2 sæt af 10–15 gentagelser på bænken. Start med kropsvægt og cirka to gode gentagelser i reserve. Når du kan tage 15 i begge sæt med samme dybde og overskud, kan du holde en lille vægtskive tæt mod brystet og begynde nær 10 igen. Behold din leg curl som øvelse for knæbøjning.
Hvad viste forskningen? Bourne m.fl. fordelte 30 motionsaktive mænd mellem 10 ugers Nordic hamstring, etbens hofteekstension på 45° bænk og en kontrolgruppe. Begge træningsgrupper fik længere muskelfiberbundter i det lange hoved af biceps femoris. MR viste større vækst i den del af baglåret efter hofteekstension end efter Nordic i dette forsøg. Forskerne sammenlignede hverken med RDL eller målte skader. Eksemplet med to ben og 2 sæt ovenfor er MuscleLabs forslag til at komme i gang.
I et særskilt forsøg målte Bourne og kolleger muskelaktiviteten under øvelserne. På 45° bænken viste MR-målingerne en højere aktivitet i det lange hoved af biceps femoris i forhold til semitendinosus end under Nordic hamstring. Det var en sammenligning af to muskler under de afprøvede øvelser. Træningsforsøget ovenfor fulgte ændringer i muskelstørrelse over ti uger.
Hvis du kun skifter øvelse, fordi grebet bliver træt, kan du i MuscleLabs eksempel beholde ét sæt RDL som reference og bruge bænken til andet sæt. Skriv fx »RDL 18 kg pr. hånd × 10, ca. 2 i reserve« og »45° bænk, kropsvægt × 12, ca. 2 i reserve«. Følg vægt og gentagelser for hver øvelse. Hvis grebet også afslutter det første RDL-sæt tidligt over flere pas, kan du afprøve stropper ved samme vægt eller bruge begge sæt på bænken, afhængigt af om du vil øve RDL eller primært træne baglårene.
Hvis du mærker baglårene mere i én variant
En liggende leg curl kan føles hårdere i baglårene end en siddende, selv om du kan træne begge med god kontrol. Brug fornemmelsen som en note om sættet. Når du skal vælge mellem maskinerne, så se også på, om du kan indstille dem til din krop, gentage bevægelsen og følge din fremgang.
Mitsuya og kolleger lod ni mandlige bodybuildere lave leg curl med ét ben ved tre forskellige hoftevinkler. De sammenlignede deltagernes vurdering af, hvor de mærkede sammentrækningen, med ændringer på MR-billeder taget før og efter træningen. Deltagernes vurderinger stemte ikke overens med mønstret på billederne. Målingen viste en akut reaktion på sættene. Den fortæller ikke, hvilke dele af baglårene der ville vokse mest efter flere ugers træning.
MuscleLabs praktiske forslag er at vurdere den variant, du allerede bruger, over nogle sammenlignelige pas. Hvis du eksempelvis går fra 10/9 til 12/11 i siddende leg curl ved samme vægt, bevægeudslag og cirka samme overskud, kan du registrere flere gennemførte gentagelser, selv om sættet føles mindre intenst end en liggende leg curl. Hvis du afprøver den liggende maskine, så find dens egen arbejdsvægt og før en særskilt loglinje. Hold øje med, om du kan holde hoften i ro og gentage samme start og slutning. Så har du noget konkret at vælge ud fra, hvis begge maskiner føles forskellige.
Rumænsk dødløft med stangen i et landminebeslag
Hvis de tungeste håndvægte i dit center er blevet for lette, kan du prøve rumænsk dødløft med et landminebeslag. Beslaget holder den ene ende af stangen fast ved gulvet, mens den ende, du løfter, bevæger sig i en bue. Stil dig med en fod på hver side af den frie ende og ansigtet mod beslaget. Brug en let belastning og et greb, du kan holde sikkert med begge hænder. Før hoften bagud med let bøjede knæ, og vend bevægelsen, mens du stadig kan styre vægten og stå stabilt på hele foden. Flyt fødderne i opsætningen, hvis skiverne kommer i vejen for benene.
McCurdy og Koldenhoven sammenlignede almindeligt rumænsk dødløft med stang og landminevarianten hos 16 styrketrænede voksne. Deltagerne tog tre gentagelser af hver variant med den vægt, de kunne løfte otte gange i den pågældende variant. Forskerne fandt ingen statistisk sikker forskel i hofte- og lændebevægelse eller i den målte elektriske aktivitet i blandt andet biceps femoris. Målingerne blev foretaget i ét træningspas. Forsøget målte derfor hverken muskelvækst eller styrkefremgang over tid.
MuscleLabs praktiske forslag er at skifte to sæt håndvægts-RDL ud med to sæt landmine-RDL på én træningsdag. Start for eksempel med to sæt à otte gentagelser med cirka tre i reserve. Notér skiverne på den frie ende, hvilket håndtag du brugte, og hvor langt du sænkede. Vælg belastningen ud fra de nye sæt. Skivernes kilo kan ikke sammenlignes direkte med kiloene i to håndvægte, fordi beslaget bærer den ene ende. Når begge sæt når tolv kontrollerede gentagelser med samme dybde og overskud, kan du prøve en lille ekstra skive og begynde nær otte igen.
RDL på ét ben: hvilken hånd skal holde vægten?
Hvis du står på venstre ben i rumænsk dødløft, kan du holde håndvægten i højre hånd eller i venstre. Start med den placering, hvor du kan føre hoften bagud uden at dreje bækkenet tydeligt. Det gør det lettere at sænke til samme punkt og følge fremgangen fra gang til gang.
Mo og kolleger sammenlignede de to placeringer hos 12 mænd med mindst to års styrketræning. Med håndvægten i modsatte hånd målte de højere elektrisk aktivitet i blandt andet den mellemste baldemuskel under sænkningen. For den målte baglårsmuskel, biceps femoris, var der ingen statistisk tydelig forskel mellem placeringerne. Målingerne beskriver aktiviteten under enkelte løft. Hvor meget de to greb påvirker baglårenes styrke eller vækst over tid, kræver et træningsforsøg.
MuscleLabs praktiske forslag er at prøve tre rolige gentagelser pr. ben med vægten i modsatte hånd. Hold standbenets knæ let bøjet, før det frie ben bagud, og vælg et vendepunkt, du kan gentage, fx når håndvægten er ud for knæet. Hvil kort, og prøv tre med samme vægt i hånden på standbenets side. Hvis du fx må sætte den frie fod ned to gange i den første variant, men kan styre alle tre gentagelser i den anden, så brug den anden i dit næste arbejdssæt. Hvis begge varianter udfordrer balancen, så begynd med den frie hånd let mod en fast støtte. Vælg en håndplacering, hvor du kan nå støtten uden at dreje kroppen.
Skriv fx »RDL på ét ben, 6 kg i hånden på standbenets side, let håndstøtte, 8 pr. ben, vendte ved knæet«. Behold håndplacering, støtte og vendepunkt, når du prøver at lægge en gentagelse til.
Hvis du har brug for støtte og vil holde en håndvægt i hver hånd, kan du afprøve rumænsk dødløft med bagfoden i gulvet. I MuscleLabs forslag står næsten hele vægten på forreste ben, mens den anden fod står et lille skridt bagved med tæerne i gulvet. Før hoften bagud, mens forreste knæ holder en let bøjning. Prøv tre gentagelser pr. side med lette vægte. Hvis du mærker, at du skubber tydeligt fra med bagfoden på vej op, så forkort bevægelsen lidt og prøv igen. Skriv fx »RDL med bagfodsstøtte, 6 kg pr. hånd, 8 pr. side«. Brug samme afstand mellem fødderne næste gang. Mo og kolleger testede løft på ét ben. Bagfodsstøtten her er et praktisk forslag til at gøre balancen lettere.
Razor curl: når både hofte og knæ skal bevæge sig
Razor curl er en knælende baglårsøvelse med fastgjorte ankler, ligesom Nordic hamstring. I Nordic holder du hoften nogenlunde strakt, mens du læner dig frem. I razor curl starter du med hoften bøjet og bagdelen tættere på hælene. Før kroppen frem, mens du langsomt strækker hofte og knæ samtidig. Det er en anden bevægelse og kan stadig være krævende. Hvis du primært søger en lettere vej ind i Nordic, er kortere rækkevidde eller elastikhjælp et mere direkte valg.
I et forsøg med 15 aktive mænd målte Murakami og kolleger en højere maksimal kraft ved ankelfæstet under sænkningen i razor curl. Til gengæld målte de højere elektrisk aktivitet i én af baglårsmusklerne, semitendinosus, i Nordic. Kraften ved fæstet fortæller ikke, hvor meget hver enkelt muskel bidrager. Forsøget målte enkelte gentagelser og siger derfor ikke, hvilken øvelse der giver mest muskelvækst.
Aktuğ og kolleger fordelte 45 unge mandlige fodboldspillere tilfældigt mellem almindelig fodboldtræning, fodbold plus Nordic og fodbold plus en modificeret razor curl. Efter seks uger rapporterede forskerne bedre excentrisk baglårsstyrke i begge grupper med ekstra baglårstræning. Studiet målte styrke under en bremsende bevægelse. Det målte ikke muskelvækst eller skader, og den modificerede udgave er ikke nødvendigvis identisk med den, du afprøver.
Praktisk forslag fra MuscleLab: Hvis du allerede laver Nordic og vil afprøve razor curl, så erstat ét af dine sædvanlige Nordic-sæt med ét sæt på 4–6 korte, rolige sænkninger. Brug et stabilt, polstret ankelfæste og en måtte under knæene. Hav hænderne klar til at tage imod, før du mister kontrollen, og brug dem til at hjælpe dig tilbage. Notér, hvor langt du kommer frem, før hænderne tager over. Hvis sænkningerne er ens fra første til sidste gentagelse, kan du gradvist øge rækkevidden. Behold dit øvrige baglårsarbejde som før, så du lettere kan vurdere, om skiftet passer ind.
Fra læsning til træning
Se muskelatlasset for Baglår og find relevante øvelser.
Find et træningsprogram → · Find en øvelse →
Kilder og fagligt grundlag
- Maeo et al. (2021): Greater Hamstrings Muscle Hypertrophy but Similar Damage Protection after Training at Long versus Short Muscle Lengths ↗
Primærstudie: tyve voksne trænede hvert ben i en forskellig leg curl-position i tolv uger; MR-målt muskelvolumen. Sammenligner ikke leg curl med RDL.
- NASM: Seated Leg Curl ↗
Officiel øvelsesbeskrivelse anvendt til kontrolleret knæbøjning og stabil kropsposition; maskinens egen vejledning styrer indstillingerne.
- NASM: Dumbbell Romanian Deadlift ↗
Officiel teknikkilde til hoftehængsel med håndvægte. Guiden fremsætter ikke sammenlignende påstande om skadesrisiko.
- NASM: Lying Leg Curl ↗
Officiel teknikbeskrivelse anvendt til rulleplacering, støttede hofter og kontrolleret knæbøjning. Sidens øvrige påstande om træningseffekt anvendes ikke.
- Cadeo et al. (2023): Myoelectric activity and improvements in strength and hypertrophy are unaffected by the ankle position during prone leg curl exercise ↗
Primærstudie med akut EMG-undersøgelse og ti ugers træning med forskellige ankelpositioner.
- Crawford et al. (2025) – Hamstrings Muscle Architecture and Morphology Following 6 wk of an Eccentrically Biased Romanian Deadlift or Nordic Hamstring Exercise Intervention ↗
Seks ugers randomiseret studie af rumænsk dødløft og Nordic hamstring hos 32 deltagere. Ultralydsmål af baglårenes struktur og størrelse.
- Tsaklis m.fl. (2015): Muscle and intensity based hamstring exercise classification in elite female track and field athletes ↗
Primærforsøg med 20 kvindelige eliteatleter. Målte elektrisk aktivitet i to baglårsmuskler ved ti øvelser, herunder glidende leg curl på ét ben.
- Morin m.fl. (2025) om Nordic hamstring og dødløft med næsten strakte ben ↗
Randomiseret niugers forsøg med 36 utrænede deltagere. Målte ændringer i de enkelte baglårsmusklers volumen med tredimensional ultralyd.
- Royal National Orthopaedic Hospital: stående leg curl ↗
Under Posterior Chain viser hospitalet stående knæbøjning med støtte og beskriver brug af ankelvægt.
- Maeo m.fl. (2024) sammenlignede Nordic hamstring og siddende leg curl ↗
Tolv ugers forsøg med 42 unge mænd fordelt på Nordic, siddende leg curl med ekstra hoftebøjning eller kontrol. Muskelvolumen målt med MR.
- Bourne m.fl. (2017) sammenlignede hofteekstension på 45° bænk med Nordic hamstring ↗
Ti ugers forsøg med 30 motionsaktive mænd. Forskerne målte muskelfiberbundternes længde med ultralyd og muskelvolumen med MR.
- Mitsuya m.fl. (2026) om oplevet sammentrækning under leg curl ↗
Primærforsøg med ni mandlige bodybuildere. Sammenlignede oplevet sammentrækning med akutte MR-målinger efter leg curl ved tre hoftevinkler.
- Orishimo og McHugh (2015) undersøgte baglårsstyrke efter hjemmetræning ↗
Fire ugers hjemmetræning med fire øvelser, herunder glidende sænkning på ét ben. Knæbøjernes isometriske styrke blev målt før og efter.
- McCurdy og Koldenhoven (2025) sammenlignede almindelig RDL og landmine-RDL ↗
Primærforsøg med 16 styrketrænede voksne. Målte elektrisk muskelaktivitet og bevægelse i hoften og lænden ved tre gentagelser med hver variants ottegentagelsesmaksimum.
- Monajati m.fl. (2017) sammenlignede Nordic hamstring og leg curl med træningsbold ↗
Forskerne målte elektrisk aktivitet i biceps femoris og semitendinosus i forskellige dele af sænkningen i de to øvelser.
- Jakobsen m.fl. (2014) sammenlignede leg curl med elastik og maskine ↗
Forsøg med 19 voksne, der afprøvede begge typer modstand. Forskerne målte elektrisk aktivitet i to baglårsmuskler ved forskellige knævinkler.
- Callis m.fl. (2026) sammenlignede Nordic hamstring med og uden elastikhjælp ↗
Primærforsøg over otte uger. Forskerne målte blandt andet knæbøjernes styrke og udførelsen af Nordic hamstring.
- Coratella m.fl. (2022) om rumænsk dødløft på gulv og platform ↗
Forsøg med ti konkurrencebodybuildere. Målte elektrisk muskelaktivitet i tre varianter af dødløft, herunder rumænsk dødløft på en 15 cm platform.
- Primærforsøg om muskelaktivitet ved rumænsk dødløft på ét ben (2023) ↗
Laboratorieforsøg med 12 mænd. Målte elektrisk muskelaktivitet ved enbensløft med forskellige placeringer af håndvægt og svinghjulsmodstand.
- Šarabon m.fl. (2019) om skrå underbensstøtte i Nordic hamstring ↗
Primærforsøg med 18 voksne. Sammenlignede blandt andet vandret og skrå underbensstøtte og målte bevægeudslag og beregnede ledmomenter.
- Morin m.fl. (2025) målte styrkeoverførsel mellem Nordic hamstring og dødløft med næsten strakte ben ↗
Særskilt artikel fra niugersforsøget med Nordic hamstring, dødløft og kontrolgruppe. Analyserede sammenhænge mellem muskelvækst og styrke i den øvelse, deltagerne ikke havde trænet.
- Murakami m.fl. (2023) målte kraft og muskelaktivitet i Nordic og razor curl ↗
Sammenligning af kraft ved ankelfæstet og elektrisk muskelaktivitet under den bremsende del af to knælende baglårsøvelser.
- Aktuğ m.fl. (2026) sammenlignede modificeret razor curl og Nordic hos fodboldspillere ↗
Randomiseret seksugers forsøg hos unge mandlige fodboldspillere med måling af blandt andet excentrisk baglårsstyrke.
- Plotkin et al., 2022: Load or repetition progression ↗
Otteugers studie af progression gennem belastning eller gentagelser hos trænede deltagere. Understøtter fleksible progressionsmuligheder, ikke en universel rangliste over metoder.
- Bourne m.fl. (2017) målte baglårenes aktivitet under forskellige øvelser ↗
Forskerne brugte blandt andet MR til at sammenligne aktiveringsmønstret i baglårene ved 45° hofteekstension og Nordic hamstring.
- Seksugers forsøg sammenlignede fire træningsmængder i Nordic hamstring ↗
Randomiseret primærforsøg med 40 motionsaktive mænd. Målte blandt andet styrke og baglårets fiberbundtlængde.