Vælg tempo efter det, du vil øve
Tempo er den tid, du bruger på at sænke, vende og løfte vægten. Hvis vægten falder hurtigt mod vendepunktet, så øv en roligere sænkning. Hvis gentagelserne ser ens ud, kan du bruge din sædvanlige rytme og holde den nogenlunde ens, når du sammenligner sæt.
I MuscleLabs praktiske eksempel tager du tre lette gentagelser i benstræk med cirka to sekunder på vej ned. Hold samme vendepunkter som før. Hvis stakken stadig lander med et stød, så prøv lettere vægt, og se, om du kan bremse den. Hvis du vælger at bruge den langsommere sænkning til arbejdssættene, så notér tempoet sammen med vægt og gentagelser. Brug det første sæt som ny reference.
Sådan læser du 3-1-1-0
I denne guide skrives fire led i rækkefølgen: den excentriske fase, pausen efter den, den koncentriske fase og pausen efter den. Excentrisk betyder her, at den arbejdende muskel forlænges under belastning; koncentrisk er den forkortende del.
I en squat betyder 3-1-1-0:
- Tre sekunder ned.
- Ét sekund i den nederste position.
- Omtrent ét sekund op.
- Ingen planlagt pause i toppen før næste gentagelse.
Ved en curl er sænkningen excentrisk, selv om du normalt begynder øvelsen med at løfte. Tallene beskriver faserne, ikke nødvendigvis den kronologiske start på første gentagelse. Programmer kan bruge andre notationer, så læs deres forklaring.
Et X bruges ofte om hensigten at løfte hurtigt. Det er ikke et antal sekunder og betyder ikke, at vægten skal kastes eller bevægelsen forkortes. En tung gentagelse kan bevæge sig langsomt, selv om du forsøger at løfte hurtigt.
Når første gentagelse starter med et løft
Ved en curl med håndvægte står du normalt med armene nede. Læs først den del af koden, der passer til den bevægelse, du starter med. I denne guides notation giver 3-1-1-0 først cirka ét sekund op. Vend uden planlagt pause i toppen, sænk på tre sekunder, og hold ét sekund ved bunden før næste løft. I en squat med samme kode kommer de tre sekunder ned først.
I MuscleLabs prøvesæt tager du tre curls med en let vægt. Sig rytmen højt før sættet: »ét op, vend, tre ned, ét i bunden«. Hvis du kommer til at holde ét sekund i toppen, så gentag med let vægt og tjek, at pausen ligger efter sænkningen. Skriv rytmen med ord ved siden af koden, hvis du også bruger et program med en anden rækkefølge.
Kojić m.fl. sammenlignede træningsforløb med forskellig varighed af sænkningen i curl. Den fase forløber nedad, også når første gentagelse starter med løftet. Prøvesættets tempo og placering af pausen er MuscleLabs eget eksempel.
Oversæt notationen, før du kopierer et program
Læs programmets forklaring, før du bruger en kode fra en anden guide eller et studie. Pearson og kolleger skrev 1-0-3 for den langsomme variant i benstræk. Rækkefølgen var ét sekund op, ingen planlagt pause øverst og tre sekunder ned. I denne guides format står sænkningen først, og der er også et felt for pausen efter sænkningen.
Hvis du vil bruge samme løfte- og sænketid i dit eget program og selv vælger nul sekunders pause også i bunden, bliver koden 3-0-1-0. Skriv gerne »1 op, vend, 3 ned, vend« ud for tallene. Vælger du i stedet ét sekund i bunden for at øve en rolig vending, bliver din kode 3-1-1-0. Den pause er dit valg i prøvesættet.
Prøv tre gentagelser med let belastning. Ved benstræk starter du på vej op, så tæl ét sekund først. Hvis du kommer til at tælle tre på vej op, så læs instruktionen med ord igen før næste sæt.
Hvad viste to forsøg med langsommere sænkning?
Azevedo og kolleger undersøgte ti unge voksne i otte uger. Hvert ben blev tilfældigt tildelt to eller fire sekunders sænkning i benstræk, mens løftet tog ét sekund. Forskerne målte tykkelsen af tre forskellige muskler på forlåret. Vastus medialis, musklen på indersiden tæt ved knæet, voksede mere med fire sekunders sænkning. Fremgangen i de to andre målte muskler og i styrke var omtrent ens mellem de to tempi.
Pearson og kolleger målte i stedet tykkelsen af forlåret ved to punkter langs låret. Tretten styrketrænede mænd trænede benstræk i otte uger med ét sekunds sænkning på det ene ben og tre sekunder på det andet. Den samlede løftede vægt var udlignet. Fremgangen i styrke og i tykkelsen øverst på låret var omtrent ens, mens målepunktet længere nede favoriserede den hurtigere sænkning. Den langsommere variant føltes mere krævende.
Et punkt længere nede på låret og tykkelsen af vastus medialis er forskellige målinger. Forsøgene sammenlignede også forskellige tempi og deltagergrupper. De lokale resultater giver derfor begrænset grundlag for at vælge tempo for hele forlåret.
MuscleLabs praktiske forslag til benstræk er at vælge en sænkning, du kan gentage gennem hele sættet. Hvis vægten falder hurtigt de sidste centimeter, så prøv omkring to sekunder ned ved en lidt lettere belastning. Brug samme indstilling og bevægebane i de næste pas. Hvis du kan nå dit gentagelsesinterval med ensartede sænkninger, kan du følge udviklingen i gentagelser og belastning med det tempo.
Ét eller fire sekunder ned i squat?
Kojić og kolleger fordelte 18 voksne, der ikke havde styrketrænet de seneste otte måneder, på to grupper. De trænede squat med stang to gange om ugen i syv uger. Den ene gruppe sænkede på ét sekund, den anden på fire, og begge brugte ét sekund på at løfte. Tempoerne var 1-0-1-0 og 4-0-1-0. Grupperne havde samme antal sæt og trænede ved samme procentdel af deres maksimale løftevægt. Sættet sluttede, når deltageren ikke længere kunne holde tempoet eller udføre gentagelsen ordentligt. Gruppen med langsommere sænkning tog færre gentagelser i sammenligningen over tre sæt.
Begge grupper blev stærkere og øgede det målte tværsnitsareal af forlåret. Gruppen med fire sekunders sænkning øgede sin maksimale squatvægt mere, i gennemsnit cirka 11 kg mod cirka 6 kg. Den voksede også mere i musklen på ydersiden af forlåret, vastus lateralis. For det samlede mål for forlåret fandt forskerne ingen statistisk sikker forskel mellem grupperne. Med ni deltagere pr. gruppe og syv ugers træning er styrkeforskellen et resultat fra netop denne træningsform.
I MuscleLabs praktiske eksempel bruger du fire sekunder på vej ned for at øve samme squatdybde. Film tre lette gentagelser fra siden. Se, hvor du vender i hver gentagelse, og om du når dybden med rolig fodkontakt. Gentag med din sædvanlige rytme, og se, om du kan ramme samme dybde. Hvis den varierer igen, så behold den langsomme sænkning i et let prøvesæt næste gang.
Vil du bruge tempoet i et arbejdssæt, så prøv en vægt, hvor du både kan holde de fire sekunder og ramme dybden. Hvis du med 30 kg får otte gentagelser, men sænker hurtigere på de sidste to, så log seks gentagelser med fire sekunder ned. Hvis du sigter efter otte, kan du prøve 27,5 kg i næste sæt efter din sædvanlige pause. Sammenlign med samme rytme og dybde i næste pas.
Når du vil presse hurtigt op
González-Badillo og kolleger sammenlignede to måder at løfte stangen på i bænkpres. I seks uger trænede 20 deltagere tre gange om ugen. Den ene gruppe forsøgte at presse stangen op så hurtigt som muligt. Den anden trænede med cirka halvdelen af den hastighed. Forskerne målte stangens hastighed med en sensor. Maksimalvægten steg i gennemsnit 18,2 procent i gruppen med hurtige pres og 9,7 procent i gruppen med langsommere pres.
Forsøget ændrede farten på vej op og målte styrke i bænkpres. Forsøgene med leg extension ovenfor ændrede tiden på vej ned og målte også muskeltykkelse. Hvis du vil bruge resultaterne, så begynd med at vælge, hvilken del af løftet og hvilket mål du vil arbejde med.
MuscleLabs praktiske forslag til et styrkesæt i bænkpres er at sænke stangen roligt og derefter presse bestemt, mens fødder og øvre ryg holder deres position. En tung stang kan bevæge sig langsomt, selv om du forsøger at løfte den hurtigt. Skriv eksempelvis »40 kg, 8/7, rolig sænkning og hurtigt pres«. Så beskriver loggen din instruktion uden at foregive en målt hastighed.
Når de sidste gentagelser går langsommere
Med et X i løftefasen forsøger du at løfte hurtigt. Den sidste gentagelse kan derfor godt tage længere tid end den første, selv om du stadig følger instruktionen. Ved en planlagt langsom sænkning ændrer du derimod selv farten fra begyndelsen. Skriv begge dele i logbogen, hvis de er relevante.
Sánchez-Medina og González-Badillo målte fald i løftehastighed hos 18 styrketrænede mænd, der udførte forskellige sæt i bænkpres eller squat. Faldet hang sammen med andre mål for træthed, blandt andet fald i hoppehøjde efter squat og ændringer i blodets laktat. Forskerne brugte måleudstyr. Hvor mange gentagelser du har tilbage, kan derfor ikke læses direkte af, at én gentagelse ser langsommere ud.
I MuscleLabs eksempel laver du squat med cirka tre sekunder ned og et bestemt pres op. På ottende gentagelse tager presset længere tid, men dybden og sænkningen ligner de tidligere. Hvis du har nået den planlagte indsats, kan du afslutte og skrive »8 gentagelser, tre sekunder ned, sidste pres langsomt«. Hvis du allerede på sjette gentagelse må forkorte dybden eller slippe den rolige sænkning for at komme op, så afslut og notér fem gentagelser i det aftalte tempo. Brug en lidt lettere vægt i næste sæt, hvis du vil ramme otte med samme udførelse.
Sådan kan målt hastighed afgøre, hvornår sættet slutter
Hvis du måler stangens hastighed, kan du vælge at afslutte sættet ved et bestemt fald i farten på vej op. Som regneeksempel svarer et fald fra 0,80 til 0,64 meter pr. sekund til 20 procent. Det kræver, at begge tal er målt på samme måde. Hvis du selv sænker farten med vilje, ændrer du den opgave, målingen beskriver.
I et otteugers squatforsøg lod Pareja-Blanco og kolleger 22 unge mænd løfte så hurtigt som muligt på vej op. De to grupper afsluttede sættene ved forskellige målte fald i hastighed, cirka 20 eller 40 procent i gennemsnit. Gruppen med det mindre fald tog cirka 40 procent færre gentagelser og forbedrede hoppehøjden mere. Forskerne fandt ingen statistisk sikker forskel i fremgangen i maksimal squatstyrke. Gruppen med det større fald fik større vækst i to af forlårets muskler målt samlet. Fordi grupperne også tog forskelligt antal gentagelser, gælder resultaterne de to samlede programmer.
MuscleLabs forslag uden måleudstyr er at vælge et enkelt kriterium. Vil du øve hurtige løft med samme dybde, så afslut for eksempel sættet, når en gentagelse bliver tydeligt langsommere trods samme indsats. Skriv »6 gentagelser, sidste løft tydeligt langsommere«. Den note beskriver, hvad du så, og kan sammenlignes med næste pas ved samme vægt og dybde.
Når næste sæt allerede begynder langsommere
Brug den hurtigste gentagelse i det aktuelle sæt som reference, hvis du vil måle, hvor meget fart du mister under dét sæt. Gem også den hurtigste gentagelse fra hvert sæt, hvis du vil se, om du kan ramme samme fart efter pausen. De to mål fortæller henholdsvis om ændringen inde i sættet og forskellen mellem sættene.
Pérez-Castilla og kolleger lod 29 styrketrænede mænd lave fire sæt squat til udmattelse i en Smith-maskine. De løftede ved 75 % af deres maksløft med to minutters pause. Forskerne brugte tallene fra første sæt til at anslå, hvor stor en andel af de mulige gentagelser deltagerne havde taget, når farten var faldet 20 % i et senere sæt. Med den hurtigste gentagelse fra første sæt som reference overvurderede modellerne andelen mere og mere gennem passet. Når forskerne regnede fra den hurtigste gentagelse i hvert sæt, blev den systematiske overvurdering mindre, men de enkelte skøn var stadig upræcise. Derfor kan du bruge fartfaldet som stopregel uden at læse det som et bestemt antal gentagelser i reserve.
I MuscleLabs regneeksempel er dit hurtigste løft i første sæt 0,80 m/s. I tredje sæt er det 0,70 m/s, og en senere gentagelse i tredje sæt går 0,60 m/s. Målt fra tredje sæts bedste gentagelse er faldet cirka 14 %. Målt fra første sæts bedste gentagelse er det 25 %. Hvis din plan er at stoppe ved 20 % fartfald i det enkelte sæt, har den målte gentagelse endnu ikke ramt grænsen. Hvis planen i stedet kræver mindst 0,64 m/s på tværs af alle sæt, har du passeret den grænse. Tallene illustrerer forskellen mellem de to måder at styre et sæt på.
Tjek appens reference, før du kopierer en fartgrænse fra et program. Notér både den hurtigste fart i hvert sæt og pausen mellem sættene, hvis du vil undersøge, om du kan begynde næste sæt med samme fart. Brug samme vægt og samme instruktion om at løfte hurtigt, når du sammenligner.
Hvad ændrer en pause i bunden?
Wilson og kolleger målte kraft og bevægelse hos 12 erfarne løftere, mens de lavede enkeltløft i bænkpres ved 95 procent af deres maksløft. De sammenlignede blandt andet løft, hvor deltagerne vendte stangen med det samme, med løft, hvor stangen holdt pause inden presset. Jo længere pausen varede, desto mindre hjalp den foregående sænkning præstationen på vej op. Forsøget målte effekten i det enkelte tunge løft. Effekten af at træne med pause over flere uger blev ikke målt.
Hvis du vil bruge en pause til at gøre vendepunktet mere ens, kan du begynde med lette opvarmningssæt og et roligt sekund ved brystet. Hold stangen under kontrol og brug sikkerhedsarme eller en hjælper. I et praktisk eksempel går du fra 40 kg × 8 uden pause til 35 kg × 8 med cirka ét sekund ved brystet og to gentagelser i reserve. Notér den nye variant og hold pausen nogenlunde ens næste gang. Så kan du følge, om du bliver bedre til det løft, du nu øver.
Hvis pausen bliver kortere, efterhånden som du bliver træt, kan du i MuscleLabs eksempel notere seks gentagelser med den aftalte pause og to med en kortere vending. Prøv samme vægt med et mål på seks til otte ens gentagelser. Hvis du igen kun kan holde pausen i de første seks, kan du beholde vægten og stoppe dér eller sænke vægten, hvis planen kræver otte. Brug samme berøringspunkt og pause, når du vurderer næste sæt.
Skeln mellem et stop i gentagelsen og hvile midt i sættet
Det sidste tal i 3-1-1-0 beskriver tiden i toppen, før næste gentagelse begynder. I en squat kan et sidste tal på 1 betyde, at du står stille et sekund, mens du stadig bærer stangen. Hvis du sætter stangen tilbage i stativet og hviler mellem to små grupper af gentagelser, har du delt sættet op. Det kaldes ofte et clustersæt.
García-Ramos og kolleger sammenlignede fem måder at fordele 30 gentagelser i bænkpres hos ti mænd. Løftehastigheden faldt mindre med 10 eller 15 sekunders hvile mellem gentagelserne end ved tre sammenhængende sæt på ti. Seks sammenhængende sæt på fem gav også et mindre fald. Forsøget viser, hvordan sætlængde og pauser kan påvirke farten i et enkelt pas. Davies og kolleger sammenlignede sæt med og uden korte pauser mellem gentagelserne over otte ugers bænkprestræning hos 21 personer med træningserfaring. De fandt ingen statistisk sikker forskel mellem grupperne i ændringer i løftehastighed og effekt i de valgte tests. Mindre fartfald i et pas og større træningsfremgang over tid er to forskellige målinger.
I MuscleLabs praktiske eksempel vil du bevare en ensartet squat gennem seks gentagelser. Hvis du vil øve ro og balance i toppen, så behold stangen på ryggen og brug et kort, ens stop mellem gentagelserne. Hvis du derimod vil øve de sidste tre gentagelser efter en kort aflastning, kan du prøve tre gentagelser, sætte stangen på plads og tage tre mere efter en kort pause. Brug en pause, der giver tid til at komme roligt i startposition igen. Notér fx »3 + 3 med 20 sekunders hvile« og se efter, om de sidste gentagelser når samme dybde med samme kontrol. Du kan også prøve to kortere sæt med din sædvanlige pause, hvis det passer bedre til opsætningen. Sammenlign næste gang med samme opdeling og pause.
Når sættet varer længere, men du tager færre gentagelser
I et forsøg med bænkpres sammenlignede Wilk og kolleger tre tempi ved 70 procent af deltagernes maksimale løftevægt. Deltagerne lavede fem sæt til udmattelse med tre minutters pause. Med to sekunder ned og to op tog de i gennemsnit cirka 28 gentagelser på tværs af de fem sæt, som tilsammen varede cirka 125 sekunder. Med seks sekunder ned og fire op tog de cirka 16 gentagelser, og sættene varede tilsammen cirka 179 sekunder.
Forsøget ændrede både sænkningen og presset. De langsomme sæt gav flere sekunders arbejde, mens de kortere gentagelser gav flere løft ved den samme vægt. De to mål fortæller forskellige ting om passet. Forskerne målte ét pas ved hvert tempo. Spørgsmålet om muskelvækst kræver målinger efter flere ugers træning.
I MuscleLabs eksempel tager du 10 gentagelser med 40 kg i bænkpres med cirka ét sekund ned og ét op. Når du ændrer sænkningen til tre sekunder og holder presset omkring ét sekund, får du otte gentagelser ved samme vægt. Den beregnede sættid stiger fra cirka 20 til 32 sekunder, mens vægt gange gentagelser falder fra 400 til 320 kg. Hvis dit mål er mindst ti gentagelser med to i reserve, så prøv fx 37,5 kg efter din sædvanlige pause. Får du ti med den ønskede reserve, kan du logge »37,5 kg, 10 gentagelser, tre sekunder ned, to i reserve« som nyt udgangspunkt. Når du næste gang tager flere gentagelser med samme tempo, dybde og reserve, kan du se fremgangen på de nye vilkår.
Når træningsvægten er en procent af dit maksløft
Hvis programmet foreskriver en procent af dit maksløft og samtidig ændrer tempoet, så se efter, hvordan maksløftet blev testet. Den samme vægt kan udgøre en større del af det, du kan løfte, når du bruger længere tid på at sænke den.
Wilk og kolleger lod 21 styrketrænede kvinder teste deres tungeste enkeltløft i bænkpres på tre dage. De sænkede stangen på to, fire eller seks sekunder og forsøgte at presse hurtigt op uden planlagt pause ved brystet. Gennemsnittet var 44,6 kg med to sekunders sænkning, 41,8 kg med fire sekunder og 40,6 kg med seks. Løftet med to sekunders sænkning var statistisk sikkert tungere end med både fire og seks sekunder. Forskellen mellem fire og seks sekunder var statistisk usikker. Tallene beskriver gruppen og giver ingen fast omregning for din træningsvægt.
I MuscleLabs tænkte eksempel er dit maksløft 60 kg ved dit sædvanlige tempo. 80 procent giver 48 kg. Hvis dit maksløft med fire sekunders sænkning er 55 kg, svarer de samme 48 kg til cirka 87 procent ved det tempo. Vil du træne med fire sekunder ned og har kun det første maksløft som reference, så begynd med et lettere prøvesæt. Vælg en vægt, hvor du kan holde både rytmen og de planlagte gentagelser i reserve. Skriv fx »bænkpres 42,5 kg × 6, fire sekunder ned, cirka to i reserve«. Brug sættet som udgangspunkt for næste pas med samme tempo.
Hvis du har testet begge tempi, kan du regne den planlagte procent ud fra den test, der svarer til sættet. Med 55 kg som maksløft ved langsom sænkning er 80 procent 44 kg. Har dit center kun spring på 2,5 kg, ligger 45 kg nærmest, mens 42,5 kg er den nærmeste lettere mulighed. Hvis planen også siger seks gentagelser med to i reserve, så brug første sæt til at afstemme vægten med det mål. Rammer du seks kontrollerede gentagelser tæt på udmattelse ved 45 kg, kan du prøve 42,5 kg i næste sæt. Før tempo, vægt og reserve sammen, så du kan gentage vurderingen.
Hvis du kun vil bruge det langsomme tempo i ét sæt, kan du i MuscleLabs eksempel beholde 48 kg til dit sædvanlige tempo og prøve 42,5 kg i det langsomme sæt efter din normale pause. Før de to sæt med hvert sit tempo og vægt. Hvis du får seks gentagelser med to i reserve, men kun de første fire holder de fire sekunder ned, så notér fire ved det aftalte tempo. Brug et lettere trin næste gang, hvis du vil holde tempoet gennem alle seks.
Det samme procenttal kan også give meget forskellige gentagelsestal, når du ændrer tempoet. I et bænkpresforsøg lavede deltagerne fem sæt ved 70 procent af deres maksløft med forskellige tempi styret af et metronom. Gruppen med mere træningserfaring tog i gennemsnit otte gentagelser i første sæt med to sekunder ned og to op. Med seks sekunder ned og fire op var gennemsnittet fire gentagelser i første sæt. Det var en sammenligning af præstationen i enkelte pas.
Hvis din plan siger otte gentagelser ved 70 procent, og du vil afprøve en markant langsommere rytme, så vælg i MuscleLabs praktiske forslag først en lettere vægt med samme bevægeudslag. Tjek, om du kan tage otte gentagelser i rytmen og stadig have lidt overskud. Skriv den nye vægt og rytme sammen i logbogen. Brug denne linje til at følge fremgangen i den langsommere variant.
Hvad hvis en gentagelse tager 14 sekunder?
Schuenke og kolleger fulgte 34 utrænede kvinder fordelt på fire grupper i seks uger. Én gruppe brugte cirka ti sekunder på at løfte og fire på at sænke i blandt andet benpres. En anden gruppe brugte et til to sekunder i hver retning og trænede med tungere vægte. Begge grupper tog 6–10 gentagelser pr. sæt. Vævsprøver viste, at to af de tre undersøgte muskelfibertyper voksede i gruppen med det meget langsomme tempo, mens alle tre voksede i gruppen med tungere vægte og kortere gentagelser.
Forskerne sammenlignede også med en gruppe, der brugte omtrent samme relative belastning som den langsomme gruppe, men kortere gentagelser og flere af dem pr. sæt. Forsøget sammenlignede hele træningsmåder, hvor tempo, vægt eller gentagelsesantal varierede. Det kan derfor ikke afgøre, hvad tempoet alene ændrede, og vævsprøverne fortæller om fibre i prøven frem for størrelsen på hele musklen.
MuscleLabs praktiske forslag: Hvis formålet med et langsomt benpres er at styre vendingen, så afprøv først tre rolige sekunder ned og et kontrolleret pres op. Du kan bedømme ændringen ved at se, om du vender samme sted og holder kontakten med sædet. Hvis du kan gentage det med god kontrol, behøver du ikke gøre presset ti sekunder langt for at løse den opgave.
Brug tempo til én konkret opgave
Vælg tempo efter den del af bevægelsen, du vil øve. Prøv ændringen med let vægt først. De følgende forslag er MuscleLabs praktiske øvelser.
- Sænkningen bliver ujævn. I curl kan du prøve to til tre sekunder ned og se, om du kan bremse hele vejen til samme vendepunkt.
- Vendepunktet flytter sig. I squat kan du prøve en kort pause ved den dybde, du kan holde stabilt. Brug samme dybde fra første til sidste gentagelse, så du kan sammenligne dem.
- Du mister rytmen, når du både tæller sænkning og pause. Øv først den del, du har sværest ved. Hvis formålet er et ensartet vendepunkt i squat, så behold den sænkning, du kender, og tæl kun pausen.
Hvis du fx plejer at squatte otte gange med 50 kg, kan du prøve tre gentagelser med 35 kg og et kort stop i bunden. Se, om foden bliver i gulvet, og om du kan løfte dig fra samme dybde hver gang. Vælg derefter en arbejdsvægt, der giver plads til de planlagte gentagelser med samme stop. Notér »pause i bunden« sammen med vægt og gentagelser, så du kan finde tilbage til varianten.
Wilson og kolleger viste, at en pause mellem sænkning og pres påvirkede præstationen i tunge enkeltløft i bænkpres. Det gør pausen relevant at notere, selv hvis stangvægten er den samme. Squateksemplet bruger pausen til at øve et fast vendepunkt.
Logbog: et nyt tempo får en ny startlinje
Et tænkt eksempel: Du plejer at curle 10 kg i to sæt med 12 og 10 gentagelser i selvvalgt tempo. Du vil nu sænke på cirka tre sekunder. Ved samme vægt når du kun otte med den nye udførelse. Det er ikke i sig selv tab af styrke; træningsopgaven er ændret.
Hvis planen stadig er 10–15 gentagelser med overskud, vælger du en lettere håndvægt og registrerer »tre sekunder ned«. Sammenlign fremover med denne variant, indtil du bevidst ændrer den igen.
Et metronom kan hjælpe med at lære rytmen i lette sæt. Du behøver ikke ramme hvert sekund perfekt under hårdt arbejde, men undgå at gøre sænkningen stadig hurtigere for at få et flottere gentagelsestal. Notér væsentlige afvigelser.
Hvis du opdager et temposkift midt i sættet, så notér, hvor det skete. I MuscleLabs praktiske eksempel laver du ti curls med 8 kg. De første syv sænker du på cirka tre sekunder, og de sidste tre sænker du på cirka ét. Skriv »8 kg × 10, syv med tre sekunder ned«. Hvis målet næste gang er mindst otte gentagelser med tre sekunders sænkning, kan du prøve en lettere håndvægt. Hvis du beholder 8 kg, kan du afslutte sættet, når du vurderer, at næste sænkning vil blive tydeligt hurtigere. Brug antallet ved den valgte rytme til at følge fremgangen.
Lær rytmen i et kort prøvesæt
MuscleLabs praktiske øvelse er at vælge en meget let belastning og udføre tre til fem gentagelser med den ønskede sænkning. Ved tre sekunder ned kan du tælle jævnt, mens vægten bevæger sig hele vejen. Undgå at holde vægten stille i to sekunder og derefter lade den falde hurtigt; det giver samme omtrentlige tid, men en anden bevægelse.
Hvis du bruger et metronom, skal du først beslutte, hvilke slag der markerer start og slutning. Ved 60 slag i minuttet er der ét sekund mellem to slag, og tre sekunders bevægelse strækker sig derfor over tre mellemrum. Fra slag ét til slag fire er tre sekunder, ikke fire.
Når rytmen fungerer, kan du afprøve den med en passende arbejdsbelastning. Notér kun den relevante instruktion, eksempelvis cirka tre sekunder ned, i stedet for at gøre optællingen til en ekstra præstationsopgave. Hvis du mister kontrollen over vægten for at følge lyden, så sænk belastningen eller afbryd prøvesættet.
Hvis du vil tjekke tempoet på en optagelse, så mål fra det øjeblik, vægten begynder at bevæge sig ned, til den når vendepunktet. Mål en eventuel pause i bunden for sig. Eksempelvis kan første og sidste sænkning begge vare tre sekunder, selv om vægten falder hurtigt det sidste stykke i den sidste gentagelse. Se derfor også på, hvornår vægten passerer et punkt omtrent halvvejs. Ved en jævn sænkning på tre sekunder kan det ligge omkring halvandet sekund efter start.
Hvis du filmer i slowmotion, så brug tidskoden for optagelsen ved normal hastighed. Et klip, der spiller fire gange langsommere, viser en sænkning på tre sekunder som 12 sekunder på skærmen. I MuscleLabs regneeksempel er videoen optaget med 60 billeder pr. sekund. Hvis sænkningen begynder ved billede 120 og når bunden ved billede 300, er der 180 billedintervaller, svarende til tre sekunder. Hvis presset først begynder ved billede 360, svarer pausen i bunden til ét sekund. Prøv først at skelne de to faser med ét let sæt.
Wilk og kolleger målte blandt andet den samlede sættid ved forskellige tempi. I MuscleLabs videotjek bruger du tiden til en anden opgave, nemlig at finde ud af, hvor i den enkelte gentagelse rytmen skifter. Øv først med let vægt. Hvis du har svært ved at bremse den sidste del ved arbejdsvægten, så prøv et lettere sæt med samme tempo og vendepunkt.
Hvornår kan du slippe optællingen?
Brug et fast tempo, mens det hjælper dig med en konkret opgave. Hvis du har brugt det til at lære at sænke vægten roligt, kan du prøve et sæt i din egen rytme, når bevægelsen er stabil. Se efter, om du stadig når de samme vendepunkter og kan bremse vægten hele vejen ned.
Chaves og kolleger lod 20 mænd uden nylig styrketræningserfaring træne benstræk i otte uger. På det ene ben styrede et metronom rytmen med to sekunder op og to ned. På det andet valgte deltagerne selv tempoet. For halvdelen blev det samlede kilotal på de to ben holdt omtrent ens. Forskerne fandt fremgang i maksløft og i tværsnitsarealet af en del af forlåret med alle tre fremgangsmåder. Forskellene i fremgang var statistisk usikre. Forsøget omfattede én øvelse over otte uger, og de selvvalgte gentagelser varede i gennemsnit knap to sekunder.
I MuscleLabs praktiske eksempel har du brugt tre sekunder på at sænke vægten i leg extension for at undgå, at vægtstakken rammer hårdt i bunden. Prøv næste gang fem lette gentagelser i din egen rytme. Hvis vægtstakken stadig sænkes roligt, og du vender samme sted, kan du prøve samme rytme i det næste arbejdssæt. Notér »selvvalgt tempo, rolig retur« sammen med vægt og gentagelser, og brug det sæt som udgangspunkt for næste pas. Hvis returen igen bliver ujævn, kan du beholde optællingen i nogle pas endnu eller sænke vægten.
Hvis du kan holde rytmen i prøvesættet, men sænker vægten hurtigere mod slutningen af arbejdssættet, kan du trappe optællingen ned i etaper. I MuscleLabs forslag tæller du de første tre gentagelser i et sæt med otte og fortsætter i den rytme, du lige har øvet. Film eventuelt fra siden, og sammenlign anden og ottende gentagelse bagefter. Se især efter, om vægten falder det sidste stykke, eller om du stadig bremser frem til samme vendepunkt. Hvis returen ændrer sig sidst i sættet, så prøv at tælle hele næste sæt ved samme vægt. Hvis sidste gentagelse stadig mister kontrollen, så stop tidligere eller vælg et lettere trin.
Find et træningsprogram → · Find en øvelse →
Kilder og fagligt grundlag
- Azevedo et al. (2022): Effect of different eccentric tempos on hypertrophy and strength of the lower limbs ↗
Primærstudie med ti voksne, otte ugers ensidig leg extension og to versus fire sekunders excentrisk fase. Regionale forskelle begrænser brede konklusioner.
- Pearson et al. (2022): Does Varying Repetition Tempo in a Single-Joint Lower Body Exercise Augment Muscle Size and Strength in Resistance-Trained Men? ↗
Primærstudie med tretten trænede mænd, otte uger og ét versus tre sekunders excentrisk fase. Udgivet online 2021; tidsskriftsår 2022.
- González-Badillo m.fl. (2014) om løftehastighed og styrke i bænkpres ↗
Seks ugers primærforsøg med to hastigheder på vej op i bænkpres. Målte blandt andet ændring i maksimal løftevægt.
- Wilson et al. (1991) – The effect on performance of imposing a delay during a stretch-shorten cycle movement ↗
Primærforsøg med 12 erfarne løftere. Målte kraft og bevægelse i tunge enkeltløft i bænkpres med forskellige pauser ved vendepunktet.
- Schuenke m.fl. (2012) sammenlignede meget langsomme og kortere gentagelser ↗
Seks ugers forsøg med 34 utrænede kvinder fordelt på tre træningsgrupper og en kontrolgruppe. Træningsmåderne adskilte sig i tempo og vægt eller gentagelsesantal. Muskelbiopsier blev analyseret før og efter.
- Sánchez-Medina og González-Badillo (2011) om fald i løftehastighed ↗
Forsøg med 18 styrketrænede mænd og forskellige sætopstillinger i bænkpres eller squat. Sammenlignede fald i målt løftehastighed med andre mål for træthed.
- Wilk m.fl. (2018) om gentagelser og sættid ved tre tempi ↗
Primærforsøg med fem bænkpressæt ved 70 procent af maksimalløftet. Målte antal gentagelser og samlet tid ved tre tempi.
- Kojić m.fl. (2025) sammenlignede ét og fire sekunders sænkning i squat ↗
Syv ugers randomiseret forsøg med 18 voksne. Målte maksimal squatvægt og tværsnitsareal af forlårsmusklerne.
- García-Ramos m.fl. (2020) sammenlignede korte pauser mellem gentagelser i bænkpres ↗
Laboratorieforsøg med ti mænd. Sammenlignede fem fordelinger af sæt og pauser og målte blandt andet faldet i løftehastighed.
- Pareja-Blanco m.fl. (2017) sammenlignede to grænser for hastighedsfald i squat ↗
Otte ugers forsøg med 22 unge mænd. Forskerne målte stanghastigheden under squat og sammenlignede blandt andet maksimalstyrke, hoppehøjde og muskelvolumen.
- Wilk m.fl. (2020): Impact of Duration of Eccentric Movement in the One-Repetition Maximum Test Result in the Bench Press among Women ↗
Primærforsøg med 21 styrketrænede kvinder, der gennemførte maksimaltest i bænkpres med to, fire og seks sekunders sænkning.
- Pérez-Castilla m.fl. (2024) målte fartfald i fire på hinanden følgende squatsæt ↗
Primærstudie med 29 styrketrænede mænd. Forskerne sammenlignede estimater af gennemførte gentagelser i Smith-squat ud fra den hurtigste gentagelse i første sæt eller i det aktuelle sæt.
- Chaves m.fl. (2020) sammenlignede fast og selvvalgt tempo i benstræk ↗
Otte ugers forsøg med 20 mænd uden nylig styrketræningserfaring. Målte maksløft og tværsnitsareal i forlåret efter træning med forskellige tempi.
- Davies m.fl. om løftehastighed efter otte ugers bænkpres med clustersæt ↗
Randomiseret forsøg med 21 styrketrænede deltagere. Sammenlignede ændringer i stanghastighed og effekt efter bænkpres med almindelige eller opdelte sæt.
- Kojić m.fl. (2021) sammenlignede ét og fire sekunders sænkning i curl ↗
Syv ugers forsøg med 20 studerende uden styrketræningserfaring. Målte gentagelser, maksløft og muskeltykkelse efter træning med to tempi.
- Forsøg om træningserfaring og metronomstyret tempo i bænkpres (2020) ↗
Primærforsøg med tre tempi, fem sæt ved 70 procent af maksløftet og måling af gentagelser og sættid.