Logbogen skal hjælpe med din næste beslutning

En brugbar træningslogbog fortæller, hvilken øvelse du lavede, hvilken vægt du brugte, og hvordan sættene gik. Den gør det lettere at vælge et realistisk udgangspunkt næste gang, fordi du har oplysningerne foran dig.

Start med få felter. En note på telefonen, en lille papirbog eller et enkelt regneark kan fungere. Vælg det format, du hurtigt kan finde og udfylde mellem sættene.

Skabelonen her er MuscleLabs praktiske forslag. Den er lavet til almindelig styrketræning og er ikke en særskilt forskningsafprøvet metode. Du kan fjerne eller tilføje felter, når du opdager, hvad du faktisk bruger.

De fem oplysninger, der giver et godt udgangspunkt

Begynd med disse oplysninger ved hver øvelse:

  • Dato og eventuelt navnet på træningspasset.
  • Øvelse og variant, eksempelvis enarms row med støtte.
  • Belastning med tydelig enhed og angivelse af vægt pr. hånd ved håndvægte.
  • Gentagelser i hvert arbejdssæt.
  • Omtrentlige gentagelser i reserve samt en kort note ved væsentlige ændringer.

Skriv opvarmningssæt separat, hvis du vil gemme dem. Ellers kan det senere se ud, som om du lavede flere arbejdssæt end planlagt. Du behøver ikke registrere hvert sekund af passet, men en markant ændring i pauser eller rækkefølge er nyttig at notere.

Kopiér denne tomme skabelon

Markér linjerne nedenfor og kopiér dem til din foretrukne note. Gentag øvelsesblokken for hver øvelse i dit program.

  • Dato:
  • Pas:
  • Øvelse og variant:
  • Udstyr eller indstilling:
  • Plan: antal sæt, gentagelsesinterval og ønsket reserve
  • Opvarmning, hvis relevant:
  • Sæt 1: vægt / gentagelser / cirka RIR
  • Sæt 2: vægt / gentagelser / cirka RIR
  • Sæt 3, hvis planlagt: vægt / gentagelser / cirka RIR
  • Pause cirka:
  • Kort note:
  • Næste gang: behold, øg eller justér, og skriv hvad der afgør det

RIR betyder gentagelser i reserve. Hvis du er usikker på vurderingen, kan du skrive 'et par tilbage' eller et interval som 2–3. En ærlig usikkerhed er mere nyttig end et præcist tal, du bare gætter dig til.

Hvis du bruger en kort note på telefonen, kan du nøjes med én linje pr. øvelse. Skriv dato, variant, belastning og sæt, og tilføj kun indstillinger eller pauser, når de hjælper dig med at gentage passet. Ved en ændring i udstyr kan du bruge den fulde skabelon til første pas og derefter vende tilbage til den korte.

Til øvelser målt i sekunder eller meter kan du skrive vægt, tid eller distance og det, der afsluttede sættet. I MuscleLabs eksempel bliver den korte note »Farmer’s carry, 10 kg pr. hånd, 15 m + 12 m, lige bane. Grebet begyndte at åbne sig på tur 2. Behold vægten og prøv 12 m på begge ture næste gang«. Hvis du træner én side ad gangen, så skriv siden ud for hvert resultat. Registrér fx »dead hang med én fod på trin, højre fod 10 sek., venstre fod 8 sek.«, hvis du skifter, hvilken fod der støtter. Vil du følge et frit hæng, så giv det sin egen linje med samme greb og stang.

Et udfyldt eksempel

Her er et tænkt eksempel fra én øvelse i et større træningspas. Tallene illustrerer registreringen og er ikke anbefalede vægte til dig.

  • Dato: 4. oktober
  • Pas: Full body A
  • Øvelse og variant: håndvægtspres på flad bænk
  • Udstyr eller indstilling: samme flade bænk som sidst
  • Plan: 3 sæt med 8–12 gentagelser, cirka 2 RIR
  • Opvarmning: 8 kg pr. hånd × 8, 12 kg pr. hånd × 4
  • Sæt 1: 16 kg pr. hånd / 10 gentagelser / 2 RIR
  • Sæt 2: 16 kg pr. hånd / 10 gentagelser / 2 RIR
  • Sæt 3: 16 kg pr. hånd / 9 gentagelser / 2 RIR
  • Pause cirka: 2 minutter
  • Kort note: kontrolleret bevægelse; normal rækkefølge
  • Udgangspunkt næste gang: behold 16 kg og vurder mulighed for én ekstra gentagelse

Denne registrering viser både resultatet og betingelserne. '16 kg, 29 reps' ville have mistet fordelingen mellem sættene og gjort næste beslutning mindre tydelig.

Samme øvelse kan stå på én linje: »4/10, håndvægtspres flad bænk, 16 kg pr. hånd × 10/10/9, ca. 2 i reserve, 2 min pause. Behold 16 kg næste gang.« Hvis tredje sæt blev udført med 14 kg, så skriv »16 kg × 10/10, 14 kg × 9«. Så kan du se, hvilken vægt de ni gentagelser hører til.

Sådan læser du to træninger ved siden af hinanden

Antag, at du næste gang laver 10, 10 og 10 gentagelser ved samme vægt og omtrent samme reserve. Du har tilføjet én gentagelse i sidste sæt under nogenlunde sammenlignelige forhold. Det er en lille ændring, som logbogen gør synlig.

Hvis du derimod laver 12, 10 og 9, men første sæt nu er helt til din grænse, har du også ændret indsatsen. Det kan være et bevidst valg, men du bør ikke beskrive resultatet som præcis samme opgave med mere overskud.

Et enkelt pas fortæller kun en del af historien. Sammenlign flere træninger med samme variant, og se efter en tendens. Noter hjælper dig med at forstå forskelle; de fjerner ikke almindelig variation fra dag til dag. Hvis øvelsen eller selve testen er ny, kan du markere de første pas som tilvænning, så de ikke bliver din eneste målestok for fremgang.

Senna og kolleger lod 15 styrketrænede mænd afprøve fem sæt af blandt andet bænkpres og benpres med pauser på ét, tre eller fem minutter. Antallet af gentagelser begyndte at falde allerede i andet sæt med ét minuts pause. Med tre og fem minutter så forskerne faldet fra tredje sæt. Det var en sammenligning af enkelte pas med en belastning svarende til deltagernes maksimum for ti gentagelser. Forsøget målte præstation i sættene. Fremgang over flere uger var uden for forsøgets ramme.

I MuscleLabs eksempel står der »40 kg, 10/10/9, 3 min. mellem sæt« fra sidste bænkprespas og »40 kg, 10/8/7, 1 min. mellem sæt« fra i dag. Første sæt endte på ti begge gange. De senere sæt faldt, da pausen var kortere. Hvis du vil vurdere, om arbejdsvægten stadig passer til dit normale pas, så brug tre minutter igen næste gang og sammenlign sættene ved omtrent samme reserve. Hvis målet er et kortere pas, kan du bruge dagens resultat som første reference for den kortere pause.

Når vægten stiger, men gentagelserne falder

Et estimeret maksimum, ofte skrevet e1RM, er et skøn over, hvor meget du kan løfte én gang, beregnet ud fra et sæt med flere gentagelser. Reynolds og kolleger testede 70 voksne i bænkpres med vægtstang og i benpres. Blandt testene med fem, ti og tyve gentagelser gav fem gentagelser det mest præcise skøn i begge øvelser. Forskerne brugte sæt, hvor deltagerne løftede så mange gange, de kunne ved den valgte vægt, og lavede en særskilt beregning for hver øvelse. Et estimat fra et almindeligt arbejdssæt afhænger også af, hvor mange gentagelser du havde tilbage.

Som praktisk eksempel kan du have noteret 60 kg × 8 og ugen efter 62,5 kg × 6 i bænkpres, begge med cirka to gentagelser i reserve. Det tungere sæt viser, at du kunne gennemføre seks gentagelser med 62,5 kg. Hvis du vil se, om du har fået mere ud af den nye vægt, så sammenlign med næste pas på 62,5 kg ved samme pause, udførelse og omtrentlige reserve. Går du fra seks til syv gentagelser under de betingelser, har du en konkret ændring at notere.

Bruger din app e1RM, så brug samme beregning og sammenlign sæt fra samme øvelse med lignende gentagelsestal og indsats. Behold vægt, gentagelser og reserve i logbogen, så du kan se, hvad skønnet bygger på.

Når dit estimerede maksløft kun stiger et par kilo

En app kan vise et estimeret maksløft med decimaler, selv om beregningen er usikker. I Reynolds og kollegers forsøg kunne forskerne estimere maksløftet i bænkpres ud fra vægten i et sæt med præcis fem maksimale gentagelser. Deres formel gangede vægten med 1,1307 og lagde 0,6999 kg til. Den statistiske spredning omkring estimatet var cirka 3 kg i forsøgets bænkpresdata. Det tal beskriver, hvor godt modellen passede til de målte løft. Det er ingen fast grænse for, hvornår en ændring i din logbog er reel.

MuscleLabs regneeksempel bruger to tænkte testsæt i bænkpres. Fem maksimale gentagelser med 60 kg giver et estimat på 68,5 kg. Fem maksimale gentagelser med 62,5 kg giver 71,4 kg. Den direkte observation er, at du tog fem gentagelser med 2,5 kg mere. Forskellen på knap 3 kg mellem estimaterne er en beregning, og det faktiske maksløft blev ikke testet.

Roberts og kolleger sammenlignede 18 formler med målte maksløft. De brugte sæt til udmattelse ved 80 procent af det målte maksløft hos 39 mænd i bænkpres og 43 mænd i benstræk. Forskerne undersøgte blandt andet, om formlerne systematisk lå over eller under det målte maksløft. De endte med at anbefale særskilte beregninger til de to øvelser. Resultatet bygger på testsæt til udmattelse i de to øvelser.

Hvis du skifter app eller formel, kan den samme registrering pludselig give et andet tal. De fem maksimale gentagelser med 60 kg giver 68,5 kg med Reynolds' formel og 69,9 kg med den version af Epleys formel, som Reynolds sammenlignede med. Begge tal kommer fra samme sæt. Behold vægt og gentagelser, når du flytter logbogen. Vil du have én sammenhængende kurve, så beregn de gamle og de nye sæt med samme formel, når de passer til dens betingelser.

I almindelige pas kan du i stedet følge dit første arbejdssæt ved nogenlunde samme reserve. Hvis appen viser et højere estimat efter et sæt, hvor du pressede dig hårdere end sidst, så skriv forskellen i indsats ved siden af tallet. Sammenlign igen efter et pas med samme opsætning og omtrent samme reserve. Formlen fra forsøget gælder bænkpres med stang og bygger på et maksimalt femmerløft. Den kan ikke bruges direkte på et sæt med flere gentagelser i reserve eller overføres til en anden øvelse.

Hvis din app vælger dagens højeste estimat på tværs af alle sæt, så tjek hvilket sæt der ligger bag tallet. I MuscleLabs eksempel bygger mandagens tal på første sæt med 60 kg × 8 og cirka to i reserve. Torsdag bygger tallet på sidste sæt med 60 kg × 10, hvor du fortsatte til udmattelse. Dit første sæt torsdag var igen 60 kg × 8 med cirka to i reserve. Hvis du vil følge præstation ved samme indsats, kan du bruge de to første sæt som sammenligning og føre torsdagens sidste sæt som en separat test. Skriv sætnummer og reserve ved estimatet, hvis appen kun gemmer ét tal pr. pas.

Tjek også, om appen bruger din anslåede reserve i beregningen. I MuscleLabs regneeksempel bruger appen Epleys formel. Et sæt på 60 kg × 8 giver cirka 76 kg, hvis appen bruger de otte gennemførte gentagelser. Hvis den lægger to anslåede gentagelser i reserve til, bruger den ti i beregningen og viser 80 kg. Du har udført samme sæt i begge tilfælde. Gem »60 kg × 8, ca. 2 i reserve« og kontrollér appens metode, før du sammenligner estimater. Roberts og kolleger sammenlignede formler med faktiske gentagelser til udmattelse. Det praktiske regneeksempel viser, hvad der sker, når beregningen også får et skøn som input.

Samme antal kilo kan dække over forskellige pas

Nogle logbøger viser tonnage: vægt gange gentagelser lagt sammen for alle sæt. Det kan beskrive, hvor meget du har løftet i én øvelse. To pas med samme tal kan dog se forskellige ud. I et tænkt eksempel giver både 3 × 10 med 40 kg og 4 × 6 med 50 kg en tonnage på 1.200 kg. Det første pas har flere gentagelser, det andet flere sæt og højere vægt pr. løft. Kilotallet fortæller heller ikke, hvor mange gentagelser du havde i reserve.

Schoenfeld og kolleger sammenlignede to programmer med omtrent samme tonnage hos 17 styrketrænede mænd over otte uger. Det ene brugte tre sæt med vægt til cirka ti gentagelser, det andet syv sæt med vægt til cirka tre gentagelser og længere pauser. Gruppen med tungere sæt øgede sit maksimum i bænkpres mere. Forskerne fandt ingen statistisk sikker forskel i ændringen af bicepsens tykkelse. Flere dele af programmet varierede samtidig, så forsøget viser ikke, hvilken enkelt forskel der forklarede resultatet.

MuscleLabs praktiske forslag: Hvis du følger et interval på 8–12 gentagelser, så brug vægt, gentagelser pr. sæt og omtrentligt overskud til næste beslutning. Har du fx lavet 40 kg × 10/10/10 med to i reserve, kan du prøve én ekstra gentagelse med 40 kg, når teknikken holder. Har du planlagt et skift til tunge sekser-sæt, så registrér det som en ny plan. Du behøver ikke få tonnagen til at matche det gamle pas.

Gør håndvægte, maskiner og én side ad gangen tydelige

Ved håndvægte skriver du eksempelvis '18 kg pr. hånd'. Ved en vægtstang kan du skrive samlet vægt inklusive stang. Hold dig til den samme konvention, så du ikke ved en fejl fordobler eller halverer belastningen i dine noter.

Ved enarmsøvelser registrerer du gentagelser pr. side. '10 højre / 9 venstre' er tydeligere end '19 reps'. To sæt til hver side er to arbejdssæt pr. side, selv om du fysisk gennemfører fire separate armsekvenser.

Ved maskiner noterer du apparat og en relevant indstilling. Et tal fra én vægtstak kan ikke uden videre sammenlignes med et tal fra en anden maskine. Hvis du skifter apparat, starter du en ny sammenlignelig serie i logbogen.

Ved enarms row kan en kort linje fx lyde »12 kg, højre 10/9, venstre 10/8, højre først«. Ved brystpres i maskine kan du skrive »maskine ved indgangen, sæde 4, 25 kg × 11/9«. Schwanbeck og kolleger fandt større fremgang i en test af maskinbrystpres hos gruppen, der trænede med maskiner, end hos gruppen, der trænede med frie vægte. Det understøtter, at fremgang kan afhænge af den konkrete opgave. Loglinjerne er MuscleLabs egne eksempler på at holde opsætningerne adskilt.

Når vægtene er mærket med pund

Skriv altid enheden, hvis du skifter mellem udstyr mærket med kg og lb. Ét pund svarer ifølge NIST til 0,45359237 kg. I MuscleLabs eksempel plejer du at presse med 20 kg pr. hånd. På rejsen vælger du håndvægte på 45 lb, som svarer til cirka 20,4 kg pr. hånd. Skriv fx »45 lb pr. hånd (ca. 20,4 kg), 9 gentagelser, 2 i reserve«. Hvis appen kun bruger kg, kan du indtaste den omregnede vægt og gemme mærkningen i noten.

Ved et skift af kabelmaskine kan du også omregne tallet på vægtstakken. Omregningen ændrer enheden, mens maskinens træk afhænger af dens mekanik. Hvis den nye maskine viser 70 lb, så registrér både tallet og maskinen, og find din arbejdsvægt med et let prøvesæt. Brug sammenlignelige sæt på samme maskine til at følge fremgangen.

Øvelsesskift: behold historikken og opret et nyt udgangspunkt

Når du skifter fra eksempelvis håndvægtspres til brystpres i maskine, beholder du de gamle registreringer under deres oprindelige navn. Opret en separat øvelse til maskinen, og tilføj apparatets navn eller placering samt sædeindstillingen. Det gælder også ved et varigt skift mellem to forskellige maskiner til samme bevægelse.

Skriv en kort årsag og dato: "Skift til brystpres fra 11. oktober, fordi denne opsætning passer bedre til min træning." Bevar gerne programmets antal sæt og gentagelsesinterval, hvis de stadig passer til øvelsen. Vælg belastningen gennem opvarmning og et forsigtigt første arbejdssæt; overfør ikke kilo direkte fra den gamle øvelse.

Den første registrering bliver et foreløbigt udgangspunkt. Notér usikkerhed om reserve eller indstilling, og brug de næste træninger til at gøre udførelsen ensartet. Hurtig fremgang i en ny bevægelse kan blandt andet afspejle, at du lærer den. Vent derfor med at tolke en stigende kurve som et mål for muskelvækst.

Denne arbejdsgang er vores praktiske forslag til at bevare sammenlignelige noter, ikke en forskningsafprøvet regel om, hvornår du skal skifte øvelse.

Et konkret skift fra håndvægte til maskine

Her fortsætter vi det tidligere tænkte eksempel. Vægtene er illustrationer af logbogens opbygning og skal ikke bruges som omregningsfaktor.

  • 4. oktober: håndvægtspres på flad bænk, 16 kg pr. hånd, 10/10/9 gentagelser, cirka 2 RIR, tre arbejdssæt. Dette bliver stående i håndvægtspressets historik.
  • 11. oktober: brystpres i maskine ved vinduet, sæde 4, vægtstak 25 kg, 10/9/8 gentagelser, anslået 2–3 RIR. Note: første gang på apparatet; usikker på reserve.
  • 15. oktober: samme maskine og sædeindstilling, 25 kg, 10/10/9 gentagelser, cirka 2 RIR, samme pauser og bevægeudslag. Note: indstillingen føles nu let at gentage.

De to maskinpas kan sammenlignes med forbehold for tilvænningen og den usikre første reservevurdering. Maskinens 25 kg siger derimod ikke, at du er blevet svagere end med to håndvægte på 16 kg. Udstyret stiller forskellige krav, og tallene beskriver ikke den samme opgave.

Skriv eksempelvis "behold 25 kg og gentag samme opsætning" som næste beslutning. Du behøver ikke finde en omregning mellem øvelserne for at kunne træne videre.

Optaget apparat eller tilbage til en gammel øvelse?

Er apparatet kun optaget denne ene dag, registrerer du erstatningen som sin egen variant og skriver "midlertidig erstatning". Overskriv ikke de seneste resultater i din normale øvelse med dagens tal fra et andet apparat. Ved næste normale pas slår du op i den normale øvelses historik.

Hvis to af tre planlagte sæt blev udført på den normale maskine og det sidste på en anden, skriver du to sæt under den første og ét under erstatningen. Du har udført tre arbejdssæt i alt, men ikke tre sammenlignelige sæt på samme maskine. Registreringen gør både træningsmængden og forskellen synlig.

Vender du tilbage til en tidligere øvelse efter flere uger, finder du den gamle registrering frem som baggrund. Skriv en note om pausen, varm op og vælg dagens belastning ud fra udførelsen. Den gamle vægt er et referencepunkt, ikke et krav til første pas tilbage. Bevar historikken, så du senere kan se både pausen og genstarten.

Et randomiseret studie af Schwanbeck og kolleger fra 2020 fordelte 46 unge voksne til otte ugers træning med frie vægte eller maskiner. Maskingruppen forbedrede maskinbrystpres mere, mens flere andre styrketest ikke viste forskel mellem grupperne. Studiet giver kontekst for, at det betyder noget, hvilken opgave man tester; det afprøvede ikke vores logbogsmetode og giver ingen omregning mellem apparater.

Notér ændringer, der forklarer tallene

En kort note kan være nok: 'row efter curls i dag', 'anden maskine', 'kortere pause' eller 'stoppede på grund af grebet'. Brug konkrete beskrivelser frem for blot at skrive 'dårlig træning'.

Skriv, hvorfor et planlagt sæt mangler. I MuscleLabs praktiske eksempel er målet 3 × 8–12 i siddende row. Du tager 12 og 11 gentagelser med 35 kg og må gå, før sidste sæt. Skriv »35 kg × 12, 35 kg × 11, tredje sæt sprunget over pga. tid«. Ved næste normale pas kan du begynde med 35 kg igen og bruge det tredje sæt til at vurdere, om du er klar til at øge.

Hvis du faktisk starter tredje sæt og stopper efter seks gentagelser, så skriv »35 kg × 6, stoppede da trækket blev kortere«. Hvis du gennemfører sættet og glemmer at tælle, så skriv »gennemført, antal ukendt«. Tæl det sidste med, når du gør ugens sæt op, men lad antallet af gentagelser stå åbent. Hvis appen regner ugens gentagelser automatisk, så sammenlign de to kendte sæt for sig, til du igen har tre registrerede sæt. I eksemplet er 12 + 11 lig med 23 kendte gentagelser. Har du gennemført tredje sæt uden at tælle, er 23 kun summen af de kendte gentagelser. Skriv »3 sæt, gentagelser 12/11/ukendt«, så du kan følge sætmængden uden at gætte på ugens samlede gentagelser.

Sætgrænser, pauser og udstyr kan være vigtige for sammenligningen. Du behøver dog ikke gøre logbogen til en dagbog over alle livets forhold. Tilføj kun detaljer, som hjælper dig med at forstå træningen eller træffe en relevant beslutning.

Klokkeslættet kan være værd at notere, hvis dine træninger ofte ligger på forskellige tidspunkter. Blazer og kolleger testede 12 styrketrænede mænd i bænkpres kl. 8 og kl. 16 på forskellige dage. Stangen bevægede sig i gennemsnit hurtigere kl. 16 i korte sæt, hvor deltagerne forsøgte at presse så hurtigt som muligt. Deltagerne oplevede også lavere anstrengelse på det tidspunkt, de foretrak. Forskerne fandt ingen tydelig forskel i gentagelser til udmattelse mellem det foretrukne og det andet tidspunkt. Forsøget målte præstation i to pas, mens spørgsmålet om fremgang over tid kræver et længere forløb.

I MuscleLabs praktiske eksempel skifter du mellem at træne kl. 7 og kl. 17. Planen er tre sæt bænkpres med 8–12 gentagelser. Du holder vægten på 45 kg og bruger samme pause og omtrent samme reserve i alle fire pas.

  • Kl. 7 i uge 1 giver 9/9/8. Kl. 7 i uge 2 giver 10/9/8.
  • Kl. 17 i uge 1 giver 10/10/9. Kl. 17 i uge 2 giver 11/10/9.

Hvis du sammenligner eftermiddagen i uge 1 med morgenen i uge 2, ser det ud, som om du har mistet gentagelser. Sammenligner du hvert tidspunkt med samme tidspunkt ugen før, har begge fået én ekstra gentagelse i første sæt. Skriv fx »behold 45 kg, og sammenlign næste morgenpas med 10/9/8«. Fire pas giver dig to brugbare referencer, men tallene kan stadig svinge. Hvis der kun ligger ét morgenpas i loggen, så brug det som første reference for morgentræningen.

Hvis flere ting ændrer sig på én gang, så brug noten til at planlægge en sammenligning. I MuscleLabs eksempel giver kabelrow 35 kg × 11 med to minutters pause og row som første trækøvelse. Næste pas giver 35 kg × 8 efter curls og med ét minuts pause. Skriv begge ændringer. Hvis curls skal blive først fremover, så behold rækkefølgen og prøv to minutters pause næste gang. Brug fx »row efter curls, 35 kg × 9, pause 2:00« som udgangspunkt for kommende pas med den rækkefølge. Du har nu et resultat, der passer til dit nye program, og kan se, hvad der sker, når du holder rækkefølgen fast og kun justerer pausen.

Når du ændrer tempoet i en gentagelse

Skriv ændringen ved det sæt, hvor du indfører den. »Tre sekunder ned« beskriver en langsommere sænkning. »Ét sekund i bunden« beskriver et stop, før du løfter igen. Skriv fx »tre sekunder ned fra sæt 2«, hvis du først ændrer tempoet undervejs. Så ved du senere, hvilke tal du kan sammenligne.

Wilk og kolleger lod 16 styrketrænede mænd gennemføre to bænkprespas med fem sæt til udmattelse ved samme vægt. I begge pas tog selve presset to sekunder. Deltagerne sænkede stangen på to sekunder i det ene pas og seks sekunder i det andet. De klarede færre gentagelser med den langsomme sænkning, men musklerne arbejdede i længere tid under sættene. Forsøget målte, hvad der skete i de enkelte pas. Det fulgte ingen ændringer i muskelstørrelse over tid.

I MuscleLabs logbogseksempel står der »bænkpres, 40 kg × 10, sædvanlig sænkning, cirka 2 i reserve« fra sidste uge. I dag skriver du »40 kg × 8, tre sekunder ned, cirka 2 i reserve«. Behold begge linjer. Hvis næste pas også skal træne den langsomme sænkning, bruger du de otte gentagelser som dit foreløbige udgangspunkt. Prøv at gentage vægt, tempo og reserve, før du vurderer, om du vil øge vægten. Hvis du vender tilbage til dit sædvanlige tempo, kan du igen sammenligne med linjen på ti gentagelser.

Skeln også mellem et tempo, du vælger på forhånd, og en stang, der mister fart, selv om du prøver at presse som før. Det første hører til beskrivelsen af øvelsen. Det andet kan være en note ved sættet, fx »sidste gentagelse mærkbart langsommere«. Brug almindelige ord i logbogen, medmindre du allerede træner efter en fast tempokode.

Notér også, om pausen i bunden gælder hele sættet. Wilson og kolleger undersøgte 12 erfarne løftere ved 95 procent af deres maksløft i bænkpres. Den umiddelbare fordel ved at vende stangen direkte efter sænkningen aftog, når forskerne lagde en pause ind. De målte enkelte tunge løft med forskellige pauser.

I MuscleLabs praktiske eksempel laver du otte gentagelser med 45 kg. De første fem har det planlagte stop på ét sekund ved brystet, og de sidste tre vender direkte. Skriv »45 kg × 8, stop på de første fem« og brug fem som udgangspunkt for varianten med stop. Hvis planen næste gang er otte med stop på alle gentagelser, kan du prøve et lettere trin, fx 42,5 kg. Registrér vægten og det antal, der faktisk opfylder den aftalte pause.

Sådan noterer du et dropsæt

I et dropsæt sænker du vægten undervejs og fortsætter efter en kort overgang. Skriv vægt og gentagelser for hvert trin. Så kan du se, hvor i sættet fremgangen skete, uden at lægge gentagelser ved forskellige vægte sammen til ét præstationstal.

Et eksempel fra MuscleLab er »Tricepspres i kabel, sidste sæt: 25 kg × 11 → 20 kg × 6 → 15 kg × 5. Kun pause til at flytte pinden.« Skriv de almindelige sæt før dropsættet på egne linjer. Hvis du næste gang får 12 gentagelser ved 25 kg og fem ved 20 kg, har du fået én mere ved startvægten, mens næste trin gav én færre. Sammenlign samme trin og husk, at mere arbejde først kan påvirke de senere trin. Hvis du vil gentage forsøget, så behold samme startvægt, vægtspring og tid til skiftene.

Fink m.fl. sammenlignede ét dropsæt med tre almindelige sæt i et seksugers forsøg med tricepstræning. Begge grupper øgede tricepsmusklens tværsnitsareal. Forskerne brugte to forskellige træningsprotokoller, så forsøget giver ingen omregning mellem et vægttrin i et dropsæt og et almindeligt sæt. Skriv fx »2 almindelige sæt + 1 dropsæt« i ugeoversigten, hvis du vil kunne se, hvilken metode du brugte.

Hvad logbogen kan og ikke kan vise

En log over øvelser og præstation kan indgå i justering af træningen. En faglig oversigt fra 2020 beskriver flere metoder til at følge og regulere styrketræning, blandt andet præstationsmål og vurderet indsats. Metoderne har forskellige anvendelser og begrænsninger.

En simpel logbog måler ikke muskelvækst direkte. Flere kilo kan også hænge sammen med bedre øvelsesfærdighed, ændret bevægeudslag eller en anden opsætning. Samlet løftet vægt kan heller ikke bruges som en universel rangliste mellem forskellige øvelser.

Brug derfor de noter, du har, til de spørgsmål, de faktisk kan hjælpe med: Hvad lavede jeg? Under hvilke betingelser? Hvad er et rimeligt udgangspunkt næste gang? Du behøver ikke gøre alle observationer til bevis for en bestemt fysiologisk forklaring.

Afslut passet med én kort beslutning

Skriv en beslutning, du kan bruge, når du åbner logbogen igen. Sæt gerne en betingelse på den. Hvis planen er at øge næste gang, så skriv også, hvad du gør, hvis de første gentagelser med den nye vægt bliver tungere end forventet.

Helms og kolleger lod 21 styrketrænede mænd følge et otteugers program med de samme planlagte sæt og gentagelser. Den ene gruppe valgte vægt efter et mål for oplevet anstrengelse, mens den anden brugte procenter af maksløftet. Begge grupper blev stærkere i squat og bænkpres. Forskerne fandt ingen statistisk sikker forskel i fremgangen mellem grupperne. De sammenlignede, hvordan vægten blev valgt. Effekten af at skrive beslutningen i en logbog blev ikke målt.

I MuscleLabs praktiske eksempel laver du 12/12/12 i brystpres med 30 kg og cirka to gentagelser i reserve. Skriv »prøv 32,5 kg næste gang. Behold vægten, hvis første sæt giver mindst otte kontrollerede gentagelser med cirka to tilbage. Ellers brug 30 kg til de næste sæt«. Notér bagefter, hvad du valgte. Hvis du fik syv med 32,5 kg og derefter gik tilbage til 30 kg, viser loggen både det afprøvede vægttrin og den vægt, du kan fortsætte med.

Gennemgå dine noter efter et par uger. Behold oplysninger, du bruger til at vælge vægt, gentagelser eller opsætning. Hvis et pas mangler, kan du markere det som uregistreret og bruge sidste sammenlignelige pas som udgangspunkt.

Sådan noterer du pull-ups med ekstra vægt eller hjælp

Skriv kropsvægt og ekstra vægt hver for sig, hvis du vil sammenligne belastningen i frie pull-ups. Med 78 kg kropsvægt og 4 kg i bæltet flytter du cirka 82 kg samlet. Hvis du næste gang vejer 80 kg og bruger 2 kg i bæltet, er den samlede vægt stadig 82 kg. Sammenlign gentagelserne med samme greb, bevægeudslag og omtrentlige reserve, før du tolker forskellen i bæltevægt.

Vanderburgh og Edmonds lod 30 unge mandlige idrætsudøvere lave pull-ups med forskellige mængder ekstra vægt i et bælte. Deltagerne gennemførte færre gentagelser ved højere samlet belastning. Forsøget ændrede vægten i bæltet under testen. Det målte ingen ændringer i kropsvægt over tid, så det giver ingen regel for, hvor meget et bestemt vægtudsving ændrer dine gentagelser.

MuscleLabs forslag til loggen er at bruge én linje pr. variant. Skriv fx »fri pull-up, 78 kg kropsvægt + 4 kg i bælte, 5 gentagelser« eller »assisteret pull-up, maskine A, 25 kg hjælp, 8 gentagelser«. Med elastik kan du skrive model eller farve og om den støttede under foden eller knæet. Skriv hjælpen som en indstilling, fordi elastikkens træk ændrer sig under løftet, og maskinens tal gælder dens egen opsætning. Hvis du kun vil følge antallet af frie gentagelser og ikke har brug for at sammenligne samlet vægt, er en note om gentagelser og udførelse tilstrækkelig.

Notér hvor krævende hele passet føltes

Hvis dine sæt ser ens ud i logbogen, men træningen samlet føles tungere, kan du tilføje én vurdering for hele passet. Brug en skala fra 0 til 10, hvor 0 er hvile og 10 er den hårdeste anstrengelse, du kan forestille dig. Skriv fx »hele passet 7/10«. Behold gentagelser i reserve på linjen for det enkelte sæt. De to tal svarer på hver sit spørgsmål.

Day og kolleger lod 19 deltagere gennemføre tre styrketræningspas, hver afprøvet to gange. Alle pas havde de samme fem øvelser og ét sæt pr. øvelse. I det tungeste pas lavede deltagerne fire til fem gentagelser ved 90 procent af deres maksløft. I de to andre lavede de henholdsvis ti ved 70 procent og femten ved 50 procent. Deltagerne vurderede hele passet 30 minutter efter afslutning. Vurderingen var højere efter passet med de tungeste vægte end efter de to andre pas, og forskerne fandt god overensstemmelse mellem gentagelser af testpassene. Forsøget målte oplevet anstrengelse under faste forhold. Det afprøvede ikke en regel for, hvornår man bør skrue ned i træningen.

MuscleLabs forslag er at notere vurderingen cirka en halv time efter hvert pas i et par uger. Skriv også passets navn og varighed, hvis du har både en kort og en lang udgave af programmet. »Mandag, fuldt pas, 50 min., 7/10« og »torsdag, kort pas, 30 min., 7/10« viser samme oplevede anstrengelse for to forskellige pas. Sammenlign mandagens tal med andre mandage, hvor du har lavet det fulde program.

I MuscleLabs eksempel stiger vurderingen af det fulde mandagspas fra 5/10 til 7/10, mens bænkpres stadig ligger på 50 kg × 8/8 med cirka to gentagelser i reserve. Loggen viser, at du forkortede pauserne mellem de afsluttende øvelser. Prøv de sædvanlige pauser igen med samme bænkpres. Hvis bænkpresset over flere sammenlignelige pas falder til 8/6 og dermed under dit mål om mindst otte pr. sæt, kan du prøve et vægttrin ned i bænkpres og vurdere resten af programmet ud fra de øvrige sæt.

Hvis du først kommer i tanke om vurderingen næste morgen, kan du i MuscleLabs forslag lade feltet stå tomt. Skriv en kort note, hvis du husker noget konkret, fx »to sæt ekstra i benpres«. Fortsæt med at vurdere de næste pas efter cirka en halv time. På den måde bygger sammenligningen på vurderinger, du har givet på omtrent samme tidspunkt.

Brug de første pas til at finde et udgangspunkt

Gem den første måling, og skriv »tilvænning«, hvis du endnu ændrer greb, dybde eller opsætning fra gang til gang. Vælg derefter et referencesæt, du kan gentage under nogenlunde samme forhold. Så har du både en historik over, hvordan du lærte øvelsen, og et bedre udgangspunkt for at følge fremgangen.

Ritti-Dias og kolleger lod 30 mænd teste deres maksimale vægt for én gentagelse i bænkpres og squat fire gange på forskellige dage. Fra første til fjerde test løftede de uerfarne deltagere i gennemsnit cirka 10 procent mere i bænkpres og 11 procent mere i squat. Forskerne fandt ingen statistisk sikker stigning hos mændene med mere end to års styrketræningserfaring. Resultatet viser, at den første test kan undervurdere, hvad en ny løfter kan vise efter at have øvet testen. Forsøget målte maksløft. Det siger ikke, hvor mange øvepas du selv behøver, eller hvor meget af forskellen der skyldtes teknik alene.

I MuscleLabs praktiske eksempel har du lige lært squat med stang. I første pas skriver du »40 kg × 6, prøvede to fodstillinger, usikker på reserve«. I de næste to pas bruger du samme fodstilling, sigter efter samme dybde og noterer henholdsvis 40 kg × 8 og 40 kg × 9 med cirka to gentagelser i reserve. Behold alle tre linjer, men brug de sidste to, når du skal vurdere, om du nærmer dig toppen af dit interval på 8–10. Prøv samme vægt igen næste gang. Hvis du ændrer dybden, så skriv det ved siden af sættet, før du bruger tallet til at beslutte en vægtstigning. Du behøver ingen makstest for at bruge metoden.

Sådan fører du log, når du ændrer squatdybde

Hvis du ændrer, hvor dybt du går i squat, så skriv dybden ved siden af vægt og gentagelser. Brug en kort beskrivelse, du kan gentage, fx »hoftefold lige under knæets top«. En video fra samme højde og vinkel kan hjælpe dig med at genkende vendepunktet.

Kubo og kolleger sammenlignede træning med fulde og halve squats. Begge grupper blev testet ved begge dybder. Gruppen, der trænede fulde squats, forbedrede sit maksløft i fuld squat mere end gruppen, der trænede halve squats. I testen med halv squat fandt forskerne ingen statistisk sikker forskel i fremgangen mellem grupperne. Når du bruger logbogen, kan du derfor behandle tal fra forskellige dybder som separate serier.

I MuscleLabs praktiske eksempel står der »60 kg × 10/9, halv squat« fra sidste uge. Du vælger nu en dybere variant og får »50 kg × 9/8, hoftefold under knæets top«. Behold begge noter. Brug 50 kg som udgangspunkt næste gang, hvor du sammenligner gentagelser ved den nye dybde. Hvis de sidste to gentagelser i et sæt bliver tydeligt grundere, kan du skrive »8 til aftalt dybde, 2 grundere« og bruge de otte til at vurdere, om sættet nåede dit mål.

Find et træningsprogram → · Find en øvelse →

Kilder og fagligt grundlag