Vælg antal dage ud fra din faktiske uge

Sæt først de træningsdage ind, du kan regne med. Fordel derefter øvelser og arbejdssæt mellem dem. Hvis de sidste sæt ofte ryger på grund af tid eller træthed, så prøv at flytte nogle sæt til et andet pas. Hold antallet af planlagte sæt ens i første prøve, så du kan se, hvad fordelingen ændrer.

I MuscleLabs praktiske eksempel har du 35 minutter mandag og 55 torsdag. Du vil lave seks ugentlige sæt benpres. Prøv to mandag og fire torsdag. Hvis det fjerde sæt torsdag ofte falder under dit gentagelsesmål, og mandag har plads til ét sæt mere, så prøv tre og tre. Notér gennemførte sæt og gentagelser. På den måde ser du både, om planen passer i kalenderen, og om du kan holde kvaliteten i de sidste sæt.

Tre forskellige tal, som ofte bliver blandet sammen

Når nogen siger »jeg træner fire gange om ugen«, fortæller det ikke, hvor ofte en bestemt muskel eller øvelse trænes. Skeln mellem:

  • Træningsdage: hvor mange dage du møder op eller træner hjemme.
  • Frekvens pr. muskel: hvor mange pas der indeholder relevant arbejde for den pågældende muskel.
  • Frekvens pr. øvelse: hvor ofte du øver præcis det samme løft.

Fire dage med overkrop, underkrop, overkrop og underkrop giver typisk to træninger af hver kropsdel. Tre full body-pas kan give tre træninger pr. muskel. Brystet kan samtidig trænes både med håndvægte og maskine, selv om bænkpres med vægtstang kun står i programmet én gang.

Muskelarbejde overlapper også. Rows træner ryggen og involverer albuebøjerne; curls er mere direkte arbejde for albuebøjerne. Beskriv derfor øvelserne, før du konkluderer, at en muskel kun trænes på den dag, som har dens navn.

I MuscleLabs eksempel laver du lat pulldown mandag og curl torsdag. Skriv »albuebøjere: indirekte mandag, direkte torsdag«. Så kan du se, at albuebøjerne arbejder på begge dage, mens du kun øver curl én gang. Hvis du flytter torsdagens curlsæt til mandag efter pulldown, har du stadig ét ugentligt curlsæt. Albuebøjerne får nu arbejdet på én dag, og du kan have lidt mindre overskud til curl lige efter trækket. Brug det første sæt i den nye placering som udgangspunkt i logbogen.

Gentil m.fl. målte blandt andet tykkelsen af albuebøjerne hos unge mænd, der trænede bænkpres og lat pulldown med eller uden supplerende armøvelser i ti uger. Begge grupper øgede muskeltykkelsen, og forskerne fandt ingen statistisk sikker forskel mellem grupperne. Det viser, at albuebøjerne kan få træning i et program med flerledsøvelser. Ugeeksemplet er et forslag til at føre direkte og indirekte arbejde hver for sig. Forsøget sammenlignede programmer og målte ingen omregning mellem de enkelte sæt.

Du kan bruge forskellen til at ændre dit program mere præcist. I MuscleLabs eksempel laver du tre sæt bænkpres mandag og tre sæt brystpres i maskine torsdag. Vil du øve bænkpres oftere, kan du flytte ét bænksæt til torsdag og bytte det med ét maskinsæt, som du lægger mandag. Du træner stadig brystet på to dage og laver tre sæt af hver øvelse om ugen. Forskellen er, at du nu øver bænkpres på begge dage. Behold din sædvanlige opvarmning til bænken, og notér, hvor i passet sættet ligger. Hvis torsdag kun rummer tid til én opsætning, kan du beholde det gamle program og følge bænkpresset om mandagen. Frekvensforsøgene nedenfor sammenlignede andre fordelinger. Dette eksempel viser, hvordan du kan ændre hyppigheden af ét løft uden at lægge flere arbejdssæt til.

Hvad viser forsøg med samme ugentlige mængde?

Lasevicius og kolleger fordelte 36 styrketrænede mænd på to programmer i ti uger. Det ene fordelte træningen over fire fremmøder, hvor hver muskelgruppe blev trænet to gange. Det andet brugte tre helkropspas og trænede hver muskelgruppe tre gange. Forskerne udlignede den ugentlige træningsmængde. Af de 36 gennemførte 28. Forskellene mellem grupperne i fremgang i squat- og bænkpresstyrke og i de målte musklers tykkelse var statistisk usikre.

I MuscleLabs praktiske eksempel har du tre træningsdage og vil fordele seks ugentlige squatsæt. Tre sæt mandag og tre fredag giver to dage med squat. To sæt mandag, onsdag og fredag giver tre dage med squat. Prøv samme vægt, gentagelsesinterval og omtrent samme reserve i begge fordelinger.

Hvis du ved tre sæt får 10/9/7 begge dage, gennemfører du 52 gentagelser. Får du 10/9 på hver af de tre dage, gennemfører du 57. Hvis onsdag bliver aflyst, ender den uge på 38. Brug tallene til at vurdere både sættene og fremmødet. Hvis onsdag ofte falder væk, kan du lægge tre sæt på hver af de to faste dage og give squat en tidlig plads i passet. Hvis du møder alle tre dage, og tredje sæt ofte falder under dit interval, kan du prøve to pr. dag.

Se også på, hvornår gentagelserne falder. Hvis første sæt ligger på ti i begge fordelinger, mens det tredje sæt på de lange dage falder til syv, kan du prøve at fordele sættene eller give tredje sæt lidt mere pause. Hvis første sæt onsdag allerede falder til syv med samme vægt og reserve, så tjek, om squat ligger senere i passet den dag, eller om dagene ligger tæt. Sammenlign igen med samme rækkefølge og pauser, før du beslutter, om den ekstra dag hjælper.

Colquhoun og kolleger undersøgte i 2018 tre mod seks ugentlige pas hos 28 trænede mænd i seks uger med udlignet mængde og intensitet. Seks dage gav ikke en tydelig ekstra styrkefordel. Kropssammensætning blev også målt, men fedtfri masse er ikke en direkte måling af størrelsen på hver enkelt muskel.

Zaroni og kolleger fandt et andet mønster i et otteugers forsøg med 18 styrketrænede mænd. Begge grupper trænede fem dage om ugen med samme antal planlagte sæt, men den ene gruppe samlede arbejdet for hver muskelgruppe på én dag, mens den anden fordelte det over alle fem dage. Ultralyd viste større fremgang i tykkelsen af albuebøjerne og den ydre del af forlåret i gruppen, der fordelte sættene. Resultatet var mindre klart for triceps.

Gruppen, der fordelte sættene, løftede også omkring 22 % mere samlet over de otte uger, målt som summen af gentagelser gange vægt. Samme antal planlagte sæt gav altså forskellig samlet løftet vægt. Det lille forsøg viser, hvad de to programmer førte til i praksis. Det kan ikke afgøre, hvor meget af forskellen i muskelvækst der skyldtes fordelingen i sig selv, eller om fem gange om ugen ville være bedre end to.

Gomes og kolleger sammenlignede også én og fem ugentlige træninger pr. muskel hos styrketrænede mænd. Begge grupper mødte fem dage om ugen og havde samme ugentlige antal sæt. Efter otte uger fandt forskerne ingen statistisk sikker forskel mellem grupperne i fremgangen i squat, bænkpres eller kroppens samlede fedtfrie blødvævsmasse. Det sidste mål dækker hele kroppen, mens Zaroni målte tykkelsen af bestemte muskler med ultralyd. De to forsøg giver derfor forskellige svar på, hvad der ændrede sig, da sættene blev fordelt over flere dage.

Pedersen og kolleger undersøgte i 2022 en anden forskel: to full body-pas mod fire overkrop/underkrop-pas i 12 uger hos utrænede kvinder. Af 50 deltagere gennemførte 44. Begge grupper trænede hver muskelgruppe to gange om ugen med samme ugentlige sætmængde. Der blev ikke fundet forskelle mellem gruppernes ændringer i de undersøgte mål, blandt andet maksimalstyrke og muskelmasse estimeret med bioimpedans. Den metode måler ikke størrelsen af en bestemt muskel direkte.

Det er et eksempel på flere fremmøder uden højere frekvens pr. muskel. Studiet kan derfor ikke bruges som bevis for, at to og fire ugentlige træninger af samme muskel giver samme effekt. Næsten alle træningspas var superviserede; det fortæller ikke, hvor let din egen hverdag gør det at møde op fire gange.

Samme sæt, to forskellige fordelinger

Forestil dig, at du allerede har valgt otte direkte arbejdssæt til brystet om ugen. Otte er her et regneeksempel, ikke en generel anbefaling om den rigtige mængde.

En fordeling over to pas kan være:

  • Mandag: 2 sæt håndvægtspres og 2 sæt brystpres i maskine.
  • Torsdag: 2 sæt håndvægtspres og 2 sæt brystpres i maskine.

En fordeling over tre pas kan være:

  • Mandag: 3 sæt håndvægtspres.
  • Onsdag: 3 sæt brystpres i maskine.
  • Fredag: 1 sæt håndvægtspres og 1 sæt brystpres i maskine.

Begge planer giver otte sæt og fire sæt af hver øvelse. Den anden plan fordeler arbejdet over flere dage. Hvis du i stedet kopierer det oprindelige fire-sæts-pas ind på tre dage, får du tolv sæt. Så har du ændret både frekvens og mængde, og en eventuel forskel kan ikke tilskrives frekvens alene.

Hvis du prøver den anden fordeling, så sammenlign loggen for den samme øvelse ved omtrent samme indsats. Hvis du plejer at notere 10, 9, 8 og 7 gentagelser med samme håndvægte, men når 10, 9, 9 og 8 med den nye plan, har du gennemført to ekstra gentagelser uden at lægge sæt til. Det er en forskel i præstation, som du kan følge i loggen. Den siger ikke i sig selv, at brystet vil vokse mere.

Eksemplerne er MuscleLabs praktiske illustrationer. De er ikke de konkrete programmer fra studierne og udgør ikke et komplet program for hele kroppen.

Samme antal sæt kan give forskellig træningsmængde

Når du fordeler dine sæt over flere dage, kan du være friskere til nogle af sættene. Så kan du ende med flere gentagelser eller en højere arbejdsvægt, selv om du har beholdt antallet af sæt.

Neves og kolleger lod styrketrænede mænd lave ni ugentlige sæt benpres med hvert ben i ni uger. Det ene ben lavede alle ni sæt på én dag, mens det andet lavede tre sæt på hver af tre dage. Hos nogle deltagere begrænsede forskerne den samlede løftede vægt for benet, der trænede tre dage, så den matchede det andet ben. Hos de øvrige kunne tre træningsdage føre til en større samlet løftet vægt. Forskerne fandt ingen statistisk sikker forskel mellem frekvenserne i benpresstyrke eller forlårets tværsnitsareal i nogen af sammenligningerne. Forsøget handlede om én øvelse med ét ben ad gangen.

I MuscleLabs eksempel samler du seks sæt benpres på én dag med 60 kg og når 10, 10, 9, 8, 8 og 7 gentagelser. Det er 52 gentagelser. Fordeler du de samme seks sæt over to dage med 10, 10 og 9 på hver dag, når du 58 gentagelser ved samme vægt. Skriv både sæt, gentagelser og vægt i logbogen, så du kan se, hvad der ændrede sig. Hvis målet med den ekstra dag er kortere pas, så følg også tiden. Hvis målet er flere kontrollerede gentagelser, så sammenlign med samme maskine, dybde og omtrentlige reserve.

Regn også med opvarmningen, hvis målet er at spare tid. I MuscleLabs eksempel bruger du seks minutter på opvarmning til benpres og cirka ét minut pr. arbejdssæt. Med to minutters pause mellem sættene tager seks sæt samlet cirka 22 minutter. Tre sæt ad gangen tager cirka 13 minutter på hver af to dage, i alt 26 minutter. Så bliver hvert pas kortere, selv om øvelsen fylder lidt mere i ugen. Hvis den anden dag allerede starter med en benøvelse, kan dit faktiske tidsforbrug se anderledes ud. Tag tid på den del af passet, du vil ændre, før du vælger fordelingen.

Hvornår kan en ekstra træningsdag hjælpe?

Hvis du ofte må springe den sidste øvelse over, så prøv først at flytte den frem i passet. Giv den en plads, hvor du har tid til at udføre sættene med den planlagte pause. Hvis en anden vigtig øvelse derefter falder væk, kan du prøve at flytte de sæt, der typisk ryger, til en kort tredje dag.

I MuscleLabs praktiske eksempel har du ni planlagte sæt mandag og ni torsdag. Mandag når du alle ni, men torsdag ryger de sidste tre sæt row. Behold de ni sæt mandag, lav de første seks torsdag og flyt torsdagens tre rowsæt til lørdag. Ugen indeholder stadig 18 planlagte sæt. Hvis du efter to uger faktisk gennemfører alle 18, har du givet de tre manglende sæt en plads. Hvis lørdag ofte bliver aflyst, så prøv at gøre plads til row tidligere i torsdagspasset ved at forkorte eller flytte en mindre vigtig øvelse.

Notér gennemførte sæt og den samlede tid inklusive transport. I Colquhouns forsøg blev mængde og intensitet holdt ens ved tre og seks ugentlige pas. Forskerne fandt ingen statistisk sikker forskel i styrkefremgangen efter seks uger. I eksemplet her ændrer kalenderen også, hvor mange af de planlagte sæt du får lavet.

Sådan samler du fire træningsdage til to

Hvis du ofte aflyser to af fire planlagte dage, så find først de to dage, du faktisk kan holde fri. Saml et benløft, et pres og et træk på hver af dem. Det giver både overkrop og underkrop en plads på begge dage. I Pedersens forsøg ovenfor begyndte deltagerne i gruppen med to pas skiftevis med overkrop og underkrop. På den måde var det ikke altid den samme del af programmet, der lå sidst.

Her er MuscleLabs eksempel. I den gamle plan lavede du tre sæt benpres på hver bendag og tre sæt brystpres og tre sæt row på hver overkropsdag. For de tre øvelser var det 18 planlagte sæt i alt. Hvis du sprang den ene bendag og den ene overkropsdag over, gennemførte du ni. Med to helkropspas kan du afprøve to sæt af hver øvelse pr. pas, altså tolv sæt i alt. Du har nu færre sæt på papiret og mulighed for at gennemføre tre flere end i den uge, hvor begge dage blev aflyst.

  • Mandag. Begynd med benpres, og fortsæt med brystpres og row.
  • Torsdag. Begynd med brystpres, og fortsæt med row og benpres. Hvis benpres er dit vigtigste løft, så behold det først begge dage.

Notér efter et par uger, hvor mange sæt du faktisk fik lavet, og hvor lang tid passene tog. Hvis begge pas passer i kalenderen, og du vil give en øvelse mere plads, så tilføj ét sæt til den på én af dagene. Eksemplet ændrer både antal dage og sætmængde. Forskerne holdt sætmængden ens for at kunne sammenligne de to fordelinger.

Hvis torsdag er kortere end mandag, kan du fordele de samme 12 sæt skævt. Læg tre sæt benpres, to brystpres og tre row mandag. Læg ét sæt benpres, to brystpres og ét row torsdag. Du får stadig fire sæt pr. øvelse og øver alle tre begge dage. Prøv først den skæve fordeling, hvis mandagens otte sæt kan gennemføres med dine sædvanlige pauser. Hvis de sidste rowsæt ofte bortfalder, så flyt ét rowsæt tilbage til torsdag, eller vælg en plan med færre sæt, som du kan gentage.

Lasevicius og kolleger sammenlignede hos styrketrænede mænd et splitprogram med fire ugentlige fremmøder og et helkropsprogram med tre. Træningsmængden var udlignet. Det korte torsdagspas ovenfor er MuscleLabs forslag til en anden situation, hvor de to træningsdage har forskellig længde.

Fordel et krævende løft uden flere træningsdage

Hvis squat fylder så meget på dine bendage, at de sidste sæt bliver svære at styre, kan du flytte nogle af dem til dage, hvor du allerede træner. Behold først den samme ugentlige mængde, så du kan vurdere fordelingen.

Johnsen og van den Tillaar fulgte 21 styrketrænede mænd i otte uger. Begge grupper trænede fire dage om ugen med samme ugentlige træningsmængde. Den ene gruppe fordelte squat og bænkpres over to pas pr. løft, mens den anden trænede begge løft på alle fire dage. Forskerne fandt ingen statistisk sikker forskel i styrkefremgangen. Gruppen med squat på to dage vurderede dog arbejdet lige efter squat som hårdere i uge fire og fem. Den forskel gjaldt oplevet anstrengelse efter øvelsen i de uger. Forskerne målte ikke, hvor hurtigt deltagerne restituerede mellem passene.

I MuscleLabs eksempel træner du allerede fire dage og laver fire squatsæt mandag og fire torsdag. Du kan afprøve to sæt mandag, tirsdag, torsdag og fredag. Behold de otte ugentlige sæt og samme planlagte vægte, gentagelser og pauser. Notér, hvordan det sidste squatsæt føles, og om de nye sæt gør det sværere at nå resten af passet. Hvis squat bliver mere overskueligt, men to af dagene bliver for lange, så prøv tre sæt mandag, tre torsdag og to på én af de øvrige dage. Så kan du afprøve en mellemvej med samme ugentlige mængde.

Regn også tiden til at sætte stativet op og varme op på de nye dage. I MuscleLabs regneeksempel koster hvert squatpas fem minutter til opsætning og opvarmning. Fire squatpas bruger dermed cirka ti minutter mere om ugen på at komme i gang end to squatpas. Til gengæld fordeles arbejdssættene på de dage, hvor du allerede er i centret. Hvis kun tirsdag har plads til et ekstra squatforløb, kan du prøve fordelingen 3/2/3 mandag, tirsdag og torsdag. Notér afslutningstidspunktet for passet og gentagelserne i sidste squatsæt, så du kan vurdere både tidsforbrug og udførelse. Forsøget sammenlignede to og fire pas pr. løft. Fordelingen over tre dage og tidsoverslaget er praktiske eksempler.

Fordel hårde pas med plads til at justere

Med to pas kan mandag og torsdag give plads mellem træningerne. Med tre kan du fx bruge mandag, onsdag og fredag. Hvor krævende den plan er, afhænger også af, hvor mange hårde sæt du laver, og hvor tæt du går på udmattelse.

Morán-Navarro og kolleger lod ti styrketrænede mænd afprøve tre kombinationer af sæt og gentagelser i bænkpres og squat. I to af varianterne tog de 30 gentagelser med samme belastning, enten som tre sæt på ti til udmattelse eller som seks sæt på fem. Efter sættene til udmattelse tog det længere tid for mål som hoppehøjde og løftehastighed at vende tilbage. Forsøget fulgte restitutionen efter enkelte pas med bestemte løft og belastninger. Brug dine egne sammenlignelige pas til at vurdere, om afstanden i kalenderen fungerer.

I MuscleLabs praktiske eksempel laver du squat mandag og onsdag. Hvis du mandag ofte slutter ved udmattelse, og onsdagens første arbejdssæt gentagne gange falder fra otte til seks gentagelser ved samme vægt, dybde og omtrentlige indsats, så prøv at afslutte mandagens sæt med to gentagelser i reserve. Behold de samme træningsdage og onsdagens opsætning. Skriv mandagens reserve og onsdagens gentagelser i logbogen over et par uger. Hvis onsdag stadig halter, kan du derefter prøve at flytte ét mandagssæt til fredag, hvis du har plads dér. Ændr én ting ad gangen, så du kan se, hvad der passer til din uge.

Samme løft to dage med forskellig belastning

Hvis du gerne vil øve bænkpres to gange om ugen, kan du beholde løftet på begge dage og give dagene hver sin opgave. Brug den ene til at følge fremgangen med din sædvanlige arbejdsvægt. På den anden kan du bruge en lettere vægt og holde lidt mere i reserve, hvis du vil øve samme bevægelse med mindre anstrengelse.

Rhea og kolleger lod 20 unge mænd træne bænkpres og benpres tre gange om ugen i 12 uger. Den ene gruppe skiftede mellem belastninger svarende til fire, seks og otte gentagelser fra pas til pas. Den anden skiftede belastning i blokke på fire uger. Forskerne fandt større fremgang i maksimalstyrke, når belastningen skiftede fra pas til pas. Buford og kolleger fandt derimod ingen statistisk sikker forskel i styrkefremgang mellem daglige skift, ugentlige skift og blokke i et niugers forsøg med 28 motionsløftere. I begge forsøg trænede grupperne lige mange dage. Forsøgene sammenlignede, hvornår belastningen blev ændret, og brugte tre ugentlige pas.

MuscleLabs praktiske forslag tager udgangspunkt i fire ugentlige sæt bænkpres fordelt på to dage. Behold fx to sæt med 60 kg og seks gentagelser mandag, hvis det passer til cirka to gentagelser i reserve. Prøv torsdag to sæt med 52,5 kg og seks gentagelser. Justér vægten efter opvarmningen, så du på den lettere dag har omkring fire gentagelser i reserve. Hold greb og bevægeudslag ens. Hvis du øger gentagelserne så meget, at sættet føles lige så hårdt som mandagens, har den lettere vægt givet en anden slags arbejdssæt.

Sammenlign mandag med mandag, når du vurderer fremgangen i det tungere pas. Brug torsdag til at se, om du kan gentage teknikken med det planlagte overskud. Eksemplet beholder både antallet af sæt og træningsdage og ændrer belastningen på den ene dag.

Når dine træningsdage ligger lige efter hinanden

Du kan godt bruge to træningsdage i træk, hvis det er de dage, du har. Se på, hvilke øvelser du vil gentage dagen efter, og hvor meget du vil lave i hver. En kort lørdag og en kort søndag giver andre muligheder end ét langt weekendpas.

Yang og kolleger fordelte 30 unge, motionsaktive mænd på to grupper. Begge fulgte samme styrkeprogram tre gange om ugen i 12 uger. Den ene gruppe trænede på tre dage i træk med cirka 24 timer mellem passene. Den anden havde cirka 48–72 timer mellem passene. Begge grupper forbedrede den vægt, de kunne løfte ti gange i de testede øvelser, og forskerne fandt ingen statistisk sikker forskel i styrkefremgangen. Carvalho og Rodrigues Santos fulgte desuden 21 mænd med styrketræningserfaring over syv uger med tre ugentlige full body-pas enten i træk eller med hviledage imellem. I begge grupper steg maksstyrken i bænkpres og benpres. De to forsøg fulgte bestemte programmer over nogle uger. De siger kun lidt om, hvordan du vil præstere dagen efter et særligt krævende pas.

I MuscleLabs eksempel har du kun lørdag og søndag og vil lave fire sæt brystpres i løbet af weekenden. Prøv to sæt hver dag med din sædvanlige vægt og cirka to gentagelser i reserve. Giv også søndagens opvarmning tid. Skriv gentagelserne for hvert sæt. Hvis første sæt om søndagen gentagne gange falder fra fx ti til syv gentagelser ved samme vægt og indsats, kan du prøve tre sæt lørdag og ét søndag. Læg gerne resten af søndagens tid i en øvelse, du stadig kan udføre som planlagt. Hvis søndagens brystsæt fortsat er svært at få til at fungere, kan du samle brystpresset lørdag, så længe de sidste sæt dér stadig passer til planen. Så afprøver du en anden fordeling, mens det ugentlige antal sæt er det samme.

Har du to løft, du gerne vil øve begge dage, kan du bytte om på, hvilket der kommer først. I MuscleLabs eksempel laver du lørdag to arbejdssæt brystpres og derefter ét benpressæt. Søndag starter du med to arbejdssæt benpres og afslutter med ét brystpressæt. Det giver tre sæt af hver øvelse over weekenden. Brug lørdagens første brystpressæt og søndagens første benpressæt som faste målepunkter fra uge til uge. Hvis det enkelte sæt sidst i passet føles tungt, kan du justere vægten dér og beholde samme antal sæt. Det giver hvert løft en dag, hvor du kan øve det først i passet.

Hvis du skal holde søndagspasset kort, kan du i MuscleLabs eksempel samle brystpresset lørdag og benpresset søndag. Lav tre sæt brystpres lørdag og tre sæt benpres søndag. Sammenlign med de samme seks sæt fordelt over begge dage. Se især på tredje sæt. Hvis du i brystpres går fra to stabile sæt til et tredje under dit gentagelsesinterval, kan ét sæt søndag stadig være en bedre fordeling for dig. Hvis alle tre sæt passer til planen, kan du beholde den enklere weekend.

Skriv også klokkeslættet, hvis weekendens pas flytter sig. Hos Yang og kolleger lå de sammenhængende pas med omtrent 24 timers mellemrum. I MuscleLabs eksempel er der kun 15 timer fra lørdag klokken 18 til søndag klokken 9, mens lørdag klokken 9 og søndag klokken 18 giver 33 timer. Begge uger har to træningsdage i træk. Hvis søndagens første brystpressæt oftest falder efter den korte pause, kan du prøve at flytte det senere om søndagen og beholde vægt og antal sæt. Sammenlign flere weekender med samme placering i passet. Tidsregnestykket er et praktisk forslag til at følge din egen træning.

Kan du dele dagens sæt mellem morgen og aften?

Hvis du har to korte tidsrum på samme dag, kan du fordele dagens arbejdssæt mellem dem. I kalenderen er det stadig én træningsdag, mens musklen arbejder i to separate pas. Den samlede sætmængde afhænger af, hvor mange sæt du faktisk laver.

Corrêa og kolleger fordelte 23 styrketrænede mænd på ét eller to daglige pas pr. muskelgruppe i otte uger. Gruppen med to pas øgede i gennemsnit sit maksimalløft i squat med cirka 16 procent mod cirka 8 procent i gruppen med ét pas. Forskerne fandt ingen statistisk sikker forskel mellem grupperne i ændringen af bænkpresstyrke, muskeltykkelse eller antal gentagelser ved 60 procent af maksløftet i squat og bænkpres. Forsøget fulgte to bestemte programmer hos trænede mænd. Det fastlægger ingen nødvendig pause mellem morgen- og aftenpas.

Pedersen og kolleger lod 23 styrketrænede kvinder afprøve begge fordelinger i tilfældig rækkefølge. På den delte dag lå benpassene 3,5–5 timer fra hinanden. Deltagerne gennemførte omkring 3 procent mere træningsarbejde målt som gentagelser gange belastning og oplevede mindre anstrengelse med to pas. Alligevel foretrak 22 af 23 det samlede pas. Forsøget målte præstation og oplevelse på de enkelte forsøgsdage. Langsigtet styrke og muskelvækst blev ikke målt.

I MuscleLabs praktiske eksempel har du fire planlagte sæt squat om torsdagen. Du kan afprøve to sæt om morgenen og to om aftenen, når begge tidsrum passer. Sæt tid af til at varme op igen om aftenen. Behold dit sædvanlige gentagelsesinterval, og vurder vægten ud fra opvarmningen. Skriv fx »torsdag morgen 2 sæt, aften 2 sæt« sammen med vægt og gentagelser. Vurdér efter nogle torsdage, om du får gennemført alle fire sæt, og om den ekstra opvarmning passer ind. Hvis aftenpasset ofte ryger, så saml de vigtigste sæt i det tidsrum, du kan regne med.

Regn begge opvarmninger med, når du vælger fordelingen. Hvis dine fire arbejdssæt med pauser normalt tager cirka 12 minutter, kan et praktisk overslag være seks minutter til to sæt og fem minutter til opvarmning pr. pas. Så kræver løsningen to tidsrum på cirka 11 minutter hver, mens det samlede pas kræver cirka 17 minutter. Hvis du har et fast vindue på 15 minutter om morgenen og et usikkert vindue om aftenen, kan du prøve tre arbejdssæt om morgenen, hvis de kan være der med opvarmning og normale pauser. Planlæg ét om aftenen, og registrér tre gennemførte sæt de dage, hvor aftenen bortfalder. Efter nogle torsdage kan du sammenligne de faktisk gennemførte sæt med din tidligere plan. Tiderne og fordelingen er MuscleLabs regneeksempel.

Hvis du gennemfører begge pas, men aftensættene føles tungere, kan du føre en fast sammenligning for hvert tidspunkt. I MuscleLabs eksempel tager du 60 kg × 6 med to gentagelser i reserve om morgenen. Om aftenen giver samme vægt seks gentagelser med én i reserve. Hvis dit mål er to i reserve, kan du sænke til fx 57,5 kg i næste aftensæt og beholde morgenvægten. Vurdér efter nogle torsdage, om aftensættene holder dit gentagelsesinterval og den aftalte dybde. Hvis aftenen gentagne gange kræver en lavere vægt, kan du bruge den som en fast lettere del af dagen og følge fremgangen i hvert pas for sig.

Hvis du splitter passet, fordi det sidste sæt normalt bliver for kort, kan du bruge dét sæt som første mål for ændringen. I MuscleLabs eksempel ligger det sidste sæt omkring fem gentagelser ved samme vægt, mens du sigter efter mindst seks. Sammenlign fjerde sæt efter nogle torsdage med fire sæt i ét pas og nogle med to plus to. Hold vægt og mål for gentagelser i reserve nogenlunde ens i sammenligningen. Hvis det delte pas giver seks eller flere gentagelser og begge tidsrum fungerer, har du en praktisk grund til at beholde fordelingen. Tæl også den tid, som en ekstra tur til træningsstedet tager. Hvis du når ét samlet pas hver uge, men kun når det andet korte pas hver anden uge, så sammenlign de faktiske sæt i to sammenhængende uger, før du vælger.

Hvad gør du, når et pas bliver aflyst?

Et mistet pas behøver ikke udløse en dobbelt træning. Har du et program med A og B, kan du lade rækkefølgen fortsætte ved næste mulighed i stedet for altid at nulstille om mandagen.

Eksempel: Mandagens A gennemføres, torsdagens B bliver aflyst. Næste træning bliver B, og derefter følger A. Hvis A er overkrop og B underkrop, undgår du på den måde, at den samme kropsdel igen og igen forsvinder, fordi dens faste ugedag er travl.

En anden mulighed er at acceptere en uge med lidt mindre træning og vende tilbage til din normale plan. Flytter du et pas, så se på de omkringliggende pas; der er ingen grund til at samle flere krævende træninger tæt alene for at få et pænt ugetal.

Hvis aflysninger er sjældne, behøver programmet ikke ændres. Hvis de er reglen, så planlæg efter det antal dage, du faktisk gennemfører. Vurdér din rutine over flere uger: det gennemførte arbejde er mere informativt end den ideelle uge i et skema.

Cyklusser og aflysninger: regn med faktiske kalenderdage

Ved skiftende arbejdstider kan MuscleLabs praktiske alternativ være en cyklus: A, fridag, B, fridag, A, fridag, B, fridag. Det er fire pas på otte dage, ikke fire på syv. Hvis A er overkrop og B underkrop, trænes hver kropsdel to gange på otte dage, svarende til 2 × 7/8 = 1,75 gange om ugen som langsigtet gennemsnit.

Har du fire direkte brystsæt på hvert A-pas, bliver det otte sæt på otte dage: gennemsnitligt syv sæt pr. uge. Tallene er kalenderregning, ikke en biologisk optimalfrekvens.

Brug logbogen til at regne på fire faktiske uger. Hvis syv planlagte A-pas bliver til fem, har du trænet overkroppen 5 ÷ 4 = 1,25 gange om ugen i gennemsnit. Hvis du lavede fire brystsæt ved fire af passene og to i det sidste, bliver det 4 × 4 + 2 = 18 sæt, altså 4,5 om ugen. Det afkortede pas tæller med som ét pas, mens kun de gennemførte sæt indgår i sættallet.

Se også på datoerne. Hvis to aflysninger gav ti dage uden brysttræning, fortæller gennemsnittet kun en del af historien. Læg først et kort A-pas på et tidspunkt, du plejer at have ledigt. Brug de næste fire ugers datoer og gennemførte sæt til at vurdere, om det mindsker de lange huller.

Hvis du vurderer en ny fordeling, så begynd med at flytte kendte øvelser og sæt. Sammenlign herefter gennemført arbejde og tidsforbrug over flere uger. Ændrer du samtidig cyklus, øvelser og sætmængde, bliver det sværere at vide, hvad der hjalp. Disse kalenderforslag er vores egne og er ikke studieprotokoller.

Når du kun har én fast træningsdag

Brug den ene dag til de bevægelser, du helst vil beholde i din uge. Hvis du har en fast lørdag og kun lejlighedsvis en ekstra hverdag, kan et kort pas for hele kroppen om lørdagen gøre planen mindre afhængig af, om hverdagen bliver ledig.

Gentil og kolleger fordelte 16 mænd med mindst ét års styrketræningserfaring til at træne overkroppen én eller to gange om ugen i ti uger. Det samlede ugentlige arbejde var planlagt til at være ens. Forskerne fandt ingen statistisk sikker forskel mellem grupperne i ændringen i albuebøjernes målte tykkelse eller i den målte styrke omkring albuen. Der var otte i hver gruppe, og undersøgelsen handlede om overkroppen. Den kan derfor ikke fastlægge, hvor meget du får ud af ét ugentligt pas for hele kroppen.

McLester og kolleger sammenlignede ét og tre ugentlige pas i et 12 ugers forsøg med 18 erfarne motionsløftere. De trænede de samme ni øvelser med tre ugentlige sæt pr. øvelse, enten samlet på én dag eller fordelt over tre. Begge grupper blev stærkere. Forskellen mellem gruppernes styrkefremgang var statistisk sikker i benpres, hvor fremgangen var cirka 22 procent med ét pas og 46 procent med tre. Det samme mønster var ikke statistisk sikkert i de øvrige øvelser, og grupperne var små. Forsøget viser, at ét pas kan give fremgang, samtidig med at fordelingen kan gøre en forskel for et bestemt løft.

MuscleLabs praktiske forslag er at planlægge lørdag med to arbejdssæt hver af benpres, brystpres og row, hvis det er øvelser, du allerede kan. Begynd let og giv plads til opvarmning. Får du en fast anden træningsdag, kan du som første ændring flytte ét sæt af hver øvelse til den dag. Så går du fra seks arbejdssæt om lørdagen til tre sæt på hver af to dage. Skriv dato, gennemførte sæt og gentagelser. Hvis den anden dag ofte falder bort, så læg de vigtigste sæt tilbage på lørdag, så de får en fast plads igen.

Hvis du kun får én kort ekstra tid, behøver hele programmet ikke flytte med. Vil du især blive stærkere i benpres, kan du eksempelvis flytte det ene af lørdagens to benpressæt til onsdag og lade brystpres og row blive om lørdagen. Giv stadig plads til opvarmning begge dage. Sammenlign fremgangen i benpres over flere uger med samme maskine og bevægeudslag. Det er et praktisk forsøg med at fordele arbejdet for én øvelse, ikke programmet fra McLester-studiet.

Hvis onsdag først bliver ledig med kort varsel, kan lørdag være din faste plan. I MuscleLabs eksempel har du allerede lagt to sæt ind af hver af de tre øvelser om lørdagen. Brug en ledig onsdag til ét ekstra sæt benpres efter opvarmning, hvis du vil afprøve mere arbejde til benene. Ugen giver så tre sæt benpres og to sæt af hver af de andre øvelser. Hvis du vil sammenligne to fordelinger med samme sætmængde, så flyt i stedet ét af lørdagens benpressæt til onsdag. Skriv, hvilken ændring du valgte, så du kan se, om du ændrede antallet af sæt eller kun fordelte dem over flere dage.

Find et træningsprogram → · Find en øvelse →

Kilder og fagligt grundlag