Sådan prøver du dit første supersæt
Lav ét sæt af den første øvelse, skift roligt til den anden, og lav ét sæt dér. Hold så pause, før du gentager parret. I MuscleLabs praktiske eksempel tager du otte håndvægtspres og derefter ti bryststøttede rows. Hold cirka to minutters pause efter row, og gentag parret én gang. Så har hver øvelse fået to arbejdssæt.
Vælg to øvelser, du allerede kender, og læg første forsøg efter dit vigtigste løft. Skriv rækkefølge, pause og gentagelser ned. Hvis andet pressæt falder fra otte til fem ved samme vægt og indsats, så prøv længere pause eller hold sættene adskilt. Hvis begge øvelser holder sig i dit planlagte interval, kan du måle, om parret gør passet kortere.
Tre forskellige måder at parre øvelser på
Øvelsesvalget afgør, hvilken opgave du giver kroppen. Følgende er praktiske eksempler, ikke en liste over dokumenteret optimale kombinationer:
- Modstående bevægelser: bicepscurl og tricepspres, eller brystpres og en støttet row. De primære muskelopgaver er forskellige, selv om stabilisering og øvrigt arbejde kan overlappe.
- Forskellige kropsdele: leg curl og en siddende skulderøvelse. De bruger i højere grad forskellige områder, men kræver stadig energi og koncentration i samme pas.
- Samme muskelgruppe: brystpres og flyes. Her arbejder brystet igen med meget kort mellemrum, så den anden øvelse kan blive tydeligt påvirket af den første.
Hvis dit mål først og fremmest er at spare tid med så lidt ændring i dine sæt som muligt, er et par med begrænset overlap et oplagt sted at begynde. Et par til samme muskel er en anden strategi og bør ikke forventes at bevare de samme vægte og gentagelser.
Hvad siger studierne?
Paz og kolleger undersøgte i 2017 femten trænede mænd i enkelte træningspas. Bænkpres og siddende row blev enten udført som almindelige sæt eller skiftevis, med row umiddelbart efter bænkpres og to minutters pause efter parret. Den parrede metode gav større samlet vægt gange gentagelser på kortere tid, men også større målte tegn på træthed. Et sådant kortvarigt forsøg dokumenterer ikke større muskelvækst over måneder.
Iversen og kolleger fordelte deltagerne tilfældigt mellem almindelige sæt og supersæt. Begge grupper trænede tungt to gange om ugen i ti uger. Programmet bestod af benpres, bænkpres, pulldown og siddende row. I testen af det tungeste enkeltløft i pulldown forbedrede gruppen med almindelige sæt sig i gennemsnit 5,2 kg mere end gruppen med supersæt. I siddende row var forskellen 4,8 kg i samme retning, men statistisk usikker. Fremgangen i benpres og bænkpres lå tættere mellem grupperne. Forskellen på 5,2 kg beskriver gennemsnittet for grupperne efter ti uger. Den angiver ikke, hvor mange kilo du skal lægge til eller tage af, når du bytter sættype i dit eget pas.
I et otteugers forsøg af Burke og kolleger trænede unge, erfarne deltagere to gange om ugen. Blandt de 43, der gennemførte, var 34 mænd og ni kvinder. Den ene gruppe tog almindelige sæt med to minutters pause, mens den anden parrede pulldown med bænkpres i Smith-maskine, siddende leg curl med leg extension og håndvægtcurl med tricepspres i kabel. De holdt to minutters pause efter hvert par.
Forskerne målte muskeltykkelsen med ultralyd før og efter træningsperioden. Begge grupper fik i gennemsnit nogenlunde samme fremgang på de målte steder på arme og lår. Ved den særskilte sammenligning af enkelte pas tog supersættene 36 procent kortere tid, målt fra første arbejdssæt til sidste. Tallet gælder den afprøvede opsætning. Otte ugers træning med de tre par siger mindre om, hvad der sker med andre øvelseskombinationer, for eksempel to tunge presøvelser lige efter hinanden.
Hvis du vil spare tid og samtidig blive stærkere i pulldown, kan du i MuscleLabs eksempel lave dine to pulldownsæt først med almindelige pauser og derefter parre to sæt benpres med to sæt brystpres. Notér fx »pulldown 45 kg × 10 og 9, to minutters pause«, og brug samme opsætning og indsats næste gang. Tag tid på hele blokken med de parrede øvelser, inklusive skiftet mellem stationerne. Så kan du vurdere, om du sparer tid dér, hvor du har ændret programmet, og følge pulldown under de samme vilkår. Eksemplet er et forslag til at kombinere sætmetoderne i ét pas. Iversen og kolleger sammenlignede programmer, der brugte hver sin metode.
Vil du vide, om de parrede sæt fungerer for din styrke over tid, så hold fast i en prøve med samme opsætning. I MuscleLabs eksempel træner du normalt pulldown og brystpres som et par. Hver anden uge tager du første pulldownsæt efter den samme opvarmning, men før brystpresset. Brug fx 45 kg, samme bevægeudslag og cirka to gentagelser i reserve. Hvis du i to prøver får 10 og 11 gentagelser, mens de parrede sæt kun giver otte efter brystpres, beskriver tallene to træningssituationer. Følg prøvesættene for sig, og brug tallene fra parret til at justere vægt eller pause dér. Iversen og kolleger brugte maksløft til at sammenligne grupperne. Prøvesættet her er et praktisk alternativ til at følge din egen træning.
Sådan tæller du pausen
Pausen efter øvelse B er ikke hele tidsrummet mellem to sæt af øvelse A. Både overgangen og selve B-sættet ligger også imellem. Det er en vigtig grund til, at supersæt kan være mere anvendelige end blot at forkorte alle normale pauser.
Her er et regneeksempel med tænkte tider:
- 00:00–00:30: første sæt bicepscurl.
- 00:30–00:50: skift til tricepsøvelsen.
- 00:50–01:20: første sæt tricepspres.
- 01:20–03:20: pause.
- 03:20: næste sæt bicepscurl begynder.
Der går i eksemplet to minutter og halvtreds sekunder fra første curlsæt slutter, til det næste starter. Kroppen hviler dog ikke passivt hele tiden, fordi du træner triceps undervejs. Tallene forklarer organiseringen; de er ikke en universel opskrift på den rigtige pause.
Giv dig selv tid til at indstille udstyr ordentligt. Hvis du skal gå langt eller vente på en maskine, ændrer det både tiden og sammenligningen med sidste træning.
Prøv at dele pausen mellem øvelserne
Hvis andet sæt i parret starter, mens du stadig hiver efter vejret eller mangler at indstille udstyret, kan du flytte noget af pausen hen før det sæt. Så kan du afprøve mere tid til skiftet uden at lægge flere minutters hvile ind i runden.
Zhao og kolleger lod 11 mænd med styrketræningserfaring afprøve to måder at skifte mellem foroverbøjet row og bænkpres. I den ene holdt deltagerne 60 sekunders pause efter hver øvelse. I den anden gik de direkte fra row til bænkpres og holdt derefter 120 sekunders pause. De gennemførte fem sæt af hver øvelse i begge pas. Med de delte pauser føltes arbejdet mindre krævende. Forskerne fandt ingen statistisk sikker forskel i den samlede vægt ganget med antal gennemførte gentagelser. Forsøget målte de to organiseringer i enkelte pas med netop det øvelsespar.
MuscleLabs praktiske forslag er at afprøve 45 sekunder efter row og 75 sekunder efter brystpres, hvis du plejer at skifte direkte og hvile to minutter efter presset. Behold vægte og rækkefølge. Brug et ur til pauserne, og skriv for eksempel »row 11/10, brystpres 10/9, pauser 45/75«. Sammenlign hvert løft og den faktiske tid for blokken med dit sædvanlige pas. Hvis du stadig mangler tid til opsætning eller mister kontrol over bevægelsen, så giv dig selv længere pause eller lav øvelserne hver for sig.
Hvis de 45 sekunder før brystpres hjælper, men andet rowsæt falder fra ti til syv gentagelser, kan du i MuscleLabs eksempel prøve 30 sekunder efter row og 90 efter brystpres. Så får du stadig tid til at indstille dig til presset, og pausen lige før næste rowsæt bliver længere. Notér fx »row 11/9, brystpres 10/9, pauser 30/90«. Hvis syv stadig ligger under dit mål i næste pas, kan du forlænge den samlede pause og tage tid på blokken igen.
Hvis du tager tid på hele blokken, så husk, at sidste runde slutter efter brystpresset. I MuscleLabs eksempel med tre runder giver 60 sekunder ved hvert skift fem pauser à 60 sekunder, i alt fem minutter. Ved direkte skift til brystpres og to minutter efter presset får du kun to pauser inden sidste sæt er færdigt, i alt fire minutter plus den tid, de direkte skift tager. De to fordelinger afsætter begge to minutters hvile mellem rowsættene, men fordeler tiden forskelligt i sidste runde. Brug den samme start og slutning på stopuret, når du sammenligner dine pas.
Når to presøvelser trætter de samme muskler
Weakley og kolleger lod ti deltagere afprøve tre øvelsespar. Bænkpres med stang indgik hver gang, parret med foroverbøjet row, squat eller bænkpres med håndvægte. Faldet i gennemsnitlig stanghastighed og mekanisk effekt i bænkpres var størst, når deltagerne parrede de to presøvelser. Forskellen mellem row- og squatparret var usikker på de to mål.
Forsøget målte præstationen i de enkelte pas. Langsigtet styrke og muskelvækst blev ikke målt. Det viser, at valget af den anden øvelse kan påvirke et løft, du gerne vil bevare kvaliteten i.
MuscleLabs eksempel er et pas med brystpres, flyes og en støttet row. Hvis målet er at spare tid og holde brystpresset i intervallet 8–12 gentagelser, kan du først parre brystpres med støttet row. Lad flyes stå for sig. Hvis brystpresset falder fra 10 til 7 gentagelser i anden runde, så prøv mere pause efter parret ved næste pas. Hvis det stadig falder under otte, kan du lade brystpresset stå alene og parre to senere øvelser. Behold den støttede row og dens vægt ved den første sammenligning, så du kan se, hvad pausen ændrer.
Hvad sker der, når du parrer to øvelser for samme muskelgruppe?
Tolbert og kolleger sammenlignede otte ugers bentræning med parrede eller almindelige sæt hos 41 deltagere med styrketræningserfaring, som gennemførte forsøget. De parrede leg curl med rumænsk dødløft og leg extension med squat i Smith-maskine. Begge grupper begyndte med den samme øvelse i hvert par. Gruppen med almindelige sæt gjorde alle sættene i den første øvelse færdige med pauser, før den gik videre. Den anden gruppe skiftede direkte til næste øvelse efter hvert sæt og holdt pause bagefter.
Med parrede sæt tog passet i gennemsnit cirka 26 minutter mod 41 minutter med almindelige sæt, og deltagerne vurderede passene som mere krævende. Muskeltykkelsen steg i begge grupper. Forskellene i vækst var små og usikre og pegede mod en fordel ved almindelige sæt. Forsøget afprøvede to måder at organisere de samme benøvelser på, og tidsbesparelsen afhænger blandt andet af, hvor hurtigt du kan skifte udstyr.
I MuscleLabs praktiske eksempel har du travlt på en bendag, hvor du allerede laver leg curl og rumænsk dødløft. Hvis du vil afprøve dem som par, så begynd med ét par, behold overskud i begge sæt og vælg vægten til dødløftet efter den nye rækkefølge. Skriv både tid og gentagelser ned. Hvis du efter curl ikke kan holde samme bevægeudslag og kontrol i dødløftet, så giv dig selv pause mellem øvelserne og tag tid på den version.
Sådan skifter du mellem ben og overkrop
Du kan lægge en overkropsøvelse ind i pausen fra en benøvelse, når de to sæt hver især er til at overskue. Giv dig tid til at få vejret og finde den næste startposition. Behold omtrent det tidsrum mellem to sæt af samme øvelse, som du bruger, når øvelsen står alene.
Peña García-Orea og kolleger fulgte 17 mænd med styrketræningserfaring i seks uger. Begge grupper trænede squat og bænkpres. Den ene gruppe tog alle squatsæt først, mens den anden skiftede mellem squat og bænkpres med 45 sekunder fra squat til bænkpres. Begge grupper havde tre minutter mellem sættene i samme øvelse. Grupperne forbedrede styrkemålene i begge løft nogenlunde lige meget, og de skiftende sæt tog kortere tid. Forskerne styrede indsatsen med målinger af løftehastighed, så resultatet gælder sæt med den valgte belastning og grad af træthed.
MuscleLabs praktiske forslag er at prøve et par, hvor du kan bruge samme område og stille udstyret klar. Lav fx otte goblet squats med et par gentagelser i reserve, vent 45 sekunder og lav otte håndvægtspres på bænk. Start næste squatsæt tre minutter efter afslutningen af det første. Brug samme tidsrum mellem de to pressæt. Hvis du stadig hiver efter vejret, når du skal i gang med presset, så giv dig mere tid inden skiftet og mål hele blokken igen. Behold parret, hvis du sparer tid og kan gentage begge øvelser med den indsats og udførelse, du har planlagt.
Tjek også, hvad øvelserne kræver af grebet. Rumænsk dødløft med håndvægte træner især hoftebevægelsen, men du skal stadig holde fast i vægtene. Hænderne kan derfor være trætte, inden du går videre til row. Et laboratorieforsøg med almindeligt dødløft målte et fald i grebsstyrke efter sættene uden stropper. Forskerne afprøvede ikke parret med row.
I MuscleLabs eksempel kan du normalt lave ti rows med sikker håndkontakt, men efter rumænsk dødløft glider håndvægten efter syv. Hvis grebet bliver ved med at afslutte row tidligt, kan du afprøve brystpres som makker til dødløftet og flytte row til en anden del af passet. Notér antal gentagelser, og hvad der afsluttede sættet, før du afgør, om det nye par passer bedre. Forsøget med squat og bænkpres ovenfor brugte to andre løft og testede ikke denne ændring.
Vælg, hvor pausen skal ligge
Du kan bruge pausen til at lave en anden øvelse eller lægge korte pauser mellem grupper af gentagelser i samme sæt. Det sidste kaldes et clustersæt. I squat kan det fx være to gentagelser, en kort pause med stangen i stativet, to nye gentagelser og endnu en pause før de sidste to. Det giver dig tid til at finde startpositionen igen. Et supersæt lader dig i stedet bruge en del af tiden mellem to squatsæt på en anden øvelse.
Janicijevic og kolleger fordelte 30 mandlige amatørbasketballspillere tilfældigt mellem de to måder at træne squat og bænkpres på i seks uger. Begge grupper lavede 18 gentagelser pr. øvelse ved 75 procent af deres maksimalløft. Den ene skiftede mellem de to løft, mens den anden holdt korte pauser efter hver anden gentagelse og gjorde squat færdig før bænkpres. Forskerne fandt ingen statistisk sikker forskel i fremgangen i hop, medicinboldkast eller de målte sammenhænge mellem vægt og løftehastighed. Den afsatte hviletid var 9 minutter i supersættene og 23 minutter i clustersættene. De to tal gælder pauserne i forsøget. Din samlede tid afhænger også af udstyr og skift.
MuscleLabs forslag er at vælge efter det, du vil løse. Hvis du kan lave seks ens squats i træk og gerne vil forkorte træningen, kan du afprøve at skifte mellem squat og bænkpres med en planlagt pause til opsætningen. Hvis du især mister startpositionen på de sidste squats, kan du i stedet prøve at dele et let sæt i 2 + 2 + 2 med 30 sekunder mellem delene. Brug samme vægt i alle tre dele, og skriv »squat, 2 + 2 + 2, 30 sek. mellem delene«. Vurder sættet på, om de sidste to gentagelser ligner de første.
Når du parrer en øvelse med én side ad gangen
Tæl begge sider med, når du planlægger, hvor lang tid en runde tager. Ved enarms row og armbøjninger kan du tage højre og venstre row efter hinanden og derefter lave armbøjninger. Hold rækkefølgen ens fra runde til runde.
I MuscleLabs eksempel tager hver side 30 sekunder, skiftet mellem siderne 10 sekunder og armbøjningerne 25 sekunder. Efter venstre row bruger du 10 sekunder på at gøre dig klar til armbøjningerne. Efter armbøjningerne holder du 60 sekunder inklusive opsætning til næste row. Der går 135 sekunder fra slutningen af et sæt på højre side til starten af det næste og 140 sekunder mellem sæt armbøjninger. Hvis grebet svigter på venstre side lige efter højre, kan du lægge en kort pause mellem siderne og se, om begge sæt holder sig inden for planen.
Zhao m.fl. afprøvede forskellige placeringer af pausen mellem foroverbøjet row og bænkpres. Forsøget brugte begge arme samtidig. Tiderne ovenfor er et praktisk eksempel med en enarmsøvelse.
Et enkelt øvelsespar, du kan prøve
Dette er MuscleLabs praktiske forslag til et kort armpar efter din øvrige træning. Det er ikke et forskningsafprøvet program i sig selv:
- A: bicepscurl med håndvægte, 8–12 gentagelser.
- Kort skift til næste øvelse uden at skynde dig med opsætningen.
- B: tricepspres i kabel, 10–15 gentagelser.
- Cirka to minutters pause efter B som udgangspunkt.
- Gentag én gang mere, så hver øvelse får to arbejdssæt.
Vælg i starten vægte, hvor du har cirka to til tre gentagelser i reserve med samme teknik. Du må gerne bruge en længere pause, hvis du ikke er klar. Varm de valgte bevægelser op efter behov, før du begynder arbejdssættene.
To runder er to sæt til biceps og to sæt til triceps, altså fire arbejdssæt i alt. Det er ikke fire sæt til hver muskel. Supersættet ændrer organiseringen, ikke hvordan du tæller det enkelte øvelsessæt.
Hvis det er svært at få plads ved både håndvægte og kabel, kan du bruge samme bænk og samme sæt håndvægte til curl og liggende tricepsstræk. Prøv først begge bevægelser med let vægt. Brug kun samme håndvægt til begge, hvis den passer til begge gentagelsesintervaller. I MuscleLabs eksempel giver 6 kg pr. hånd 10 curls og 13 tricepsstræk med cirka to gentagelser i reserve. Så kan du bruge samme vægt i næste runde. Hvis tricepsstræk kun giver syv kontrollerede gentagelser, kan du bruge et lettere par til den øvelse eller udføre øvelserne hver for sig.
Skriv fx »curl 10/9, tricepsstræk 13/11, 6 kg pr. hånd, 2 min efter triceps«. Brug samme overgang næste gang, så du kan afgøre, om flere gentagelser skyldes, at du har fået mere hvile. Paz og kolleger undersøgte alternerende bænkpres og siddende row. De brugte to minutters pause efter row, mens armparret her er et praktisk forslag til at afprøve et supersæt med mindre udstyr.
Når det er bedre at holde øvelserne adskilt
Hvis et bestemt løft er dagens vigtigste styrkemål, kan du lade det stå alene med den pause, du har brug for. Brug eventuelt supersæt til de efterfølgende mindre øvelser. Du behøver ikke vælge én organisering for hele træningen.
To krævende øvelser kan konkurrere om mere end den muskel, du umiddelbart tænker på. En tung squat og en foroverbøjet row kan eksempelvis begge kræve betydelig stabilisering af overkroppen. At den ene kaldes en benøvelse og den anden en rygøvelse gør dem ikke automatisk uafhængige.
Hold også øvelserne adskilt, hvis du stadig lærer teknikken, eller hvis skiftet får dig til at sjuske med opsætningen. I et fyldt center er almindelige sæt ofte mere praktiske end at forsøge at reservere to populære stationer. En tidsbesparende metode skal fungere i det lokale, du faktisk træner i.
Hvis tiden er knap, kan du reservere almindelige pauser til det løft, du vil følge tættest. I Iversen og kollegers tiugers forsøg steg maksløftet i pulldown 5,2 kg mere med almindelige sæt end med den afprøvede kombination af supersæt. Forskerne sammenlignede to måder at organisere hele passet på.
I MuscleLabs praktiske eksempel har du tre sæt pulldown, to sæt læghævninger og to sæt tricepspres tilbage. Gennemfør først pulldown med din sædvanlige pause. Par læghævningerne med tricepspres, hvis begge kan laves tæt på hinanden. Så kan du ændre tidsforbruget i den sidste del af passet og stadig sammenligne pulldown med din tidligere log.
Hvis kalenderen kræver, at du også parrer pulldown med noget, så prøv kun én ændring. Behold vægten og dit mål for gentagelser i reserve. Læg fx læghævninger ind efter de første to pulldownsæt, og mål fra slutningen af ét pulldownsæt til begyndelsen af det næste. Hvis du plejer at få 10, 9 og 8 gentagelser med 50 kg og nu får 10, 7 og 6 ved samme reserve, så prøv først at genskabe din sædvanlige tid mellem pulldownsættene. Falder gentagelserne stadig over flere pas, så flyt læghævningerne tilbage til sidst. Tallene er et tænkt eksempel. Iversens forsøg sammenlignede hele træningspas og afprøvede ingen af disse konkrete justeringer.
Gør den anden øvelse lettere, hvis den første er vigtigst
De to øvelser i et supersæt behøver ikke være lige krævende. Hvis du vil holde kvaliteten i dit brystpres, kan du afprøve en rolig, støttet row som anden øvelse og holde mere i reserve i trækket. Så bruger du noget af pausen på rygtræning, samtidig med at brystpresset stadig har førstepladsen.
Márquez og kolleger lod 14 styrketrænede mænd afprøve fire sæt bænkpres alene eller sammen med bryststøttet træk. Trækket lå umiddelbart efter hvert pressæt og blev udført med enten cirka en tredjedel eller to tredjedele af det maksimale antal gentagelser ved den valgte vægt. Forskerne fandt ingen statistisk sikker forskel i bænkpressets løftehastighed mellem de tre betingelser. Med flere gentagelser i trækket faldt hastigheden i selve trækket, og laktatmålingen før sidste sæt var højere. Resultaterne gælder enkelte pas med de afprøvede belastninger.
I MuscleLabs eksempel tager du to runder med brystpres og støttet row. Behold din normale vægt i presset, og afslut i første omgang rowsættet, mens du stadig vurderer at have omkring fire gentagelser tilbage. Hvis presset stadig giver eksempelvis 10 og 9 gentagelser med den sædvanlige kontrol, kan du beholde parret. Hvis andet pressæt falder til syv, kan du afprøve længere pause efter parret. Hvis du også vil arbejde hårdt i row, kan du lade den stå for sig og bruge supersæt til to senere øvelser. Forslaget er en måde at prioritere presset på og bruger ikke forsøgets præcise dosering.
Hvis den anden station bliver optaget
Aftal ikke med dig selv, at supersættet skal gennemføres for enhver pris. Hvis kabelstationen bliver optaget efter dit første curlsæt, kan du færdiggøre curls som almindelige sæt og tage triceps bagefter. Hold den pause, du normalt har brug for mellem curlsættene; du skal ikke skynde dig, blot fordi øvelse B mangler.
Et konkret regnskab: Planen er to runder med curl A og tricepspres B. Du har udført A1, da station B bliver optaget. Hold pause og lav A2. Når kablet er ledigt, laver du B1, holder almindelig pause og laver B2. Resultatet er stadig to sæt af hver øvelse. Begynd ikke to nye komplette supersæt bagefter, for så ender du med fire curlsæt i stedet for de planlagte to.
Hvis du vælger en anden tricepsøvelse, så brug en variant, du allerede kan udføre, og find dens egen passende belastning. Notér øvelsesskiftet. Et kabeltal kan ikke overføres direkte til en håndvægt, og præstationen kan ikke sammenlignes som samme øvelse. Denne reserveplan er et praktisk forslag til organisering, ikke en undersøgt effekt af et bestemt øvelsespar.
Hvis planen fra starten har forskelligt antal sæt, kan du bruge et supersæt til den del, øvelserne har til fælles. I MuscleLabs eksempel vil du lave tre sæt curl og to sæt tricepspres. Lav to runder med begge øvelser, hold din sædvanlige pause efter anden runde, og afslut med det tredje curlsæt alene. Hvis curl er dagens vigtigste armøvelse, kan du tage det første curlsæt alene, holde normal pause og derefter lave to runder med begge øvelser. Skriv i logbogen, hvilket curlsæt du tog alene. Det gør det lettere at sammenligne med næste pas, hvor trætheden ellers kan ligge et andet sted i rækken.
Hvis begge øvelser kan udføres ved samme station, så prøv selve skiftet før første arbejdssæt. I MuscleLabs eksempel bruger du samme kabel til curl og tricepspres. Notér de to kabelhøjder og vægte. Lad stakken falde til ro efter curl, indstil kablet til tricepspres og mål overgangen. Hvis det tager 35 sekunder at flytte kabel og vægt, så brug de 35 sekunder i regnskabet. Mål også skiftet tilbage til curl, så du ved, hvornår næste curlsæt kan starte. Hvis gentagne indstillinger gør blokken langsommere, kan du beholde kabeløvelsen og parre den med en håndvægtøvelse, du kan lave på samme sted, når der er plads.
Hvis kabelstationen bliver ledig igen efter dit andet curlsæt, så fortsæt fra det antal, du har udført. I MuscleLabs eksempel har du lavet to af tre curlsæt og ingen af to sæt tricepspres. Lav det første tricepssæt, og tag dit sidste curlsæt, når din normale curlpause er gået. Hold derefter den pause, du har brug for mellem tricepssættene, og afslut med det sidste tricepssæt. Sæt et flueben efter hvert gennemført sæt, hvis skiftet gør det svært at holde styr på rækken.
Hvad sker der, hvis du bytter om på de to øvelser?
Når du skifter mellem to øvelser, bestemmer rækkefølgen, hvad der ligger lige før næste sæt. Den første øvelse får en frisk start i første runde. I de følgende runder har du allerede lavet begge øvelser, så resultatet kan afhænge af, hvordan pauserne og trækkene passer sammen.
De Freitas Maia og kolleger lod 13 trænede mænd skifte mellem bænkpres og siddende row på to forskellige dage. De begyndte med bænkpres den ene dag og row den anden. Deltagerne lavede tre sæt af hver øvelse til udmattelse med to minutters pause mellem hvert sæt, også når de skiftede øvelse. I row tog de i gennemsnit cirka 25 gentagelser i alt, når bænkpres kom først, mod 21, når row kom først. I bænkpres var forskellen i det samlede antal gentagelser statistisk usikker. Forsøget målte to enkelte pas med pauser mellem øvelserne. Resultatet giver derfor ingen fast rækkefølge for supersæt med et direkte skift.
MuscleLabs praktiske forslag er at sammenligne de to rækkefølger i det par, du allerede bruger. Hold vægten, den planlagte pause efter parret og antal runder ens. Skriv fx »pres før row, 10/9 og 11/10« og angiv tydeligt, at de første tal er presset. Byt om på øvelserne i et andet tilsvarende pas, og notér igen begge resultater og dit overskud. Vælg den rækkefølge, hvor dit vigtigste løft fungerer, og gentag den, før du vurderer forskellen. Hvis det vigtigste løft gentagne gange bliver afkortet i begge rækkefølger, kan du give det sin egen pause uden at opgive supersæt til resten af passet.
Hvis kun den ene øvelse falder uden for planen
Vurdér hver øvelse separat. Et tænkt par er curl med planlagt 10–15 og tricepspres med planlagt 10–15. Første runde giver curl 12 og triceps 12, mens anden giver curl 6 og triceps 11. Det er især curl, der ikke længere passer til det valgte interval.
MuscleLabs praktiske næste skridt er at kontrollere rækkefølge, belastning og den faktiske tid mellem curlsættene. Prøv en længere parpause eller lav curls som almindelige sæt, hvis du vil bevare præstationen dér. Du behøver ikke sænke begge øvelsers vægt eller tilføje en ekstra runde for at få et pænt samlet gentagelsestal.
Hvis du ændrer pausen, så behold så vidt muligt resten af parret i næste sammenlignelige pas. Ellers bliver det svært at se, om ændringen hjalp. Forslaget er praktisk fejlfinding og er ikke en protokol fra de nævnte studier.
Når du også skal præstere dagen efter
Se på, hvad du skal kunne i morgen, når du beslutter, hvilke øvelser du vil parre i dag. Hvis du har en vigtig spring- eller sprinttræning dagen efter, kan du begynde med at parre et par mindre øvelser til overkroppen. Så kan du stadig spare tid i en del af passet, mens du beholder dine sædvanlige pauser i benøvelserne.
Weakley og kolleger lod 14 mandlige rugbyspillere gennemføre tre styrkepas på forskellige dage. Passene brugte de samme seks øvelser, vægte og gentagelser. Sættene blev organiseret som almindelige sæt, par af øvelser eller grupper på tre. Blandt andet blev squat og bænkpres parret. Et døgn efter de almindelige sæt lå den gennemsnitlige hoppehøjde omkring udgangspunktet. Efter passet med supersæt var den i gennemsnit omkring 4,5 procent lavere end før passet. Forskerne testede hop på en kraftplade efter et helt styrkepas med 18 arbejdssæt. Resultatet siger mest om den kombination og giver ingen bestemt ventetid efter et enkelt øvelsespar.
I MuscleLabs praktiske eksempel styrketræner du mandag og har sprinttræning tirsdag. Hvis mandagens program har squat, bicepscurl og tricepspres, kan du tage squat med almindelige pauser og parre curl og tricepspres til sidst. Skriv, hvor meget tid du sparer mandag, og om du kan gennemføre tirsdagens planlagte sprint i den sædvanlige kvalitet. Hvis tirsdag gentagne gange bliver dårligere, så se på mandagens samlede benarbejde og placeringen af passene. Hvis du vil afprøve supersæt med benøvelser, kan du prøve dem på en dag med mere tid til næste hårde benpas.
Kontrollér, om du faktisk sparer tid
Mål både tiden fra opsætning til første sæt og tiden fra første sæt til sidste. I Burke og kollegers særskilte tidssammenligning tog supersæt 36 procent kortere tid målt fra første til sidste arbejdssæt. Ved dit eget pas kan kø og udstyrsskift også afgøre, hvor meget tid du frigør.
I MuscleLabs praktiske eksempel sammenligner du to sæt curl og to sæt tricepspres som almindelige sæt og supersæt. Brug samme vægte, rækkefølge inden for parret og nogenlunde samme indsats.
- Almindelige sæt. 40 sekunders opsætning og 8 minutter og 40 sekunders træning giver 9 minutter og 20 sekunder.
- Supersæt. 1 minut og 55 sekunders opsætning og ventetid samt 6 minutter og 30 sekunders træning giver 8 minutter og 25 sekunder.
Sættene går 2 minutter og 10 sekunder hurtigere, men hele blokken bliver 55 sekunder kortere. Hvis supersættet giver 10 og 6 curls, og du sigter efter mindst otte i hvert sæt, kan du prøve at lægge 30 sekunder til pausen. Hvis resten af passet forløber som før, har du da 25 sekunder af tidsgevinsten tilbage. Tag tid igen, og se, om du rammer gentagelsesintervallet. Har du en fast sluttid, så notér også, hvilke sæt du faktisk nåede.
Find et træningsprogram → · Find en øvelse →
Kilder og fagligt grundlag
- Paz et al. (2017): Volume Load and Neuromuscular Fatigue During an Acute Bout of Agonist-Antagonist Paired-Set vs. Traditional-Set Training ↗
Kortvarigt forsøg med 15 trænede mænd, bænkpres og siddende row. Måler træningsmængde, tid og træthedsparametre, ikke længerevarende muskelvækst.
- Efficacy of Supersets Versus Traditional Sets in Whole-Body Multiple-Joint Resistance Training (2024) ↗
Randomiseret tiugers studie efter en introduktionsperiode. Undersøger maksimalstyrke og kropssammensætning; resultaterne var ikke ens for alle øvelser.
- Burke m.fl. (2026): Less time, same gains ↗
Otte ugers randomiseret træning med parrede eller almindelige sæt. Forskerne målte muskeltykkelse med ultralyd og målte tidsforskellen ved særskilte pas.
- Weakley m.fl. (2020) om tre øvelsespar og bænkpres ↗
Primærforsøg med ti deltagere. Sammenligner stanghastighed, mekanisk effekt og oplevet anstrengelse ved forskellige øvelsespar i enkelte pas.
- Zhao m.fl. (2020) sammenlignede samlede og delte pauser i parrede sæt ↗
Primærforsøg med 11 mænd og skiftevis row og bænkpres. Sammenlignede 60 sekunder efter hver øvelse med 120 sekunder efter parret. Målte blandt andet oplevet anstrengelse og samlet vægt gange gentagelser.
- Márquez m.fl. (2025) om antal gentagelser i anden øvelse af et supersæt ↗
Forsøg med 14 styrketrænede mænd, som afprøvede bænkpres alene og med to forskellige gentagelsesantal i bryststøttet træk.
- De Freitas Maia m.fl. (2015) sammenlignede to rækkefølger i parrede sæt ↗
Primærforsøg med 13 trænede mænd. Sammenlignede bænkpres før siddende row med omvendt rækkefølge og to minutters pause mellem sættene.
- Peña García-Orea m.fl. (2023) undersøgte skiftende sæt i squat og bænkpres ↗
Seks ugers træningsforsøg med 17 mænd. Sammenlignede almindelige og skiftende sæt med samme interval mellem sættene i hver øvelse.
- Tolbert m.fl. (2026) sammenlignede parrede og almindelige bensæt ↗
Otte ugers forsøg med 41 deltagere, som gennemførte træningen. Sammenlignede almindelige sæt med forudtrætning i par og målte blandt andet træningstid, oplevet anstrengelse og muskeltykkelse.
- Weakley m.fl. (2017) målte hoppehøjde efter almindelige sæt, supersæt og trisæt ↗
Fjorten rugbyspillere afprøvede tre måder at organisere de samme seks øvelser på. Forskerne fulgte blandt andet hoppehøjde frem til dagen efter.
- Janicijevic m.fl. (2026) sammenlignede supersæt og clustersæt hos basketballspillere ↗
Randomiseret seksugers forsøg med 30 mandlige amatørbasketballspillere. Sammenlignede hop, kast og forholdet mellem belastning og løftehastighed efter træning med squat og bænkpres.
- Robbins m.fl. (2010) sammenlignede skiftevis bænkrow og bænkpres med almindelige sæt ↗
Forsøg med 16 styrketrænede mænd og to træningsforløb på cirka ti minutter. Kilotallet pr. sæt faldt fra sæt til sæt med begge metoder.
- Jukic m.fl. (2021): løftestropper, grebstræthed og løftehastighed i dødløft ↗
Forsøg med 16 mænd, der målte blandt andet akut grebstræthed, oplevet grebssikkerhed og løftehastighed under forskellige betingelser med og uden stropper.