MS er forskellig fra person til person
Multipel sklerose (MS) kan påvirke styrke, balance, følesans, syn og energi på forskellige måder. Derfor skal et styrkeprogram passe til dine aktuelle symptomer og mål. Træning kan være en del af et aktivt liv med MS, men den erstatter ikke behandling og kan ikke loves at bremse sygdommen.
Hvis du har tydelige balanceproblemer, er faldet for nylig, har ny svaghed eller er usikker på, hvilke bevægelser der er sikre, så få hjælp fra din neurologiske behandler eller en fysioterapeut med erfaring i MS. Det gælder også, hvis dine symptomer har ændret sig siden sidst, du trænede.
Gør øvelserne stabile og lette at tilpasse
Vælg først øvelser, hvor du kan holde en sikker position. En maskine med ryglæn eller en siddende elastikøvelse kan være mere overskuelig end en stående øvelse, hvis balance eller benkontrol varierer. Brug støtte ved stolerejsning, og hav plads til at komme ind og ud af positionen uden at skynde dig. Hvis greb eller håndfunktion begrænser dig, kan en anden maskine eller et andet håndtag være lettere – få hjælp til at afprøve det sikkert.
Du behøver ikke gennemføre alle planlagte øvelser på en dag med udtalt fatigue. Kortere pas, pauser mellem sæt og træning på det tidspunkt, hvor du typisk har mest energi, kan gøre planen mere realistisk.
Et forsigtigt MuscleLab-startforslag
Hvis din behandler vurderer, at du kan træne selvstændigt, kan du afprøve dette som et praktisk eksempel – ikke som en MS-behandlingsprotokol: vælg to velkendte bevægelser, for eksempel stolerejsning med støtte og siddende elastik-row. Lav ét let sæt med 6–10 rolige gentagelser, og stop med god afstand til udmattelse. Hold en pause, og mærk efter, om teknikken og balancen fortsat føles stabile.
Gentag samme korte pas, hvis det fungerer for dig. Øg først vægt eller gentagelser lidt ad gangen, når bevægelserne føles sikre over flere træninger. Du kan også vælge en tredje øvelse efter aftale med din fysioterapeut. Dette er MuscleLabs eget praktiske forslag; forsøgsprogrammerne nedenfor brugte andre forløb.
Planlæg efter fatigue og varmefølsomhed
Fatigue ved MS kan være mere end almindelig træthed efter en travl dag. Læg pauser ind, og tilpas træningsmængden, hvis du ellers bliver helt tømt for energi resten af dagen. En kølig sal, ventilator, let påklædning eller kortere sæt kan være værd at afprøve, hvis varme forværrer dine symptomer.
Nogle oplever, at kendte symptomer kortvarigt tiltager, når kropstemperaturen stiger under aktivitet; det beskrives som et forbigående fænomen. Hvis en ændring er ny, usædvanlig eller ikke går tilbage, så kontakt din behandler i stedet for selv at afgøre, hvad den skyldes. Stop også træningen ved svimmelhed eller hvis du ikke længere kan udføre bevægelsen sikkert.
Hvad viser nyere forskning?
Et dansk randomiseret forsøg med 38 personer med moderat funktionspåvirkning sammenlignede 12 ugers progressiv bentræning to gange om ugen med kontrol. Træningsgruppen forbedrede både målt knæstrækkerstyrke og en sammensat funktionsscore. Et større dansk multicenterforsøg, MSBOOST, fordelte 150 personer til 12 ugers konditionstræning, styrketræning eller sædvanlig behandling. Her blev den sammensatte fysiske funktionsmåling ikke statistisk sikkert bedre i styrketræningsgruppen end i kontrolgruppen, mens den målte maksimale muskelstyrke steg sammenlignet med kontrol. Deltagerne havde i gennemsnit let til moderat funktionspåvirkning.
Forsøgene målte forskellige udfald og omfattede bestemte deltagergrupper. Samlet understreger de, at styrke og hverdagsfunktion ikke er det samme mål, og at en gennemsnitlig effekt ikke forudsiger dit resultat. De fastlægger heller ikke én øvelse eller dosis, der passer til alle.
En systematisk gennemgang og meta-analyse fra 2026 samlede 18 randomiserede forsøg med personer med MS, der kunne gå. Sammenlignet med sædvanlig behandling fandt forskerne forbedringer i blandt andet knæstrækkerstyrke, ganghastighed og -udholdenhed, funktionel mobilitet, fatigue og livskvalitet. I undergruppeanalysen var forbedringer i gangfunktion, mobilitet og livskvalitet tydeligere i forløb med over 20 træningssessioner. Det er et mønster på tværs af studier — ikke en fast minimumsdosis eller garanti for et bestemt resultat. Det ændrer heller ikke på, at MSBOOST ikke fandt en sikker fordel på sin sammensatte funktionsmåling, selv om styrken steg; forsøgene målte forskellige ting.
Et andet randomiseret forsøg undersøgte en særlig lav-belastningsmetode med blodflow restriction (BFR). 65 voksne på 40–65 år, med tilstrækkelig selvstændighed til at deltage, og som ikke havde dyrket struktureret træning de foregående seks måneder, blev fordelt til sædvanlig behandling eller 12 ugers superviseret BFR-træning med to pas om ugen (24 sessioner i alt). Træningen brugte 30 % af 1RM og individuelt tilpasset manchettryk; forsøget rapporterede forbedringer i flere styrke-, trætheds- og funktionsmål og ingen registrerede bivirkninger. Det lille, udvalgte forsøg sammenlignede ikke med almindelig styrketræning og dokumenterer ikke, at BFR er bedre eller egnet til selvstændig brug. Manchettryk blev fastsat individuelt og træningen superviseret — brug ikke en manchet på egen hånd ud fra denne undersøgelse.
Følg udviklingen uden at jagte perfekte pas
Notér kort hvilke øvelser du lavede, hvor sikkert det føltes, og om fatigue eller andre symptomer ændrede sig senere samme dag. Det gør det lettere at finde en dosis, du kan gentage. Hvis en øvelse giver gentagne problemer med balance, smerte eller kontrol, så sæt den på pause og få den tilpasset frem for at presse videre.
Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje omfatter blandt andet styrke-, konditions- og balancetræning for voksne med nedsat funktionsevne på grund af MS. Den konkrete plan bør dog tage udgangspunkt i dine behov og eventuelt tilrettelægges sammen med en fysioterapeut eller ergoterapeut.
Find et træningsprogram → · Find en øvelse →
Kilder og fagligt grundlag
- Taul-Madsen m.fl. (2025): MSBOOST – aerobic versus resistance training in multiple sclerosis ↗
Dansk multicenter-RCT med 150 personer med MS, fordelt til 12 ugers konditionstræning, styrketræning eller sædvanlig behandling. Styrke steg sammenlignet med kontrol, mens den sammensatte fysiske funktionsmåling ikke gjorde; deltagernes gennemsnitlige funktionspåvirkning var let til moderat.
- Dalgas m.fl. (2009): Resistance training improves muscle strength and functional capacity in multiple sclerosis ↗
Randomiseret forsøg med 38 personer med moderat funktionspåvirkning af MS, fordelt til progressiv styrketræning af benene eller kontrol. Undersøgte styrke og funktion efter et afgrænset træningsforløb; protokollen er ikke anvendt som en universel plan i denne guide.
- Sundhedsstyrelsen: National klinisk retningslinje for multipel sklerose ↗
Dansk klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne på grund af MS. Omfatter blandt andet styrke-, konditions- og balancetræning; klinisk vejledning, ikke et primært træningsforsøg.
- Sundhed.dk: Multipel sklerose – praktiske råd ↗
Dansk patientinformation om at afpasse aktivitet og pauser efter fatigue, samt om at varme kan give forbigående symptomforværring hos nogle. Ikke en personlig træningsordination.
- Yang m.fl. (2026): styrketræning ved multipel sklerose — systematisk review og meta-analyse af randomiserede forsøg ↗
Review af 18 randomiserede forsøg blandt gående personer med MS; undersøgte styrke, gang, mobilitet, fatigue og livskvalitet samt undergrupper efter træningsmængde.
- Cano-Sánchez m.fl. (2026): lav-belastnings-BFR-træning ved multipel sklerose — randomiseret forsøg ↗
Forsøg med 65 udvalgte voksne: 12 ugers superviseret BFR med 30 % 1RM, individuelt cufftryk og sædvanlig behandling som kontrol.