Long COVID er ikke én træningstilstand
Efter COVID kan nogle have vedvarende træthed, åndenød, svimmelhed eller andre symptomer. Verdenssundhedsorganisationens kliniske definition beskriver post-COVID-tilstand som symptomer, der typisk er til stede tre måneder efter infektionen, varer mindst to måneder og ikke forklares bedre af en anden diagnose. Symptomer kan svinge og vende tilbage. Det betyder, at et generelt styrkeprogram ikke passer automatisk til alle.
Tjek først forsinket symptomforværring
PEM eller PESE er en forværring af symptomer efter fysisk, kognitiv eller social belastning, som kan komme forsinket og vare længere end almindelig træthed efter træning. Spørg derfor ikke kun, hvordan et sæt føles i øjeblikket. Læg mærke til de næste timer og dage: Bliver udmattelse, smerter, koncentration, søvn eller andre symptomer tydeligt værre efter en aktivitet, som før var overkommelig?
Hvis det mønster passer på dig, så undlad at presse videre efter en fast plan om gradvist at øge vægt, gentagelser eller træningsdage. WHO anbefaler energibesparende strategier som pacing ved PESE, og den europæiske respirationsmedicinske guideline anbefaler individualiseret rehabilitering efter relevant screening for PEM og med sundhedsfaglig vejledning.
Hvornår motion bør afklares først
WHO anbefaler, at belastningsudløst iltfald og hjertepåvirkning efter COVID bliver undersøgt og håndteret, før fysisk træning overvejes. Ny eller tydelig åndenød ved let aktivitet, brystsmerter, hjertebanken, besvimelsesfornemmelse eller markant svimmelhed bør derfor ikke mødes med et generisk styrkeprogram. Søg sundhedsfaglig vurdering; ved alvorlige eller pludselige symptomer skal du søge akut hjælp.
En fagperson kan også hjælpe med at skelne mellem PEM, ortostatisk intolerance, lunge- eller hjerteproblemer og andre mulige forklaringer. Du behøver ikke selv udføre en hård test for at bevise, at symptomerne er reelle.
Hvis PEM ikke er til stede: tænk individuelt
Hvis PEM er afklaret og ikke opleves, og relevante hjerte- eller lungeproblemer er vurderet, kan en fagperson hjælpe med at afprøve en forsigtig, tilpasset træningsplan. Begynd eventuelt siddende eller med støtte, vælg få bevægelser, og hold anstrengelsen lav. Stop eller justér, hvis nye symptomer opstår; vurder også reaktionen senere samme dag og de følgende dage, før du overvejer en ændring.
MuscleLabs praktiske illustration — ikke en undersøgt long-COVID-protokol: vælg én velkendt, støttet bevægelse, eksempelvis let siddende benstræk eller elastikrow, og afprøv få rolige gentagelser på en dag med stabilt energiniveau. Registrér aktivitet, symptomer før og efter samt reaktionen det næste døgn eller længere. Der er ingen pligt til at øge dosis. En klinikers plan og din reaktion vejer tungere end dette eksempel.
Hvad viser et randomiseret forsøg — og hvad ikke?
CISCO-21 randomiserede 233 voksne efter COVID-infektion til tre måneders personligt tilpassede modstandsøvelser eller sædvanlig behandling. Deltagerne havde haft vedvarende symptomer mindst fire uger; cirka 62 procent rapporterede symptomer efter 90 dage eller mere. Programmet blev valgt ud fra funktion — liggende, siddende eller stående øvelser — startet med lav oplevet anstrengelse den første uge og tilpasset undervejs. Ved tre måneder var forbedringen i gangdistance i gennemsnit 36,5 meter større i træningsgruppen end i kontrolgruppen (95 % konfidensinterval 6,6 til 66,3 meter). Nogle mål for livskvalitet og grebsstyrke forbedredes også, mens mål for træthed og daglig fysisk aktivitet ikke viste en sikker forskel.
I en undergruppe, der udfyldte et PEM-spørgeskema, var PEM almindeligt i begge grupper; forsøget fandt ikke en øget gruppeforekomst med øvelserne. Det er beroligende, men beviser ikke, at samme program er sikkert for alle med svær eller kendt PEM: studiet var ikke dimensioneret til at afgøre alle undergruppers respons. Det var heller ikke et forsøg på muskelvækst eller et bevis for, at styrketræning behandler alle former for long COVID.
Brug responsen, ikke en kalender, til næste skridt
Skriv eventuelt kort ned, hvad du lavede, hvor anstrengende det føltes, og om symptomerne ændrede sig senere. Hvis du får et forsinket tilbagefald, så gå tilbage til en aktivitetsmængde, der ikke gentagne gange udløser det, og drøft mønstret med din læge eller rehabiliteringsfagperson. Hvis du ikke får PEM og er vurderet egnet til træning, kan progression stadig være langsom, ujævn eller unødvendig i en periode. Formålet er en håndterbar hverdag og et sikkert individuelt forløb — ikke at gennemføre et standardprogram for enhver pris.
Find et træningsprogram → · Find en øvelse →
Kilder og fagligt grundlag
- Berry et al. (2025): Resistance Exercise Therapy After COVID-19 Infection — Randomized Clinical Trial ↗
Multicenter-RCT med 233 voksne efter COVID-infektion. Sammenlignede et individuelt tilpasset modstandstræningsforløb med sædvanlig behandling; primærmålet var gangdistance, ikke muskelvækst. PEM og sikkerhed blev også fulgt.
- WHO (2025): Clinical management of COVID-19 — living guideline ↗
WHO's kliniske rehabiliteringsanbefalinger ved post-COVID-tilstand, herunder at belastningsudløst desaturation og hjertepåvirkning bør afklares før fysisk træning, og at PESE kræver tilpasset rehabilitering og pacing.
- European Respiratory Society (2026): Clinical practice guideline for long COVID prevention and treatment ↗
Klinisk guideline, som foreslår personaliseret rehabilitering efter screening for post-exertional malaise og under sundhedsfaglig vejledning; evidenssikkerheden for rehabiliteringsøvelser vurderes lav.
- WHO: Post COVID-19 condition — clinical case definition and rehabilitation guidance ↗
WHO beskriver den kliniske definition, svingende symptomer og aktuelle anbefalinger om pacing ved PESE samt rehabilitering i fravær af PESE for udvalgte symptomer.