Nyresygdom er ikke automatisk et træningsforbud
Kronisk nyresygdom dækker flere stadier og forløb. Nogle kan træne almindeligt med få tilpasninger; andre har dialyse, transplantation, hjerte-kar-sygdom, blodmangel, skrøbelighed eller en væskegrænse, som ændrer planen. KDIGO anbefaler voksne med nyresygdom regelmæssig moderat fysisk aktivitet, hvis muligt mindst 150 minutter om ugen, eller så meget som passer til hjerte-kar-kapacitet og fysisk tolerance. Det er et samlet aktivitetsmål, ikke en styrketræningsdosis. Retningslinjen siger også, at kosttilpasninger som protein bør vurderes individuelt med nyrediætist, efter sygdomsstadie og øvrige forhold.
Afklar din situation før du vælger øvelser
Spørg din læge eller nyrebehandler, hvad der gælder for dig, før du starter et nyt eller hårdere program, særligt hvis du har fremskreden sygdom, er i dialyse, nyligt er transplanteret, er blevet indlagt eller har nye symptomer. Få konkret afklaret eventuelle begrænsninger for blodtryk, væske, anstrengelse og adgangsarm/fistel. En fysioterapeut eller træningsfaglig med erfaring i nyresygdom kan hjælpe med at vælge stilling, støtte og belastning.
Hvis du allerede har fået en væskegrænse, følg den; almindelige råd om at drikke ekstra under træning gælder ikke automatisk. Ændr heller ikke proteinindtag eller kosttilskud efter bodybuilding-råd uden at tale med nyrediætist eller behandler. KDIGO foreslår 0,8 g protein/kg/dag for mange voksne med CKD G3–G5 og fraråder højt indtag over 1,3 g/kg/dag hos personer med risiko for progression, men dialyse, underernæring og andre forhold kræver individuel vurdering.
Et forsigtigt MuscleLab-startforslag
Kun hvis dit behandlingsteam vurderer, at almindelig styrketræning er passende: begynd eksempelvis med to korte helkropspas om ugen på dage, der ikke følger efter hinanden. Vælg fire velkendte bevægelser, hvor du kan holde balancen og trække vejret normalt: stolerejsning eller let benpres, brystpres, støttet row og hoftebro. Start med ét roligt sæt på 8–12 gentagelser pr. bevægelse. Afslut tydeligt før udmattelse, mens du vurderer, at du kunne have lavet cirka tre gentagelser mere.
Dette er MuscleLabs praktiske eksempel, ikke en klinisk ordination eller en dosis fastlagt af CKD-forsøgene. Hvis du ikke har fået afklaret, om du bør træne, så brug ikke forslaget som erstatning for den samtale. Undgå maksløft og at holde vejret; pust roligt ud under den krævende del af gentagelsen.
Følg responsen og øg kun én ting ad gangen
Notér øvelse, belastning, gentagelser og hvordan du havde det under og efter passet. Hvis en træningsdag ligger tæt på dialyse, en dårlig nat eller en dag med usædvanlig træthed, så følg den plan, du har aftalt med behandleren, i stedet for at forsøge at indhente et pas. Når de samme bevægelser føles stabile over flere træninger, kan du sammen med træneren vælge en lille ændring: en gentagelse mere, lidt større belastning eller et ekstra sæt. Du behøver ikke øge alle dele samtidig. Sæt progressionen på pause ved feber, infektion, ny svimmelhed eller tydelig forværring af din sædvanlige tilstand, og spørg behandlerteamet, hvis du er usikker.
Dialyse og transplantation kræver en anden plan
Hvis du får hæmodialyse, så aftal træning med dialyseafdelingen. Træning under selve behandlingen skal planlægges med personalet; blodtryksfald, adgangsarm, nåle og maskiner betyder, at et selvvalgt fitnesspas ikke kan kopieres direkte ind i dialysen. Ved peritonealdialyse eller efter en transplantation gælder andre praktiske og medicinske hensyn, så få også her individuel vejledning. Ved brystsmerter, besvimelsesfornemmelse eller usædvanlig åndenød: stop aktiviteten og følg din aftalte plan for at kontakte sundhedspersonale. Ved pludselige alvorlige symptomer skal du søge akut hjælp.
Hvad viser forsøgene — og hvad kan vi ikke konkludere?
RENEXC-forsøget randomiserede 151 voksne med CKD stadie 3–5, som ikke var i dialyse, til udholdenhedstræning kombineret med styrke- eller balancetræning. Programmet var individuelt tilrettelagt og omfattede samlet 150 minutters aktivitet om ugen. Forsøget sammenlignede to aktive programmer; det viser derfor ikke, at én bestemt styrkeøvelse eller dosis er bedst for alle med nyresygdom.
DiaTT var et stort klynge-randomiseret forsøg med træning under hæmodialyse. Blandt 917 deltagere i analysen gav et 12-måneders, centerbaseret kombinationsprogram med udholdenheds- og styrketræning en forskel på 3,85 gentagelser i 60-sekunders stolerejsetest sammenlignet med sædvanlig behandling. Dialysespecifikke bivirkninger var ikke hyppigere i træningsgruppen. Det var et superviseret program for udvalgte patienter på deltagende centre, ikke dokumentation for at træne under dialyse på egen hånd. Forsøgene målte især funktion og fysisk kapacitet — de fastlægger hverken optimal muskelopbygningstræning eller kosttilskud ved nyresygdom.
Et randomiseret forsøg fra 2026 sammenlignede styrketræning med konditionstræning hos 35 udvalgte, hæmodynamisk stabile personer i hæmodialyse. Begge programmer blev gennemført under dialyse tre gange om ugen i 12 uger. Styrkegruppen lavede otte siddende øvelser, to sæt á 8–12 gentagelser ved moderat oplevet anstrengelse; cykelgruppen trænede 20 minutter. Håndgrebsstyrken steg i styrkegruppen, men der var ikke en sikker forskel mellem grupperne på forsøgets primære mål. Begge grupper forbedredes på flere funktionsmål, mens cykelgruppen klarede sig bedre på nogle mål for generel træthed og livskvalitet.
Forsøget støtter ikke, at én træningsform er bedst for alle, og det viser ikke, at et selvvalgt pas under dialyse er sikkert. Deltagerne var udvalgt efter blandt andet kredsløbsstabilitet, og personalet fulgte fysiologiske mål og afbrød træningen ved bestemte faresignaler. Der blev ikke rapporteret bivirkninger i denne lille undersøgelse, men resultatet gælder det overvågede forløb – ikke automatisk personer med ustabilt blodtryk, arytmier, andre begrænsninger eller personer, der får en anden nyrebehandling. Aftal derfor træning under dialyse med dit dialyseteam.
Find et træningsprogram → · Find en øvelse →
Kilder og fagligt grundlag
- KDIGO (2024): Clinical Practice Guideline for the Evaluation and Management of Chronic Kidney Disease ↗
Retningslinje med aktivitetsanbefalinger for voksne med CKD samt proteinvejledning, der fremhæver individuel vurdering efter sygdomsstadie, ernæringstilstand og øvrige forhold. Den anbefaler aktivitet efter tolerance; den fastsætter ikke en specifik styrketræningsdosis.
- Hellberg m.fl. (2019): RENEXC randomiseret træningsforsøg ved CKD stadie 3–5 uden dialyse ↗
Et enkeltcenter-RCT med 151 ikke-dialyseafhængige voksne sammenlignede individuelt tilrettelagt udholdenhedstræning kombineret med styrke- eller balancetræning. Forsøget sammenlignede to aktive programmer, ikke én isoleret øvelse mod ingen træning.
- Anding-Rost m.fl. (2023): DiaTT — træning under hæmodialyse ved kronisk nyresvigt ↗
Multicenter klynge-RCT; 917 deltagere indgik i analysen. Et 12-måneders centerbaseret program kombinerede udholdenheds- og styrketræning under hæmodialyse. Stolerejsefunktion blev bedre end ved sædvanlig behandling, mens forsøget ikke dokumenterer, at selvstændig træning under dialyse er sikker.
- Almeida m.fl. (2026): styrke- versus konditionstræning under hæmodialyse – randomiseret forsøg ↗
Randomiseret 12-ugersforsøg med 35 udvalgte, hæmodynamisk stabile voksne i hæmodialyse. Sammenlignede overvåget intradialytisk styrketræning med cykeltræning. Håndgrebsstyrke steg inden for styrkegruppen, men forsøget fandt ingen sikker mellemgruppeforskel på det primære styrkemål; nogle trætheds- og livskvalitetsmål favoriserede cykelgruppen. Ingen bivirkninger rapporteret under det overvågede studieforløb.