Knæartrose er ikke automatisk et træningsforbud

Hvis du har knæartrose, kan styrkeøvelser være en del af din træning. Sundhed.dk beskriver styrketræning og fysioterapi som nyttige muligheder, men knæets symptomer og funktion varierer fra person til person. Et røntgenbillede fortæller heller ikke alene, hvor ondt knæet gør. Træning kan styrke muskler og øve funktion; den er ikke en garanti for at genopbygge brusk eller fjerne smerter.

Har du knæsmerter uden en afklaret diagnose, så lad være med selv at konkludere, at det er artrose. En læge eller fysioterapeut kan vurdere, om symptomerne passer, og om du bør begynde med et superviseret forløb. I Danmark kan GLA:D eller et andet fysioterapeutisk tilbud være en mulighed.

Vælg øvelser, du kan justere

Du behøver ikke finde én særlig øvelse, der angiveligt er bedst for alle knæ. Mulige begyndervarianter er at rejse-sætte-sig fra en høj stol, benpres med kortere bevægeudslag, siddende knæstræk eller en let baglårsøvelse. En fysioterapeut kan hjælpe med at vælge ud fra din bevægelighed, styrke, balance og øvrige helbred.

Gør det lettere ved at reducere vægten, bruge en højere stol eller vende bevægelsen tidligere. Det er ikke nødvendigt at tvinge knæet dybere for at få træningen til at tælle. Brug en bane, du kan styre, og gentag den ens fra sæt til sæt.

Et praktisk og forsigtigt startforslag

Hvis du allerede har fået grønt lys til at træne selv, er MuscleLabs praktiske forslag to ugentlige pas med mindst én dag imellem. Vælg to eller tre øvelser for benene, for eksempel stolerejsning, let knæstræk og hoftebro. Begynd med ét sæt af 8–12 rolige gentagelser pr. øvelse. Vælg så let en belastning, at du kan holde bevægelsen jævn og afslutte uden at presse til udmattelse.

Dette er et overskueligt eksempel fra MuscleLab, ikke en afprøvet standardbehandling eller en erstatning for et individuelt fysioterapiprogram. Hvis du er usikker på opsætning eller belastning, så få de første øvelser vist og tilpasset af en fagperson.

Følg knæets reaktion og justér én ting ad gangen

Notér øvelse, vægt, gentagelser og hvordan knæet havde det før og efter træningen. Let ubehag under en uvant bevægelse fortæller ikke alene, at du har skadet knæet. Men hvis smerte eller hævelse tydeligt tiltager og ikke falder tilbage mod dit sædvanlige niveau, så gør næste pas lettere: vælg kortere bevægeudslag, lavere vægt eller færre sæt. Ændr én ting, så du kan se, hvad der hjælper.

Denne symptomregel er et praktisk forslag, ikke en universel smertetærskel. Hvis generne bliver ved, knæet gentagne gange hæver, eller almindelig gang bliver vanskeligere, så få individuel vurdering i stedet for at presse videre.

Hvad viser forsøgene – og hvad viser de ikke?

I et 12-ugers randomiseret forsøg blev 60 kvinder med symptomgivende knæartrose fordelt til progressiv styrketræning eller venteliste. Træningsgruppen trænede to gange om ugen og blev stærkere; forskerne rapporterede også forbedringer i smerte og funktion sammenlignet med kontrolgruppen. Det var et lille forsøg med kvinder på 40–70 år og en venteliste som sammenligning, så det fastlægger ikke den bedste plan for alle.

START-forsøget fordelte 377 voksne med knæsmerter og røntgenpåvist mild til moderat knæartrose til højintensiv styrketræning, lavintensiv træning eller en opmærksomhedskontrol i 18 måneder. Den højintensive gruppe fik ikke en statistisk sikker fordel i knæsmerte eller målt kompressionskraft i knæet sammenlignet med de andre grupper. Det betyder ikke, at al styrketræning er virkningsløs; forsøget viser især, at hårdere træning ikke automatisk gav et bedre resultat. Deltagerne var nøje udvalgte og trænede under supervision.

Hvornår bør du få hjælp til næste skridt?

Bed læge eller fysioterapeut om en individuel plan, hvis diagnosen er usikker, du har andre sygdomme, har haft en nylig knæskade eller operation, eller smerterne begrænser din hverdag. Det samme gælder, hvis du ikke kan finde en øvelse, som kan udføres roligt, eller hvis knæet bliver ved med at hæve efter træning.

Målet behøver ikke være at træne tungt. Start med en bevægelse, du kan gentage, og byg langsomt videre, hvis knæets reaktion og din funktion tillader det. De konkrete forsøg ovenfor undersøgte bestemte grupper og programmer; MuscleLabs startforslag er et separat, praktisk eksempel.

Find et træningsprogram → · Find en øvelse →

Kilder og fagligt grundlag