Hofteartrose er ikke automatisk et træningsforbud
Hvis du har fået konstateret hofteartrose, kan motion og et individuelt tilpasset træningsforløb være en del af behandlingen. Målet er især at bevare eller forbedre funktion, styrke og hverdagsaktivitet. Træning kan ikke love at genskabe brusk eller fjerne alle smerter.
Smerter i lysken eller omkring hoften er heller ikke i sig selv en diagnose. Hvis du ikke ved, hvad der giver dine gener, eller hvis de begrænser dig, så få en vurdering hos læge eller fysioterapeut før du bygger et behandlingsprogram på en selvdiagnose.
Vælg en bevægelse, du kan gøre lettere
Der findes ikke én styrkeøvelse, der passer bedst til alle med hofteartrose. Et højt stolerejs kan være lettere end en dyb squat; et hofteekstensionsstræk med hænderne på en stabil stol kræver mindre balance end en øvelse på ét ben. Andre muligheder kan være en lav step-up, et let benpres eller en kontrolleret bro.
Begynd med et bevægeudslag og en belastning, du kan styre. Gør øvelsen lettere ved at vælge en højere stol, lavere trin, kortere bevægelse eller mindre modstand. Hold fast i en støtte, hvis balancen er usikker. En fysioterapeut kan hjælpe med at vælge øvelser efter din bevægelighed, øvrige helbred og det, du gerne vil kunne i hverdagen.
Brug symptomerne til at justere mængden
Det er ikke nødvendigt at kræve fuldstændig smertefrihed under hver bevægelse. Se i stedet på, hvordan træningen føles, og om generne falder til ro igen. Patienthåndbogen anbefaler at tilpasse øvelserne til den enkeltes gener og nævner, at ledsmerter, der varer over en time efter træning, kan tyde på, at belastningen var for høj. Det er en praktisk pejling, ikke en præcis måling af skade.
Hvis smerten tiltager tydeligt, varer ved, eller din funktion er mærkbart dårligere dagen efter, så skru ned for belastning, bevægeudslag eller antal sæt. Hold dig gerne i gang med aktiviteter, der føles mere overkommelige; cykling, gang eller træning i vand kan være muligheder, afhængigt af dine symptomer.
Et enkelt praktisk startforslag fra MuscleLab
Dette er et generelt praktisk eksempel — ikke en afprøvet hofteartroseprotokol eller individuel behandlingsplan. Vælg to bevægelser, for eksempel stolerejs fra en høj stol og hofteekstension med støtte. Start med ét roligt sæt af 5–8 gentagelser pr. bevægelse på to ikke-sammenhængende dage om ugen. Stop hvert sæt, mens du stadig kan bevæge dig kontrolleret.
Hvis samme dosis føles håndterbar flere gange, og symptomerne er tilbage på dit sædvanlige niveau bagefter, kan du først lægge et par gentagelser til. Senere kan du sænke stolen lidt eller øge modstanden en smule. Ændr én ting ad gangen, så du kan se, hvad du tåler. Du behøver ikke følge netop dette forslag; et superviseret forløb kan give bedre støtte, hvis du er usikker.
Hvad viser forskningen om valg af træning?
EULARs 2023-opdatering anbefaler, at personer med hofte- eller knæartrose tilbydes et individuelt tilpasset træningsprogram med passende dosis og progression. Mulighederne omfatter blandt andet styrke, kondition, bevægelighed og neuromotorisk træning. Anbefalingen peger på et tilpasset program, ikke på at én øvelsestype er bedst for alle.
I et dansk multicenterforsøg med 160 personer med hofteartrose blev 12 ugers progressiv styrketræning sammenlignet med neuromuskulær træning. Begge grupper forbedrede deres gennemsnitlige resultat på en stolerejs-test og rapporterede ændringer i smerte og livskvalitet, men forsøget fandt ikke, at styrketræning var bedre end neuromuskulær træning. Resultatet afgør ikke, hvilken plan der passer til dig, og forsøgets superviserede holdforløb kan ikke sidestilles med startforslaget ovenfor.
En dansk 2026-analyse undersøgte træningsmængde hos 144 deltagere fra Hip Booster-forsøget, som havde fuldstændige trænings- og resultatdata. I det oprindelige forsøg var deltagerne randomiseret til 12 ugers styrketræning eller neuromuskulær træning to gange om ugen; den gennemførte træningsmængde var derimod ikke randomiseret. I styrkegruppen hang hver ekstra 10.000 kg samlet løftet træningsvolumen på tværs af 24 pas sammen med 1,33 point højere HOOS-funktion i dagligdagen (95 % konfidensinterval 0,26–2,39). Sammenhængen med smerte var mindre sikker, og resultaterne for stolerejsning og benkraft var også usikre. I neuromuskulærgruppen sås en lignende lille sammenhæng mellem flere gennemførte gentagelser og daglig funktion. Det er en eksplorativ sammenhængsanalyse, ikke bevis for at mere volumen i sig selv skaber forbedringen; personer, der kan gennemføre mere, kan også adskille sig på andre måder. Den peger derfor ikke på en bestemt optimal dosis. Start med en håndterbar mængde, og tilpas efter funktion, symptomer og mulighed for at gentage planen.
Hvornår bør du søge faglig vurdering?
Søg læge, hvis hoftesmerter er nye, vedvarende eller begrænser din gang og daglige funktion, så årsagen kan vurderes. Få også hjælp, hvis symptomerne forværres hurtigt, eller du ikke kan finde en belastning, du kan håndtere. Pludselige stærke smerter efter et fald eller en skade kræver hurtig vurdering.
Ved kendt hofteartrose kan læge eller fysioterapeut hjælpe med at afveje træning, smertelindring, hjælpemidler og andre behandlingsmuligheder. Træningsrådene her erstatter ikke den vurdering.
Find et træningsprogram → · Find en øvelse →
Kilder og fagligt grundlag
- Patienthåndbogen: Slidgigt, træning for hofteleddet ↗
Dansk patientvejledning om bevægelse, styrketræning og symptomtilpasning ved slidgigt i hofteleddet; beskriver blandt andet gradvis øgning og smerter, der varer over en time efter træning.
- Kjeldsen et al. (2024): Progressive Resistance Training or Neuromuscular Exercise for Hip Osteoarthritis ↗
Dansk multicenter cluster-randomiseret forsøg med 160 deltagere, der sammenlignede 12 ugers superviseret progressiv styrketræning med neuromuskulær træning; styrketræning var ikke overlegen på funktion, smerte eller hofterelateret livskvalitet.
- EULAR (2023): Recommendations for the non-pharmacological core management of hip and knee osteoarthritis ↗
Evidensbaseret europæisk anbefaling om individuelt tilpasset træning med passende dosis og progression ved hofte- eller knæartrose; mulige modaliteter inkluderer styrke, kondition, bevægelighed og neuromotorisk træning.
- Patienthåndbogen: Hofteslidgigt (hofteartrose) ↗
Dansk patientvejledning om typiske symptomer, diagnostisk vurdering og behandlingsmuligheder ved hofteartrose.
- Larsen m.fl. (2026): træningsmængde og resultater ved hofteartrose — eksplorativ analyse fra Hip Booster-forsøget ↗
Eksplorativ analyse af 144 deltagere med komplette data; undersøgte sammenhænge mellem gennemført træningsmængde og smerte, daglig funktion, stolerejsning og benkraft.