Kort svar: bevægelse kan tilpasses dig
Fibromyalgi kan give udbredte smerter, træthed og svingende fysisk overskud. Det betyder ikke, at du skal undgå styrketræning, men der findes heller ikke én dosis, som passer til alle. Dansk patientinformation beskriver både konditions- og styrketræning som muligheder og anbefaler, at belastningen øges langsomt og tilpasses den enkelte. Træning er et tilbud om at arbejde med styrke og funktion – ikke et løfte om, at smerterne forsvinder eller en erstatning for den øvrige behandling.
Vælg en bevægelse, du kan gentage
Start med øvelser, der føles overskuelige og kan indstilles stabilt: for eksempel benpres eller stolerejsning, siddende kabeltræk eller brystpres i en maskine. Du behøver ikke vælge øvelser ud fra en idé om, at én bestemt muskel eller teknik behandler fibromyalgi. Hvis det er svært at finde en passende start, kan en fysioterapeut med erfaring i vedvarende smerter hjælpe med valg og dosering.
Et forsigtigt MuscleLab-startforslag
Dette er MuscleLabs praktiske eksempel – ikke en klinisk protokol: vælg to velkendte øvelser, og prøv ét let sæt med 6–10 gentagelser i hver. Afslut med tydeligt overskud; du kan eksempelvis sigte efter at kunne have lavet tre eller fire gentagelser mere med samme kontrol. Begynd med ét eller to korte pas om ugen, hvis det passer til din hverdag og din aktuelle tolerance. Hvis du allerede træner regelmæssigt uden længere symptomforværring, behøver du ikke skrue ned alene på grund af diagnosen.
Vurder også timerne efter træningen
Notér kort, hvad du lavede, hvordan sættene føltes, og om symptomerne faldt til ro igen. En vis ømhed eller midlertidig symptomændring kan forekomme; målet er ikke nødvendigvis at være helt symptomfri under et pas. Hvis en træning gentagne gange giver en langvarig forværring, som gør det sværere at fungere eller bevæge dig de næste dage, så gentag ikke automatisk samme dosis. Gå tilbage til seneste håndterbare niveau, eller justér én ting ad gangen: færre gentagelser, ét sæt mindre, længere pause eller en mere støttet øvelse.
Hvad viser træningsforsøgene?
I et svensk randomiseret forsøg blev 130 kvinder med fibromyalgi fordelt på 15 ugers individuelt tilpasset, superviseret styrketræning to gange om ugen eller en aktiv kontrol med afspænding. Lige efter forløbet havde styrkegruppen forbedringer i blandt andet knæstyrke, selvrapporteret helbred og aktuel smerte sammenlignet med kontrolgruppen. Ved opfølgning 13–18 måneder senere var forskellene i selvrapporterede mål ikke længere tydelige. Resultatet viser, hvad der skete i dette udvalgte og superviserede forløb, ikke en garanti for den enkelte.
Et nyere randomiseret forsøg fordelte 66 personer med fibromyalgi på 24 sessioner med progressivt styrkearbejde, styrkearbejde ved konstant intensitet eller gang. Progressiv øgning gav ikke en større reduktion i samlet fibromyalgi-påvirkning end de to andre forløb. Nogle mål ændrede sig inden for grupperne, men forbedringerne nåede ikke forsøgets grænse for en klinisk vigtig forskel. Studiet giver derfor ikke grundlag for at presse belastningen hurtigt op eller hævde, at tungere altid er bedre.
Et randomiseret forsøg fra 2026 sammenlignede 12 ugers hjemmetræning med elastikker og håndvægte kombineret med seks undervisningssessioner om smerte med et program af gang og bevægelighedsøvelser. De 60 kvinder med fibromyalgi trænede tre gange om ugen; en fysioterapeut fulgte op hver anden uge. Begge grupper fik over tid mindre smerte og funktionspåvirkning, og forskerne fandt ikke en sikker forskel mellem grupperne på de vigtigste symptomsmål. Styrkegruppen viste gunstige ændringer i håndgrebsstyrke og tryksmertetærskel, men artiklens konklusion vurderer ikke forskellene som statistisk sikre. Det er derfor ikke belæg for, at styrketræning alene eller smerteundervisning giver større smertelindring end andre træningsformer.
Forsøgets dosis er heller ikke en nødvendig startdosis for dig: den blev afprøvet i et struktureret 12-ugersforløb med fysioterapeutisk opfølgning. Forskerne brugte niveauer med gradvis belastning og gik først videre efter mindst tre pas, hvor smerte under træning var under cirka 3–4/10, og der ikke kom en vedvarende forværring de følgende 48 timer. Hvis symptomerne steg eller blev ved i mere end 48 timer, gik deltagerne et niveau tilbage. Det kan illustrere en måde at justere på, men din egen tolerance og eventuel faglig vejledning bestemmer, hvad der er passende. Forsøget var lille og omfattede kun kvinder; deltagerne og terapeuterne kendte deres gruppe, og nogle mål var forskellige allerede før træningen.
Hvornår bør du få hjælp til at justere?
Hvis det er svært at dosere træningen, eller du gentagne gange får længere symptomforværring, kan du få hjælp hos læge eller fysioterapeut med smertefaglig erfaring. Træthed, søvn og hverdagsbelastning kan også påvirke, hvad der er realistisk fra uge til uge; et mål om at opretholde en lille, gennemførlig rutine kan være mere brugbart end at øge hver uge. Fibromyalgi forklarer ikke automatisk nye eller tydeligt anderledes symptomer. Få dem vurderet sundhedsfagligt i stedet for at forsøge at træne dem væk.
Find et træningsprogram → · Find en øvelse →
Kilder og fagligt grundlag
- Larsson m.fl. (2015): progressiv styrketræning ved fibromyalgi – randomiseret forsøg ↗
Multicenter, assessor-blindet randomiseret forsøg med 130 kvinder i alderen 22–64 år. Sammenlignede personcentreret, superviseret progressiv styrketræning to gange ugentligt i 15 uger med aktiv afspændingskontrol. Korttids- og langtidsresultaterne beskrives særskilt.
- Pontes-Silva m.fl. (2025): styrketræning sammenlignet med gang ved fibromyalgi – randomiseret forsøg ↗
Randomiseret forsøg med 66 personer fordelt på progressivt styrkearbejde, konstant intensitet og gang gennem 24 sessioner. Progressiv intensitet gav ikke større reduktion i samlet fibromyalgi-påvirkning; artiklens konklusion angiver, at ændringer i de målte variable ikke nåede en minimal klinisk vigtig forskel.
- Sundhed.dk, Patienthåndbogen: Fibromyalgi ↗
Dansk patientvejledning om fysisk aktivitet, gradvis optrapning, individuel tilpasning og muligheden for faglig hjælp ved dosering. Klinisk patientinformation, ikke et træningsforsøg.
- Sundhed.dk, Lægehåndbogen: Fibromyalgi ↗
Dansk sundhedsfaglig vejledning om individuel langsom progression, symptomudsving, træningsintolerance og vurdering af længerevarende forværring. Klinisk vejledning, ikke et primært forsøg.
- Rodríguez-Domínguez m.fl. (2026): smerteundervisning og styrketræning ved fibromyalgi – randomiseret forsøg ↗
Randomiseret enkeltcenterforsøg med 60 kvinder. Sammenlignede 12 uger hjemmetræning med elastikker/håndvægte plus seks smerteundervisningssessioner med gang og bevægelighedsøvelser; begge grupper trænede tre gange ugentligt. Ingen sikker mellemgruppeforskel på primære symptomudfald; gunstige ændringer i håndgrebsstyrke og tryksmertetærskel i styrkegruppen bør fortolkes forsigtigt. Begrænsninger omfatter lille sample, manglende blinding af deltagere/terapeuter og baselineforskelle i enkelte sekundære mål.