Kort svar: fortsæt eller begynd gradvist
Hvis du er rask og har en ukompliceret graviditet, kan styrketræning indgå i din fysiske aktivitet. Sundhedsstyrelsen anbefaler daglig bevægelse ved moderat intensitet og nævner styrketræning for kroppens store muskelgrupper. Har du trænet før, kan du som udgangspunkt fortsætte, mens du justerer efter graviditeten og kroppens signaler. Hvis du ikke har trænet, så start roligt og øg gradvist.
Rådene her er generelle. De afgør ikke, hvad der er sikkert ved en kompliceret graviditet, sygdom eller konkrete symptomer. I de situationer bør du spørge læge eller jordemoder om, hvordan du kan være aktiv.
Tilpas ud fra din træningserfaring
Behold først øvelser, du kender og kan udføre stabilt. Når maven vokser, kan balance, bevægeudslag og komfort ændre sig. Du kan fx squat til en bænk, bruge håndvægte eller maskiner, hæve overkroppen ved pres eller vælge en anden øvelse, hvis den sædvanlige stilling føles besværlig. Ændr én ting ad gangen: stilling, belastning, antal sæt eller bevægeudslag.
Hvis du var vant til høj intensitet før graviditeten, siger Sundhedsstyrelsen, at du kan fortsætte, hvis du fortsat er rask, men anbefaler at drøfte eventuelle ændringer med lægen. Hvis du ikke tidligere har lavet meget hård træning, er graviditeten ikke tidspunktet at begynde på maksløft eller et uvant, maksimalt krævende program.
Et enkelt pas som praktisk eksempel
MuscleLabs forslag til en rolig start er et helkropspas med fire velkendte bevægelser: en squat-variant til en passende dybde, et hoftehængsel eller en let baglårsøvelse, et træk som kabelrow og et pres med håndvægte eller maskine. Prøv 1–2 arbejdssæt pr. øvelse med en belastning, hvor du har flere gentagelser i reserve. Hold pauser, og afslut sættet, mens teknikken stadig er stabil.
Det er et praktisk eksempel, ikke et program afprøvet i et graviditetsforsøg. Sundhedsstyrelsens anbefaling handler om regelmæssig moderat fysisk aktivitet og træning af de store muskelgrupper; den fastsætter ikke dette sæt- eller gentagelsestal. Justér øvelserne eller spring dem over, hvis de giver smerter, svimmelhed, ubehag eller problemer med balance.
Brug kroppens signaler og undgå unødige risici
Træning skal kunne tilpasses fra dag til dag. Hvis en øvelse gør dig utilpas, så sæt vægten fra dig, hvil, og vælg en lettere eller mere stabil variant næste gang. Undgå aktiviteter med risiko for sammenstød eller fald, som kontaktsport, ridning eller skiløb. Sørg for pauser, væske og passende temperatur. Sundhedsstyrelsen fraråder også uvant aktivitet med maksimal kredsløbsbelastning under graviditeten.
Efter midten af graviditeten bør du undgå længere tid fladt på ryggen under træning; vælg fx en skrå bænk eller en anden øvelse, hvis rygliggende stilling giver ubehag. En enkelt dags lavere energi er ikke i sig selv et tegn på, at du skal stoppe al træning, men ved vedvarende eller nye symptomer bør du få individuel rådgivning.
Hvad viser træningsforsøgene?
I et randomiseret forsøg trænede 51 raske gravide under supervision med moderat til høj intensitet to gange om ugen i graviditetsuge 14–25; 41 deltagere fik generelle råd og et hjemmeprogram. Forskerne fandt ikke forringede mål for mor eller barn. Forskellen i fødselsvægt var ikke længere statistisk tydelig, da der blev justeret for graviditetslængde. Det støtter, at den undersøgte styrketræning kan være passende for raske gravide, men kan ikke bevise sikkerhed ved alle graviditeter eller træningsformer.
Et mindre forsøg fra 2025 målte reaktioner hos ti raske gravide efter ét overvåget pas med squat, bænkpres og dødløft, også ved høj anstrengelse. Forskerne fandt ingen ændring i fosterets hjertefrekvens eller blodgennemstrømningsmål umiddelbart efter sættene. Det var en enkelt forsøgsdag med ti deltagere, ikke et langt forløb eller garanti om, at maksløft passer til den enkelte.
Stop ved faresignaler og få individuel vejledning
Stop træningen og kontakt sundhedsfaglig hjælp ved fx vaginal blødning, væskeafgang, regelmæssige smertefulde sammentrækninger, brystsmerter, svimmelhed eller lægsmerte/hævelse. American College of Obstetricians and Gynecologists (ACOG) oplister disse blandt tegn på, at man skal afbryde træning under graviditeten. Ved akut eller alvorligt ubehag skal du søge akut hjælp.
Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger gælder raske kvinder med ukomplicerede graviditeter. Hvis din graviditet er kompliceret, du har fået besked på at begrænse aktivitet, eller du er i tvivl om et symptom, så følg lægens eller jordemoderens konkrete råd frem for et generelt træningsprogram.
Find et træningsprogram → · Find en øvelse →
Kilder og fagligt grundlag
- Sundhedsstyrelsen (2024): anbefalinger om fysisk aktivitet for gravide ↗
Danske myndighedsanbefalinger for raske kvinder med ukomplicerede graviditeter: daglig moderat aktivitet, styrketræning af store muskelgrupper, gradvis opstart og individuel vurdering ved sygdom eller komplikationer.
- Fieril m.fl. (2015): randomiseret forsøg med moderat til hård styrketræning under graviditet ↗
92 raske gravide blev randomiseret til superviseret styrketræning to gange ugentligt i uge 14–25 eller kontrolråd/hjemmeprogram. Mål for mor og perinatale forhold var overordnet normale; forskellen i fødselsvægt forsvandt efter justering for graviditetslængde.
- Moolyk m.fl. (2025): akutte reaktioner på tung styrketræning under graviditet ↗
Overvåget akut måling hos ti raske gravide omkring uge 26 under squat, bænkpres og dødløft ved 70–90 % af 10RM, med måling af mor og foster før/efter. Fundene gælder den testede enkeltsession og lille, rask deltagergruppe.
- ACOG Committee Opinion 804: fysisk aktivitet under graviditet og efter fødsel ↗
Klinisk vejledning med tegn på at stoppe træningen, herunder blødning, væskeafgang, smertefulde sammentrækninger, svimmelhed og brystsmerter. ACOG fremhæver behovet for klinisk vurdering før træningsråd ved medicinske forhold.