Det korte svar: start med det, du kan gentage

Efter 65 kan styrketræning være en konkret måde at øve ben, hofter, ryg og arme på. Begynd med to faste træningsdage om ugen, vælg stabile øvelser, og lav ét kontrolleret arbejdssæt pr. øvelse. Når opsætning og bevægelse føles trygge og kan gentages, kan du gradvist øge til to sæt.

Sundhedsstyrelsen anbefaler muskelstyrkende aktiviteter mindst to gange om ugen og balance- og bevægelighedstræning mindst tre gange om ugen for personer på 65 år og derover. Det er generelle anbefalinger til fysisk aktivitet, ikke et krav om at træne hårdt eller følge ét bestemt styrkeprogram. Hvis du har været inaktiv, anbefaler styrelsen at begynde let og øge gradvist.

Forslagene i programmet nedenfor er MuscleLabs praktiske startplan for voksne, der kan træne selvstændigt. De er ikke et individuelt forløb for sygdom, nylig operation, betydelige balanceproblemer eller genoptræning.

Hvad viser forskning hos ældre voksne?

Jiang og kolleger fordelte 65 selvstændigt boende voksne på 60–74 år, som ikke havde regelmæssige træningsvaner, i tre grupper: styrketræning, styrketræning kombineret med balanceøvelser eller ingen træning. De to træningsgrupper mødtes 45 minutter tre gange om ugen i 24 uger. De gennemførte henholdsvis 93 og 92 procent af de planlagte træningspas. Forskerne registrerede ingen træningsrelaterede hændelser i forløbet.

Begge træningsgrupper forbedrede flere mål for styrke, gang og fysisk funktion sammenlignet med kontrolgruppen. Gruppen med styrke plus balance havde yderligere forbedringer i dynamisk balance og benstyrke sammenlignet med styrketræningsgruppen. Det var et lille, superviseret forsøg med deltagere uden funktionelle begrænsninger. Resultaterne fortæller ikke, at alle over 65 bør følge tre ugentlige pas, eller at programmet forebygger fald hos den enkelte.

Et bredere ACSM-position paper fra 2026 samler 137 systematiske oversigter om raske voksne fra 18 år og opefter. Det anbefaler modstandstræning med en mærkbar indsats mindst to gange ugentligt, så alle større muskelgrupper bliver brugt. Oversigten støtter, at man vælger en enkel plan, man kan gennemføre; den fastlægger ikke ét særligt program til skrøbelige eller sygdomsramte ældre.

Et enkelt program med støtte ved hånden

Vælg to dage med mindst en hviledag imellem, for eksempel mandag og torsdag. Brug en stabil stol uden hjul, en væg eller en fast bordplade som støtte. Start med ét arbejdssæt i hver øvelse. Prøv 8–12 rolige gentagelser; i lægløft kan du bruge 10–15. Afslut, mens du stadig kan holde samme bevægelse og har et lille overskud. Hvis otte kontrollerede gentagelser ikke er mulige, gør øvelsen lettere eller brug en højere støtte.

  • Rejs-sæt-dig fra en stabil stol. Brug hænderne på armlæn eller lår, hvis du har brug for hjælp. Sæt dig roligt igen.
  • Hofteløft på gulvet eller stående hoftebøjning med hænderne støttet mod en fast bordplade. Vælg den variant, du kan sætte op sikkert.
  • Brystpres i en maskine eller armbøjning mod en fast væg. Vælg en modstand, der lader dig bevæge dig jævnt.
  • Siddende elastikrow med elastikken beregnet til træning og fastgjort efter producentens anvisning, eller en kabelrow med stabil siddestilling.
  • Stående lægløft med begge hænder let på et fast underlag. Løft og sænk hælene i et tempo, du kan styre.

Dette er MuscleLabs praktiske forslag, ikke det konkrete forsøgsprogram fra Jiang og kolleger. Hvis gulvøvelser er besværlige at komme ned til eller op fra, vælg en stående eller siddende variant i stedet.

Vælg en startbelastning uden at teste dit maksimum

Du behøver ikke teste, hvor tungt du kan løfte én gang. Lav først nogle lette prøvegentagelser. Belastningen passer som udgangspunkt, hvis du kan udføre gentagelserne uden at holde vejret unødigt, ændre bevægelsen markant eller miste kontrollen på vej tilbage. De sidste gentagelser må gerne føles tydeligt krævende, men der er ingen grund til at presse til en mislykket gentagelse i de første træninger.

I MuscleLabs eksempel laver du otte stolerejsninger uden vægt med hænderne på armlænene og kunne have taget nogle flere. Brug samme stol og håndstøtte næste gang. Hvis 12 gentagelser gentagne gange føles lette og lige så stabile, kan du prøve at bruge mindre håndstøtte eller holde en let håndvægt tæt foran kroppen. Ændr kun én ting ad gangen.

Hvis du bruger en maskine, notér apparatet, sædeindstillingen og belastningen. Kilotal kan ikke sammenlignes direkte mellem forskellige maskiner. En træningslog kan blot indeholde øvelse, variant, belastning, gentagelser og en kort kommentar om støtte eller balance.

Sådan bygger du træningen op

Gentag den samme plan, til du har en brugbar sammenligning mellem træningsdagene. I MuscleLabs praktiske eksempel starter du med ét sæt stolerejsninger, brystpres, row, hofteøvelse og lægløft. Når du kan sætte øvelserne op og gennemføre dem med ens kontrol, kan du afprøve et andet sæt i én øvelse. Behold de andre uændrede.

Hvis du når toppen af intervallet i begge sæt over flere sammenlignelige træninger, kan du gøre øvelsen en anelse sværere: lidt højere modstand, mindre hjælp fra armene eller en mere krævende, men stadig stabil variant. Hvis gentagelserne falder under intervallet, eller bevægelsen bliver usikker, gå tilbage til den tidligere variant. Der er ingen fast tidsplan for, hvornår alle øvelser skal være sværere.

ACSM-position paperet fremhæver, at træning med elastikker, kropsvægt og hjemmetræning kan være brugbare former for modstandstræning for raske voksne. Vægte i et fitnesscenter er altså ikke et adgangskrav. Det praktiske mål er at kunne gentage og gradvist udfordre bevægelsen.

Træn også balance, men gør det sikkert

Styrke og balance hænger sammen med hverdagens opgaver, men styrkesættene erstatter ikke automatisk balancetræning. Sundhedsstyrelsens anbefaling til personer over 65 omfatter balance- og bevægelighedstræning mindst tre gange om ugen. Det kan indgå i korte daglige rutiner, hvis du har stabil støtte inden for rækkevidde.

Et forsigtigt MuscleLab-eksempel er at stå ved en fast køkkenbordplade og flytte vægten roligt fra den ene fod til den anden i 20–30 sekunder. Begynd med begge hænder på bordet. Hvis det føles stabilt, kan du lette trykket fra én hånd, mens du stadig står tæt på støtten. Gentag på begge sider. Lav ikke øvelsen på en pude eller med lukkede øjne som første trin.

I Jiang-forsøget var balancearbejdet superviseret og foregik på en ustabil platform. Det er ikke nødvendigt at kopiere dette udstyr derhjemme. Hvis du har haft fald, føler dig ustabil ved almindelig gang eller bruger ganghjælpemiddel, få hjælp til at vælge balancetræning fra en fysioterapeut eller anden relevant fagperson.

Hvad gør du, hvis en træning går dårligt?

En tung eller træt dag er ikke automatisk et tegn på, at planen er forkert. Sæt dig ned mellem øvelserne, forlæng pausen, eller lav færre gentagelser med samme sikre udførelse. Skriv ændringen i logbogen. Hvis du ikke kan holde balancen som sædvanligt, så spring den stående øvelse over den dag.

Almindelig muskelanstrengelse og skarp eller tiltagende smerte er forskellige ting. Stop den bevægelse, der udløser smerte, og vælg ikke selv at presse igennem. Hvis du har en kronisk sygdom, nylig operation, gentagne fald, uforklaret svimmelhed eller væsentligt nedsat funktion, så få individuel rådgivning om valg og dosering. Det er særligt relevant, fordi Jiang-forsøget udelukkede personer med helbredstilstande, der kunne påvirke træning eller funktionstest.

En god første uge kan være beskeden: to aftaler i kalenderen, fem øvelser, ét kontrolleret sæt og en note efter hvert pas. Når du ved, hvad du kan gentage, har du et bedre udgangspunkt for at bygge videre.

Kilder og afgrænsning

Sundhedsstyrelsens aktivitetsvejledning er en generel anbefaling til personer på 65 år og derover. Jiang-forsøget undersøgte et superviseret forløb hos selvstændigt boende voksne på 60–74 år, der ikke havde funktionelle begrænsninger. ACSM-position paperet opsummerer evidens for raske voksne bredt og må ikke læses som et individuelt genoptræningsprogram.

Øvelsesvalg, startniveau, sæt og progression i denne guide er redaktionelle, praktiske forslag fra MuscleLab. De er ikke gengivet som et forskningsafprøvet program eller som personlig sundhedsrådgivning.

Find et træningsprogram → · Find en øvelse →

Kilder og fagligt grundlag