Styrketræning kan være en del af genoptræningen
Et stroke – en blodprop eller blødning i hjernen – kan påvirke den ene side af kroppen, balance, følesans, syn, tale og træthed. Derfor skal træningen passe til de følger, du har nu, og til din genoptræningsplan. Styrketræning kan være relevant for at arbejde med muskelstyrke, men et almindeligt fitnessprogram kan ikke stå i stedet for den vurdering og træning, du får af fagpersoner.
Hvis du stadig er i den tidlige rehabilitering, eller har svært ved at stå, flytte dig mellem stol og maskine eller styre en arm eller et ben, så aftal øvelserne med din fysioterapeut eller ergoterapeut. De kan vurdere, om du skal have støtte, særligt udstyr eller en anden måde at udføre bevægelsen på.
Tag udgangspunkt i din genoptræningsplan
Efter stroke kan genoptræning foregå på hospital, i kommunen eller ambulant og involvere flere fagpersoner. Følg først de mål og øvelser, der er lagt for dig. Hvis du vil bruge et fitnesscenter eller træne hjemme på egen hånd, så spørg dit rehabiliteringsteam, hvilke bevægelser og belastninger du må fortsætte med selv.
Fortæl dem, hvis du har haft fald, oplever at knæet giver efter, har skuldersmerter eller har svært ved at mærke, hvor armen eller benet befinder sig. Synsfeltsproblemer, nedsat opmærksomhed eller udtalt træthed kan også påvirke, hvordan du placerer udstyr og bevæger dig sikkert. Det handler om at tilpasse rammerne – ikke om at antage, at alle med stroke har de samme begrænsninger.
Et lille MuscleLab-praktikforslag
Når din fysioterapeut har godkendt selvstændig træning, kan du bruge dette som en enkel måde at organisere et pas på – ikke som en stroke-protokol: vælg én bevægelse fra din genoptræningsplan, for eksempel stolerejsning med støtte eller en siddende benøvelse. Lav ét let sæt med 5–8 kontrollerede gentagelser. Hold pauser, og stop mens du stadig har god kontrol over bevægelsen.
Hvis øvelsen kræver, at en anden hjælper dig med balance eller placering, så træn den kun med den støtte, I har aftalt. Tilføj først en lille ændring, som et par gentagelser eller lidt modstand, når din behandler har vurderet, at det passer. Dette er MuscleLabs praktiske forslag, ikke et program testet i et forsøg.
Gør opsætningen stabil
Brug en stol eller maskine, som du kan komme sikkert ind og ud af. Sørg for fri gulvplads, og placér vægte og håndtag, så du ikke skal række langt eller dreje hurtigt. En siddende øvelse kan være lettere at styre end en stående, hvis balancen eller benkontrollen er påvirket. Hvis én hånd har nedsat greb, kan en anden maskine eller et håndtag med støtte være relevant – få det afprøvet med din terapeut.
Aftal, hvordan en hjælper bedst støtter dig, hvis du har brug for det. Træk ikke hårdt i den påvirkede arm, og brug ikke en øvelse, hvor du mister kontrollen, fordi vægten eller bevægelsen er for svær.
Hvad siger forsøgene?
Et randomiseret forsøg fulgte 42 personer, som var 6 måneder til 6 år efter et let til moderat stroke. En gruppe fik 12 ugers superviseret progressiv styrketræning af benene, mens kontrolgruppen lavede udspænding af overkroppen. Styrketræningsgruppen forbedrede benstyrken og mål for funktion og selvrapporteret handicap. Det var et lille, nøje udvalgt forsøg med træning under supervision – det viser ikke, at samme belastning passer til alle efter stroke.
I et andet randomiseret forsøg med 24 personer 6–48 måneder efter stroke blev superviseret knætræning to gange om ugen i ti uger sammenlignet med sædvanlig aktivitet. Styrken blev bedre uden en målt stigning i muskeltonus; enkelte gang- og deltagelsesmål ændrede sig også, men forskerne efterlyste flere studier af funktion og deltagelse.
Stop ved nye symptomer, og få træningen justeret
Stop træningen ved brystsmerter, ny stærk smerte, svimmelhed, fald eller hvis du ikke længere kan udføre bevægelsen sikkert. Fortæl din behandler om gentagne problemer, så øvelse, støtte eller belastning kan ændres. Ny eller hurtigt tiltagende svaghed, ændret tale eller syn kan kræve akut vurdering. Hvis der pludseligt kommer symptomer, som kan ligne et nyt stroke, skal du ringe 112.
Sundhed.dk beskriver genoptræning som et individuelt forløb, hvor mål aftales med personen og rehabiliteringsteamet. Brug derfor fremskridt i dine egne relevante funktioner som pejlemærke – ikke kun hvor tung en vægt du kan løfte.
Find et træningsprogram → · Find en øvelse →
Kilder og fagligt grundlag
- Harris m.fl. (2004): High-intensity resistance training improves muscle strength, function, and disability in long-term stroke survivors ↗
Randomiseret forsøg med 42 personer, 6 måneder til 6 år efter et enkelt let til moderat stroke. Sammenlignede et superviseret 12-ugers progressivt benstyrkeprogram med udspænding af overkroppen; resultaterne gælder det udvalgte deltagerfelt og den superviserede protokol.
- Flansbjer m.fl. (2008): Progressive resistance training after stroke – strength, tone, gait and participation ↗
Randomiseret forsøg med 24 personer 6–48 måneder efter stroke. Superviseret progressiv knæmuskeltræning øgede styrken uden målt forværring af muskeltonus; forfatterne efterlyste flere studier af gangfunktion og deltagelse.
- Sundhed.dk: Apopleksi (slagtilfælde), genoptræning ↗
Dansk patientvejledning om genoptræning, individuelle mål og de forskellige fagpersoners roller efter stroke. Klinisk patientinformation, ikke et primært træningsforsøg.
- Sundhed.dk: Apopleksi (slagtilfælde), rehabilitering ↗
Dansk patientinformation om rehabiliteringsforløb, realistiske mål og samarbejdet mellem personen, familien og det tværfaglige team.
- Sundhed.dk: Behandling ved apopleksi – akut hjælp ved symptomer ↗
Dansk patientinformation om akut stroke. Beskriver, at nye symptomer kræver øjeblikkelig kontakt til 112; medtaget her som akut sikkerhedsinformation, ikke træningsråd.