Brug første arbejdssæt til at vælge din startvægt

Varm op i en øvelse, du kender. Brug din gamle logbog til at vælge en forsigtig startvægt, og mærk efter, hvor mange gentagelser du kunne have taget med samme teknik. Sigt efter cirka tre til fire gentagelser i reserve i det første arbejdssæt.

Hvis du før pausen tog tre sæt med otte gentagelser i brystpres, kan du på første dag nøjes med ét arbejdssæt med otte på en lettere vægt. Hvis du allerede efter seks gentagelser vurderer, at du kun har én tilbage, så afslut sættet dér og vælg en lettere vægt næste gang. Hvis otte gentagelser giver det forventede overskud, så skriv vægt, gentagelser og reserve ned. Du kan gentage sættet ved næste træning og bruge den erfaring til at vurdere, hvornår du vil tilføje endnu et sæt.

Book to træningstider i den kommende uge, som passer ind i din kalender. Eksemplet er en praktisk genstart efter ferie, travlhed eller en anden almindelig træningspause hos en rask voksen. Hvis en skade, operation eller sygdom stadig påvirker din træning, skal genstarten tilpasses dit forløb.

Hvad viste forsøg med to, tre og ti ugers pause?

Hwang og kolleger undersøgte en pause på to uger hos 20 unge mænd, som i gennemsnit havde styrketrænet i knap tre år. Efter fire ugers træning efter samme program holdt deltagerne to ugers pause. Deres maksimale styrke i benpres lå stadig over niveauet ved forsøgets start. Forskerne fandt heller ingen statistisk sikker ændring i den målte fedtfri masse eller i tværsnitsarealet af den målte del af forlåret gennem forsøget. Alle holdt pause, så studiet viser ikke, hvordan de ville have klaret sig, hvis de var fortsat med at træne. Resultatet fortæller heller ikke, hvordan andre løft eller en længere pause ville påvirke deltagerne.

Ogasawara og kolleger undersøgte en pause på tre uger hos 15 unge mænd, som var utrænede ved forsøgets start. Efter seks ugers bænkpres holdt den ene gruppe tre ugers pause og genoptog derefter træningen i seks uger. I løbet af pausen fandt forskerne ingen statistisk sikre fald i den maksimale bænkpresstyrke eller i brystmusklens og triceps' målte tværsnitsareal. Målingerne lå dog lidt lavere efter pausen, og med så få deltagere er det svært at fastslå, hvor stort et fald der kan forventes.

Halonen og kolleger undersøgte en pause på ti uger hos raske voksne uden regelmæssig styrketræningserfaring. Den ene gruppe trænede to gange om ugen i ti uger, holdt ti ugers pause og trænede igen i ti uger. Den anden gennemførte tyve sammenhængende træningsuger efter en kontrolperiode. Efter pausen var pausegruppens gennemsnitlige maksimalløft faldet 5,4 procent i benpres og 3,6 procent i bicepscurl. Tværsnitsarealet faldt 9,9 procent i vastus lateralis på ydersiden af forlåret og 7,3 procent i biceps. Ved målingen efter fem ugers genstart var gruppen tilbage omkring sit niveau fra før pausen i de undersøgte mål. Af de 55 deltagere gennemførte 42 forsøget. Gruppernes fremgang lignede hinanden ved forsøgets afslutning efter tyve træningsuger i begge grupper.

Begge grupper havde tyve træningsuger ved afslutningen. For pausegruppen gik der tredive uger fra første til sidste træningsuge. I de første fem uger tilbage steg maksløftet i benpres og de målte muskeltværsnit hurtigere i pausegruppen end i gruppen, der fortsatte. Forskerne målte med fem ugers mellemrum, så de kunne se fremgangen over perioden.

I MuscleLabs praktiske eksempel brugte du før pausen 80 kg til ti gentagelser i benpres med cirka to i reserve. Første uge efter pausen bruger du 65 kg til samme antal med omtrent samme reserve. Hvis du i uge tre når 70 kg, har du fremgang fra genstarten. Fortsæt med at bruge samme maskine og dybde, så du kan følge vejen tilbage til de 80 kg uden en makstest. Eksemplet viser, hvordan du kan bruge din logbog. Forsøget fulgte deltagernes maksløft og muskelstørrelse.

Hvor meget har du hentet tilbage?

Når et løft bliver bedre efter en pause, kan du sammenligne med både dit første pas efter pausen og et typisk pas fra før. Den første sammenligning viser fremgangen siden genstarten. Den anden viser, hvor langt du er fra dit gamle arbejdsniveau.

Räntilä og kolleger undersøgte individuelle forløb i det samme forskningsprojekt som Halonen. I analysen trænede 20 voksne uden regelmæssig styrketræningserfaring i ti uger, holdt ti ugers pause og gentog det samme program i ti uger. Deltagere med større fremgang i maksløftet i benpres før pausen havde tendens til både at miste mere i pausen og at få større fremgang under genstarten. Forskerne så også, at personer med større fremgang i muskelstørrelse i den første træningsperiode typisk havde større fremgang i den anden. Sammenhængen mellem træningsperioderne var tydelig i benpresstyrke, men statistisk usikker i bicepscurlstyrke. Analysen beskriver mønstre i en lille gruppe. Den kan ikke give en dato for, hvornår dit eget løft er tilbage.

I MuscleLabs eksempel tog du 8 gentagelser med 50 kg i brystpres før pausen. Ved genstart tager du 8 med 40 kg, og tre uger senere tager du 8 med 45 kg. Hvis du brugte samme maskine og bevægeudslag og havde omtrent to gentagelser tilbage hver gang, har du lagt 5 kg til siden genstarten og mangler 5 kg til den gamle arbejdsvægt. Hvis de sidste 8 med 45 kg var helt til grænsen, så gentag vægten eller vælg en lettere. Når du kan gentage sættet med det ønskede overskud, har du et bedre grundlag for næste vægtstigning. Brug samme sammenligning i hver øvelse, du vil følge.

Hvis du vil sætte tal på genstarten i eksemplet, så vælg først, hvad du vil sammenligne. De 45 kg er 90 procent af den gamle arbejdsvægt på 50 kg. Stigningen fra 40 til 45 kg svarer samtidig til halvdelen af de 10 kg, der skilte første pas fra det gamle niveau. Begge regnestykker gælder vægten til otte gentagelser ved sammenlignelig indsats. Hvis du før pausen lavede tre sæt med 50 kg og nu laver ét med 45 kg, så før antal sæt ved siden af vægten. Brug de to oplysninger til at vælge, om næste trin skal være flere sæt eller mere vægt, som beskrevet længere nede.

Vælg et typisk arbejdssæt fra før pausen som reference. I MuscleLabs eksempel tog du otte gentagelser med cirka to i reserve ved 47,5, 50 og 50 kg i dine sidste tre sammenlignelige pas. Du havde også ét sæt på 55 kg helt til grænsen. Brug 50 kg som reference for det sædvanlige arbejdssæt, og gem 55 kg som din bedste præstation under andre betingelser. Når du igen tager otte med 50 kg og cirka to tilbage, er det gamle arbejdssæt tilbage. Hvis du vil afprøve din tidligere bedste præstation, kan du give den sit eget mål senere. Räntilä og kolleger fulgte deres deltageres testresultater. Valget af et typisk arbejdssæt her er et praktisk forslag til din egen logbog.

Hvad betyder muskelhukommelse efter en pause?

Når du vender tilbage efter en pause, er der forskel på, hvor meget styrke du har beholdt, og hvor hurtigt du bliver stærkere igen. En øvelse kan stadig føles velkendt, selv om du skal finde en ny arbejdsvægt.

Psilander og kolleger lod 19 voksne træne det ene ben i ti uger, holde 20 ugers pause og derefter træne begge ben i fem uger. I det trænede ben steg det gennemsnitlige maksløft i benstræk fra 40 til 48 kg og faldt til 45 kg i pausen. En del af styrkefremgangen var altså stadig til stede, mens den målte muskeltykkelse var tilbage omkring udgangspunktet. Da begge ben kom i træning, fandt forskerne ingen statistisk tydelig fordel for det tidligere trænede ben i fremgangen i maksløft eller muskeltykkelse. Tallene beskriver forsøgets benstræk og den fem uger lange genstart.

Cumming og kolleger lod 12 voksne uden træningserfaring træne albuebøjerne i den ene arm i ti uger. Efter 16 ugers pause fulgte ti ugers træning af begge arme. Vævsprøver viste, at de ekstra cellekerner, muskelfibrene havde fået under træningen, blev bevaret under pausen, mens fibrene blev mindre. Efter genstart var type II-fibrene større i den tidligere trænede arm. Forskerne fandt dog ingen statistisk sikker forskel på, hvor meget type II-fibrene voksede under selve genstarten. At den ene side endte større er en anden observation end, at den voksede hurtigere. Forsøget fulgte én muskelgruppe og giver ingen tidsplan for, hvornår andre løft vender tilbage.

Seaborne og kolleger undersøgte et andet muligt spor efter træning: DNA-methylering, små kemiske markeringer på DNA, som kan have betydning for, hvordan gener bruges. Otte tidligere utrænede mænd begyndte forsøget, og syv gennemførte genstarten. De trænede i syv uger, holdt syv ugers pause og trænede igen i syv uger. Vævsprøver fra forlåret viste, at nogle ændringer i markeringerne stadig kunne måles efter pausen, selv om den målte fedtfri masse i benene var faldet tilbage mod udgangspunktet. Andre markeringer ændrede sig igen under pausen.

I MuscleLabs praktiske eksempel lavede du før pausen ti curls med 10 kg pr. hånd. Prøv otte rolige gentagelser med 8 kg efter opvarmning, og notér hvor mange du havde tilbage med samme bevægelse. Første sæt viser dit nye udgangspunkt. Hvis du ved næste pas får otte med samme vægt, men har mindre overskud, så gentag vægten. Når sættet igen har tydeligt overskud over flere pas, kan du prøve én ekstra gentagelse. Brug de gamle 10 kg som reference, når du senere vil se, hvor meget du har hentet tilbage.

Lad pausen og hverdagen bestemme udgangspunktet

En uge uden fitness, hvor du stadig har gået og været aktiv, er en anden situation end flere måneder uden træning. Samtidig fortæller kalenderen ikke alt: søvn, ændret kropsvægt, nyt udstyr og din fortrolighed med øvelserne kan påvirke det første pas.

Som praktisk beslutningsregel kan du bruge følgende:

  • Efter en kort pause: behold de velkendte øvelser, men vurder vægten gennem opvarmningen og undlad at presse første pas til grænsen.
  • Efter flere ugers pause: begynd med et enklere program og færre sæt, så du kan vurdere både selve træningen og dagene efter.
  • Efter flere måneders pause: behandl starten som en ny indkøringsperiode. Genlær opsætning og bevægelser, før den gamle træningsmængde bliver et mål.

Det er forslag til at organisere din genstart, ikke videnskabelige grænser, hvor en bestemt ændring indtræffer. En fast regel om at bruge præcis 70 eller 80 procent af de gamle kilo kan heller ikke tage højde for alle forskelle mellem øvelser og personer.

Efter en længere pause kan hverdag og løft udvikle sig forskelligt

Henwood og Taaffe fulgte 38 raske voksne på 65–84 år, der havde gennemført 24 ugers træning. Efter 24 ugers pause var den målte styrke faldet omkring 17 procent i begge grupper. Deltagerne genoptog deres træning to gange om ugen, og styrketabet blev indhentet i løbet af de næste 12 uger. I prøver af hverdagsfunktion fandt forskerne ingen statistisk sikker ændring under pausen eller genoptræningen. De 12 uger var forskernes måleperiode. Den enkelte deltagers tid til at nå sit gamle niveau kan have været kortere eller længere.

MuscleLabs praktiske forslag er at holde to observationer adskilt. Hvis det stadig føles som før at gå på trapper, men din gamle vægt i benpres føles tung, så vælg arbejdsbelastningen ud fra benpresset. Eksempelvis kan du registrere »40 kg × 8 med cirka tre gentagelser i reserve« som en ny startlinje og sammenligne med samme maskine og dybde i de næste pas. Hverdagsobservationen kan stadig være værd at notere, især hvis det er en bestemt opgave som trapper eller at rejse dig fra en stol, du træner for.

Hvis du også har skiftet udstyr under pausen

Sammenlign kun kilo direkte, når øvelsen og udstyret giver dig samme opgave. I et lille forsøg af Staron og kolleger vendte seks kvinder tilbage efter 30–32 ugers pause. Ved genstart lå deres gennemsnitlige maksimalløft i leg extension 29 procent under niveauet lige før pausen. Ved testen efter seks ugers genstart var gennemsnittet igen omtrent på niveau med målingen før pausen. Forskerne testede også benpres, men skiftede fra en lodret maskine til en slæde. Derfor er leg extension et bedre eksempel fra forsøget, hvis du vil se, hvordan præstationen i samme øvelse udviklede sig. Seks deltagere giver kun et begrænset billede af, hvor hurtigt andre kan forvente at komme tilbage.

Hvis dit nye center har en anden benpresmaskine, foreslår MuscleLab, at du bruger første pas til at finde en ny arbejdsvægt. Behold den gamle linje i logbogen, fx »vandret maskine, 80 kg × 10«. Skriv den nye separat, fx »skrå slæde, 30 kg skiver i alt × 8, tre gentagelser i reserve«. Sammenlign de næste sæt på den skrå slæde med den nye linje. Hvis du også laver en øvelse på samme udstyr som før pausen, kan du bruge den til at følge, hvor tæt du er på dit gamle niveau.

Når du beholdt nogle øvelser under pausen

Hvis du fortsatte med enkelte øvelser, kan du vælge startniveau for hver øvelse særskilt. Bickel m.fl. undersøgte voksne, der trænede videre med mindre træningsmængde efter et fælles træningsforløb. Styrken kunne i høj grad bevares, mens bevarelsen af muskelfiberstørrelse varierede med alder og træningsmængde. Forsøget handlede om mindre træning i kendte øvelser. Brug det, du faktisk har trænet, som udgangspunkt for dit første pas.

I MuscleLabs eksempel lavede du to sæt armbøjninger om ugen i ferien, men ingen split squat. Begynd med den armbøjningsvariant og det antal gentagelser, du sidst kunne gennemføre med overskud. Prøv split squat med kropsvægt og ét kort sæt pr. ben, før du overvejer at bruge dine gamle håndvægte. Skriv »armbøjninger fortsat« og »split squat genstart« i logbogen. Ved næste pas kan du vurdere hver øvelse ud fra dens eget første resultat. Så kan du bygge split squat op gradvist, selv om armbøjningerne allerede fungerer.

Et konkret forslag til den første uge

Her er et praktisk eksempel til en person, som tidligere har styrketrænet, men har holdt flere ugers pause. MuscleLab har sammensat programmet som et praktisk forslag til den første uge. Brug kun øvelser, du kender, eller få hjælp til opsætningen.

Træn eksempelvis mandag og torsdag. Brug samme øvelser begge dage, så det bliver lettere at sammenligne:

  • Benpres eller goblet squat: 2 arbejdssæt med 8–10 gentagelser.
  • Siddende row eller støttet row med håndvægt: 2 arbejdssæt med 8–12 gentagelser.
  • Brystpres i maskine eller med håndvægte: 2 arbejdssæt med 8–12 gentagelser.
  • Leg curl: 1 arbejdssæt med 10–12 gentagelser.

Lav gradvis opvarmning før arbejdssættene. Vælg en belastning, hvor du vurderer, at du kunne lave cirka 3–4 ekstra gentagelser med samme teknik. Det kaldes gentagelser i reserve, RIR. Vurderingen er upræcis, så brug den som en hjælp til at holde overskud frem for som et eksakt målepunkt.

Start med omkring to minutters pause mellem arbejdssættene, og tag længere tid, hvis du endnu ikke er klar til næste sæt. Eksemplet omfatter syv arbejdssæt pr. pas. Hvis selv dette er for meget til dit udgangspunkt, kan du begynde med ét sæt pr. øvelse. Det er en indkøringsuge, ikke et færdigt langtidsprogram.

Sådan finder du vægten uden en makstest

Forestil dig, at du før pausen lavede håndvægtspres med 20 kg i hver hånd i tre sæt med ti gentagelser. På første dag varmer du gradvist op og prøver eksempelvis 14 kg i hver hånd. Tallet er kun et regneeksempel, ikke en anbefalet procentvis reduktion.

Efter otte kontrollerede gentagelser vurderer du, at der er cirka fire tilbage. Du afslutter sættet dér og bruger samme vægt i næste sæt. Hvis otte gentagelser derimod allerede kræver næsten alt, vælger du lettere håndvægte til næste sæt. Hvis vægten føles meget let, kan du øge lidt eller gemme justeringen til næste pas.

Du får dermed en brugbar startværdi uden først at teste, hvor meget du maksimalt kan løfte. Notér vægt pr. hånd, gentagelser og dit omtrentlige overskud. En gammel rekord og et nyt roligt arbejdssæt er forskellige præstationer og bør ikke sammenlignes direkte.

Forestil dig nu, at du før en kort ferie lavede 3 × 8 med 60 kg i squat. På første dag prøver du 50 kg efter opvarmningen. De første seks gentagelser føles velkendte, og du vurderer, at du har omkring fire i reserve. Du kan bruge 50 kg til endnu et sæt på seks og afslutte øvelsen dér. Hvis du ved næste pas er klar igen, kan du gå til to sæt på otte ved samme vægt. Så kan du øge vægten senere med et bedre billede af, hvordan du reagerer på flere gentagelser. Begge regneeksempler er MuscleLabs praktiske forslag.

Vurdér vægt og antal sæt hver for sig. Hvis det første sæt i en velkendt øvelse føles omtrent som før pausen, kan du godt holde vægten og alligevel slutte efter to sæt, selv om du normalt tager tre. Hvis andet sæt derimod allerede kræver næsten alt dit overskud trods din normale pause mellem sættene, så slut øvelsen dér. Prøv samme vægt med færre gentagelser næste gang, eller vælg en lidt lettere vægt, hvis du vil holde gentagelserne. Så kan du justere det, der faktisk blev svært.

Brug dagene mellem passene til at justere

Registrér kort, hvordan første pas påvirker de næste dage. Kan du udføre almindelige daglige bevægelser som normalt? Føler du dig klar til næste træning? Er øvelsernes teknik stabil? Formålet er at vælge næste passende træning, ikke at give kroppen en karakter.

Ømhed er ikke et mål for, hvor vellykket træningen var. Hvis du er så øm, at du ændrer dine bevægelser tydeligt, så vent med at øge belastningen og gør næste pas lettere eller kortere. Du skal ikke gennemføre et bestemt antal sæt alene for at følge eksemplet.

Smerte i et led, skarp smerte eller tiltagende gener skal ikke tolkes som almindelig træningsømhed. Stop den bevægelse, der udløser det, og få relevant faglig vurdering ved vedvarende eller bekymrende symptomer. Guidens justeringsregler gælder ikke som behandling af smerter.

Hvis kun benene er så ømme, at du ændrer bevægelsen, kan du tilpasse benarbejdet og beholde de andre øvelser, der fungerer. I MuscleLabs eksempel lavede du to sæt benpres mandag. Torsdag prøver du først nogle rolige gentagelser med let vægt. Hvis du igen kan bruge din normale dybde, kan du tage ét lettere arbejdssæt og beholde brystpres og row som planlagt. Hvis du stadig ændrer bevægelsen i prøvesættet, så lad benpresset udgå den dag. Skriv, hvad du nåede, og brug næste opvarmning til at vurdere benpresset igen.

Når andet pas giver mindre ømhed

En bevægelse kan give mindre ømhed, efter at du har prøvet den én gang. Chen og kolleger lod deltagere udføre albuebøjninger, hvor musklerne bremsede en belastning, mens armen blev strakt. De afprøvede fire intensiteter i første runde. Ved en senere maksimal runde var ændringerne i de målte tegn på muskelbelastning generelt mindre end efter en maksimal første runde. Effekten var mindre for grupperne, der startede ved de to laveste intensiteter. Forsøget gjaldt albuebøjerne i laboratoriet og fortæller ikke, hvor mange sæt du bør tage efter en træningspause.

I MuscleLabs eksempel giver ét sæt udfald på hver side ømme lår efter første pas. Ved næste pas bruger du samme vægt, skridtlængde og antal gentagelser, men mærker mindre ømhed bagefter. Se også på, om du havde samme kontrol og flere gentagelser i reserve. Hvis sættet stadig var krævende, kan du beholde det. Hvis du havde tydeligt overskud og bevægede dig normalt mellem passene, kan du prøve én ekstra gentagelse pr. side og beholde vægten.

Fra anden uge til en stabil rutine

Hvis de første to pas var overskuelige, teknikken var stabil, og du føler dig restitueret til næste pas, kan du øge én ting ad gangen. Læg eksempelvis en gentagelse til et sæt, mens vægt og antal sæt er uændret. Eller tilføj ét arbejdssæt i en prioriteret øvelse, mens du beholder belastningen.

Undgå at øge både træningsdage, sæt, vægt og indsats samtidig. Så bliver det svært at vide, hvad du skal justere, hvis træningen pludselig bliver uoverskuelig. At gentage samme uge kan være en fornuftig beslutning; progression behøver ikke ske ved hvert eneste pas.

Når du igen har en stabil rutine, kan du arbejde videre med et almindeligt program, der passer til dine mål. Du behøver ikke vende tilbage til præcis dit tidligere split. Hvis to ugentlige pas nu er realistiske, så byg planen omkring dem i stedet for at vente på, at der bliver plads til fire.

Tre mulige beslutninger efter første uge

MuscleLabs praktiske evaluering tager udgangspunkt i det, du faktisk gjorde, frem for hvor tæt du var på gamle rekorder. Se på gennemførte pas, øvelsernes kontrol og hvordan de næste dage fungerede.

  • Gentag: Hvis træningen var passende, men du stadig er ved at lære opsætningen igen, kan du bruge samme øvelser, sæt og vægt i næste uge.
  • Øg lidt: Hvis begge pas var overskuelige med tydeligt overskud, kan du tilføje en gentagelse i en kendt øvelse og beholde resten.
  • Reducér eller forenkle: Hvis du ikke kunne gennemføre planen eller mistede kontrollen tidligt, så brug færre sæt eller en enklere kendt variant.

Eksempel: Du planlagde to sæt brystpres og to sæt row ved hvert pas. Begge pas blev gennemført, men andet rowsæt blev hver gang uroligt. Du kan beholde brystpresset og sænke rowbelastningen i næste uge. Hele programmet behøver ikke blive tungere eller lettere på én gang.

Hvis du kun nåede ét af de to planlagte pas, så brug det næste pas til at bekræfte dit udgangspunkt. I MuscleLabs eksempel tog du to sæt benpres med 50 kg mandag og måtte aflyse torsdag. Mandag ugen efter kan du gentage de to sæt med 50 kg, hvis opvarmningen føles som sidst. Skriv både gentagelser og overskud ned. Hvis du nu har to sammenlignelige pas med stabil bevægelse og god kontrol, kan du prøve én ekstra gentagelse i første sæt næste gang. Hvis andet sæt allerede føles tæt på din grænse, kan du holde vægten og afslutte lidt tidligere. Lad kalenderen bestemme, hvornår du træner, og lad de gennemførte sæt bestemme, hvornår du øger.

Når den gamle vægt er tilbage før de gamle sæt

Du kan være tilbage på din gamle arbejdsvægt i første sæt, før du kan gentage den gennem hele passet. I Halonens forsøg på utrænede voksne steg maksløftet i benpres hurtigere i de første fem uger efter genstart end i de tilsvarende træningsuger hos gruppen uden pause. Forskerne testede det tungeste enkeltløft og fulgte muskelstørrelsen. Udholdenhed gennem tre arbejdssæt blev ikke målt. Hvis dit mål er at vende tilbage til tre arbejdssæt, kan du følge gentagelserne i hvert sæt.

I MuscleLabs eksempel tog du tre sæt benpres med 60 kg før pausen. Nu får du ti og syv med 60 kg ved samme dybde og cirka to gentagelser i reserve. Hvis dit interval er 8–10, kan du beholde 60 kg i første sæt og prøve 55 kg i andet. Når begge sæt passer til intervallet over flere pas, kan du afprøve 60 kg i andet sæt igen.

Når du får ti og ti med 60 kg og det planlagte overskud, kan du prøve et tredje sæt på én af ugens dage. Brug fx 55 kg til otte gentagelser i det nye sæt. Registrér, om du kan holde samme dybde, og se, om de første to sæt stadig fungerer næste gang. Hvis andet sæt igen falder under otte ved sammenlignelig indsats, kan du gå tilbage til to sæt og gentage prøven senere.

Hvis du er tilbage på 60 kg i begge sæt mandag, men stadig får færre end otte gentagelser i andet sæt torsdag, kan du bruge to forskellige arbejdsvægte i en periode. I MuscleLabs eksempel prøver du det tredje sæt mandag og beholder torsdag på to sæt ved en vægt, hvor du kan gennemføre 8–10 gentagelser i begge. Sammenlign mandag med mandag og torsdag med torsdag. Når torsdagens andet sæt også passer til planen over flere pas, kan du vælge, om du vil øge vægten eller genindføre sættet dér.

Hvis du husker vægten fra før pausen, men har glemt hvor længe du holdt pause mellem sættene, så vælg en fast pause nu. I MuscleLabs eksempel bruger du tre minutter og får 10 og 9 ved 60 kg. Skriv pausen i logbogen og brug samme tid næste gang. Hvis du får 10 og 10 efter fire minutters pause, har du fundet en måde at gennemføre sættene på. Brug herefter fire minutter som fast pause, hvis det passer ind i passet, så du kan følge, om du også kan klare flere gentagelser eller tilføje et tredje sæt under samme vilkår.

Hvis kalenderen afbryder genstarten igen

Hvis det samme pas bliver aflyst uge efter uge, så planlæg ud fra den tid, du faktisk har. Vælg én dag, du oftest kan holde, og giv de vigtigste øvelser plads dér. Skal den dag rykkes, kan du bruge en reservedag i samme uge. Når kalenderen igen giver plads, kan du lægge et kort pas til på den anden dag.

Rønnestad og kolleger fulgte 14 professionelle fodboldspillere efter ti ugers styrketræning. I de næste 12 uger bevarede gruppen med ét ugentligt styrkepas den styrke, den havde opnået. Gruppen med ét pas hver anden uge gik tilbage. Begge grupper fortsatte med fodbold, og antallet af sæt pr. styrkepas var ens. Gruppen med ugentlige pas trænede derfor også flere sæt samlet set.

Bickel og kolleger undersøgte, hvad der skete, når yngre og ældre voksne skar ned efter 16 ugers styrketræning. I de næste 32 uger bevarede begge afprøvede doser med mindre træning den opnåede muskelvækst hos de yngre voksne. Det samme fandt forskerne ikke hos de ældre. Forsøgene handler om at vedligeholde en fremgang, deltagerne allerede havde opnået. Hvor meget du skal træne for at bygge din tidligere styrke op igen, afhænger også af dit udgangspunkt efter pausen.

I MuscleLabs praktiske eksempel ryger torsdagspasset to uger i træk, men mandag fungerer. Brug mandag som fast dag i tre uger. Har du 25 minutter, kan du efter opvarmning lave to sæt benpres og to sæt brystpres med cirka tre gentagelser i reserve. Har du kun 15 minutter, så tag ét sæt af hver. Skriv fx »mandag, benpres 50 kg × 9, brystpres 25 kg × 10«. Når du igen kan træne torsdag, kan du prøve ét let arbejdssæt i hver øvelse dér. Behold mandagens plan, så du kan se, om det ekstra pas passer ind i ugen.

Et enkelt mål for den første måned

Vælg én øvelse, du vil kunne sammenligne fra første til sidste uge. Behold samme udstyr, bevægeudslag og placering i passet. Skriv vægt, gentagelser og omtrent hvor mange ens gentagelser, du havde tilbage. Så kan du følge genstarten, også hvis dit gamle program havde flere sæt eller andre øvelser.

Halonen og kolleger målte styrke og muskelstørrelse efter en pause på ti uger. I de første fem ugers genstart steg maksløftet i benpres og de målte muskeltværsnit hurtigere end i den tilsvarende periode hos gruppen, der fortsatte uden pause. Deltagerne var utrænede ved forsøgets start, og de fulgte et fast program. Forskerne sammenlignede gruppernes udvikling. Din log kan vise, hvordan netop din øvelse udvikler sig fra det første pas.

I MuscleLabs praktiske eksempel vælger du benpres og planlægger to pas om ugen. I første uge giver 50 kg otte gentagelser med cirka tre i reserve. Hvis du i uge fire tager ti med samme sædeindstilling, dybde og reserve, har du gennemført to flere på samme vilkår. Hvis du stadig får otte, men de føles lettere, så brug den større reserve til at prøve en ekstra gentagelse næste gang. Hvis du har skiftet maskine, så registrér de nye tal som startpunkt for den maskine.

Ved månedens slutning kan du se på, hvilke pas du faktisk gennemførte, og hvordan det første sæt udviklede sig. Hvis du nåede fem af otte planlagte pas, så læg næste måneds træning på de dage, der viste sig at fungere. Et aflyst pas kan følges af næste planlagte træning med dens almindelige antal sæt.

Når en krævende øvelse skal tilbage i programmet

En øvelse kan føles velkendt i første sæt efter en lang pause, selv om du først mærker belastningen dagen efter. Giv især øvelser med en krævende sænkefase deres egen genstart. I en Nordic hamstring curl bremser baglåret for eksempel kroppen på vej ned, mens musklen bliver længere. Det er øvelsens excentriske fase.

Nosaka og kolleger lod 35 mandlige studerende udføre det samme pas med maksimale excentriske sammentrækninger i albuebøjerne to gange. Ved seks måneders mellemrum var ømheden lavere anden gang, og styrken kom sig hurtigere i grupperne med seks og ni måneders mellemrum. Forsøget påviste ingen tilsvarende tilvænning i gruppen med 12 måneders mellemrum. Resultaterne gælder det konkrete armforsøg og viser, at ømhed og styrke kan reagere forskelligt. De giver ingen tidsgrænse for, hvornår du bør genindføre en baglårsøvelse.

Behan og kolleger undersøgte selve Nordic-øvelsen. De fordelte 40 mænd på fire programmer med forskellige antal gentagelser over seks uger. Forskerne registrerede forsinket muskelømhed og andre smerter særskilt. Gruppen, der gik fra få gentagelser til den største ugentlige mængde, rapporterede mere af begge dele. Det er resultater fra et seksugers forløb med de fire doser. Eksemplet nedenfor er en praktisk genstart med håndstøtte.

MuscleLabs praktiske eksempel er en genstart, hvor du allerede har gennemført et par pas med to lette sæt leg curl og vil tilbage til Nordic. Udskift ét sæt leg curl på én træningsdag med tre assisterede Nordic-gentagelser. Brug hænderne mod en stabil støtte til at aflaste sænkningen, og vend tilbage med hjælp fra armene. Stop sænkningen dér, hvor du stadig kan bremse kroppen. Behold det andet sæt leg curl og resten af passet som sidst.

Skriv, hvor langt ned du kom med kontrol, og hvordan baglårene føltes de næste par dage. Hvis benene fungerer som normalt, og opvarmningen ved næste pas føles som sædvanligt, kan du gentage samme sæt eller prøve én ekstra gentagelse med samme hjælp. Hvis ømheden ændrer din gang eller får dig til at forkorte bevægelsen i opvarmningen, kan du bruge leg curl igen og afprøve Nordic senere med mere hjælp eller kortere sænkning.

Hvis næste benpas ligger tæt på, kan du vælge næste trin ud fra opvarmningen. I MuscleLabs eksempel lavede du tre assisterede Nordic-gentagelser mandag. Torsdag føles baglårene stadig trætte, og du forkorter bevægelsen i det første lette leg curl-sæt. Brug den kendte lette leg curl den dag med et udslag, du kan styre, hvis opvarmningen derefter fungerer. Ved næste Nordic-forsøg kan du beholde tre gentagelser og øge hjælpen. Hvis opvarmningen torsdag føles som sædvanligt, kan du i stedet gentage de tre Nordic-gentagelser med samme hjælp. Skriv, hvad du ændrede, og hvordan næste opvarmning gik.

Når det nye program regner med dit maksløft

Hvis dit program angiver vægte som en procent af dit maksløft, så brug ikke automatisk rekorden fra før pausen. En gammel rekord fortæller, hvad du kunne på det tidspunkt. Den kan være et nyttigt pejlemærke, men i første uge er målet at finde en vægt, du kan gentage med den teknik og det overskud, programmet kræver.

Ribeiro og kolleger testede bænkpres, squat og armcurl hos 67 unge mænd, som havde styrketrænet før en pause. De udførte fire tests af, hvor meget de kunne løfte én gang. Fra første til fjerde test steg gennemsnittet i bænkpres med cirka 8–10 procent på tværs af grupper med forskellig tidligere træningserfaring. Resultatet viser, at det tal, deltagerne kunne løfte på første testdag, ikke nødvendigvis var et stabilt udgangspunkt. Forsøget fastlægger ikke, hvor hurtigt din styrke vender tilbage, eller hvor mange testpas du selv bør tage.

I MuscleLabs praktiske eksempel var dit gamle maksimum i bænkpres 80 kg. Programmet siger 3 × 6 ved 75 procent, som med det gamle tal ville give 60 kg. Brug de 60 kg som baggrund, og vælg efter opvarmningen en vægt, der lader dig afslutte første sæt med tydeligt overskud. Hvis 50 kg giver seks kontrollerede gentagelser med cirka fire i reserve, kan du beholde den vægt til et andet sæt og starte med to sæt den dag. Notér »50 kg × 6/6« og det faktiske overskud. Du har nu en arbejdsvægt, du kan prøve igen; de 50 kg er ikke et nyt maksløft.

Hvis du har brug for et aktuelt makstal til en styrketest eller et konkurrenceprogram, kan du planlægge testen særskilt, efter at velkendte arbejdssæt igen føles stabile. Så undgår du at lade resultatet af første pas tilbage bestemme alle de næste ugers vægte.

Find et træningsprogram → · Find en øvelse →

Kilder og fagligt grundlag