Vælg, hvad du vil følge i næste træningsblok
Styrke er evnen til at udvikle kraft i en bestemt opgave. Muskelvækst, også kaldet hypertrofi, betyder, at musklerne bliver større. Du kan træne for begge mål i samme uge. Giv det vigtigste mål en fast plads i planen, så du ved, hvad du vil følge.
I MuscleLabs praktiske eksempel vil du løfte mere i bænkpres med pause. Læg bænkpres tidligt i passet, og følg dit første sæt med samme pause ved brystet og omtrent samme overskud. Hvis brystmusklernes størrelse er vigtigst, kan du vælge brystpres eller en anden brystøvelse, du kan gennemføre regelmæssigt. Brug logbogen til at følge sæt, vægt og gentagelser. Hvis du også følger brystomkreds, så mål på samme tidspunkt og under samme forhold. Omkredsen kan også ændre sig af andre grunde end vækst i brystmusklen.
Hvorfor flere kilo ikke kun fortæller om muskelstørrelse
Du kan løfte mere, fordi musklerne er vokset, fordi du er blevet bedre til at udføre løftet, eller fordi begge dele har ændret sig. Styrketræning påvirker også nervesystemets måde at aktivere musklerne på. En forskningsoversigt fra 2020 peger på, at sådanne tilpasninger kan bidrage til styrkefremgang.
Mattocks og kolleger undersøgte i 2017 forskellen mellem at øve et maksimalt enkeltløft og at træne med flere gentagelser. I otte uger trænede 38 utrænede deltagere benstræk og brystpres. Den ene gruppe øvede selve testen med op til fem forsøg på et maksimalt enkeltløft pr. pas. Den anden lavede fire sæt pr. øvelse med en vægt, de kunne løfte cirka 8–12 gange til udmattelse. Forskerne fandt ingen statistisk sikker forskel i fremgangen i maksimalløftene. Gruppen med fire sæt fik dog større muskelvækst ved de fleste målesteder.
Forsøget viser, hvorfor en styrketest ikke kan stå alene som mål for muskelvækst. Det afgør ikke, hvordan de to programmer ville virke efter flere måneder eller hos erfarne løftere. Du behøver heller ikke kopiere de maksimale enkeltløft for at følge din fremgang.
Et praktisk eksempel fra MuscleLab: Du går fra 40 kg med otte gentagelser med en kort pause ved brystet til 40 kg med ti gentagelser uden pause. Notér begge resultater, men brug de ti som startpunkt for varianten uden pause. Hvis dit mål er bedre bænkpres med pause, så sammenlign næste sæt med pause med de oprindelige otte. Når selve testen ændrer sig, bliver det sværere at afgøre, hvor meget af forskellen der skyldes fremgang.
Hvis en bestemt løftepræstation er vigtigst
Vælg den konkrete øvelse, du vil forbedre, og beskriv, hvordan resultatet skal måles. En squat med en aftalt dybde er en tydeligere opgave end blot 'stærkere ben'.
Øv den valgte bevægelse regelmæssigt og giv den en passende prioritet i programmet. Supplerende øvelser kan have en plads, men deres resultater skal holdes adskilt fra hovedløftet. Fremgang i benpres er eksempelvis ikke et præcist mål for din squatstyrke.
Du behøver ikke teste et maksimalt enkeltløft hver uge. Et kendt sæt med samme vægt, teknik og omtrentlige indsats kan give nyttig information. Hvis du bruger en beregnet maksimalvægt, skal du behandle den som et estimat og beholde den samme beregningsmetode, når du sammenligner.
Hvis du ændrer squatdybden, ændrer du også, hvad styrketesten kræver. Bloomquist og kolleger fordelte 17 mandlige studerende på 12 ugers træning med dybe eller korte squats. Forskerne testede maksløftet ved begge dybder før og efter. Gruppen, der trænede dybt, forbedrede begge maksløft med omkring 20 procent. Gruppen, der trænede kort, forbedrede i gennemsnit sit korte maksløft med 36 procent og sit dybe maksløft med 9 procent. Det lille forsøg brugte to bestemte knævinkler. Tallene illustrerer, at fremgang kan overføres mellem dybder, og at størrelsen på fremgangen afhænger af, hvad du tester.
I MuscleLabs praktiske eksempel er målet at blive stærkere til den dybde, du allerede bruger i squat. Din reference er 60 kg × 6 med cirka to gentagelser i reserve. En dag tager du 65 kg × 6, men vender tydeligt højere. Før de 65 kg på en særskilt linje med den kortere dybde. Ved næste sammenlignelige pas kan du gentage 60 kg med det oprindelige vendepunkt og følge, om du får en ekstra kontrolleret gentagelse eller lidt mere reserve. Hvis kortere squat bliver en fast øvelse, kan den have sin egen reference.
Sådan læser du en beregnet maksimalvægt
Et beregnet maksimalløft, ofte skrevet e1RM, er et skøn over, hvor meget du kan løfte én gang. Det kan være en ekstra linje i logbogen, hvis du allerede har et tungt sæt at regne på. Gem de faktiske kilo og gentagelser sammen med skønnet.
Reynolds og kolleger målte den højeste vægt, deltagerne kunne løfte én, fem, ti og tyve gange i bænkpres og benpres. Fem gentagelser gav de mest præcise estimater af de tre flergentagelsestest i undersøgelsen. Forskerne beregnede en særskilt formel for hver øvelse. Til bænkpres med vægtstang gangede de den maksimale vægt for fem gentagelser med 1,1307 og lagde 0,70 kg til. En vægt på 60 kg giver dermed et estimat på cirka 69 kg. Ved 62,5 kg giver samme regnestykke cirka 71 kg. Formlen bygger på den tungeste vægt til fem gentagelser. Fem gentagelser med tydelig reserve er en anden opgave.
I MuscleLabs praktiske eksempel kan du følge et almindeligt arbejdssæt og springe beregningen over. Hvis du går fra »60 kg × 5, cirka to i reserve« til »62,5 kg × 5, cirka to i reserve« med samme pause ved brystet og samme placering i passet, har du en konkret forbedring at registrere. Det er lettere at følge end små ændringer i et beregnet tal. Hvis du allerede bruger et estimat, så behold samme øvelse og metode og behandl resultatet som et skøn, når du vælger vægt til næste pas.
Vurdér et lille udsving over flere pas
En ekstra gentagelse eller et lille vægttrin er værd at notere, når udførelsen er den samme. Før du ændrer programmet på baggrund af ét tal, så se, om du kan gentage præstationen med samme opvarmning, øvelsesrækkefølge og pause. Hvis du ændrer dybden eller pausen ved brystet, så registrér den nye udførelse sammen med resultatet.
Mitter og kolleger testede 24 styrketrænede mænd og kvinder i bænkpres to gange med en uges mellemrum. Forskerne estimerede en typisk variation omkring den enkelte løfters maksimalløft på cirka 1,7 kg i deres test. Ved gentagelser til udmattelse med 70 procent af maksvægten var det tilsvarende skøn cirka én gentagelse. Tallene beskriver variationen i den afprøvede gruppe og protokol. Et almindeligt arbejdssæt med gentagelser i reserve er en anden opgave.
MuscleLabs forslag er at bruge dit første arbejdssæt som reference i tre sammenlignelige pas. Hvis loggen fx viser »60 kg × 8, 7 og 8« med omtrent to gentagelser i reserve, så behold vægten og følg serien. Hvis du derefter får ni i to sammenlignelige pas med samme reserve og bevægelse, har du et bedre grundlag for at prøve næste lille vægttrin. Før fortsat muskelmål for sig, hvis du bruger dem.
Giv styrketesten samme plads i træningsugen
Præstationen på en testdag afhænger også af de seneste træningsdage. Pritchard og kolleger lod otte styrketrænede mænd gennemføre to træningsforløb, hver med nogle dages pause før den sidste test. Blandt de målte resultater steg den maksimale kraft i statisk bænkpres. Forsøget målte kraft mod en fast stang og giver ingen bestemt pause før et almindeligt maksløft.
I MuscleLabs eksempel tester du, hvor mange kontrollerede gentagelser du kan tage med 60 kg i bænkpres med cirka to i reserve. Den ene test ligger efter en fridag, den anden dagen efter et hårdt brystpas. Notér forskellen i logbogen. Hvis du vil vurdere udviklingen, så gentag testen med samme forløb op til den, fx først i torsdagspasset efter onsdag uden hårdt brystarbejde. Før omkredsmål for sig, hvis du også følger muskelstørrelsen.
Hvis muskelvækst er vigtigst
Vælg øvelser, der giver relevant arbejde til de muskler, du ønsker at træne, og som passer til din krop og dit udstyr. Følg også, om du kan udvikle træningen gennem vægt, gentagelser eller en velovervejet ændring i mængde.
En metaanalyse fra 2021 fandt lignende muskelvækst på tværs af de undersøgte belastningsgrupper, mens højere belastninger generelt var mere fordelagtige for maksimal styrke. De inkluderede belastningssammenligninger brugte sæt til frivillig udmattelse. Resultatet kan derfor ikke uden videre overføres til enhver meget let træning med stor reserve.
Du behøver ikke jagte én bestemt tung vægt for at gøre en øvelse nyttig. Men sættene skal stadig passe til et træningsforløb, der kan udføres og udvikles. Vælg et håndterbart gentagelsesinterval og følg kvalitet og indsats sammen med tallene.
Et konkret forsøg af Schoenfeld og kolleger fra 2015 sammenlignede 25–35 med 8–12 gentagelser per sæt hos 18 trænede unge mænd gennem otte uger. Begge grupper trænede tre gange ugentligt med tre sæt af syv øvelser og sæt til udmattelse.
De målte muskeltykkelser i albuebøjere, albuestrækkere og forlår steg uden statistisk sikre forskelle mellem grupperne. Squatstyrken steg mere med de tungere sæt: 19,6 mod 8,8 procent. Bænkpres viste kun en tendens til en større forbedring; de to styrkeresultater skal ikke beskrives som lige sikre.
Studiet gør forskellen mellem målene konkret: Lignende ændring i de målte muskelstørrelser kan godt ledsages af forskellig fremgang i et tungt løft. Forsøget er lille og kort og gør ikke 25–35 gentagelser til en nødvendig eller optimal opskrift.
Når du kun har lette vægte
Lasevicius og kolleger lod 25 utrænede mænd træne benstræk ét ben ad gangen i otte uger. De sammenlignede sæt ved 30 og 80 procent af deltagernes maksløft. Ved begge belastninger afprøvede de sæt til udmattelse og sæt, der stoppede tidligere. Med den lette vægt tog deltagerne i gennemsnit cirka 34 gentagelser til udmattelse og omkring 20, når de stoppede tidligere.
Forlårets tværsnitsareal steg 7,8 procent med let vægt til udmattelse. Med let vægt og tidligere stop var ændringen 2,8 procent og statistisk usikker. Med den tunge vægt steg arealet omkring 8 procent i begge tilfælde. Fremgangen i det tungeste enkeltløft var større ved tung vægt. De to tunge protokoller gav omkring 33–34 procent fremgang mod 16–18 procent med let vægt. I de lette sæt med tidligt stop var forskellen cirka 14 gentagelser i forhold til de lette sæt til udmattelse. Forsøget belyser derfor et stort spring i indsats hos begyndere i benstræk. Antallet af gentagelser i reserve lige før udmattelse blev ikke afprøvet trin for trin.
I MuscleLabs praktiske eksempel bruger du 8 kg pr. hånd i gulvpres. Hvis du tager 15 gentagelser og vurderer, at du kan tage mindst fem mere, kan du næste gang prøve 18 med samme dybde og tempo. Vurder reserven igen, og før vægt, gentagelser og skøn i logbogen. Hvis sættene bliver længere, end du ønsker, kan du vælge en sværere pressevariant, som du kan udføre stabilt. Er dit mål et tungere enkeltløft i bænkpres, kan du bruge gulvpresset som supplement og følge fremgangen i tunge bænkpressæt, når du har adgang til stang og bænk.
Sådan kan to prioriteringer ændre øvelsesvalget
Forestil dig to personer med adgang til samme træningscenter. Den ene vil forbedre vægtstangsbænkpres; den anden vil træne brystmusklerne og foretrækker maskiner.
- Personen med et bænkpresmål beholder bænkpres som en central øvelse og følger udviklingen under en stabil opsætning.
- Personen med brystmuskler som prioritet kan vælge et passende brystpres i maskine og følge fremgangen dér.
- Begge kan bruge supplerende øvelser, hvis de har en tydelig funktion i programmet.
Eksemplet viser en beslutning ud fra målet. Det er ikke en rangliste over de to personer eller en påstand om, at deres øvrige program skal være ens. Et mål er brugbart, når det hjælper dig med at vælge mellem reelle muligheder.
Mål fremgangen med passende forbehold
Ved et styrkemål følger du den valgte øvelse, belastning, gentagelser og udførelse. Notér væsentlige ændringer i pauser, udstyr og rækkefølge. Ellers kan et bedre eller dårligere tal være svært at forstå.
Ved et mål om muskelstørrelse kan gentagne omkredsmål eller billeder under ensartede forhold give et groft praktisk overblik, hvis du ønsker at bruge dem. De isolerer dog ikke muskelvæv: blandt andet fedt, væske, placering af målebånd og belysning kan påvirke det, du ser. Kropsvægt alene fortæller heller ikke, hvad en ændring består af.
Se efter udvikling over længere tid frem for daglige udsving. Du kan sagtens nøjes med at følge træningens gennemførelse og præstation i starten. Ingen enkelt hjemmemåling giver et fuldstændigt svar på, hvordan din krop tilpasser sig.
Skriv mål, reference og det arbejde, du gennemfører
Vælg ét hovedmål, og skriv tre ting i logbogen: hvad du vil forbedre, hvilken måling du bruger som udgangspunkt, og hvor mange sæt du faktisk gennemfører.
Hvis styrke er hovedmålet, kan du i MuscleLabs eksempel følge dit første sæt bænkpres med stop ved brystet. Udgangspunktet er 30 kg med otte gentagelser og cirka tre i reserve. Hvis du senere får ti med samme vægt, stop og omtrent samme reserve, viser det fremgang i den valgte øvelse. Notér også, om du fik gennemført begge ugens planlagte pas.
Hvis muskelvækst er hovedmålet, kan du fx følge to sæt curl på hver af to træningsdage. Skriv »fire planlagte sæt, tre gennemført« og registrér vægt og gentagelser ved samme udførelse. Hvis du går fra 10 til 12 gentagelser ved samme vægt og reserve, viser logbogen, at du klarer lidt mere arbejde i curl. Hvis du også følger overarmens omkreds, så mål særskilt på samme sted og under samme forhold over flere uger. Omkredsen siger noget om hele armen og kan også ændre sig med fx væske og måleplacering.
Mattocks og kollegers forsøg målte styrke og muskelstørrelse hver for sig. De to logbogseksempler er MuscleLabs praktiske forslag til at følge den træning, du faktisk får lavet, og vælge en reference, der passer til dit mål.
Flere gentagelser med samme vægt eller med samme procent af dit maksløft?
En gentagelsestest kan besvare to forskellige spørgsmål. Med en fast vægt måler du, hvor mange gentagelser du kan klare med den samme belastning som sidst. Med en fast procent af dit aktuelle maksløft måler du, hvor mange gentagelser du kan klare, når belastningen følger din maksimale styrke.
I forsøget fra 2015 testede Schoenfeld og kolleger, hvor mange gange deltagerne kunne løfte 50 % af deres maksløft i bænkpres. Efter træningsperioden beregnede forskerne vægten ud fra det nye maksløft. Gruppen, der havde trænet med 25–35 gentagelser, forbedrede antallet af gentagelser mere end gruppen med 8–12. I et andet otteugers forsøg sammenlignede forskerne 2–4 med 8–12 gentagelser pr. træningssæt. Her beholdt hver deltager sin testvægt fra starten. Begge grupper klarede flere gentagelser, og forskerne fandt ingen statistisk sikker forskel mellem gruppernes fremgang. Studierne sammenlignede forskellige træningsprogrammer, så forskellen mellem resultaterne kan ikke tilskrives testmetoden alene.
MuscleLabs regneeksempel. Dit maksløft i bænkpres stiger fra 60 til 70 kg. I begyndelsen klarer du 15 gentagelser med 30 kg. Senere klarer du 18 med de samme 30 kg og 15 med 35 kg. Du kan nu løfte mere én gang, og du kan gentage opgaven med 30 kg flere gange. Ved halvdelen af dit aktuelle maksløft ligger du stadig på 15 gentagelser. De tre tal beskriver hver sin præstation, og ingen af dem måler muskelstørrelsen direkte.
Hvis dit mål fx er 15 gentagelser med 40 kg, så behold 40 kg som reference. Notér gentagelser, bevægeudslag og hvor tæt på udmattelse du stoppede. Brug samme opvarmning og samme placering i passet, når du sammenligner. Du kan også følge et almindeligt arbejdssæt med en aftalt reserve, hvis du vil holde målingen som en del af din normale træning.
Hvis du vil bruge et målebånd
Hvis du vil følge overarmens omkreds, så brug et sted, du kan finde igen. Den amerikanske sundhedsundersøgelse NHANES måler på højre arm midt mellem skulderens knoglefremspring og albuespidsen. En enkel måde at bruge samme princip hjemme er at få en anden til at finde midtpunktet, mens albuen er bøjet. Lad derefter armen hænge afslappet, og læg båndet vandret om den bare arm ved mærket. Båndet skal ligge tæt uden at trykke ind i huden.
MuscleLabs forslag er at bruge samme side, samme målebånd og omtrent samme tidspunkt. Mål fx før træning på en fast dag og under nogenlunde samme forhold som sidst. Tag båndet helt af, og placér det igen til en anden måling. Notér begge tal. Hvis placeringen tydeligt skred, kan du tage målingen om med det samme. Skriv fx »højre overarm, midtpunkt, afslappet, før træning, 33,0 og 33,5 cm«.
En senere enkeltmåling på 33,3 cm ligger mellem de to første aflæsninger. Vent med at ændre træningen, og se, om målinger fra flere dage med samme opsætning flytter sig i samme retning. Omkreds omfatter både muskel, fedt og væske. Sammenhold derfor ændringer med de træningspas, du faktisk har gennemført, og hvordan præstationen har udviklet sig. NHANES beskriver målemetoden. Valget af faste måledage og logbogseksemplet er MuscleLabs praktiske forslag.
Gentil og kolleger sammenlignede målebånd og ultralyd på individdata fra tre træningsforsøg med i alt 67 unge mænd. Overarmens omkreds med spændt muskulatur og albuebøjernes tykkelse målt med ultralyd steg begge på gruppeniveau efter 10–12 uger. Analysen kunne ikke vise, at metoderne gav samme størrelsesændring. Hvis du skifter fra at måle med afslappet arm til at måle med spændt arm, så begynd en ny serie. I MuscleLabs eksempel skriver du »33,5 cm afslappet« og »35,0 cm spændt« som to målinger samme dag. Sammenlign senere målinger med tallet fra samme armstilling.
Hvis du vil plotte én værdi pr. måledag, kan du tage gennemsnittet af to aflæsninger med samme armstilling. I MuscleLabs eksempel giver 33,0 og 33,5 cm et gennemsnit på 33,25 cm, som du kan skrive som 33,3 cm. Gem også de to aflæsninger. Hvis begge aflæsninger ligger højere over flere måledage med samme opsætning, har du et tegn på ændret omkreds. Gennemsnittet hjælper med at føre en enkel log. Det viser ikke, hvor meget af ændringen der kommer fra muskelvæv. Gentil og kolleger sammenlignede omkreds og ultralyd i træningsforsøg. Gennemsnittet her er et praktisk forslag til din egen logbog.
Når resultaterne ikke følges ad
Hvis løftepræstationen forbedres, mens du endnu ikke kan se en tydelig ændring i udseendet, er det ikke i sig selv tegn på et problem. Omvendt kan et stilestående resultat i én øvelse have flere forklaringer end manglende muskelvækst.
Gennemgå først, om du sammenligner samme opgave. Er øvelsen, teknikken og pausen ens? Har du faktisk gennemført planen? Har du ændret indsats eller udstyr? Brug svarene til at vælge en lille justering frem for at ændre hele programmet.
I MuscleLabs eksempel går dit første bænkpressæt fra 60 kg × 5 til 62,5 kg × 5 over fire uger med samme pause ved brystet og omtrent samme reserve. De efterfølgende sæt ved 50 kg går samtidig fra 10/9 til 9/8. Du har forbedret det tunge sæt, mens du gennemfører lidt færre gentagelser bagefter. Hvis du vil vide, om det hænger sammen med det tungere første sæt, kan du beholde 62,5 kg og afprøve en længere pause før de lettere sæt i et tilsvarende pas. Brug de lettere sæt til at følge præstationen ved den belastning. Vurdér en eventuel ændring i muskelstørrelse særskilt over længere tid.
Hvis du har ændret øvelsen, kan du bruge en enkelt fast test til at følge dit styrkemål. I MuscleLabs eksempel skifter du de fleste bænkpressæt til håndvægtspres, men beholder ét ugentligt sæt med stang, samme pause ved brystet og cirka to gentagelser i reserve. Følg sættet med stang fra uge til uge. Hvis du får flere gentagelser med håndvægtene, men stadig tager fem med 60 kg i bænkpres, så registrér fremgangen dér, hvor du målte den. Hvis bænkpres er dit hovedmål, kan du give det flere af de eksisterende pressesæt i næste blok.
Sådan kan du træne for begge mål i samme uge
I et otteugers forsøg sammenlignede Schoenfeld og kolleger to måder at fordele belastningen på. Den ene gruppe brugte 8–12 gentagelser pr. sæt ved alle tre ugentlige pas. Den anden brugte 2–4, 8–12 og 20–30 på hver sin dag. Begge grupper lavede samme øvelser og antal sæt og fortsatte hvert sæt, til de ikke kunne tage en gentagelse mere med god teknik. Af 30 mænd gennemførte 19.
Begge grupper forbedrede deres maksløft i bænkpres og squat. Forskerne målte også tykkere muskler på overarmen og ydersiden af låret med ultralyd. De fandt ingen statistisk sikker forskel mellem grupperne. Forsøget var lille, havde stort frafald og målte ikke brystmusklernes størrelse. Det giver et eksempel på, at både faste og skiftende intervaller kan fungere, men kan ikke afgøre, hvilken fordeling der giver mest brystvækst.
MuscleLabs praktiske forslag, hvis du vil blive stærkere i bænkpres og samtidig træne brystet i to ugentlige pas:
- Mandag: 3 sæt med 4–6 gentagelser i bænkpres. Brug samme opsætning og stop med cirka to gentagelser i reserve. Følg første arbejdssæt som reference for styrke.
- Torsdag: 3 sæt med 8–12 gentagelser i samme øvelse ved lavere vægt. Hold også cirka to gentagelser i reserve. Før vægt og gentagelser på en separat linje.
Hvis du mandag tager fem gentagelser med 60 kg og torsdag ti med 45 kg, har du to forskellige referencer. Sammenlign mandag med næste mandag og torsdag med næste torsdag. Hvis du kun kan træne én gang i en travl uge, så behold først det arbejde, der passer til dit hovedmål. Er det en tungere bænkpres, så behold mandagens sæt og lav eventuelt ét lettere sæt bagefter, hvis tiden rækker. Vend tilbage til din normale uge, når du kan træne to gange igen. Eksemplet er en måde at prioritere og følge begge mål på. Logbogen viser din løftepræstation og det arbejde, du gennemfører; den måler ikke brystmusklens størrelse.
Når begge mål skal have plads i samme pas
Hvis du vil øve et tungere løft og samtidig have plads til længere sæt, kan du begynde med ét tungere arbejdssæt. Hold derefter en almindelig sætpause, sænk vægten og lav de resterende sæt. De kaldes ofte backoff-sæt. Den lavere vægt giver plads til flere gentagelser med samme bevægelse.
Androulakis-Korakakis og kolleger sammenlignede i et seksugers forsøg styrkeløftere, der trænede tunge enkeltløft, med styrkeløftere, der også lavede to lettere sæt à tre gentagelser. Deres analyse pegede på større fremgang i summen af maksimalløft i squat, bænkpres og dødløft med de ekstra sæt. Grupperne var små, og forsøget målte styrke i de tre løft. Det praktiske forslag nedenfor bruger andre gentagelsesintervaller og har også plads til træning med muskelvækst som mål.
MuscleLabs eksempel er et bænkprespas med ét sæt på 4–6 gentagelser efter opvarmningen. Hvis du får fem kontrollerede gentagelser med 60 kg og cirka to i reserve, så hold omkring tre minutters pause og prøv 50 kg til to sæt på 8–12. Vælg lettere, hvis du kun kan nå otte ved at forkorte bevægelsen eller gå helt til din grænse. Log fx »tungt sæt 60 kg × 5« og »lettere sæt 50 kg × 10 og 9«. Sammenlign de to dele med deres egne tal fra sidste uge. Du kan øge vægten i den ene del, når du når toppen af dens interval med den planlagte reserve, og beholde den anden del på samme vægt.
Når du øger vægten i det tunge sæt, kan du bruge de næste sæt til at se, om begge mål stadig har plads i passet. I MuscleLabs eksempel har du nået seks gentagelser med 60 kg og to i reserve. Næste gang tager du fem med 62,5 kg, men får kun otte og syv i de lettere sæt med 50 kg. Hold det tunge sæt ved 62,5 kg i næste pas. Prøv 47,5 kg i de lettere sæt, hvis syv gentagelser lå uden for dit interval på 8–12 ved den planlagte reserve. Hvis begge dele fungerer igen, kan du bygge videre fra de nye tal.
Når du vil skifte hovedmål fra muskelvækst til styrke
Vælg først det løft, du vil blive stærkere i. Hvis du hidtil har brugt en brystpresmaskine til at træne brystet, og dit nye mål er bænkpres med stang, så giv bænkpres en fast plads tidligt i passet. Behold gerne noget af dit kendte brystarbejde, mens du lærer at gentage stangbanen. Vægten på brystpresmaskinen kan du bruge til at sammenligne dine sæt på den maskine.
I MuscleLabs eksempel har du tre sæt brystpres i maskine mandag og torsdag. Mandag prøver du to sæt bænkpres med 5–8 kontrollerede gentagelser og cirka tre i reserve, efterfulgt af ét sæt i maskinen. Torsdag beholder du de tre kendte maskinsæt. Find bænkpresvægten med lette opvarmningssæt og et egnet stativ. Skriv vægt, gentagelser og overskud i bænkpres, og brug det næste sammenlignelige mandagspas til at vurdere udviklingen. Hvis formålet senere bliver et tungt enkeltløft, kan du gøre sættene kortere, når opsætning og gentagelser er stabile.
Schoenfeld m.fl. sammenlignede sæt på 8–12 og 25–35 gentagelser hos trænede mænd. Efter otte uger voksede de målte muskler i begge grupper, mens gruppen med tungere vægte øgede maksløftet i squat mere. Ugeplanen ovenfor er et praktisk forslag til at ændre fokus og beholde nogle velkendte sæt undervejs.
Når du også vil hoppe højere
Et tungere maksløft i squat og et højere hop måler hver sin præstation. I squat kan du bruge længere tid på at få stangen op. I et hop har du kun tiden frem til afsættet til at skabe fart. Vil du forbedre begge dele, så følg hver præstation med sin egen målestok.
Cormie og kolleger fordelte 24 mænd på tre grupper. I ti uger trænede den ene gruppe tung squat, den anden lette squathop, og den tredje var kontrolgruppe. Squatgruppen forbedrede sit maksløft mere end hopgruppen. Begge træningsgrupper forbedrede den målte effekt i hop og deres tid på 40 meter, og forskerne fandt ingen statistisk sikker forskel mellem gruppernes fremgang i de to test. Der var otte deltagere i hver gruppe, og mændene var forholdsvis svage i squat ved forsøgets start. Resultaterne beskriver den gruppe og de to afprøvede programmer.
Hvis du allerede træner squat og gerne vil følge din hoppeevne, er MuscleLabs praktiske forslag at måle tre hop uden vægt efter opvarmningen. Brug samme underlag og samme armsving, hold pause mellem forsøgene, og notér bedste højde. Før squat i en anden linje, fx »60 kg, fem gentagelser med cirka to i reserve«. Hvis hoppehøjden svinger mellem 29 og 31 cm, så gentag målingen over nogle pas, før du justerer programmet.
Hvis du også vil øve selve afsættet, kan du prøve to sæt af tre hop uden ekstra vægt efter opvarmningen på én træningsdag. Hold så meget pause, at du kan hoppe og lande med samme kontrol i hvert forsøg. Brug sættene som øvelse og mål hoppehøjden under de samme forhold som før. Så kan du følge, om afsættet bliver bedre, samtidig med at du følger styrken i squat.
Find et træningsprogram → · Find en øvelse →
Kilder og fagligt grundlag
- Siddique et al., 2020: Neurale tilpasninger til styrketræning ↗
Systematisk oversigt og metaanalyse af neurale tilpasninger, som sandsynligvis bidrager til styrkefremgang. Understøtter skelnen mellem muskelstørrelse og løftepræstation.
- Mattocks m.fl. (2017): Practicing the Test Produces Strength Equivalent to Higher Volume Training ↗
Randomiseret otteugersforsøg med 38 utrænede deltagere. Sammenligner træning med maksimale enkeltløft og fire sæt i brystpres og benstræk; måler styrke og muskelstørrelse separat.
- Lopez et al., 2021: Resistance Training Load Effects on Muscle Hypertrophy and Strength Gain ↗
Netværksmetaanalyse af belastning, styrke og muskelvækst. Sammenligningerne omfattede træning til viljestyret udmattelse; resultaterne gælder ikke automatisk meget lette sæt langt fra udmattelse.
- Schoenfeld et al. (2015): Effects of Low- vs. High-Load Resistance Training on Muscle Strength and Hypertrophy in Well-Trained Men ↗
Primærstudie:18 trænede mænd,otte uger,25–35 versus8–12 gentagelser til udmattelse. Lignende målte muskeltykkelsesændringer; større squatstyrkefremgang ved højere belastning,men kun tendens i bænkpres.
- Lasevicius m.fl. (2022) om belastning og udmattelse i benstræk ↗
Otte ugers forsøg med 25 utrænede mænd. Sammenligner benstræk ved 30 og 80 % af maksimalløftet med og uden træning til udmattelse.
- Reynolds et al. (2006) – Prediction of one repetition maximum strength from multiple repetition maximum testing and anthropometry ↗
Primærstudie af estimater for maksimal løftevægt ud fra sæt med fem, ti eller tyve gentagelser i bænkpres og benpres.
- Schoenfeld m.fl. (2016): Effects of Varied Versus Constant Loading Zones on Muscular Adaptations in Trained Men ↗
Primærforsøg med 19 styrketrænede mænd i otte uger. Sammenlignede et fast gentagelsesinterval med tre forskellige intervaller fordelt over ugen.
- Androulakis-Korakakis m.fl. (2021) afprøvede lettere sæt efter tunge enkeltløft ↗
Artiklen indeholder et seksugers træningsforsøg med styrkeløftere, der gennemførte tunge enkeltløft med eller uden efterfølgende lettere sæt.
- CDC: NHANES-protokol til måling af overarmens omkreds ↗
Officiel måleprotokol. Afsnit 3.4.6 og 3.4.7 beskriver, hvordan midtpunktet findes, og hvordan omkredsen måles på en afslappet overarm.
- Bloomquist m.fl. (2013) testede squatstyrke ved to dybder ↗
Tolv ugers primærforsøg med 17 mandlige studerende. Sammenlignede to træningsdybder og testede maksimalstyrke ved begge dybder.
- Schoenfeld m.fl. (2016) målte gentagelser i bænkpres med fast testvægt ↗
Primærstudie med 19 trænede mænd, der gennemførte otte uger med 2–4 eller 8–12 gentagelser pr. sæt. Begge grupper klarede flere gentagelser med en fast testvægt på 50 % af deres oprindelige maksløft i bænkpres.
- Mitter m.fl. (2022) gentog styrke- og udholdenhedstest i bænkpres ↗
Forsøg med 24 styrketrænede mænd og kvinder, som blev testet to gange med en uges mellemrum. Estimerede variationen i maksimalløft og gentagelser ved tre relative belastninger.
- Cormie m.fl. (2010) sammenlignede tung squat og lette squathop ↗
Ti ugers forsøg med særskilte målinger af maksløft i squat, effekt i hop og tid på 40 meter.
- Gentil m.fl. sammenlignede armomkreds og muskeltykkelse ↗
Analyse af individdata fra tre træningsforsøg med 67 unge mænd. Sammenlignede ændringer målt med ultralyd og målebånd.
- Pritchard m.fl. målte styrke efter korte træningspauser ↗
Primærforsøg med otte styrketrænede mænd og målinger efter to korte pauser, blandt andet af maksimal kraft ved statisk bænkpres.