Fra let prøvesæt til første squat med stang

I denne guide hviler stangen højt på muskulaturen øverst på ryggen. Det kaldes high-bar squat. Indstil krogene og sikkerhedsarmene, og brug en stang, du kan løfte ud og lægge tilbage med overskud. Hvis den almindelige stang er tung for dig, så begynd med en lettere træningsstang.

I MuscleLabs praktiske prøve tager du tre rolige gentagelser med samme fodstilling. Vælg en dybde, hvor hele foden bliver i gulvet, og hvor du kan vende uden at miste balancen. Hvis hælene løfter sig ved den tredje gentagelse, så læg stangen tilbage og prøv at vende lidt tidligere med samme stand. Brug den dybde som udgangspunkt, hvis du kan gentage den roligt.

Når stangen går fri af sikkerhedsarmene ved din valgte dybde, og du kan lægge den roligt tilbage, kan du begynde dit første arbejdssæt. Notér stangens vægt og stativets indstillinger, så du kan gentage opsætningen ved næste pas.

Klargør stativ og sikkerhedsudstyr

ACE beskriver en stang placeret lige under skulderhøjde, så du kan komme ind under den og løfte den fri ved at strække benene. Du skal ikke op på tæer for at få stangen over krogene. Hav lige meget vægt på begge sider og brug udstyrets låse efter anvisningen.

Træn i et egnet stativ med korrekt indstillede sikkerhedsarme eller -stænger. Få personalet til at vise, hvordan netop stativet indstilles, og hvordan stangen kan overtages af sikkerhedsudstyret. Kontrollér placeringen med en let stang: sikkerhedsudstyret skal tillade din planlagte bevægelse og kunne tage stangen, hvis løftet ikke kan gennemføres.

En ven, der blot står bagved, er ikke en erstatning for en aftalt og kompetent sikkerhedsopsætning. Øv håndteringen med kvalificeret hjælp, før du øger vægten; improvisér ikke en metode til at slippe en tung stang.

Indstil krogene og sikkerhedsarmene hver for sig. I MuscleLabs eksempel går den lette stang fri af krogene, når du strækker benene, men rammer sikkerhedsarmene ved din planlagte dybde. Lad krogene blive siddende, sæt stangen tilbage, og flyt sikkerhedsarmene ét hul ned på begge sider. Lås dem fast og prøv igen med den lette stang. Få derefter personalet til at vise, hvordan du kontrollerer, at armene stadig kan tage stangen. Hvis stativets hulafstand gør det svært at finde en højde, der opfylder begge krav, så brug et andet egnet stativ. Skriv eventuelt stativets navn og de to indstillinger i logbogen.

Stangplacering og udløftning

Saml skulderbladene, og lad stangen hvile på muskulaturen øverst på ryggen frem for direkte på nakkens knogler. Hold om stangen i en bredde, hvor du kan fastholde placeringen uden at tvinge håndled eller skuldre. Hænderne stabiliserer stangen; den skal ikke bæres som en vægt i hænderne.

Stil dig stabilt under stangen, spænd omkring kroppen, og rejs dig, så begge ender kommer fri af krogene. Tag få, små skridt bagud og find din stand. Afprøv hele udløftningen med let vægt, så du ikke skal lede efter fodstillingen under et tungt sæt.

MuscleLabs praktiske forslag er at øve udløftning og tilbageføring som en kort runde med en let træningsstang. Prøv ét kort skridt bagud med højre fod, ét med venstre og en lille justering, hvis du har brug for det. Stå stille et øjeblik, og mærk, om begge fødder har fast kontakt med gulvet. Kontrollér med en instruktør, at du står fri af krogene, og at sikkerhedsarmene stadig er under stangens bane. Før stangen tilbage, og gentag runden. Hvis du ved andet forsøg igen må flytte fødderne flere gange, så justér længden på de første skridt med den lette stang. Brug den rækkefølge, du kan gentage roligt, når du senere lægger vægt på.

Når sættet er afsluttet, står du først stabilt op. Gå derefter kontrolleret frem til stativet, placér stangen i begge kroge, og kontrollér, at den hviler der, før du går ud under den.

Hvis stangen føles skæv allerede ved udløftningen, så læg den tilbage, og tjek opsætningen med en let stang. Brug midten af stangen som pejlemærke for, hvor du placerer ryggen, og sæt hænderne lige langt fra midten. I MuscleLabs forslag beder du en træner se bagfra, om stangen hælder, før du går bagud, eller først efter de første skridt. Hvis den hælder fra start, så kontrollér krogenes højde og din placering under stangen. Hvis det først sker under skridtene, så prøv kortere skridt, og stå stille, før du begynder at sænke dig. Øv hele udløftningen igen med let vægt.

Hvis håndleddene bøjer tydeligt bagud, når du løfter stangen ud, så prøv grebet med en let stang i stativet. I MuscleLabs forslag placerer du først begge hænder én fingerbredde længere ude og mærker efter, om du kan holde om stangen, mens den stadig hviler stabilt på ryggen. Brug stangens mærker til at holde grebet lige bredt på begge sider. Prøv derefter en udløftning og to rolige gentagelser. Hvis stangen bevæger sig på ryggen med det bredere greb, så læg den tilbage og prøv en placering mellem de to. Notér den afstand til mærkerne, hvor stangen ligger stabilt og du kan holde håndleddene roligt gennem sættet.

Find et greb, hvor stangen hviler stabilt

I squat med høj stangplacering hviler stangen på den øverste del af kappemusklen. Hænderne holder den på plads. Før du løfter stangen ud, så mærk, om den ligger stabilt på muskulaturen, uden at du må presse den op med hænderne. Catalyst Athletics viser denne placering og bruger et forholdsvis smalt greb som udgangspunkt i sin teknikvideo.

Hvis du må bøje håndleddene kraftigt bagover for at nå stangen, så prøv et lidt bredere greb. Brug ringene på stangen til at placere hænderne lige langt fra midten. I MuscleLabs eksempel flytter du begge hænder én fingerbredde ud med tom stang. Løft ud, tag to rolige gentagelser, og sæt stangen tilbage. Sammenlign, om håndleddene føles mindre belastede, og om stangen stadig ligger stabilt. Hvis stangen begynder at rulle, så sæt den tilbage i krogene og prøv en mindre ændring eller find stangens placering på ryggen igen.

Notér det greb, der fungerer, fx »lillefinger ved ringen«. Brug næste lette opvarmningssæt til at bekræfte placeringen, før du lægger flere kilo på. Teknikvideoen viser høj stangplacering. Ved lav stangplacering ligger stangen længere nede på ryggen, og du kan have brug for at finde grebet igen.

Sådan finder du en vejrtrækning til dine squats

Når du har fundet din stand, så tag en rolig indånding, og spænd let rundt om taljen, før du bøjer knæ og hofter. Tænk på at holde overkroppen rolig, mens benene bevæger sig. I et let øvesæt kan du puste roligt ud på vej op og tage en ny indånding, når du står stabilt igen. Prøv at bevare lidt spænding i maven, mens luften kommer ud.

Hummelmann og kolleger lod 17 unge kvinder med styrketræningserfaring lave squats med kropsvægt og med ekstra belastning i en vægtvest. Ved hver belastning sammenlignede forskerne kontrolleret vejrtrækning med at holde vejret på vej op. Det systoliske blodtryk, altså det øverste tal i en blodtryksmåling, var højere med tilbageholdt vejr under alle tre belastninger. Forskerne målte den umiddelbare reaktion under sættene. Forsøget siger dermed mest om, hvad der sker under lette til moderate squats, mens tunge squats med stang er en anden opgave.

MuscleLabs praktiske forslag er at øve tre gentagelser uden vægt og derefter tre med en let træningsstang. Brug samme dybde, og giv dig tid til at finde rytmen i toppen. Hvis du skynder dig ind i næste gentagelse for at få luft, så sæt stangen tilbage og prøv et kortere sæt eller en lettere vægt. Prøv først at øge belastningen, når du kan afslutte sættet med den samme kontrol som i første gentagelse.

Høj eller lav stangplacering?

Ved high-bar hviler stangen højt på muskulaturen øverst på ryggen. Ved low-bar ligger den længere nede på bagsiden af skuldrene. Det ændrer, hvor du støtter stangen, og kan ændre den kropsstilling, der holder dig i balance. Den høje placering er udgangspunktet for resten af guiden.

Van den Tillaar og kolleger lod ti mandlige styrkeløftere prøve begge placeringer med samme vægt, dybde og fodbredde. De analyserede sidste gentagelse i sæt med fem gentagelser og fandt ingen statistisk sikker forskel i stangens eller leddenes bevægelse omkring den del af opstigningen, hvor stangen bremsede. De målte dog højere elektrisk aktivitet i dele af forlåret og rygstrækkerne med den høje placering. I et andet forsøg med ni mænd og ni kvinder lod Larsen og kolleger deltagerne bruge den tungeste vægt, de kunne løfte tre gange i hver variant. Ved både smal og bred stand lå gennemsnitsvægten lidt højere med lav stangplacering. Forsøgene svarer på forskellige spørgsmål. Ingen af dem målte muskelvækst over tid.

MuscleLabs praktiske forslag: Hvis du vil afprøve en lavere placering, så få den vist, og begynd med en let stang i stativet. Kontrollér sikkerhedsarmene til den nye opsætning. Lav tre lette gentagelser, og mærk, om stangen ligger stabilt på ryggen uden at skulle bæres af hænderne. Hvis den glider, eller du må tvinge håndleddene i stilling, så behold den høje placering og få hjælp, før du prøver igen.

Skriv den valgte placering i logbogen. Eksempelvis er 30 kg × 8 high-bar og 30 kg × 9 low-bar to forskellige registreringer. Hvis du vælger at fortsætte med low-bar, så brug det første kontrollerede sæt som udgangspunkt og sammenlign med senere sæt i samme variant.

Squat med håndtag foran kroppen

En safety squat bar er en polstret squatstang med håndtag foran kroppen. Du holder om håndtagene, mens stangen hviler på øvre ryg. Det kan være en praktisk variant, hvis det er svært at få hænderne tilbage om en lige stang. Stangens form ændrer også, hvordan vægten hænger i forhold til kroppen.

Kristiansen og kolleger lod 14 styrketrænede deltagere finde den tungeste vægt, de kunne løfte tre gange, med hver af tre opsætninger. De løftede i gennemsnit mest med lav stangplacering, derefter med høj placering og mindst med safety squat bar. Overkroppen var mere oprejst med safety squat bar i den del af løftet, forskerne analyserede. De målte tunge løft i de tre varianter. Brug resultatet som grund til at finde arbejdsvægten på ny, når du skifter stang.

MuscleLabs praktiske forslag er at begynde med stangen uden skiver. Find dens egen vægt, og kontrollér, at den hviler stabilt i krogene og kan sættes ned på sikkerhedsarmene i dit stativ. Prøv tre rolige gentagelser med det greb, du vil bruge. Når du har fundet en vægt, du kan styre, kan du fx skrive »safety squat bar, 35 kg i alt × 8, tre gentagelser i reserve«. Brug den linje som udgangspunkt næste gang med samme stang og dybde.

Når stangen ligger foran på skuldrene

I en front squat hviler stangen foran på skuldrene. Catalyst Athletics viser, hvordan du holder albuerne løftet, så skuldrene støtter stangen, mens hænderne hjælper med at holde den på plads. Hvis det er svært at holde stangen stabilt i den position, så øv først med en let stang i stativet.

Gullett og kolleger sammenlignede front squat og back squat hos 15 trænede personer. Deltagerne løftede 70 procent af deres maksimum i hver variant, så vægten i kilo var forskellig. Forskerne beregnede større kompressionskraft og større krav til at strække knæet i back squat under de afprøvede forhold. Forsøget målte bevægelse og kræfter i de enkelte løft. Det fastlægger ingen rangorden for skader eller træningsfremgang.

Hvilken vægt forskerne bruger, påvirker sammenligningen. I et andet forsøg udførte 18 trænede deltagere begge varianter med samme vægt på stangen, svarende til 70 procent af deres maksimum i front squat. Ved cirka parallel lårstilling opgjorde forskerne et lidt større knæstrækkermoment i front squat på vej ned. På vej op fandt de ingen statistisk sikker forskel. Knæstrækkermoment beskriver her det beregnede drejningsmoment omkring knæet. Gullett målte blandt andet den beregnede kompressionskraft, som er et andet mål. Begge forsøg belyser de konkrete løft under forsøgsbetingelserne.

Et praktisk eksempel fra MuscleLab er at notere 40 kg × 6 i front squat og 55 kg × 6 i back squat som to separate linjer, hvis begge sæt slutter med cirka tre gentagelser i reserve. Brug næste pas med samme variant til at vurdere din fremgang. Så kan du øge belastningen i den ene øvelse, når den er klar til det, selv om den anden står stille.

MuscleLabs praktiske forslag er at lade front squat overtage én plads i programmet, hvis du vil øve squat med stangen foran. Indstil stativ og sikkerhedsarme til øvelsen, og prøv tre rolige gentagelser med en let træningsstang. Se efter, om du kan holde stangen på skuldrene og sætte den kontrolleret tilbage i stativet. Notér for eksempel »front squat, 20 kg, 2 × 6« som en særskilt reference, når du har fundet en passende arbejdsvægt. Hvis målet stadig er at løfte mere i back squat, så behold regelmæssig øvelse i den variant.

Hvis albuerne falder på vej ned, så find først det sted, hvor stangen begynder at flytte sig. CrossFit viser, at albuerne kan falde under sænkningen, selv når stangen ligger stabilt på skuldrene i starten. I MuscleLabs praktiske prøve holder du først en let stang roligt på skuldrene i tre sekunder. Lav derefter tre langsomme gentagelser. Vend lidt før det punkt, hvor albuerne plejer at falde. Hvis stangen nu bliver liggende, kan du bruge det vendepunkt til dine lette sæt og øve lidt mere dybde senere.

Hvis stangen allerede flytter sig under det stående hold, så sæt den tilbage i stativet og find en stabil placering på skuldrene, før du prøver at sænke dig. Skriv fx »20 kg, stabilt stående hold, albuer falder de sidste centimeter i bunden«. Så ved du, hvilken del af bevægelsen du skal øve næste gang.

Vælg håndstilling til front squat

Start med en let stang i stativet. Før albuerne frem, og lad stangen hvile foran på skuldrene. Prøv først at støtte den med fingerspidserne lige uden for skuldrene. Du skal kunne holde albuerne fremme, mens stangen ligger stabilt. Hvis du bruger hænderne til at bære vægten, så sæt stangen tilbage og prøv igen med en mere afslappet håndstilling.

Hvis håndstillingen gør det svært at få albuerne frem, kan du prøve det krydsgreb, NSCA viser. Kryds underarmene foran kroppen, og læg hænderne oven på stangen nær den modsatte skulder. Hold begge albuer fremme i omtrent samme højde. Brug en let stang, og se efter, om den glider til én side. Sæt sikkerhedsarmene, så de kan tage stangen lige under din planlagte bundposition, og kontrollér placeringen med let vægt.

MuscleLabs praktiske prøve er tre rolige gentagelser med hver håndstilling ved samme lette vægt og dybde. Sammenlign, om stangen ligger samme sted ved start og vending, og om du kan sætte den roligt tilbage i stativet. Notér f.eks. »20 kg, krydsgreb, begge albuer stabile, 3 gentagelser«. Hvis du træner front squat som del af et vend, så behold også øvelse i den håndstilling, du vil bruge til at modtage stangen. Gulletts sammenligning af front squat og squat med stangen på ryggen afprøvede ingen forskel mellem disse greb.

Squat med stangen i et landminebeslag

I en landmine squat sidder den ene ende af stangen fast i et drejeligt beslag, mens du holder den frie ende foran brystet. Stangen bevæger sig i en bue. Du kan bruge varianten, hvis du vil træne squat med stangen foran kroppen og har adgang til et landminebeslag.

Collins og kolleger lod 16 kvinder og 16 mænd lave fem landmine squats og fem goblet squats med en belastning svarende til 30 procent af kropsvægten i hver variant. Med landmine målte forskerne mindre lodret kraft mod underlaget og mindre elektrisk aktivitet i de to målte forlårsmuskler end med goblet squat. Kraftens vandrette komponent bagud var større. Forsøget beskriver de afprøvede gentagelser. Det målte hverken muskelvækst eller overførsel til squat med stang på ryggen.

MuscleLabs praktiske forslag er at begynde med stangen uden skiver. Kontrollér, at beslaget er fastgjort som anvist, og at du kan løfte den frie ende til brystet og sætte den kontrolleret ned igen. Vend mod beslaget, og hold enden med begge hænder tæt ved brystet. Prøv tre rolige gentagelser, hvor du lader stangens bue styre, hvor hænderne bevæger sig. Hvis buen trækker dig frem på tæerne eller får dig til at flytte fødderne, så sæt stangen ned, flyt fødderne lidt og prøv igen.

Når du kan gentage dybden med hele foden i gulvet, kan du fx prøve to sæt med otte gentagelser med et par i reserve. Notér stang, beslag og skiver på den frie ende, fx »landmine A, 5 kg skiver, 8/8«. Brug den opsætning som reference. En anden stanglængde, et andet beslag eller et andet greb kan ændre, hvordan samme skivevægt føles.

Find en gentagelig bevægelse og dybde

Begynd med en behagelig stand omkring hofte- til skulderbredde og tæerne lidt udad. Bøj knæ og hofter sammen, hold kontakten over hele foden, og lad knæene følge omtrent samme retning som fødderne. Rejs dig igen med kontrol.

Catalyst Athletics beskriver dybde ud fra bevaret balance og rygposition og anbefaler at begrænse dybden, hvis disse ikke kan fastholdes. Deres vejledning er skrevet til vægtløftning; du behøver ikke kopiere en konkurrenceudøvers maksimale dybde på første træningsdag. En fast, kontrolleret dybde er et brugbart udgangspunkt for at sammenligne dine egne sæt.

Overkroppen behøver ikke være lodret. Se efter, om du kan gentage bevægelsen uden et pludseligt sammenfald eller tab af balance, frem for at efterligne en anden persons vinkel. Få konkret feedback, hvis du ikke kan finde en stabil udførelse. Smerter er en grund til at stoppe og få øvelsen vurderet, ikke til at tvinge dig længere ned.

Brug en kasse til at finde samme vendepunkt

Hvis du har svært ved at mærke, hvor langt du er nede, kan du bruge en fast træningskasse som mærke for dybden i et let prøvesæt. Vælg en højde, du allerede kan nå i en squat uden vægt. Berør kassen let med bagdelen, og rejs dig, mens du stadig bærer vægten gennem fødderne. Hvis du må række hoften langt bagud for at finde kassen, så flyt den eller brug feedback fra siden.

Et let tryk mod kassen giver dig en reference. Sætter du dig på kassen og rejser dig derfra, ændrer du vendingen. Swinton og kolleger sammenlignede tre squatvarianter hos 12 mandlige styrkeløftere. I den afprøvede box squat stod deltagerne bredere og holdt skinnebenene mere lodrette end i forsøgets traditionelle squat. De målte forskelle gælder de samlede udførelser, hvor både stand og bevægelse varierede. Forsøget afprøvede ikke en kasse som dybdemærke.

MuscleLabs forslag er tre rolige squats uden stang med let berøring og derefter tre uden kassen. Behold samme fodplacering, og få eventuelt en træner til at se fra siden, om du vender ved omtrent samme dybde. Hvis den tredje gentagelse uden kasse bliver tydeligt kortere, så gentag med en dybde, du kan styre i alle tre. Skriv fx »prøvesæt uden stang, let berøring ved 45 cm, tre gentagelser«. Brug prøven til at finde dit vendepunkt, før du går videre til det almindelige arbejdssæt i stativet.

Box squat med et kort stop på kassen

Vil du øve at rejse dig efter et kort stop, kan du sætte dig kontrolleret på kassen. Brug en fast træningskasse beregnet til belastningen. Placér den inden for sikkerhedsarmene, og kontrollér uden vægt, at den står dér, hvor du naturligt når den. Indstil sikkerhedsarmene, så de kan tage stangen lige under løftets bundposition. Øv hele forløbet med en let stang.

Sænk i roligt tempo, til bagdelen får kontakt med kassen. Hold fødderne plantet og spændingen omkring kroppen, mens du stopper kort. Rejs dig ved at presse fødderne i gulvet. Hvis du falder det sidste stykke ned eller vipper bagud for at komme op igen, så prøv en højere kasse og mindre vægt. Vælg en højde, hvor du kan sætte dig og rejse dig med samme fodplacering.

MuscleLabs praktiske prøve er ét sæt på fem gentagelser med cirka ét sekund på kassen. Skriv f.eks. »45 cm kasse, 25 kg, fem med roligt stop«. Behold højden, mens du lærer at gentage stoppet. Hvis du senere prøver en lavere kasse, så test den med let vægt først. Swinton og kollegers sammenligning omfattede en box squat med en bredere stand end den traditionelle squat i forsøget. Målingerne kan derfor ikke bruges til at isolere effekten af stoppet på kassen.

Hvad dybden kan ændre

Hos Kubo og kolleger gennemførte 17 mænd ti ugers squat med to pas om ugen. I den dybe gruppe bøjede deltagerne knæene til cirka 140 grader, målt fra strakte knæ. I gruppen med halve squats var vendepunktet cirka 90 graders knæbøjning. De to vinkler beskriver forsøgets øvelser og giver en idé om, hvor stor forskellen i dybde var.

Målt med MR voksede den store baldemuskel i gennemsnit 6,7 procent i den dybe gruppe og 2,2 procent i gruppen med halve squats. Inderlårets adduktorer voksede også mere i den dybe gruppe. For knæstrækkerne samlet lå ændringerne tæt på hinanden med 4,9 og 4,6 procent. Forskerne målte også baglårets muskelvolumen. Her var ændringerne statistisk usikre ved begge dybder. I testen af det tungeste dybe squat steg vægten cirka 32 procent i den dybe gruppe og 11 procent i gruppen med halve squats. I testen med halve squats steg vægten cirka 24 procent i den dybe gruppe og 32 procent i gruppen, der trænede halve squats. Den forskel var statistisk usikker. Forskerne testede begge dybder særskilt, så de kunne se, hvor meget styrken overførtes fra den ene dybde til den anden.

Vælg dybde efter målet med sættet. Vil du blive stærkere ved et dybere vendepunkt, så øv det med en vægt, der giver dig overskud til at ramme dybden. Er forlåret dit primære mål, gav begge dybder fremgang i Kubo og kollegers forsøg, hvor selv de halve squats gik til cirka 90 graders knæbøjning. Vil du også prioritere baller og inderlår, kan den dybere bane være relevant, når du kan gentage den med stabil fodkontakt.

I MuscleLabs praktiske eksempel vil du blive stærkere ved et lavere vendepunkt. Behold din stand, og prøv den nye dybde med en let stang. Film eventuelt tre gentagelser fra siden i samme højde, så du kan sammenligne vendepunkterne. Brug den dybde, hvor du kan vende roligt med stabil fodkontakt og ramme omtrent samme højde tre gange.

Hvis du plejer at tage 25 kg × 8 ved dit gamle vendepunkt, kan du prøve 20 kg i første arbejdssæt ved den nye dybde. Hvis du når otte med et par i reserve og samme vendepunkt, har du et udgangspunkt til næste pas. Hvis de sidste to af otte bliver tydeligt højere, så log seks gentagelser til den valgte dybde. Sigt efter syv med samme vægt næste gang, eller brug et lettere trin, hvis otte gentagelser er målet for sættet.

Hvis du allerede har to ugentlige squatpas, kan du i MuscleLabs forslag øve det lavere vendepunkt på én fast dag. Brug fx mandagens kendte dybde som reference og torsdagens lettere vægt til den dybere squat. Før hver dybde på sin egen linje. Hvis målet er otte gentagelser ved den nye dybde, så behold torsdagens vægt, indtil du kan ramme vendepunktet i alle otte. Derefter kan du vælge, om begge dage skal bruge den dybere variant.

Hvis en fast dybde er dit mål, kan du i MuscleLabs forslag vælge et let kontrolsæt, før du sammenligner arbejdsbelastninger. Prøv fx tre gentagelser med 20 kg ved det nye vendepunkt i to på hinanden følgende pas. Hvis alle tre ser omtrent ens ud fra siden, kan du bruge første arbejdssæt ved den dybde til at følge styrken. Hvis kun den første er dyb nok, så behold vægten og øv vendepunktet igen. Skriv dybden sammen med vægten i loggen, også hvis du bruger den gamle variant senere i samme pas.

Afprøv stand, tåretning og hælhøjde hver for sig

Begynd uden stang eller med en let træningsstang. Lav tre rolige gentagelser i en stand, der føles naturlig. Se efter, om hele foden er støttet, og om du kan vende samme sted med kontrol. Hvis en smal stand føles klemt, så flyt fødderne lidt ud, og behold tåretning og dybde. Afprøv tåretningen i et særskilt sæt, hvis du stadig vil justere.

Lorenzetti og kolleger afprøvede tre standbredder og tre tåretninger. Bredden og tåretningen ændrede, hvor meget knæene bevægede sig til siden i forhold til foden. Forsøget målte enkelte squats hos løftere med forskellig erfaring. Det udpegede ingen bestemt fodstilling, der passer til alle.

I MuscleLabs praktiske test markerer du hælenes placering og laver tre lette gentagelser ved samme dybde med din sædvanlige tåretning. Drej derefter begge fødder lidt mere ud, uden at flytte hælene, og prøv tre til. Se, om knæ og tæer bevæger sig i nogenlunde samme retning, og om du kan holde hele foden støttet. Hvis den nye stilling kræver, at du flytter trykket ud på kanten af foden, så gå tilbage til dit første mærke. Når du bagefter ændrer standbredden, kan du beholde den valgte tåretning og vurdere bredden for sig.

Hvis hælen letter, når du nærmer dig bunden, kan du afprøve en sko med fast, hævet hæl. Det ændrer fodens vinkel, så du kan nå samme knæbøjning med mindre bøjning fremad i anklen. Legg og kolleger målte mere knæbøjning og mindre ankelbøjning med vægtløftersko end med almindelige træningssko. I et andet forsøg med 14 motionsløftere fandt Lee og kolleger ingen statistisk sikker forskel i de målte vinkler i bryst- og lænderyggen mellem fladt underlag, en hælforhøjning og vægtløftersko ved 80 procent af deltagernes maksløft.

Cai og kolleger afprøvede seks hælhøjder fra nul til fem centimeter hos 30 mænd med begrænset bevægelighed fremad i anklen. Under de belastede squats bøjede deltagerne knæene mere og lænede overkroppen mindre frem, når hælene kom højere op. Det beregnede maksimale drejemoment ved knæet steg også. Forskerne fulgte bevægelse og belastning under enkelte løft. De undersøgte mænd med et bestemt udgangspunkt i anklen, så tallene giver ingen fast hælhøjde til alle løftere.

I MuscleLabs eksempel letter hælene i bunden, når du laver tre lette squats i dine sædvanlige sko. Prøv tre til samme dybde i en sko med fast, hævet hæl. Hold vægt, stand og tåretning ens. Hvis hele foden nu bliver støttet, og du kan vende roligt hver gang, har du en højde at arbejde videre med. Har du to forskellige hælhøjder til rådighed, kan du sammenligne dem ved samme dybde og vælge den laveste af dem, der giver dig den ønskede kontrol. Notér sko og vendepunkt, og afprøv en anden dybde i et senere sæt, så du kan se, hvad hver ændring gør.

I MuscleLabs eksempel holder hælene kontakt i tre lette gentagelser med vægtløftersko, men den ene hæl letter igen ved 40 kg. Prøv 35 kg med samme sko og fodstilling. Hvis du kan gentage dybden og holde hele foden støttet gennem sættet, kan du bruge 35 kg som ny reference. Notér vægt, sko og dybde, og prøv først 40 kg igen, når de planlagte gentagelser ved 35 kg er stabile.

Et startforslag, der passer ind i dit program

Dette er MuscleLabs praktiske eksempel. Efter passende opvarmning kan du prøve to arbejdssæt med seks til otte gentagelser og to til tre minutters pause. Vælg en belastning, hvor du vurderer, at mindst tre yderligere kontrollerede gentagelser ville være mulige. I begyndelsen er ekstra overskud helt i orden.

Hvis dit program allerede har to sæt goblet squat, kan de to sæt med stang overtage den plads. Du behøver ikke udføre begge varianter alene for at lære den nye. Sætantal kan erstattes i planen uden at antage, at kilo eller træningseffekt er identiske.

Brug ikke et bestemt antal kilo som adgangsprøve. Hvis 20 kg giver rolig teknik, kan det være din arbejdsbelastning. Hvis det kræver, at du skynder dig eller mister balancen, er en lettere stang eller en anden variant et bedre næste skridt.

Logbog og progression med samme dybde

Notér vægten inklusive stang, antal gentagelser i hvert sæt og omtrentligt overskud. Skriv også, hvordan du genkender dybden. Hvis du bruger stativets hulnummer til at gentage opsætningen, så notér hvilket stativ det gælder.

Bloomquist og kolleger fordelte 17 mandlige studerende på 12 ugers træning med enten dyb squat eller en kortere squat med mindre knæbøjning. Gruppen med den kortere squat forbedrede i gennemsnit maksløftet cirka 36 procent i den korte test og 9 procent i den dybe. Gruppen med dyb squat forbedrede begge maksløft cirka 20 procent. Dybderne var fastlagt i forsøget. Forskellen mellem testresultaterne viser, hvorfor det er værd at skrive dybden ned, når du følger din styrke.

I MuscleLabs praktiske eksempel får du 8/8 ved 25 kg med cirka tre gentagelser i reserve og samme dybde i begge sæt. Næste gang prøver du 27,5 kg. Giver det 6/6 med samme vendepunkt, er den nye vægt inden for dit interval på seks til otte. Hvis de sidste to gentagelser vender tydeligt højere, så skriv fx »27,5 kg × 4 i sædvanlig dybde, 2 kortere« og brug 25 kg i næste sæt.

Hvis du bevidst vil træne en dybere squat, så begynd med en vægt, du kan styre ved det nye vendepunkt. Skriv fx »22,5 kg × 7/7, dybere variant«. Følg den linje for sig, så du kan se, hvordan præstationen udvikler sig ved den nye dybde.

Brug feedback på én bestemt gentagelse

Hvis du får hjælp af en træner, så vælg én ting at kigge efter. Se eksempelvis, om hælene løfter sig, om dybden ændres, eller om stangen flytter sig tydeligt under udløftningen.

En kort video kan bruges til samme formål, hvis centerets regler og andre træningsgæsters privatliv respekteres. Placér optagelsen uden for gang- og løfteområdet. Sammenlign nogle få lette gentagelser fra samme vinkel; en ændret kameravinkel kan få dybde og kropshældning til at se anderledes ud.

Hvis dybden er det, du vil sammenligne, kan du i MuscleLabs forslag stille kameraet direkte fra siden omkring hoftehøjde og få både hofte, knæ og fødder med i billedet. Brug fx samme gulvfuge til stativet og samme sted til fødderne. Se på billedet lige før du vender opad, og sammenlign hofte og knæ i to optagelser fra den placering. Er sidste uges klip skråt forfra og dagens klip fra siden, så brug dagens klip som ny reference. Kameraplaceringen er et praktisk forslag til din egen logbog.

Shin og kolleger fordelte 30 raske deltagere på tre grupper. To grupper fik feedback efter hvert sæt, enten ved at se deres egne squat på video eller ved fysisk guidning fra en fysioterapeut. Den tredje gruppe fik ingen feedback. I videogruppen kunne forskerne stadig måle ændringer i blandt andet overkroppens hældning og knæets bevægelse fremad en uge senere. Målingen af knæets stilling fra side til side viste en kortere fastholdelse på tre dage i videogruppen. Forsøget brugte en standardiseret squatopgave. Målingerne viser, hvilke ændringer deltagerne fastholdt i den opgave.

I MuscleLabs øveeksempel filmer du tre lette gentagelser fra siden, fordi du vil ramme en mere ens dybde. Find ét synligt pejlemærke for vendingen, og afprøv det i næste sæt med samme vægt. Ved næste træning laver du først tre gentagelser uden at se den gamle optagelse. Se klippet bagefter og kontrollér, om du stadig rammer vendepunktet. Hvis kun én gentagelse afviger, så gentag prøven, før du ændrer standen eller vægten.

Hvis du bruger en måler til at følge stangens fart, så registrér, om du får tallet vist under sættet eller først bagefter. Weakley og kolleger lod unge mandlige idrætsudøvere lave et sæt på ti squats med og uden løbende feedback om stangens fart på vej op. Stangen bevægede sig i gennemsnit hurtigere, når deltagerne kunne se farten. Forskerne målte præstationen under sættet. Dybde og fastholdelse af teknik er de spørgsmål, du kan undersøge med videoeksemplet ovenfor.

I MuscleLabs praktiske eksempel vil du sammenligne farten på tre squats ved 50 kg fra uge til uge. Brug samme dybde og samme instruktion om at rejse dig hurtigt. Hvis du får vist farten efter hver gentagelse den ene uge, så brug samme opsætning næste uge. Skifter du til først at se farten efter sættet, så notér det ved siden af de tre målinger og brug sættet som ny reference.

Du kan også bruge videoen til at finde ud af, hvornår dybden ændrer sig i et arbejdssæt. I MuscleLabs eksempel filmer du et sæt på seks gentagelser. De første fire rammer det aftalte vendepunkt, mens femte og sjette vender tydeligt højere. Hvis du vil øve samme dybde hver gang, så prøv et sæt på fire med samme vægt. Hvis du allerede vender højere på første gentagelse, så prøv et lettere sæt. Skriv fx »40 kg, fire gentagelser ved valgt dybde« og brug samme kameravinkel og opstilling, når du forsøger at tilføje den femte.

Når opsætningen eller gentagelsen driller

  • Du skal op på tæer ved udløftning: sænk krogene og prøv med let vægt.
  • Du tager mange skridt før første gentagelse: øv udløftning og en kort, fast vej tilbage til standen.
  • Hælene løfter sig: sænk belastningen og afprøv stand og dybde med hjælp, én ændring ad gangen.
  • Dybden bliver gradvist mindre: afslut sættet tidligere og behold en belastning, hvor gentagelserne ligner hinanden.

Guiden om bevægeudslag gennemgår forskningen om squatdybde, og opvarmningsguiden viser, hvordan lette sæt kan føre frem til arbejdsvægten.

Må knæene komme foran tæerne?

Ja, knæene må gerne bevæge sig foran tæerne i en squat, hvis du kan holde hele foden støttet og styre bevægelsen. Set fra siden handler det om, hvor langt knæene bevæger sig frem. Set forfra kan du samtidig se, om knæene følger omtrent samme retning som fødderne. Det er to forskellige ting.

Fry og kolleger lod syv styrketrænede mænd squatte med en stang, der vejede det samme som deres kropsvægt. I den ene variant satte forskerne en træplade foran tæerne, så knæene ikke kunne bevæge sig længere frem. Med pladen faldt det beregnede drejemoment ved knæet, mens det steg ved hoften. At holde knæene bag tæerne ændrede altså, hvor løftet stillede krav. Forskerne beregnede drejemomenter i to bestemte varianter. De målte ikke smerter eller skadesrisiko.

MuscleLabs praktiske forslag: Hvis du mister balancen bagud, når du prøver at holde knæene bag tæerne, så lav tre rolige squats uden vægt. Behold samme stand og dybde, og lad knæene bevæge sig så langt frem, som det kræver at holde balancen over hele foden. Hvis hælene letter, så vend lidt højere, og tjek, om du kan gentage den dybde tre gange. Brug det som udgangspunkt, når du prøver med en let stang. Tæernes placering er et pejlemærke til at beskrive bevægelsen. Du behøver hverken holde knæene bag dem eller tvinge dem frem.

Hvor hurtigt skal du sænke dig i squat?

Begynd med en sænkning, hvor du kan holde trykket over hele foden og vende i samme dybde fra gang til gang. Hvis du mister balancen lige før bunden, så prøv at bruge lidt længere tid på vejen ned. Hold fortsat vendingen flydende, hvis du vil øve en almindelig squat. En pause i bunden er en anden ændring, som du kan afprøve for sig.

Van den Tillaar lod 11 styrketrænede mænd lave tunge sæt på fire gentagelser med langsom, sædvanlig og hurtig sænkning. Efter den langsomme sænkning bevægede stangen sig langsommere i den første del af opstigningen end ved de to andre tempi. Det sted i løftet, hvor stangen mistede fart på vej op, lå omtrent i samme højde. Forsøget målte, hvad der skete i de enkelte sæt med samme belastning. Det fulgte hverken indlæring eller styrkefremgang over flere uger.

MuscleLabs forslag er at filme tre lette gentagelser fra siden i dit sædvanlige tempo. Lav efter en pause tre ved samme vægt og dybde, men brug omtrent tre sekunder ned og vend med det samme. Se, om du rammer en mere ens dybde, og om du holder hælene i gulvet. Hvis den langsommere sænkning hjælper, kan du bruge den i et let øvesæt. Vil du træne arbejdssættene med det tempo, så vælg vægten på ny og notér fx »squat 40 kg, 3 sekunder ned, 6 gentagelser«. Brug samme tempo, når du sammenligner med næste pas.

Pausesquat: Øv vendingen i bunden

Hvis du rammer forskellig dybde fra gentagelse til gentagelse eller mærker, at vægten flytter sig frem på tæerne i vendingen, kan du bruge pausesquat til at se, hvad der sker i bunden. Brug samme stangplacering, fodstilling og dybde som i din almindelige squat. Sænk dig roligt, hold stille i 1–2 sekunder, og rejs dig. Behold spændingen i maven og kontakten med hele foden. Hvis du synker længere ned under pausen eller dykker en ekstra gang før opstigningen, så sænk vægten og prøv igen.

I MuscleLabs praktiske eksempel kan du bruge begge varianter i samme uge. Hvis du normalt squatter to gange om ugen, så behold de almindelige sæt på den ene dag. På den anden kan du erstatte dine sædvanlige squatsæt med 3 sæt af 4 gentagelser med cirka to sekunders pause. Start lettere end til dine almindelige sæt, så du har omkring tre gentagelser i reserve. Film det sidste sæt fra siden, og se, om sidste gentagelse har samme dybde og lige så tydelig en pause som den første. Når alle sæt ser ens ud ved samme indsats, kan du prøve den mindste mulige vægtstigning. Skriv vægt, gentagelser og pauselængde i loggen, så du sammenligner ens sæt fra uge til uge.

Martínez-Cava og kolleger fordelte 26 mænd tilfældigt mellem squat med cirka to sekunders pause og squat med direkte vending. Efter ti ugers træning blev begge grupper bedre i de fleste test af squatstyrke og løftehastighed. Forskerne målte også blandt andet hop og sprint, men undersøgte ikke, om en pause gjorde squatdybden mere ensartet. Brug derfor eksemplet som en måde at øve og vurdere din egen vending.

Hvis du bruger pausen til at øve dybden, så følg også vendingen på din almindelige squatdag. I MuscleLabs eksempel filmer du fire almindelige gentagelser ved 60 kg fra siden i starten af forløbet. Gentag optagelsen efter nogle uger med samme vægt, fodstilling og kamerahøjde. Se på hoftehøjden ved vendingen i hver af de fire gentagelser. Hvis de sidste gentagelser stadig vender tydeligt højere end de første, kan du bruge lidt mindre vægt i de almindelige sæt og øve den samme dybde dér. Før de to squatvarianter hver for sig i loggen, så du kan se, hvordan både dybde og arbejdsvægt udvikler sig.

Sådan afprøver du et løftebælte i squat

Du kan lære squat uden bælte. Hvis du allerede kan gentage din dybde og stangbane med en velkendt vægt, kan et bælte give dig noget at spænde imod. Prøv det først med en let stang. Placér bæltet rundt om taljen, så du kan trække vejret ind og spænde mod det hele vejen rundt. Lav et par rolige gentagelser. Hvis kanten støder mod ribben eller hofter i bunden, så justér højden eller spændet, og se, om du kan ramme din sædvanlige dybde igen.

Lander og kolleger målte bugtrykket hos fem personer, der lavede otte squats med og uden bælte ved samme belastning. Trykket var 25–40 procent højere med bæltet, og gentagelserne var generelt hurtigere, især sidst i sættet. Forsøget målte virkningen i et enkelt sæt under hver betingelse. Det fortæller ikke, om bæltet forebygger skader eller gør dig stærkere over tid.

MuscleLabs praktiske forslag: Hvis 50 kg normalt giver dig godt overskud, så lav et sæt på tre uden bælte og et på tre med bælte. Brug samme stangplacering, dybde og pause. Byt om på rækkefølgen i det næste tilsvarende pas, så begge opsætninger bliver prøvet som det første sæt. Se efter, om bugspændet er lettere at gentage, og om du stadig når samme dybde. Hvis du vælger at bruge bæltet i dine arbejdssæt, så notér det sammen med vægt og gentagelser. Så kan du sammenligne sæt med samme opsætning.

Hvis du vil finde ud af, om bæltet ændrer din udførelse, så prøv to lette sæt på tre med samme vægt. Brug fx 40 kg i begge sæt, samme dybde og to minutters pause. Tag det ene sæt med bæltet og det andet uden. Notér, om du rammer samme dybde og kan holde trykket omkring maven gennem vendingen. Næste gang kan du bytte rækkefølgen, så du ser, om forskellen følger bæltet eller det sæt, du tager først. Lander og kolleger sammenlignede også løft med og uden bælte ved samme vægt og varierede rækkefølgen. Deres forsøg målte blandt andet bugtryk. Denne prøve er MuscleLabs forslag til at vurdere din egen udførelse.

Hvis bæltet klemmer i bunden, så ændr enten højden på bæltet eller spændet ét trin, og test igen med let vægt. Skriv fx »40 kg × 3, bælte hul 4, samme dybde«. Behold indstillingen i de efterfølgende pas, hvis du vil sammenligne gentagelserne.

Hvad kan knæærmer ændre i squat?

Knæærmer af neopren er valgfrit udstyr. Hvis du allerede har et par og vil vide, om du foretrækker at squatte med dem, så prøv dem med en velkendt vægt. Hold fodstilling og dybde ens. Tænk på ærmerne som en del af opsætningen, ligesom dine sko, og skriv i logbogen, hvornår du bruger dem.

Machek og kolleger lod 15 styrketrænede mænd teste deres tungeste enkeltløft i squat ved tre forskellige besøg. Med neoprenærmer løftede de i gennemsnit 166 kg, både med producentens anbefalede størrelse og med én størrelse mindre. Med et kontrolærme, der gav minimal støtte, løftede de i gennemsnit 161 kg. De strammere neoprenærmer gav ingen påvist fordel frem for den anbefalede størrelse. I et andet forsøg med 15 styrketrænede kvinder og mænd fandt Bennett og kolleger ingen statistisk sikker forskel i maksløftet med og uden knæærmer. De to små forsøg giver forskellige resultater, og ingen af dem fulgte styrkefremgang eller skader over tid.

MuscleLabs praktiske prøve: Hvis du normalt squatter 60 kg × 5 med overskud, så brug samme vægt, sko og dybde til ét sæt uden ærmer og ét med. Hold din sædvanlige pause. Byt rækkefølgen næste gang, så du ikke altid prøver ærmerne i det sæt, hvor du er mest træt. Notér fx »60 kg × 5 med knæærmer, samme dybde, cirka tre i reserve«. Hvis ærmerne får dig til at ændre dybden, så justér pasformen eller brug din sædvanlige opsætning. Hvis du foretrækker dem, så brug den samme opsætning i de sæt, du vil sammenligne. Du behøver ingen makstest for at afgøre, hvad der fungerer bedst i din træning.

Belt squat flytter belastningen fra skuldrene til hofterne

I en belt squat sidder belastningen i et bælte om hofterne, som er koblet til maskinen. Det kan være en praktisk måde at træne squatbevægelsen på, hvis det især er placeringen af stangen på skuldrene, der begrænser dit sæt. Et almindeligt løftebælte i squat med stang bruges til at spænde imod. Bæltet i en belt squat bærer selve belastningen.

Få vist, hvordan du kobler bæltet til, frigør lasten og sætter den sikkert tilbage på netop din maskine. På en Rogue Rhino frigør du vognen ved at rejse dig, hvorefter håndtagene flytter krogen til side. Efter sættet fører du håndtagene tilbage, så krogen kan tage vognen igen. Prøv hele forløbet med maskinens letteste indstilling. Find en stand, hvor begge fødder bliver på platformen, og hvor du kan vende roligt uden at ramme maskinens bundstop.

Joseph og kolleger lod ti personer med erfaring i begge varianter lave tre sæt à fem gentagelser med en belastning svarende til kropsvægten. De målte lavere elektrisk aktivitet i blandt andet lændens rygstrækkere med belt squat og fandt ingen statistisk sikker forskel i de målte forlårsmuskler. Forsøget brugte én bestemt maskine og målte aktiviteten under løftene. En sammenligning af styrke eller muskelvækst over tid kræver et træningsforsøg.

I MuscleLabs praktiske eksempel vil du bevare fremgangen i squat med stang, men får svært ved at holde stangen stabil i dagens sidste sæt. Tag de første to sæt med stang, og afprøv det sidste som belt squat. Vælg en vægt med et let prøvesæt, og sigt efter 8–12 gentagelser med et par i reserve. Notér fx »belt squat, maskine A, 20 kg i skiver, 9 gentagelser«. Brug samme maskine, bælte og dybde næste gang, og følg stangløftet særskilt.

Find et træningsprogram → · Find en øvelse →

Kilder og fagligt grundlag