RIR er dit skøn over gentagelser tilbage

RIR står for repetitions in reserve: gentagelser i reserve. Når du afslutter et sæt ved cirka 2 RIR, vurderer du, at du kunne have lavet omtrent to yderligere gentagelser, før du ikke længere kunne gennemføre bevægelsen.

Vurderingen gælder samme øvelse, belastning og aftalte udførelse. Ti curls efterfulgt af to store sving med kroppen er ikke det samme som to ekstra kontrollerede curls. En lang pause, hvor du sætter vægten fra dig, ændrer også opgaven.

RIR giver dig et ekstra holdepunkt ved siden af kilo og gentagelser. Det er et skøn, som hjælper med beslutninger. Du behøver ikke kende det helt præcise antal for at begynde at bruge det.

RPE og RIR: sådan hænger tallene sammen

RPE betyder rating of perceived exertion, altså vurdering af oplevet anstrengelse. Der findes flere RPE-skalaer. Her bruger vi den RIR-baserede skala til et enkelt styrketræningssæt.

  • RPE 10 svarer til 0 RIR: ingen yderligere gentagelse tilbage.
  • RPE 9 svarer til cirka 1 RIR.
  • RPE 8 svarer til cirka 2 RIR.
  • RPE 7 svarer til cirka 3 RIR.

For disse høje værdier kan du huske sammenhængen som RPE = 10 minus RIR. Ved lettere sæt er det mere nyttigt at skrive 'mange gentagelser tilbage' end at forsøge at tælle en stor reserve nøjagtigt.

RPE 8 betyder i denne sammenhæng hverken otte gentagelser eller 80 procent af din maksimale vægt. Kontrollér altid, hvilken skala dit program bruger; en vurdering af hele træningspassets anstrengelse er noget andet end reserve i ét bestemt sæt.

Skeln mellem et hårdt pas og et hårdt sæt

Sweet og kolleger undersøgte, hvordan deltagere vurderede den samlede anstrengelse efter styrkepas med forskellige belastninger og gentagelsestal. Det er en måde at følge hele passet på. RIR svarer på et andet spørgsmål: Hvor mange gentagelser kunne du tage mere ved slutningen af det enkelte sæt?

I MuscleLabs eksempel vurderer du første sæt benpres til 2 RIR på to forskellige dage. Det ene pas slutter kort efter. Det andet omfatter flere øvelser og føles samlet mere krævende. I logbogen kan der stå »benpres 70 kg × 10, 2 RIR« begge dage, mens du på en separat linje vurderer hele passet til henholdsvis 5 og 8 ud af 10. En vurdering på 8 for hele passet kan ikke omsættes til to gentagelser i reserve. Brug tallet for benpressættet, hvis du vil vælge vægt til næste benpres.

Definér først, hvordan en gentagelse ser ud

Vælg en udførelse, du kan genkende. I en håndvægtrow kan det være samme støtte, nogenlunde samme bevægeudslag og en overkrop, som du holder rolig. Når de rammer ændrer sig meget, bliver både gentagelsestal og RIR sværere at sammenligne.

Du kan afslutte et sæt, fordi du ikke længere kan bevare den valgte teknik. Det beskrives ofte som en teknisk grænse. Det er forskelligt fra, at vægten fysisk slet ikke kan flyttes mere. Skriv gerne, hvis teknikken var årsagen til at stoppe.

Du behøver aldrig fortsætte gennem smerte for at finde et tal. Hvis grebet, balancen eller smerte afslutter sættet, så notér netop det i stedet for automatisk at skrive '0 RIR' og antage, at den ønskede muskel nåede sin grænse.

Du kan vurdere et sæt til 0 RIR, efter at sidste gentagelse er lykkedes. På Helms og kollegers skala betyder RPE 10, at du vurderer, at der ingen hele gentagelser er tilbage. I MuscleLabs eksempel laver du ti hele gentagelser i leg extension og stopper, fordi du vurderer, at næste gentagelse ikke kan nå samme vendepunkt. Skriv fx »10 hele, anslået 0 RIR«. Hvis du allerede har forsøgt en ellevte og kun nåede halvvejs, så skriv »10 hele, nr. 11 nåede halvvejs«. Før kun hele gentagelser i sættets tal. De to noter skelner mellem dit skøn og det, du faktisk observerede, uden at du behøver afprøve grænsen i hvert sæt.

Brug et interval, mens du lærer vurderingen

Begynd med en kendt øvelse og et moderat gentagelsesinterval. Efter sættet spørger du dig selv, om du kunne have lavet mange flere, et par stykker eller måske kun én mere med samme udførelse. Skriv eventuelt '2–3 RIR' i stedet for et præcist tal.

Hold øje med flere tegn: Hvor kontrolleret var sidste gentagelse? Begyndte du at ændre bevægelsen? Var det musklernes arbejde, grebet eller vejrtrækningen, der fik dig til at stoppe? En brændende fornemmelse kan opleves kraftig uden at fortælle præcist, hvor mange gentagelser der er tilbage.

Som praktisk øvelse kan du sigte efter et par gentagelsers reserve i dine almindelige arbejdssæt. Det er en måde at lære vurderingen på, ikke en garanti for en optimal indsats i alle programmer.

Hvor præcist kan du vurdere reserven?

I et forsøg med 81 voksne bad Hackett og kolleger deltagerne vurdere deres reserve efter ti gentagelser i brystpres og benpres. Deltagerne fortsatte derefter sættet til udmattelse. Forskerne sammenlignede skønnet med det antal ekstra gentagelser, deltagerne faktisk gennemførte. Fejlen var omkring én gentagelse, når den faktiske reserve var 0–5, og over to gentagelser, når den var 7–10. Tallene beskriver forsøgets samlede resultater. Den enkelte vurdering kan ramme mere ved siden af.

Forskerne fandt også forskel på brystpres og benpres. Øvelserne blev udført ved henholdsvis 70 og 80 procent af deltagernes maksløft, så sammenligningen gælder de to testbetingelser. En forskningsoversigt fra 2022 fandt tilsvarende, at skøn ofte var mere præcise tættere på udmattelse og i sæt med færre gentagelser.

I MuscleLabs regneeksempel vurderer du efter ti gentagelser, at du har to tilbage. Hvis du ved en test gennemfører fire ekstra gentagelser med samme udførelse, har du undervurderet reserven med to. Gennemfører du kun én ekstra, har du overvurderet den med én. Fejlens retning har betydning. Hvis du gang på gang undervurderer reserven, afslutter du sættene tidligere, end du havde planlagt.

I almindelig træning kan du bruge et interval, når du er i tvivl. Hvis planen siger 2 RIR, og dit bedste skøn er 1–3 ved ti gentagelser, så registrér intervallet og hold vægten. Sammenlign med næste pas med samme øvelse, bevægeudslag og pause. Hvis du nu tager elleve med omtrent samme skøn og udførelse, har du en konkret fremgang at registrere, selv om den præcise reserve stadig er usikker.

Vurdér reserven på ny, når du sænker vægten

Et lettere sæt med mange gentagelser kan føles hårdt tidligt, selv om du stadig kan fortsætte med samme bevægelse. Når du skifter til lettere vægt, kan du derfor begynde med et bredere skøn over, hvor mange gentagelser du har tilbage.

Casanova og kolleger undersøgte 34 voksne i kabelrow, triceps pushdown og liggende leg curl. Deltagerne meldte under sættet, når de mente at have tre og én gentagelse tilbage, og fortsatte derefter, så forskerne kunne kontrollere skønnet. I kabelrow havde deltagerne i gennemsnit knap fire flere gentagelser tilbage, end de troede, da de meldte 3 RIR ved 50 procent af maksløftet. Ved 75 procent af maksløftet var forskellen cirka halvanden gentagelse. Tallene er gennemsnit for forsøgets sæt og deltagere. Dit eget skøn kan afvige i begge retninger.

I MuscleLabs eksempel skifter du fra et sæt kabelrow på 10 gentagelser til en lettere vægt for at træne med 15–20. Ved gentagelse 15 brænder det i underarmene, men du kan stadig føre håndtaget til samme punkt og styre returen. Hvis du er i tvivl om reserven, så notér fx »15 gentagelser, skøn 2–4 tilbage, underarmene brænder«. Ved næste pas kan du prøve én ekstra gentagelse med samme vægt, hvis banen stadig er stabil, og vurdere reserven igen. Brug udviklingen i flere ens sæt til at justere dit skøn.

Hvis du vil tjekke skønnet mere direkte, kan du bruge sidste sæt i en kendt kabelrow. Vælg samme vægt og tempo som sidst. Meld dit skøn undervejs, og fortsæt uden ekstra pause, til du ikke længere kan få håndtaget til samme punkt med rolig teknik. Hvis du ved 15 gentagelser gættede på to tilbage og klarede fire til, undervurderede du reserven med to i det sæt. Brug resultatet til næste sæt med samme vægt og opsætning. Prøv fx at vurdere reserven igen ved gentagelse 16 eller 17. Det er MuscleLabs forslag til en lejlighedsvis afprøvning.

Vurdér reserven på ny, når du skifter udstyr

Du kan beholde et mål på cirka to gentagelser i reserve, når du skifter fra fri stang til Smith-maskine. Find den arbejdsvægt og det antal gentagelser, der passer til den nye variant. Det gælder især, hvis du samtidig går fra korte, tunge sæt til længere sæt med lettere vægt.

Ruiz-Alias og kolleger lod 26 trænede motionsudøvere, 12 kvinder og 14 mænd, udføre bænkpres med fri stang og i Smith-maskine. Under sættene sagde deltagerne til, når de mente, at de havde to gentagelser tilbage. Derefter fortsatte de, så forskerne kunne tælle reserven. Ved 65 procent af den estimerede maksimale løftevægt undervurderede deltagerne i gennemsnit reserven med cirka én gentagelse ved fri stang. Gennemsnittet lå tættere på det faktiske antal i Smith-maskinen. Forsøget fandt ikke den samme forskel mellem udstyrstyperne ved 75 og 85 procent. Det var ét bænkpresforsøg, og gruppegennemsnittet giver ingen fast rettelse til dit eget skøn.

MuscleLabs praktiske forslag er at give hver variant sin egen linje i logbogen. Du har fx noteret »fri bænk, 50 kg, 8 gentagelser, cirka 2 tilbage«. I Smith-maskinen vælger du en let startvægt og kan ende med »30 kg i skiver, 11 gentagelser, måske 2–4 tilbage«. Notér maskinen, og behold samme opsætning og vægt næste gang, hvis du stadig er usikker. Hvis du over flere sammenlignelige pas når toppen af dit planlagte interval med tydeligt overskud, kan du prøve næste lille vægtstigning i den variant.

Hvad kan løftehastigheden fortælle om din reserve?

Når en gentagelse går langsommere op, selv om du forsøger at løfte lige så hurtigt som før, kan det være et tegn på, at sættet er blevet mere krævende. Brug farten som ét signal sammen med teknikken og din oplevelse af indsatsen. Ved et planlagt langsomt tempo skal du sammenligne med den rytme, du har valgt til øvelsen.

Paulsen og kolleger målte stangens fart og deltagernes egne skøn af reserve hos 19 styrketrænede personer under seks ugers træning med squat og bænkpres. Samme løftehastighed kunne ledsages af forskellige RIR-skøn afhængigt af øvelsen, vægten og sættets placering. Deltagerne afsluttede sættene ved forudbestemte fald i hastighed. Forskerne sammenholdt farten med skønnet, så forsøget fortæller ikke, hvor mange gentagelser der faktisk var tilbage ved en bestemt fart.

Martínez-Rubio og kolleger sammenlignede også hastighed med den faktiske reserve. De lod 28 motionsstyrketrænede personer fortsætte bænkpressæt til udmattelse med både fri stang og Smith-maskine. Ved 65 procent af maksløftet ramte en model baseret på personens egne målinger mere præcist end en fælles model, når der var fem gentagelser tilbage. Ved to og nul tilbage var forskellen mellem modellerne statistisk usikker, og de gennemsnitlige absolutte fejl var højst én gentagelse i de afprøvede betingelser. Det tal beskriver modellernes fejl i forsøget. Et individuelt skøn kan afvige mere, især hvis opsætningen eller øvelsen ændrer sig.

MuscleLabs praktiske eksempel er et bænkpressæt på otte gentagelser, hvor nummer otte går tydeligt langsommere op end de foregående. Stangen følger stadig din sædvanlige bane, men du er usikker på reserven. Skriv »8 gentagelser, sidste løft langsommere, usikker reserve«. Gentag samme vægt, pause og udførelse i næste tilsvarende pas. Hvis du gang på gang må ændre banen for at nå otte, kan du sænke vægten, så du har plads til den planlagte reserve. Den langsomme gentagelse alene giver dig intet præcist RIR-tal.

Hvis en sensor viser 2 RIR, mens du selv vurderer 4 RIR, så gem begge tal. Hold vægten og stopreglen fast i næste tilsvarende pas, og se, om forskellen går igen. Et enkelt tal fra en fælles fartmodel er en svag grund til at lægge flere kilo på. Sammenlign dine målinger på samme øvelse og med samme udstyr, især hvis du skifter mellem fri stang og Smith-maskine.

Når du holder en kort pause mellem gentagelserne

Hvis du står stille et par sekunder mellem hver squat, så vurder, hvor mange gentagelser du kan lave videre med den samme rytme. Hvis du plejer at begynde næste gentagelse med det samme, men holder længere pauser hen mod slutningen, ændrer du betingelserne for de sidste gentagelser.

Ruiz-Alias og kolleger lod 19 unge mænd vurdere deres reserve i squat og bænkpres ved tre belastninger. De afprøvede gentagelser uden pause, med tre sekunders pause eller med selvvalgt pause på op til fem sekunder. Forskerne fandt ingen statistisk sikker forskel i præcisionen af skønnene ved 2 og 5 RIR mellem pausebetingelserne. I et andet forsøg kunne tilsvarende korte pauser ændre den stanghastighed, der svarede til et bestemt antal gentagelser tilbage. Det er to forskellige målinger: hvor godt deltagerne selv vurderede reserven, og hvordan stangens hastighed hang sammen med reserven.

MuscleLabs praktiske forslag er at notere rytmen, når den har betydning. Skriv fx »squat 60 kg × 8, ca. 2 tilbage, to sekunder oppe mellem gentagelserne«. Hvis du næste gang tager ti gentagelser med lange stop til sidst, så notér ændringen. Brug samme korte stop i næste sammenlignelige sæt, hvis du vil vurdere, om der er plads til en ekstra gentagelse eller lidt mere vægt.

Kan du få muskelvækst uden at nå 0 RIR?

Refalo og kolleger fulgte i 2024 tolv trænede mænd og seks trænede kvinder gennem otte uger med to ugentlige pas. Hvert ben blev tilfældigt tildelt enten sæt til momentær muskulær udmattelse eller sæt med vurderet reserve: 2 RIR i benpres og 1 RIR i leg extension.

Den gennemsnitlige fremgang i de to undersøgte forlårsmusklers tykkelse var lignende mellem betingelserne. Sæt til udmattelse gav større akutte fald i løftehastighed og gentagelser. Forsøget viser derfor, at de ekstra krævende afslutninger ikke gav en tydelig ekstra gennemsnitlig muskelvækst i netop denne protokol.

Forsøget sammenlignede sæt med én til to vurderede gentagelser i reserve med sæt helt til udmattelse. Hvor meget større reserver betyder for væksten, kræver en anden sammenligning.

I MuscleLabs praktiske eksempel tager du 12 gentagelser i leg extension med 25 kg. Den sidste går langsomt, og du skønner, at du kunne tage én mere med samme bevægeudslag. Stop dér, hvis målet er 1 RIR. Hvis næste sæt giver ni med samme reserve, og dit interval er 10–15, kan du prøve næste lavere vægttrin i andet sæt ved næste pas. Skriv både vægt, gentagelser og dit skøn. Så kan du følge udviklingen uden at afprøve din grænse i hvert sæt.

Når du kun har tid til ét sæt

I et forsøg fra 2025 fordelte Hermann og kolleger 42 styrketrænede mænd og kvinder tilfældigt på to programmer med ét sæt pr. øvelse. Den ene gruppe trænede til udmattelse, og den anden stoppede ved to vurderede gentagelser i reserve. Deltagerne lavede ét sæt af hver af ni øvelser to gange om ugen i otte uger. Begge grupper gik frem på de fleste mål. Nogle mål for muskeltykkelse pegede mod en fordel ved udmattelse, men forskellene var små og usikre.

Hvis du normalt laver to sæt leg extension, men kun når ét i dag, kan du i MuscleLabs praktiske eksempel beholde dit mål på cirka to i reserve. Skriv fx »25 kg × 12, ca. 2 RIR, ét sæt pga. tid«. Hvis du vil afprøve mindre reserve i et fast program med ét sæt, så begynd med en øvelse, hvor du nemt kan afslutte sættet. Prøv fx at stoppe med én i reserve og følg, om du kan gentage indsatsen i næste pas. Forsøget sammenlignede faste programmer. Eksemplet viser, hvordan du kan registrere en enkelt dag med mindre tid.

Hvis det korte pas gentager sig, så før det som din aktuelle plan i logbogen. Sammenlign fx dit første leg extension-sæt med tidligere første sæt ved samme reserve. Registrér antallet af sæt for sig. Så kan du se, om præstationen i det første sæt holder sig stabil, selv om du laver færre sæt i løbet af ugen.

Eksempel: 3 × 8–12 med cirka 2 RIR

I MuscleLabs eksempel skal du tage tre sæt håndvægtspres med 8–12 gentagelser og cirka to gentagelser i reserve. Efter opvarmning vælger du 16 kg pr. hånd og stopper første sæt ved ti gentagelser, fordi du vurderer, at du kunne tage to mere med samme dybde. Hold din sædvanlige pause og brug samme vægt i andet sæt.

  • Hvis du i andet sæt får ni gentagelser med to i reserve, ligger du stadig i intervallet. Behold vægten til sidste sæt.
  • Hvis du allerede ved syv har cirka to tilbage, så stop dér og prøv et mindre vægttrin til sidste sæt. Så kan du ramme gentagelsesintervallet med den planlagte indsats.
  • Hvis du når 12 med tydeligt mere end to i reserve i første sæt, kan du afprøve næste lille vægttrin. Hvis springet er stort, kan du beholde vægten og registrere den ekstra reserve til næste pas.

Helms og kolleger sammenlignede otte ugers træning med selvvalgt vægt ud fra et mål for oplevet anstrengelse med vægt fastsat ud fra en procentdel af maksløftet. De 21 styrketrænede mænd fulgte programmer med samme antal sæt og gentagelser i squat og bænkpres. Begge grupper øgede deres maksløft. Forsøget brugte andre øvelser og en fast regel for vægtjustering, mens eksemplet ovenfor viser en måde at bruge din egen vurdering under håndvægtspres.

Notér vægten for hvert sæt. En loglinje kan fx være »16 kg × 10, 16 kg × 7, 14 kg × 9, cirka to i reserve i alle sæt«. Hvis andet sæt falder igen, så se på den faktiske pause og kvaliteten af første sæt, før du ændrer startvægten. Prøv én justering ad gangen og sammenlign med næste pas med samme opsætning.

RIR kan ændre sig fra sæt til sæt

Læs planen før du vælger, hvad der skal ændres fra sæt til sæt. I MuscleLabs eksempel laver du ti gentagelser med 16 kg pr. hånd i første sæt og vurderer, at du har to tilbage. Efter din normale pause når du kun otte med cirka to tilbage. Det giver tre forskellige valg afhængigt af planen.

  • Samme vægt og cirka to i reserve. Skriv 10/8 og behold 16 kg til næste sæt, hvis otte ligger inden for intervallet.
  • Præcis ti gentagelser og cirka to i reserve. Prøv næste lettere håndvægt i tredje sæt. Brug gentagelserne til at afgøre, om den nye vægt passer.
  • Præcis ti gentagelser med 16 kg. Hvis du allerede ved otte vurderer, at du kun har to tilbage, vil to ekstra gentagelser sandsynligvis bringe dig tæt på udmattelse. Hvis planen samtidig kræver reserve, så justér vægten eller gentagelsestallet.

Mansfield og kolleger fulgte løftehastigheden ved forskellige reserver gennem fire sæt. I bænkpres var hastigheden ved samme reserve dårligt reproducerbar på tværs af sættene. Det er yderligere en grund til at vurdere hvert sæt for sig, når du bruger løftehastighed som et fingerpeg. Forsøget målte stanghastighed under bestemte forsøgsbetingelser. Tallene i eksemplet er et praktisk forslag til at afveje vægt, gentagelser og reserve.

Hvis gentagelserne falder mere end normalt, kan du bruge pausen til at undersøge, hvad der sker. Forestil dig, at du plejer at få 10 og 9 med samme vægt og cirka to i reserve, men i dag får 10 og 7. I MuscleLabs eksempel har du kun holdt ét minuts pause inden andet sæt, selv om du plejer at holde tre. Giv dig selv de sædvanlige tre minutter inden tredje sæt, og behold vægten. Hvis du får ni gentagelser med cirka to tilbage, kan du bruge tre minutter igen næste gang. Hvis du igen får syv, og planen kræver mindst otte, så prøv næste lettere vægt. Skriv pausen sammen med vægt, gentagelser og reserve, så du kan se, hvad du faktisk ændrede.

Vurdér reserven for hver side i en enarmsøvelse

Når du træner én arm eller ét ben ad gangen, kan samme vægt og antal gentagelser give forskellig reserve på de to sider. Skriv et skøn for hver side, hvis forskellen påvirker din næste beslutning. Hold støtte, bevægeudslag og rækkefølge ens, så du kan sammenligne flere pas.

I MuscleLabs eksempel laver du enarms row med 20 kg og sigter efter 8–12 gentagelser med cirka to i reserve. Venstre side når ti med cirka to tilbage. Højre når også ti, men har cirka fire tilbage. Hvis målet er samme antal gentagelser, kan du fortsætte med ti på hver side og beholde de to forskellige skøn. Hvis målet er omtrent samme indsats, kan du prøve en eller to ekstra gentagelser til højre og vurdere reserven igen. Du kan skifte startsiden i et enkelt pas for at se, om forskellen følger rækkefølgen. Skriv forsøget i logbogen.

I Kassiano m.fl.s otteugers forsøg trænede unge, utrænede kvinder bicepscurl med én arm ad gangen eller med begge samtidig. Forskerne sammenlignede styrke og muskeltykkelse mellem træningsformerne. De testede ikke, hvor præcist deltagerne kunne skønne reserven for hver side. Eksemplet med row er en praktisk måde at registrere forskellen mellem siderne på.

Når du er usikker på reserven i første sæt

Første arbejdssæt giver dig et udgangspunkt for dagen. Hvis det føles hårdt, så skriv dit skøn og hvad der gjorde dig usikker. Skeln fx mellem »sidste løft gik langsomt« og »jeg var forpustet, men alle løft så ens ud«. Så kan du se, om samme tegn går igen i det næste sæt.

Mansfield og kolleger lod 20 styrketrænede mænd lave bænkpres og bryststøttet row ved 60 og 80 procent af deres maksimum. Deltagerne skønnede, hvor mange gentagelser de havde tilbage, og fortsatte derefter sættet. I første sæt af begge øvelser lå skønnene i gennemsnit under det faktiske antal resterende gentagelser ved begge belastninger. Skønnene lå tættere på det faktiske antal i de senere sæt, men i andet sæt af den tunge bænkpres var de stadig statistisk sikkert for lave. Resultatet beskriver deltagernes gennemsnit. Fejlen i dit eget første sæt kan gå begge veje. Det var en test af bestemte øvelser og belastninger med sæt til udmattelse.

MuscleLabs forslag ved 3 × 8–12 med cirka 2 RIR er at bruge andet sæt til at afklare et usikkert første skøn. Forestil dig, at du tager 10 kontrollerede gentagelser med 50 kg i bænkpres og skriver »muligvis 1–3 tilbage«. Hold din normale pause og start næste sæt med samme vægt, hvis første sæt var stabilt. Afslut, når du vurderer, at du har cirka to tilbage, også hvis det sker allerede efter ni. Hvis du allerede før otte må ændre stangbanen for at komme op, så stop og vælg en lettere vægt til sidste sæt. Brug begge observationer til at planlægge næste pas. Det andet sæt hjælper dig med beslutningen for dagen, mens det præcise antal tilbage i første sæt stadig er et skøn.

Hvis andet sæt også ender med et bredt skøn, så bevar intervallet i logbogen. I eksemplet kan du skrive »50 kg × 10, 1–3 RIR« og »50 kg × 9, 1–3 RIR« og prøve samme vægt i næste sammenlignelige pas. Hvis begge sæt bliver ved med at ligge inden for 8–12 med ens udførelse, kan vægten blive, mens du lærer at vurdere reserven. Hvis du derimod gentagne gange må stoppe før otte for at bevare udførelsen, har du en konkret grund til at sænke vægten, selv om skønnet stadig er usikkert.

Hvis næste sæt giver færre gentagelser, kan loggen hjælpe dig med at vælge, hvad du ændrer. I MuscleLabs eksempel får du ti kontrollerede gentagelser i første sæt, men kun syv efter en pause, der blev et minut kortere end planlagt. Prøv din sædvanlige pause igen før sidste sæt. Hvis du derimod holdt den planlagte pause og må ændre banen allerede ved syvende gentagelse, så prøv næste lettere vægttrin. Skriv fx »50 kg × 7, 1:00 pause« sammen med dit skøn. En forskel mellem sættene fortæller, hvordan du præsterede under de betingelser, du faktisk brugte.

Skriv en logbog, som kan bruges næste gang

Notér vurderingen kort efter sættet, mens du kan huske det. Du kan eksempelvis skrive: 'Håndvægtspres, 16 kg pr. hånd: 10 ved 3 RIR, 10 ved 2 RIR, 9 ved 2 RIR. Pause cirka to minutter.'

Tilføj en kort note, hvis noget vigtigt ændrede sig: ny bænk, kortere bevægelse, grebet svigtede eller en ekstra lang pause. Det gør næste sammenligning mere ærlig.

Hvis du efter nogle træninger laver flere gentagelser med samme vægt og omtrent samme vurderede reserve, er det et brugbart tegn på fremgang under de valgte betingelser. Er selve RIR-vurderingen blevet bedre, kan den også påvirke sammenligningen. Se på en tendens over flere pas frem for ét enkelt rekordtal.

I MuscleLabs praktiske eksempel glider håndvægten mod fingerspidserne efter otte gentagelser i enarms row. Du sætter den ned, mens trækket stadig føles kontrolleret, men kan ikke vurdere, hvor mange gode gentagelser du havde tilbage. Skriv »14 kg × 8, RIR ukendt, stoppede da grebet gled«. Brug en tør hånd og et sikkert greb i næste sæt, og vælg en lettere vægt, hvis håndtaget stadig glider. Vurdér først reserven igen, når du kan afslutte et sæt på den måde, du havde planlagt. Behold de otte gentagelser i logbogen, og brug et sæt med stabilt greb som grundlag, når du vil afgøre, om vægten skal op.

Når du ikke kan vælge mellem 2 og 5 RIR

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du havde to eller fem gentagelser tilbage, så skriv et interval og notér, hvorfor du stoppede. Du kan fx skrive »10 gentagelser, måske 2–5 tilbage, stoppede fordi det brændte i lårene«. Så har du både det faktiske resultat og dit skøn, når du læser logbogen næste gang.

Zourdos og kolleger lod 25 mænd med styrketræningserfaring lave ét sæt squat til udmattelse ved 70 procent af deres maksløft. Undervejs sagde deltagerne til, når de mente at have fem, tre eller én gentagelse tilbage. Da de meldte fem i reserve, lavede de i gennemsnit omkring fem ekstra gentagelser ud over de fem, de havde regnet med. Da de meldte én i reserve, lavede de i gennemsnit omkring to ekstra ud over den ene. Skønnet kom altså tættere på det faktiske antal, jo nærmere deltagerne kom udmattelse i forsøget. De målte ét sæt squat ved en bestemt vægt, og tallene var gennemsnit.

I MuscleLabs praktiske eksempel har du planlagt 8–12 gentagelser i benpres og stopper ved ti med et usikkert skøn. Hvis de sidste gentagelser havde samme dybde og god kontrol, kan du ved næste tilsvarende pas prøve 11 med samme vægt og pause. Hvis den ellevte også føles kontrolleret, kan du bruge den som nyt udgangspunkt. Hvis du må forkorte dybden eller ændre fodstillingen under sættet, så afslut ved den sidste gentagelse, du kunne udføre som planlagt. Notér, hvad der satte grænsen, så dit næste valg bygger på både udførelsen og din oplevelse af sættet.

Hvis du allerede er ved toppen af intervallet, kan du bruge det næste sæt til at vælge vægt uden at teste til udmattelse. I MuscleLabs eksempel tager du 12 gentagelser ved 50 kg og vurderer 2–5 i reserve. Efter din sædvanlige pause prøver du samme vægt igen. Får du ni gentagelser med cirka to i reserve, passer vægten stadig til planen. Hvis du over flere pas når 12 i begge sæt med stabil udførelse og tydeligt overskud, kan du afprøve næste lille vægttrin i første sæt. Behold 50 kg til de øvrige sæt, hvis det nye trin giver færre end otte kontrollerede gentagelser ved den indsats, du sigter efter.

Kan du lære at vurdere RIR bedre?

I et forsøg fra 2026 fulgte Wiedenmann og kolleger 26 yngre og ældre voksne uden erfaring med at bruge RIR. Over seks ugentlige pas sagde deltagerne til under hvert sæt i bænkpres og benpres, når de mente at have fire og to gentagelser tilbage. Derefter fortsatte de under opsyn, indtil de ikke kunne løfte vægten igen. Så kunne forskerne sammenligne skønnet med det faktiske antal ekstra gentagelser i samme sæt.

Skønnene blev i gennemsnit mere præcise i begge aldersgrupper. For den yngre gruppe faldt den gennemsnitlige fejl ved et skøn på 4 RIR i benpres fra 4,6 til 2,3 gentagelser. Det var den største forbedring blandt de målte kombinationer, og der var stadig en mærkbar fejl efter seks pas. En gennemsnitsfejl fortæller, hvor langt skønnene lå fra resultatet, uanset om deltagerne skønnede for højt eller for lavt. Forsøget viser, hvad der skete ved gentagne test under opsyn; det sammenlignede ikke den metode med almindelig træning, hvor man stopper med reserve.

MuscleLabs praktiske forslag er at lære én øvelse ad gangen i din almindelige træning. Hvis du kan skelne mellem et let og et hårdt sæt i bænkpres, men er usikker i benpres, så giv benpresset sit eget skøn. Notér for eksempel »10 gentagelser, måske 2–4 tilbage, stoppede fordi det blev svært at holde samme dybde«. Ved næste pas kan du gentage opsætning, vægt og pause. Brug udviklingen i de kontrollerede gentagelser sammen med skønnet, når du beslutter, om du vil justere vægten. Forslaget er en måde at arbejde med usikkerheden på uden ekstra testsæt. Det blev ikke afprøvet i forsøget.

Når en træningsmakker vurderer din reserve

Bed din makker beskrive, hvad der ændrede sig i de sidste gentagelser. Et skøn over reserven bliver mere brugbart, når I først er enige om dybde, tempo og hvornår en gentagelse tæller. Du kan selv mærke, hvor hårdt du presser. Din makker kan se, om du ændrer bevægelsen.

Emanuel og kolleger bad 259 certificerede trænere vurdere reserven ud fra video af squat og preacher curl. Da omtrent en tredjedel af sættet var gået, lå deres skøn i gennemsnit 4,8 gentagelser fra det faktiske antal tilbage. Ved to tredjedele var den gennemsnitlige afvigelse 2,0 gentagelser, og ved omtrent ni tiendedele var den 1,2. Trænerne fik også mindre afvigelser i squat end i curl i de viste sæt. Hver træner så optagelser af én af otte løftere. I et squatsæt i forsøgets figur 2 var der ti gentagelser tilbage ved første stop i videoen. Det midterste trænerskøn var fire. Ved næste stop var der fem tilbage, og det midterste skøn var tre. Det er ét eksempel på, hvor meget et tidligt skøn kan afvige. Forsøget målte vurderinger fra video, mens en makker i træningen også kan spørge dig, hvordan sættet føltes.

MuscleLabs praktiske forslag er at notere din egen vurdering først. Du kan fx skrive »benpres 60 kg × 10, cirka 2 RIR«. Hvis din makker vurderer én i reserve og så, at du vendte højere på den tiende, kan I kigge på dybden sammen. Hvis den sidste gentagelse ligger uden for det aftalte bevægeudslag, så log ni gentagelser med den aftalte dybde. Ved næste pas kan din makker holde øje med vendepunktet, mens du vurderer reserven ud fra gentagelser med samme udførelse.

Hvis I er enige om udførelsen, men uenige om reserven, kan I bruge næste sæt til at vælge arbejdsvægt. I MuscleLabs eksempel laver du ti ens gentagelser. Du skønner tre tilbage, og din makker skønner én. Hvis målet er 8–12 med cirka to tilbage, så behold vægten og den sædvanlige pause. Aftal, at makkeren kun giver besked, hvis dybden ændrer sig. Afslut næste sæt, når du selv vurderer, at cirka to er tilbage. Hvis du får ni ens gentagelser, kan du gentage vægten næste gang. Skriv de to første skøn hver for sig, hvis du vil følge, om I bliver mere enige over flere pas.

Hvis din makker skal hjælpe dig med at øve selve skønnet, foreslår MuscleLab at bruge én kendt maskinøvelse, hvor du kan afslutte sættet sikkert. Aftal på forhånd, hvad der tæller som en fuld gentagelse. Stop et almindeligt sæt ved dit planlagte overskud, og skriv begge skøn ned, før I taler om dem. Hvis du vil kontrollere skønnet, kan du på en anden dag bruge et aftalt prøvesæt, hvor du angiver dit skøn tæt på slutningen og fortsætter uden ekstra pause, så længe du kan gentage den aftalte bevægelse. Skriv fx »jeg sagde 2, makker sagde 1, jeg lavede 3 mere«. Du undervurderede reserven med én, og din makker med to. Brug først et mønster over flere prøver til at ændre, hvornår du stopper dine almindelige sæt. Sammenlign skønnene i samme øvelse og ved omtrent samme belastning over flere pas.

Brug reserven til at gøre plads til næste pas

Hvis du skal træne samme løft igen dagen efter, kan du give dig selv lidt mere reserve i det første pas. Det er især relevant, hvis det andet pas er vigtigere for dig, og du ofte mærker trætheden allerede i opvarmningen.

Refalo og kolleger lod 24 styrketrænede mænd og kvinder gennemføre tre pas med seks sæt bænkpres ved 75 procent af maksløftet. Deltagerne trænede til udmattelse, til cirka én gentagelse i reserve eller til cirka tre, afhængigt af passet. Dagen efter var stanghastigheden i et standardiseret testsæt i gennemsnit omkring tre procent lavere end før træning efter de to hårdeste pas og omkring to procent højere efter passet med tre i reserve. Efter 48 timer var forskellene mellem de tre pas statistisk usikre. Tallene beskriver løftehastighed efter én øvelse og giver et pejlemærke for det konkrete forsøg.

I MuscleLabs praktiske eksempel har du to bænkprespas på dage i træk. På første dag plejer du at lave tre sæt med 50 kg og stoppe med cirka én gentagelse tilbage. Prøv samme vægt og pauser, men stop hvert sæt, når du vurderer at have cirka tre tilbage. Du vil sandsynligvis lave færre gentagelser den dag. Gentag din sædvanlige opvarmning ved næste pas, og notér, hvordan den kendte vægt føles, samt gentagelser og reserve i første arbejdssæt. Hvis opvarmningen og arbejdssættet fungerer bedre over flere tilsvarende uger, kan du beholde den større reserve i det første pas.

Hvis du vil beholde det samlede antal gentagelser, kan du også fordele dem på flere, kortere sæt. Morán-Navarro og kolleger sammenlignede blandt andet tre sæt med ti gentagelser til udmattelse med seks sæt på fem ved samme belastning. De ti styrketrænede mænd brugte bænkpres og squat. De kortere sæt gav et mindre fald i løftehastighed umiddelbart efter træningen, og deltagerne kom sig hurtigere i løbet af de næste 24–48 timer. Både antallet af sæt og afstanden til udmattelse ændrede sig, så forsøget sammenlignede de samlede træningsforløb.

Hvis du fx vil beholde 24 gentagelser i bænkpres på første dag, kan du i MuscleLabs eksempel prøve fire sæt på seks i stedet for tre på otte. Brug samme vægt og dine sædvanlige pauser. Stop tidligere, hvis et sæt alligevel nærmer sig udmattelse. Notér reserven i sidste sæt, den ekstra tid i træningen og første arbejdssæt næste dag. Så har du grundlag for at vurdere, om den nye fordeling passer til dine to pas.

Sådan kan du ændre dit RIR-mål over flere uger

Du kan starte en ny træningsblok med lidt mere reserve og gradvist arbejde tættere på udmattelse. På den måde kan du øve en ny variant og finde en stabil arbejdsvægt i de første uger, før du bruger mere af din reserve.

I Martikainen og kollegers randomiserede forsøg gennemførte 31 styrketrænede voksne to blokke på fem uger. Den ene gruppe sænkede sit mål fra 4 til 1 RIR over de første fire uger af hver blok, mens den anden sigtede efter 1 RIR hele vejen. I femte uge trænede begge grupper med færre sæt og færre pas ved 1 RIR. Begge grupper øgede deres maksløft i squat og bænkpres og tværsnitsarealet i den ydre lårmuskel. Forskerne fandt ingen statistisk sikker forskel mellem grupperne i ændringerne i styrke eller muskelstørrelse. Gruppen med skiftende reserve vurderede i gennemsnit træningspassene som mindre anstrengende. Forsøget sammenlignede to måder at træne på over ti uger. Det giver ingen sikker rangorden for længere forløb eller andre RIR-mål.

I MuscleLabs eksempel skifter du til squat med pause i bunden og beholder 3 × 6 i tre uger. Start med en vægt, hvor du efter seks gentagelser med samme dybde og pause skønner at have 3–4 tilbage. Sigt efter cirka 3 RIR i anden uge og cirka 2 i tredje. Hvis seks gentagelser stadig efterlader mere reserve end ugens mål, kan du prøve den mindste vægtstigning. Hvis seks allerede rammer målet, behold vægten. Bliver pausen kortere for at gennemføre sættet, så sænk vægten og brug den aftalte pause til næste vurdering. Notér vægt, gentagelser og reserve sammen. Hvis du bruger mere af reserven for at løfte tungere, er det loggen fra sæt med samme reserve, der bedst viser, om du også er blevet stærkere.

Find et træningsprogram → · Find en øvelse →

Kilder og fagligt grundlag