Vælg dagens vigtigste øvelse først
Begynd planlægningen med et enkelt spørgsmål: Hvilken øvelse eller opgave vil du især være bedre til? Placér den tidligt efter relevant opvarmning. Så er den også mindre udsat for at blive afkortet, hvis du får travlt sidst i passet.
Har du ingen særlig prioritet, kan du begynde med en større øvelse, som kræver koncentration og en stabil opsætning, og derefter arbejde videre med resten af programmet. Mindre supplementer kan ligge til sidst.
Du behøver ikke finde én rækkefølge, som passer til alle træningsdage. Du kan lade ben have førsteprioritet i ét pas og et pres eller træk i et andet. Det afgørende er, at valget er bevidst og nogenlunde gentageligt.
I MuscleLabs praktiske eksempel har du 30 minutter og vil især blive stærkere i bænkpres. Læg opvarmning og bænkpressæt først, derefter row og til sidst curls, hvis tiden rækker. Hvis bænken er optaget, og du vælger at tage row først, så skriv rækkefølgen ved siden af bænkpressættet. Sammenlign det med andre sæt, hvor row også lå først. Når du vil følge bænkpres som første løft, så brug igen samme opvarmning og placering i passet.
Hvad målte studierne om rækkefølge og styrke?
Nunes og kollegers metaanalyse fra 2021 omfattede 11 studier. Samlet var styrkefremgangen størst i de øvelser, der blev udført først, uanset om de var større flerledsøvelser eller mindre øvelser. For muskelvækst fandt analysen ikke en tydelig forskel mellem rækkefølgerne. Det er støtte til at prioritere efter mål, ikke bevis for, at enhver rækkefølge altid er lige god.
Et konkret primærforsøg af Simão og kolleger fra 2010 fordelte 31 fysisk aktive mænd uden nylig styrketræning i tre grupper. Ni trænede bænkpres, pulldown, triceps og curls i den rækkefølge; tretten gjorde det i omvendt rækkefølge, og ni var kontrolgruppe. Forløbet varede 12 uger med to ugentlige styrkepas.
Når forskerne sammenlignede hver gruppe med sit eget udgangspunkt, steg maksløftet i bænkpres statistisk sikkert i gruppen med bænkpres først. I gruppen med curls først steg maksløftet i curls statistisk sikkert. Ved den direkte sammenligning mellem de to træningsgrupper efter 12 uger var forskellen i maksløft statistisk usikker for begge øvelser. Det er den direkte sammenligning, der afgør, om forsøget viser en sikker forskel mellem rækkefølgerne.
Forskerne målte også tykkelsen af biceps og triceps med ultralyd. Efter 12 uger var triceps tykkere i begge træningsgrupper end i kontrolgruppen. Sammenligningen af muskeltykkelsen mellem de to træningsgrupper gav ingen statistisk sikker forskel. Målingerne dækkede overarmene. Hvis dit mål fx er brystvækst, giver forsøgets ultralydsmålinger derfor kun indirekte hjælp til valget af rækkefølge.
Vælg første øvelse efter det resultat, du vil følge. I MuscleLabs eksempel vil du både blive stærkere i pulldown og træne biceps. Læg pulldown først, og find derefter en curlvægt, der passer efter trækket. Vil du senere prioritere styrke i curl, så læg den først og brug det første pas i den rækkefølge som nyt udgangspunkt for curlvægten.
Større øvelser først er et udgangspunkt
Squat, pres og rows involverer flere led og kan kræve en del opmærksomhed på opsætningen. I et almindeligt program er det derfor overskueligt at placere sådanne bevægelser før små tillægsøvelser.
Men størrelsen på øvelsen behøver ikke bestemme alt. Hvis din konkrete prioritet er at blive stærkere i en curl, kan du give den en tidligere plads i et pas. Du skal blot regne med, at det efterfølgende træk foregår under andre betingelser end normalt.
Skeln mellem opvarmning og arbejdssæt. I MuscleLabs praktiske eksempel er 60 kg dagens arbejdsvægt i bænkpres. Du tager først 8 rolige gentagelser med 20 kg og 5 med 40 kg, begge med mange gentagelser i reserve. Det er opvarmning til første øvelse. Lægger du derimod to hårde sæt brystpres i maskine før bænkpres, har du ændret rækkefølgen af arbejdssættene. Hvis du sammenligner bænkpres fra uge til uge, så skriv i logbogen, om de hårde pressæt kom før bænken. Sammenlign helst sæt med samme placering og en lignende opvarmning.
Hvis du flytter curls først for at prioritere dem, så behold foreløbig sætmængden. Flyt de eksisterende sæt; tilføj ikke både nye curls før og de gamle curls efter trækket. Du kan derefter se, om den tidligere placering faktisk hjælper dit mål uden at gøre resten af passet upraktisk. Det er vores afprøvningsforslag, ikke et resultat, som det enkelte primærforsøg garanterer.
Du kan øve en ny bevægelse tidligt i passet og stadig tage dagens vigtigste arbejdssæt først. I MuscleLabs eksempel vil du lære rumænsk dødløft, mens squat har førsteprioritet. Tag tre rolige prøvegentagelser med en let stang efter den generelle opvarmning. Gå derefter videre til din normale squatopvarmning og dine arbejdssæt. Hvis rumænsk dødløft også står i programmet som træning for baglårene, kan du tage de krævende sæt på den planlagte plads senere. Notér »3 lette teknikgentagelser før squat« i logbogen. Hvis de lette gentagelser begynder at trække ud eller trætte grebet eller ryggen, så læg teknikøvelsen efter squat eller først på en anden træningsdag.
Eksempel: to full body-dage med skiftende prioritet
Antag, at dit program allerede indeholder goblet squat, håndvægtspres, enarms row, rumænsk dødløft og lægløft. Du kan beholde øvelser og ugentlig sætmængde, men fordele førstepladsen forskelligt.
- Pas A: goblet squat, håndvægtspres, enarms row, rumænsk dødløft, lægløft.
- Pas B: håndvægtspres, goblet squat, enarms row, rumænsk dødløft, lægløft.
Her får squat og pres hver en dag tidligt i passet. Hvis rumænsk dødløft er din vigtigste øvelse, kan det i stedet få førstepladsen på en af dagene. Vælg efter dit mål og efter, hvordan du udfører de efterfølgende øvelser.
Dette er kun et eksempel på rækkefølge. Behold de sæt, gentagelser og belastninger, som passer til dit niveau, og varm op til hver ny bevægelse efter behov.
Du kan også beholde samme øvelse først og flytte et overkropsløft ind mellem to benøvelser. Romano og kolleger lod 13 drenge uden styrketræningserfaring prøve to rækkefølger. Benpres lå først og tricepsstræk sidst i begge pas. I midten byttede bænkpres og udfald med håndvægte plads. Forskerne fandt ingen statistisk tydelig forskel i gentagelsestallet, når de sammenlignede hver øvelse med sig selv i de to rækkefølger. Forsøget målte gentagelser i to pas hos unge begyndere.
I MuscleLabs praktiske eksempel vil du gerne have bedre kontrol i udfald efter benpres. Prøv rækkefølgen benpres, håndvægtspres, udfald og tricepsstræk. Gør alle sæt af én øvelse færdige før den næste, og hold dine sædvanlige pauser mellem sættene. Hvis du fx plejer at tage 9 og 7 gentagelser pr. ben og nu får 9 og 9 med samme vægt, dybde og omtrentlige reserve, så se, om forskellen gentager sig næste gang. Tjek samtidig, om håndvægtspresset stadig fungerer. Så kan du beslutte, om den ændrede rækkefølge passer bedre til dit pas.
Læg en kort teknikøvelse før dagens vigtigste arbejdssæt
Du kan øve en ny bevægelse tidligt i passet og stadig give hovedløftet førstepladsen blandt de krævende sæt. Vælg få lette gentagelser med én tydelig opgave. Hvis du vil bruge den nye øvelse til hårde arbejdssæt, så læg dem efter hovedløftet, eller giv øvelsen sin egen dag.
I MuscleLabs eksempel vil du øve vendingen i front squat, mens almindelig squat er dit vigtigste styrkeløft. Efter den almindelige opvarmning laver du tre lette front squats med en kort pause i bunden. Varm derefter op til almindelig squat som normalt. Hvis din sædvanlige opvarmningsvægt allerede føles tungere end normalt, kan du ved næste pas flytte front squat bag hovedløftet. Notér fx »front squat teknik, 3 lette før squat«, så du kan se, hvad der lå før arbejdssættene.
Simão m.fl. fandt færre gentagelser i øvelser, der lå sidst i et forløb med krævende arbejdssæt. Deres forsøg brugte overkropsøvelser. Trinene her er et praktisk forslag til at give plads til teknikøvelse uden at gøre den til et krævende arbejdssæt.
Skal du skifte mellem ben og overkrop i en cirkel?
En cirkel ændrer mere end rækkefølgen på papiret: Du tager ét sæt pr. øvelse, går videre til næste station og vender først tilbage i næste runde. Du kan samle overkropsøvelserne og benøvelserne hver for sig eller skifte mellem dem. Begge dele kan fungere. Hvis målet er et bestemt tungt løft, kan du tage dets arbejdssæt først med dine normale pauser og lægge cirklen bagefter.
Hermosilla-Perona og kolleger lod 30 styrketrænede voksne gennemføre fire pas med to runder af seks maskinøvelser. Nogle pas skiftede mellem overkrop og ben; andre samlede overkrop først og ben bagefter. Der var et minuts pause mellem øvelserne og to minutter mellem runderne. Bænkpres og squat blev testet før og efter cirklen. Begge blev langsommere bagefter, men analysen viste ingen statistisk sikker forskel i ændringen mellem de fire pas. Tallene pegede mod større fald i hastighed ved skift mellem overkrop og ben. Det er usikkert, om rækkefølgen gjorde forskellen, og forsøget målte træthed i det enkelte pas, ikke træningsfremgang.
Dib og kolleger sammenlignede tre øvelsesrækkefølger over 12 uger hos 45 kvinder på mindst 60 år, der havde gennemført et indledende træningsforløb. Én gruppe skiftede mellem overkrop og ben, mens de to andre trænede flerledsøvelser først eller sidst. Alle tre grupper opnåede lignende fremgang i de målte styrketest. Forsøget giver plads til at vælge rækkefølge efter, hvad der fungerer i praksis for den målgruppe. Det testede ikke, om en cirkel med korte pauser giver samme resultat som almindelige sæt.
Cardozo og kolleger undersøgte selve rækkefølgen i en cirkel. I 12 uger trænede 30 ældre kvinder de samme seks øvelser i hver sin retning gennem cirklen. Begge grupper blev stærkere i de målte øvelser samlet set. Gruppen med pulldown som anden station forbedrede sin styrke i pulldown mere, mens gruppen, der begyndte med triceps og læg, gik mere frem i de to øvelser. Styrke blev målt som den vægt, deltagerne kunne løfte ti gange. Det var et lille forsøg med to bestemte rækkefølger, men det giver en konkret grund til at overveje, hvad der ligger tidligt i cirklen, hvis du vil blive stærkere i netop den øvelse.
Praktisk forslag fra MuscleLab: Du har 30 minutter, og bænkpres er dagens prioritet. Varm op, og tag først dine planlagte bænksæt. Brug derefter to runder af benpres, siddende row, leg curl og lateral raises. Start fx med 8–12 gentagelser pr. øvelse med cirka to gentagelser i reserve, og hold omkring et minut mellem øvelserne. Hvis du stadig er for forpustet til at tage de planlagte gentagelser i god kontrol, så forlæng pausen. Hvis tiden bliver knap, kan du stoppe efter én runde og notere det i logbogen. Når du vil sammenligne to cirkelrækkefølger, så behold belastning, antal runder og pauser, og notér gentagelser og anstrengelse pr. station. Sammenlign et par lignende pas, før du vælger.
Hvis du kun har tid til cirklen, så afprøv at flytte din vigtigste station frem. Vil du fx følge styrken i siddende row, kan du begynde hver runde med row og derefter tage benpres, lateral raises og leg curl. Brug første runde som reference fra pas til pas. De senere runder viser, hvor godt du holder gentagelserne, efter de andre stationer er kommet med. Skriv fx »row 35 kg: 11 i første runde, 9 i anden; ét minut mellem stationerne«. Hvis du også skifter pausen eller antallet af runder, så notér det, før du sammenligner.
Eksempel: et overkropspas med pres og træk
Et overkropspas kan eksempelvis indeholde håndvægtspres, lat pulldown, en row, lateral raises og curls. Hvis presset er dagens prioritet, kan den rækkefølge fungere som et udgangspunkt. Hvis et lodret træk er vigtigst, kan lat pulldown flyttes foran presset.
Vil du især følge fremgangen i rows, kan du placere din row før lat pulldown. Det gør det tydeligt, hvilken trækøvelse du giver de bedste betingelser. Du behøver ikke gøre begge til førsteprioritet i samme pas.
Overvej også, hvor curls ligger. Hvis du normalt laver dem efter dine trækøvelser, bør du ikke sammenligne deres gentagelsestal direkte med et pas, hvor du pludselig laver curls først. Skriv placeringen ned, når du ændrer den.
Når du træner hop og styrke i samme pas
Hvis målet er at øve høje hop og kontrollerede landinger, så læg hoppene efter opvarmningen og før de tunge bensæt. Det giver dig en fast plads i passet, hvor du kan vurdere hop og landinger, før benene bliver trætte.
Kilduff og kolleger målte lodret hoppehøjde hos 20 professionelle rugbyspillere før og efter tre tunge squatsæt. Hoppehøjden faldt lige efter squatsættene. Efter otte minutters pause hoppede spillerne i gennemsnit 4,9 procent højere end før sættene. Forskerne fulgte præstationen i minutterne efter de tunge løft hos denne gruppe. Det giver et eksempel på, at pausen mellem løft og hop kan ændre resultatet i samme pas.
Kobal og kolleger så på fremgang over otte uger hos 27 unge elitefodboldspillere. Én gruppe lavede halve squats før hop, én begyndte med hop, og én vekslede mellem sættene. Alle tre grupper forbedrede deres maksløft i halv squat og deres lodrette hoppehøjde, uden en tydelig forskel i fremgangen mellem rækkefølgerne for de to mål. Spillerne trænede med hop ned fra en forhøjning og fortsatte deres fodboldtræning i sæsonen. Det lille forsøg siger mest om den kombination. Kilduffs forsøg ovenfor målte derimod, hvordan hoppene ændrede sig i minutterne efter tunge løft.
MuscleLabs praktiske forslag til et pas, hvor hop er vigtigst, er at varme op med nogle lette hop og derefter lave to sæt med tre lodrette hop. Find balancen efter hver landing, og tag en pause mellem sættene, så du kan starte igen med kontrol. Lav derefter de planlagte squatsæt. Sammenlign hop fra samme sted i passet næste gang.
Hvis både hop og squat er vigtige, kan du give dem hver deres dag først i passet. I MuscleLabs eksempel laver du hoppene før squat mandag. Torsdag laver du squat først og lægger eventuelt dine planlagte hop bagefter, hvis du stadig kan lande med kontrol. Brug mandagens hop til at følge hoppehøjden og torsdagens første squatsæt til at følge styrken. Sammenlign samme dag fra uge til uge, så rækkefølgen er den samme.
Når styrke og kondition ligger i samme pas
Hvis du vil forbedre dit benpres og også cykle intervaller i samme pas, kan du lægge benpresset før intervallerne. En kort tur på cyklen i roligt tempo kan stadig være en del af opvarmningen.
Cadore og kolleger fulgte 26 raske mænd på omkring 65 år. Begge grupper trænede styrke og kondition i samme pas tre gange om ugen i 12 uger. Den ene gruppe styrketrænede før cyklingen, mens den anden gjorde det omvendt. Begge grupper forbedrede deres maksimale styrke, men fremgangen i benstyrke var større i gruppen, der styrketrænede først. Forsøget sammenlignede to rækkefølger med planlagt konditionstræning på cykel og afprøvede ingen korte opvarmninger.
MuscleLabs praktiske forslag er at varme op som sædvanligt, lave dine planlagte sæt benpres og derefter tage intervallerne. Hvis kvaliteten af cykelintervallerne har førsteprioritet den dag, kan du cykle først og vælge vægt til benpresset efter et let prøvesæt. Registrér fx »benpres efter intervaller, 60 kg, 9/8«. Sammenlign tallet med andre pas med samme rækkefølge og nogenlunde samme cykelarbejde.
Hvad betyder hårde løbe- og cykelintervaller for næste bensæt?
Hvis du tager hårde intervaller før benøvelserne, kan du have færre gentagelser i benene ved den samme vægt. Både løb og cykling kan påvirke sættene. Hvor meget afhænger blandt andet af, hvor hårdt og hvor længe du har arbejdet, og hvilken øvelse der kommer bagefter.
Panissa og kolleger lod ti fysisk aktive mænd gennemføre fire sæt halv squat med 80 procent af den vægt, de kunne løfte én gang. De gennemførte sættene på tre forskellige dage, enten uden intervaller eller efter 15 hårde intervaller på løbebånd eller motionscykel. I første sæt klarede de færre gentagelser efter begge intervalpas end uden intervaller. I andet sæt fandt forskerne fortsat en forskel i forhold til passet uden intervaller efter cykling. Det lille forsøg målte gentagelser samme dag med to bestemte intervalpas.
I et andet forsøg lod de Souza og kolleger otte fysisk aktive mænd løbe fem kilometer på løbebånd enten som hårde intervaller eller i jævnt tempo. Ti minutter efter intervalpasset faldt gennemsnittet i benpres fra 10,8 til 8,1 gentagelser ved 80 procent af deres maksimale løftevægt sammenlignet med en test i udhvilet tilstand. Forskerne fandt kun det fald efter intervaller og målte ingen forskel i maksimal styrke. Ét tungt løft og et sæt med mange gentagelser kan altså reagere forskelligt på det, du laver først.
MuscleLabs praktiske forslag. Hvis dit mål i dag er tre sæt squat med seks til otte gentagelser, så læg squat før de hårde intervaller. Kommer intervallerne først af hensyn til dit løbe- eller cykelprogram, så brug opvarmningssættene til at vælge en vægt, du kan styre. Hvis du kun har fem gode gentagelser med din sædvanlige vægt, kan du sænke vægten i næste sæt for at komme tilbage i det planlagte interval. Skriv fx »squat efter 6 × 2 min hård cykling« i logbogen, så du kan sammenligne med en dag med tilsvarende intervaller.
Når du kan dele styrke og intervaller op
Hvis både tunge løft og hårde intervaller har høj prioritet, kan du afprøve to adskilte pas. Det giver dig en anden mulighed end at vælge, hvilken del der altid skal ligge sidst i et samlet pas.
Robineau og kolleger fordelte 58 amatørrugbyspillere på fem grupper i syv uger. Tre grupper lavede først styrketræning og derefter løbeintervaller med enten nul, seks eller 24 timers mellemrum. De øvrige grupper trænede kun styrke eller fungerede som kontrol. Forskerne rapporterede mindre fremgang i maksimal bænkpres og halv squat, når intervallerne fulgte direkte efter styrketræningen, end når passene blev adskilt. Resultatet gælder de afprøvede programmer hos rugbyspillere. Forskerne testede tre faste intervaller, så studiet fastlægger ingen nødvendig minimumspause for almindelig træning.
I MuscleLabs praktiske eksempel plejer du at tage løbeintervaller lige efter squat mandag. Hvis de hårde pas ofte bliver afkortet, så prøv at lægge styrke om morgenen og intervaller om aftenen. Har du kun ét tidsrum den dag, kan du flytte intervallerne til en anden dag, hvor de passer med resten af ugen. Behold de planlagte sæt og intervaller i første omgang. Skriv fx »squat mandag morgen, intervaller mandag aften«. Sammenlign med andre uger ved at se på både dine gennemførte squatgentagelser og hvor mange af intervallerne du kunne holde i det planlagte tempo. Vælg en placering, du kan gentage i din kalender.
Når udstyret er optaget
Hvis udstyret er optaget, så vælg ud fra dagens prioritet og den tid, du har tilbage. I MuscleLabs praktiske eksempel har du 25 minutter og mangler bænkpres og row. Bænkpres plejer at tage 12 minutter inklusive opvarmning, og row tager otte minutter.
- Bliver bænken fri om tre minutter, kan du vente og stadig nå begge øvelser i den planlagte rækkefølge.
- Er ventetiden nærmere ti minutter, så tag row nu, hvis du kan acceptere at presse bagefter. Brug opvarmningssættene til at vurdere arbejdsvægten igen.
- Hvis målet er to brystpressæt, og bænken fortsat er optaget, kan du bruge en kendt maskine. Bliver bænken fri efter første sæt i maskinen, kan du bruge det sidste sæt på stangpres, hvis der er tid til at varme op. Før de to sæt hver for sig i logbogen.
Hvis bænkpres med stang er dagens vigtigste løft, kan ét godt arbejdssæt efter opvarmning give dig tid til at øve stangbanen. Notér, hvilken øvelse der lå først. Brug samme rækkefølge, når du senere vil sammenligne arbejdsvægt og gentagelser.
Leg extension før benpres: færre gentagelser her og nu?
Forudtrætning betyder her, at du laver et krævende sæt leg extension og går direkte videre til benpres. Augustsson og kolleger lod 17 mænd afprøve benpres ved deres 10RM med og uden et udtrættende sæt leg extension umiddelbart forinden. Deltagerne lavede i gennemsnit 7,9 gentagelser efter leg extension og 9,3 uden. Det elektriske signal i de to målte forlårsmuskler var lavere efter forudtrætningen. Forsøget viste, hvad der skete i selve passet.
Trindade og kolleger undersøgte også, hvad der skete over ni ugers træning. To grupper på 12 mænd lavede tre sæt benpres to gange om ugen. Den ene gruppe lavede desuden ét let sæt leg extension til udmattelse lige før det første benpressæt. Forlåret blev tykkere flere af de steder, hvor forskerne målte med ultralyd, i begge grupper. De fandt ingen statistisk sikker forskel i muskeltykkelse mellem de to træningsgrupper efter forløbet, når de tog højde for udgangspunktet. Forsøget sammenlignede et ekstra sæt før benpres med benpres alene. Det afprøvede ikke at lægge det samme sæt efter benpres.
Hvis du vil følge fremgangen i benpres, kan du i MuscleLabs eksempel lægge dine to krævende sæt leg extension efter benpres. Hvis du bruger leg extension til at varme op, så tag et kort, let sæt med tydeligt overskud og log det som opvarmning.
Hvis benpressen er optaget, og du laver dine arbejdssæt i leg extension først, så notér det sammen med resultatet. »Benpres 80 kg × 8 efter to sæt leg extension« giver dig en reference for den rækkefølge. I næste pas med benpres først kan du sammenligne med dit tidligere sæt på 80 kg × 10, hvis dybden og den planlagte reserve er de samme. Behold din faste arbejdsvægt, når afvigelsen skyldes et enkelt bytte. Hvis den nye rækkefølge bliver fast, kan du vælge en vægt, der giver dit planlagte antal gentagelser og den ønskede reserve i den nye placering.
Hvis du er nødt til at bruge den nye rækkefølge fast, kan du i MuscleLabs eksempel beholde dybde og pause og prøve 75 kg næste gang. Får du 10 gentagelser med to i reserve efter leg extension, så gem 75 kg som din reference for den rækkefølge. Hold også antallet af sæt og indsatsen i leg extension nogenlunde ens. Hvis du ændrer begge øvelser samtidig, bliver det sværere at se, hvorfor resultatet i benpres ændrer sig.
Hvad sker der, hvis pec deck kommer før brystpres?
Gentil og kolleger lod deltagerne afprøve pec deck og brystpres i begge rækkefølger. Ved forudtrætning lavede de først et hårdt sæt pec deck og gik straks videre til brystpresset. Forskerne målte musklernes elektriske aktivitet under løftene. Brystmusklens signal steg ikke tydeligt under presset, når pec deck lå først. Forsøget målte aktiviteten under sættene. Hvor meget brystmusklen ville vokse efter flere ugers træning, blev ikke undersøgt.
I MuscleLabs praktiske eksempel tager du normalt ti gentagelser med 40 kg i brystpres og har to gentagelser i reserve. Flytter du et hårdt sæt pec deck frem, kan du fx få syv gentagelser med samme vægt og reserve. Hvis målet er at følge fremgangen i brystpres, så læg presset først og brug de tidligere pas som sammenligning.
Hvis du vil prioritere pec deck i en periode, så behold den først og brug de syv gentagelser som udgangspunkt for brystpresset i den nye rækkefølge. Notér også, hvor hårdt sættet i pec deck var, og hvor længe du ventede før presset. Hvis du ugen efter tager ni gentagelser i brystpres efter et lettere sæt pec deck eller en længere pause, så gentag med samme indsats og pause, før du vurderer, om presset er blevet stærkere.
Når en øvelse giver færre gentagelser efter et bytte
Simão og kolleger lod 18 træningsvante voksne gennemføre fem overkropsøvelser i to modsatte rækkefølger. Deltagerne brugte vægten fra deres test af 10RM, den tungeste vægt, de kunne løfte ti gange. I begge pas kørte de tre sæt pr. øvelse til udmattelse med to minutters pause mellem sæt og øvelser. Når en øvelse lå sidst, faldt det samlede antal gentagelser, og faldet var særligt tydeligt i tredje sæt. Forsøget målte det enkelte pas. Det fortæller, hvorfor det giver mening at registrere hvert sæt, når du bytter rækkefølge.
I MuscleLabs eksempel flytter du row efter pulldown og curls. Med 20 kg går du fra 10/9 til 8/7 gentagelser, selv om du holder samme pause og stopper med cirka to gentagelser i reserve. Begge pas føles som 7 ud af 10. Brug gentagelserne i row til at vurdere ændringen. Den samlede vurdering af passet fortæller, hvordan træningen føltes på dagen.
Hvis byttet kun skyldtes optaget udstyr, kan du næste gang vende tilbage til din sædvanlige rækkefølge og sammenligne med 10/9. Hvis du vil beholde row sidst og sigter efter 8–12 i hvert sæt, kan du beholde 20 kg i første sæt og prøve næste lettere vægt i andet. Får du fx 8 med 20 kg og 9 med 18 kg ved samme bevægeudslag og reserve, så skriv begge vægte ned. Hvis row har førsteprioritet, kan du flytte den frem igen og følge præstationen dér.
Hvis du flytter en øvelse frem i passet, kan du beholde vægten første gang i den nye rækkefølge. I MuscleLabs eksempel tager du normalt 9 og 8 gentagelser i skulderpres med 12 kg pr. hånd efter brystpres. Første gang du tager skulderpres først, får du 11 og 10. Før de nye tal som udgangspunkt for skulderpres først. Fortsæt ved 12 kg, til du rammer 12 i begge sæt med samme bevægeudslag og omtrent samme overskud. Så kan du afprøve næste vægttrin. Hvis brystpres nu ligger senere, så giv også det løft en ny linje i logbogen med de gentagelser, du faktisk kan gennemføre dér.
Hvis første sæt stadig rammer dit mål, så kig på de sidste sæt, før du ændrer hele øvelsen. I et praktisk eksempel får du normalt 10, 9 og 8 gentagelser i brystpres, når du starter med det. Efter skulderpres får du 10, 8 og 6 ved samme vægt. Hvis du vil beholde brystpres dér og sigter efter 8–12 gentagelser pr. sæt, kan du beholde vægten i de første to sæt og prøve et lettere tredje sæt. Log alle tre sæt, så du kan se, om ændringen løser det konkrete problem.
Når to øvelser begge er vigtige
Giv hver øvelse en fast plads som den første, hvis du har to træningsdage og vil følge begge løft på friske ben eller arme. I MuscleLabs praktiske eksempel tager du bænkpres før row mandag og row før bænkpres torsdag. Behold sæt og gentagelsesintervaller, og sammenlign mandagens bænkpres med tidligere mandage. Brug torsdagen som din vigtigste sammenligning i row.
Assumpção og kolleger fordelte 16 styrketrænede mænd på seks ugers overkropstræning. Den ene gruppe begyndte med bænkpres og pulldown, mens den anden begyndte med biceps- og tricepsøvelser. Begge grupper forbedrede maksløftet i alle fire øvelser, og forskerne fandt ingen statistisk sikker forskel mellem grupperne i maksløftene. Størrelsen på de målte ændringer pegede dog i retning af større fremgang i de øvelser, der lå tidligt. Deltagerne trænede fire gange om ugen med en fast rækkefølge. Forsøget siger derfor mest om de to faste planer.
Hvis du kun har ét ugentligt pas med begge løft, kan du bruge samme rækkefølge i nogle pas og give den anden øvelse førstepladsen i næste periode. Hvis du fx har fire uger med bænkpres først, kan du bruge row som første øvelse de næste fire. Fire uger er et praktisk eksempel. Vælg perioden efter, hvor ofte du træner, og hvor hurtigt du kan få flere sammenlignelige pas.
På dagen, hvor du bytter, kan du skrive »row først, 25 kg, 10/9, to i reserve« og bruge det som første registrering i den rækkefølge. Hvis du nu tager otte gentagelser i bænkpres efter row mod ti, da bænkpres lå først, så før de to tal med hver sin placering i loggen. Brug det næste pas med samme rækkefølge til at se, om otte er et stabilt udgangspunkt, og justér vægten, hvis du gentagne gange ligger under dit planlagte interval.
Hvis torsdagen ofte bliver aflyst, får row sjældnere førstepladsen end planlagt. I MuscleLabs eksempel er begge løft lige vigtige, og mandag er den eneste dag, du kan regne med. Du kan skifte mellem bænkpres først og row først på de mandage, du faktisk gennemfører. Skriv rækkefølgen ved hvert pas, så du kan sammenligne et løft med sidste gang, det lå først.
Placér grebstræning efter det løft, du vil prioritere
To øvelser kan konkurrere om grebet, selv om du har valgt dem af forskellige grunde. Du kan fx bruge farmer’s carry til at træne at bære og dødløft til at træne selve løftet fra gulvet. Hvis hænderne åbner sig i dødløftet efter bæreøvelsen, så prøv at bytte om. Hvis målet er at bære en bestemt vægt længere, kan du i stedet placere bæreøvelsen først.
Costa Machado og kolleger målte grebsstyrke hos 12 unge voksne, som gik på løbebånd med en håndvægt på 10 kg i hver hånd. De gik fem stræk på 50 meter med stigende hældning. Grebsstyrken faldt under forsøget i begge hænder. Forskerne målte grebet under pauserne og testede ingen dødløft bagefter. Det viser, at bærearbejdet kan trætte grebet under den afprøvede belastning, mens virkningen på dine efterfølgende løft afhænger af passet.
MuscleLabs praktiske forslag er at holde både vægt og greb ens i dine dødløft, når du bytter rækkefølge. Hvis du normalt går to ture à 15 meter med 16 kg pr. hånd og derefter må stoppe dødløftet ved fire gentagelser, fordi fingrene åbner sig, så prøv dødløft først næste gang. Behold din sædvanlige opvarmning og det planlagte antal sæt. Skriv fx »dødløft før carry, 60 kg × 5, grebet holdt«. Gentag rækkefølgen over et par pas, hvis du vil se, om forskellen holder. Hvis grebet stadig stopper sættet først, giver loggen dig et sted at begynde, når du vurderer vægt eller grebstype.
Hvis grebet stadig slipper med dødløft først, så vælg, hvad sættet skal træne. Jukic og kolleger lod 16 mænd lave fire sæt à fire dødløft. Ved samme vægt faldt den målte grebsstyrke mindre med løftestropper end uden. Det var et forsøg med enkelte pas, så det viser ikke, om stropper giver bedre styrkefremgang over tid.
MuscleLabs praktiske forslag: Vil du blive bedre til at holde stangen uden stropper, så behold det greb i dine prioriterede sæt og vælg en vægt, du kan holde hele sættet. Vil du gennemføre dødløftsættene ved den planlagte vægt, og er det stadig fingrene, der åbner sig først, kan du prøve stropper i de resterende sæt. Skriv fx »60 kg × 5 uden stropper« og »60 kg × 5 med stropper« som to forskellige registreringer. Behold dødløft før bæreøvelsen, mens du afprøver stropperne, så du kun ændrer én ting ad gangen.
Hvor skal planken ligge, når squat er dagens vigtigste løft?
Læg de krævende plankesæt efter squat, hvis du vil prioritere dine squatsæt. Øv gerne bugspændet med den tomme stang: Tag en indånding, spænd rundt om maven og siderne, og hold spændet gennem en rolig gentagelse. Gentag det et par gange som en del af opvarmningen. Et langt plankesæt, hvor du kæmper for at holde stillingen, er også træning og kan gøre dig træt inden løftet.
Clark og kolleger undersøgte 40 mænd med forskellig squaterfaring ved 85 procent af deres maksløft. Under sættet steg den elektriske aktivitet i flere af de målte muskler omkring mave og ryg gennem et tungt squatsæt udført til selvvalgt udmattelse. Det viser, at musklerne arbejder under løftet. Forsøget sammenlignede ikke planke før og efter squat, så det fortæller ikke, hvor meget rækkefølgen betyder for din squat.
Praktisk eksempel: Hvis dit pas starter med to udfordrende plankesæt efterfulgt af 3 × 5 squat med 70 kg, så byt rækkefølgen i de næste to tilsvarende pas. Behold samme opvarmning og pauser i squat, og sammenlign første arbejdssæt ved samme dybde: Fik du alle fem gentagelser, og hvor mange følte du, at du havde tilbage? Notér planketiden separat, så du kan se, om byttet koster noget i planken. Er en længere planke dit vigtigste mål, kan du afprøve den modsatte prioritering på en dag med lettere squat.
Hvis du plejer at bruge planken til at øve spændet, kan du i MuscleLabs eksempel beholde ét let hold på ti sekunder før squat og flytte de to krævende hold til bagefter. Afslut det korte hold, mens du stadig kan holde stillingen og trække vejret roligt. Log det som opvarmning og registrér de krævende hold for sig. Hvis de to hold efter squat bliver til 35 og 30 sekunder, så brug de tider som udgangspunkt næste gang med samme rækkefølge. Vurdér squat ud fra gentagelser, dybde og reserve, og vurdér planken ud fra tiden med den valgte stilling.
Find et træningsprogram → · Find en øvelse →
Kilder og fagligt grundlag
- Nunes et al., 2021: Øvelsesrækkefølge, styrkefremgang og muskelvækst ↗
Systematisk oversigt og metaanalyse med 11 studier. Understøtter prioritering af øvelser tidligt ved specifikke styrkemål; fandt ikke en tydelig forskel i muskelvækst mellem de undersøgte rækkefølger.
- Simão et al. (2010): Influence of Exercise Order on Maximum Strength and Muscle Thickness in Untrained Men ↗
Primærstudie:31 mænd,12uger, to modsatrettede overkropsrækkefølger samt kontrolgruppe. Adskiller ændringer inden for en gruppe fra forskelle mellem træningsgrupperne.
- Augustsson m.fl. (2003) om leg extension lige før benpres ↗
Primærforsøg med samme benpresbelastning med og uden forudtrætning. Målte gentagelser og elektrisk muskelaktivitet.
- Trindade m.fl. (2019): Forudtrætning og forlårsvækst ↗
Ni ugers primærforsøg med benpres med eller uden ét ekstra sæt leg extension umiddelbart før. Målte muskeltykkelse med ultralyd.
- Cadore m.fl. (2013) sammenlignede styrketræning før og efter cykling ↗
Tolv ugers primærforsøg med 26 mænd omkring 65 år. Sammenlignede to rækkefølger af styrke og kondition i samme pas og målte blandt andet maksimal benstyrke.
- Simão m.fl. (2005) om gentagelser ved omvendt øvelsesrækkefølge ↗
Forsøg med 18 træningsvante voksne. Samme fem overkropsøvelser blev udført i modsatte rækkefølger i to pas.
- Robineau m.fl. (2016) om tid mellem styrketræning og intervaller ↗
Randomiseret syvugers forsøg med 58 amatørrugbyspillere. Tre grupper kombinerede styrke og intervaller med nul, seks eller 24 timers mellemrum.
- Kilduff m.fl. (2008) målte hoppehøjde efter tunge squatsæt ↗
Primærforsøg med 20 professionelle rugbyspillere. Målte hoppehøjde før og på flere tidspunkter efter tre tunge squatsæt.
- Costa Machado m.fl. (2026) målte grebsstyrke under farmer’s carry ↗
Primærforsøg med 12 unge voksne. Grebsstyrken blev målt i pauser mellem fem stræk med håndvægte på et løbebånd.
- Clark m.fl. (2021) målte muskelaktivitet i mave og ryg under tung squat ↗
Primærforsøg med ét tungt squatsæt til selvvalgt udmattelse. Målte elektrisk muskelaktivitet under sættet og testede ikke rækkefølgen af squat og maveøvelser.
- Panissa m.fl. (2015) sammenlignede løbe- og cykelintervaller før halv squat ↗
Ti mænd klarede færre gentagelser i første sæt halv squat efter begge typer intervaller end uden intervaller.
- De Souza m.fl. (2007) sammenlignede løbeintervaller og jævnt løb før styrketest ↗
Otte mænd gennemførte styrketest efter løb. Efter intervaller klarede de færre gentagelser i benpres, mens forskerne ikke fandt en forskel i maksimal styrke.
- Romano m.fl. (2013) afprøvede to rækkefølger for ben- og overkropsøvelser ↗
Forsøg med 13 unge begyndere, hvor bænkpres og udfald byttede plads mellem benpres og tricepsstræk.
- Kobal m.fl. (2017) sammenlignede tre rækkefølger for hop og squat ↗
Otte ugers forsøg med 27 unge elitefodboldspillere. Målte blandt andet maksløft i halv squat og lodret hoppehøjde.
- Hermosilla-Perona m.fl. (2026) målte løftehastighed efter forskellige cirkler ↗
Overkrop og ben blev skiftevis blandet eller grupperet i to runder. Løftehastigheden faldt efter cirklerne uden statistisk sikker forskel i ændringen mellem betingelserne.
- Dib m.fl. (2020) sammenlignede tre øvelsesrækkefølger hos ældre kvinder ↗
Randomiseret 12-ugers forsøg med lignende styrkefremgang efter tre rækkefølger, herunder skift mellem overkrops- og benøvelser.
- Assumpção m.fl. (2013) sammenlignede øvelsesrækkefølge hos styrketrænede mænd ↗
Seks ugers randomiseret forsøg med 16 mænd. Forskerne testede den tungeste vægt for én og ti gentagelser i fire overkropsøvelser.
- Jukic m.fl. (2021): løftestropper, grebstræthed og løftehastighed i dødløft ↗
Forsøg med 16 mænd, der målte blandt andet akut grebstræthed, oplevet grebssikkerhed og løftehastighed under forskellige betingelser med og uden stropper.
- Cardozo m.fl. (2019) afprøvede to rækkefølger i cirkeltræning ↗
Tolv ugers forsøg med 30 ældre kvinder. Sammenlignede omvendte rækkefølger for seks øvelser og målte styrke ved ti gentagelser.
- Gentil m.fl. (2007) sammenlignede rækkefølgen af pec deck og brystpres ↗
Primærforsøg med måling af elektrisk muskelaktivitet under pec deck og brystpres i to rækkefølger.