Hvornår skal du øge vægten?

Progressiv overload betyder, at du gradvist øger træningens krav, efterhånden som du kan klare mere. Du kan begynde med at lægge én gentagelse til ved samme vægt. Når du når toppen af dit planlagte interval i alle sæt med samme teknik og den ønskede reserve, kan du prøve næste vægttrin.

I MuscleLabs praktiske eksempel sigter du efter to sæt med 8–12 gentagelser i kabeltræk og cirka to gentagelser i reserve. Med 30 kg får du 12 og 10. Behold vægten næste gang, og se, om andet sæt kan give 11 med samme bevægeudslag og pause. Når begge sæt når 12 med det planlagte overskud, kan du prøve næste trin. Giver det fx 10 og 8 med samme reserve, har du et nyt udgangspunkt.

Hvis du får færre gentagelser på en enkelt dag, så se på udviklingen over flere sammenlignelige pas. Vægt, udførelse og pauselængde i logbogen hjælper dig med at vurdere, om du skal øge eller gentage.

Vælg først, hvad du vil blive bedre til

Hvis målet er en tungere bænkpres, er udviklingen i netop bænkpres relevant. Hvis målet er at træne brystmusklerne hjemme, kan flere kontrollerede gentagelser i en fast armbøjningsvariant være et lige så brugbart mål for din plan.

Vælg en hovedøvelse, et antal arbejdssæt, et gentagelsesinterval og en omtrentligt ønsket reserve. Et eksempel er håndvægtspres, tre sæt, 8–12 gentagelser og omkring to gentagelser tilbage ved afslutning.

Når de rammer er på plads, ved du, hvad en forbedring skal sammenlignes med. Uden dem kan du ende med at skifte både øvelse, pauser, bevægeudslag og vægt på én gang og miste overblikket.

Hold teknikken sammenlignelig

Fremgang er lettere at vurdere, når opsætning og udførelse ligner hinanden. Notér eksempelvis bænkens hældning, om du bruger støtte i en row, og hvor langt du sænker dig i en armbøjning.

Hvis du øger vægten og samtidig halverer bevægeudslaget, har du ændret opgaven. Det behøver ikke gøre den nye variant forkert, men det er ikke en direkte sammenligning med den gamle. Det samme gælder, hvis en curl bliver til et stort hoftesving.

Du behøver ikke gøre hver gentagelse identisk ned til en millimeter. Brug en praktisk standard: samme variant, omtrent samme bevægelse og en indsats, du kan beskrive. Bedre kontrol med uændret vægt kan være værdifuld læring, selv før tallene stiger.

Du kan også planlægge at gøre bevægelsen længere, hvis det er den dybere version, du vil blive bedre til. I et tiugers forsøg fordelte Kubo og kolleger 17 mænd på træning med dybe eller halve squats. Gruppen, der trænede dybt, forbedrede sit maksimale løft i dyb squat mere. Forskellen mellem grupperne var statistisk sikker i den dybe test, mens den var usikker i testen med halv squat. MR-målingerne viste også større vækst i den store sædemuskel og lårets indadførere med dyb squat. Knæstrækkerne voksede i begge grupper med omtrent samme ændring. Forsøget sammenlignede to faste dybder gennem et træningsforløb. Det afprøvede ingen trinvis ændring af dybden.

MuscleLabs praktiske forslag er at vælge dybden som det eneste mål, du gør sværere i næste pas. Hvis du laver 40 kg × 10 til dit sædvanlige vendepunkt og vil øve en lidt dybere squat, så prøv den nye dybde efter opvarmning med fx 35 kg × 8. Brug samme fodstilling, og tjek fra siden, om du når den nye dybde på alle otte. Notér »squat, dybere vendepunkt, 35 kg × 8, ca. 2 i reserve«. Behold den nye dybde og byg gentagelserne op derfra. Brug de gamle 40 kg som historik for den tidligere variant og de 35 kg som dit udgangspunkt for den nye.

Hvis du træner begge dybder i samme uge, så giv dem hver sin linje i logbogen. Du kan fx registrere 40 kg × 10 til det sædvanlige vendepunkt mandag og 35 kg × 8 til det dybere vendepunkt torsdag. Når torsdagens sæt senere bliver til 35 kg × 10 ved samme dybde og reserve, har du en konkret fremgang i den dybere squat. Hvis du når ti ved gradvist at vende højere, så notér antallet ved den valgte dybde, før du beslutter, om vægten skal op.

Dobbelt progression trin for trin

Dobbelt progression kombinerer to enkle skridt: Først øger du gentagelserne inden for et interval. Derefter øger du vægten og begynder i den lave ende igen.

  • Vælg eksempelvis 3 × 8–12.
  • Find en vægt, hvor du kan lave mindst otte kontrollerede gentagelser i hvert sæt.
  • Behold vægten og arbejd gradvist mod tolv i alle tre sæt.
  • Øg først, når du også kan bevare den planlagte teknik og reserve.
  • Brug det mindste praktiske vægttrin, og accepter at gentagelserne falder igen.

Reglen er let at følge, fordi du kun skal beslutte én ting ad gangen. Hvis du ønsker en mere forsigtig model, kan du kræve, at øverste interval lykkes ved to sammenlignelige pas, før du øger.

Et eksempel fra logbogen

Antag, at du laver enarms row med 16 kg og tre arbejdssæt pr. side. Tallene her er et tænkt forløb; det kan tage kortere eller længere tid for dig.

  • Første registrering: 9, 9 og 8 gentagelser.
  • Næste registrering: 10, 9 og 9.
  • Senere: 11, 10 og 10.
  • Senere igen: 12, 12 og 12 med stabil udførelse.
  • Efter en lille vægtstigning: 9, 8 og 8.

Den sidste linje er ikke nødvendigvis tilbagegang. Belastningen er højere, og du er tilbage i intervallets lave ende. Hvis du derimod kun klarer fem gentagelser efter stigningen, var springet for stort til denne model. Gå tilbage eller vælg et mindre trin.

Hvor meget skal vægten stige?

Se på vægttrinnet i forhold til din nuværende belastning. Hvis du har nået 12/12/12 i bænkpres ved 40 kg med den planlagte reserve, kan to skiver på 0,5 kg give en ny totalvægt på 41 kg. Det er et spring på 2,5 procent. To skiver på 1,25 kg giver 42,5 kg, et spring på 6,25 procent. Begge kan fungere, hvis du stadig kan holde teknikken og lave mindst otte gentagelser i hvert sæt med den ønskede reserve.

Hostler og kolleger sammenlignede to størrelser af vægttrin hos 19 unge voksne. Efter otte ugers fælles træning med de almindelige vægttrin fortsatte deltagerne i otte uger med enten de samme trin eller mindre spring på cirka 0,22–0,44 kg. Begge forløb gav styrkefremgang, men ikke alle undergrupper forbedrede sig statistisk sikkert i begge øvelser. Det lille forsøg viser, at små spring kan bruges, men fastlægger ikke den bedste størrelse for alle øvelser eller over længere tid.

MuscleLabs praktiske forslag: Hvis 42,5 kg får dig under otte kontrollerede gentagelser allerede i første sæt, så prøv 41 kg ved næste tilsvarende pas, hvis de små skiver er til rådighed. Læg samme skive på hver side, og notér stangens samlede vægt. Et forløb med 41 kg og 10/9/8 gentagelser er inden for dit interval. Har du kun det store vægttrin, kan du blive lidt længere på 40 kg eller bruge fremgangsmåden nedenfor.

Regn også trinnet ud, når skiverne er mærket i pund. På en stang med skiver i pund betyder en ekstra skive på 2,5 lb på hver side, at totalen stiger med 5 lb, cirka 2,27 kg. Hvis du lægger samme trin til 90 lb i bænkpres og 180 lb i squat, stiger belastningen med henholdsvis cirka 5,6 og 2,8 procent. I MuscleLabs eksempel kan du derfor vælge et mindre trin til bænkpres, hvis 5 lb får dig under dit gentagelsesinterval dér. Notér totalen inklusive stangen, og behold samme enhed i logbogen.

Hvis du skifter stang, så tjek dens egen vægt, før du læser ændringen som fremgang eller tilbagegang. I MuscleLabs eksempel giver en stang på 20 kg med 10 kg på hver side 40 kg i alt. Lægger du de samme skiver på en stang på 15 kg, løfter du 35 kg. For at gentage de 40 kg skal der 12,5 kg på hver side af den lettere stang. Afprøv først grebet og stangbanen i opvarmningen. Hvis den nye stang giver en anden bevægelse, så notér modellen sammen med totalvægten og brug første arbejdssæt som ny reference. Hostler og kolleger sammenlignede faktiske vægttrin. Regnestykket hjælper dig med at se, om du overhovedet har ændret totalvægten.

Når næste håndvægt er for tung: et konkret forløb

Du har nået 12/12/12 i curl med 6 kg pr. hånd og cirka to gentagelser i reserve. Næste håndvægt vejer 8 kg. Det er en stigning på cirka 33 procent, selv om forskellen kun er to kilo. Et vellykket sæt med 6 kg garanterer derfor ikke, at 8 kg passer til samme gentagelsesinterval.

Forestil dig, at du efter opvarmningen prøver 8 kg, men kun kan lave fem kontrollerede gentagelser med den planlagte reserve. Stop sættet dér. Du behøver ikke svinge vægten op for at nå otte, og du behøver ikke fortsætte de resterende sæt med den nye vægt. Registrér forsøget som ét arbejdssæt og brug 6 kg til de resterende planlagte sæt, hvis det passer til dagens træning. Tilføj ikke automatisk tre nye sæt oveni.

Til næste pas kan du vælge én af disse løsninger:

  • Brug et mindre vægttrin, hvis dit udstyr giver mulighed for det.
  • Behold 6 kg og ændr på forhånd intervallet til eksempelvis 10–15 gentagelser med samme reserve.
  • Vælg en anden øvelse eller et andet redskab, hvor modstanden kan tilpasses mere hensigtsmæssigt, og start en ny registrering.

Hvis du vælger 10–15, kan et tænkt forløb være 13/12/12, senere 14/13/13 og til sidst 15/15/15. Derefter kan du afprøve 8 kg igen, men højere gentagelser giver ingen garanti for, at springet nu lykkes. Vurder det nye forsøg på samme måde. Tallene og intervallet er vores praktiske eksempel, ikke en universel grænse eller et særskilt forskningsafprøvet program.

Når kun første sæt klarer den nye vægt

Et andet tilfælde er, at næste vægt passer til første sæt, men bliver for krævende i de næste. Hvis dit mål er tre sæt med 8–12 gentagelser, kan du eksempelvis klare 8 kontrollerede gentagelser ved den nye vægt i første sæt, mens du forventer at komme under intervallet bagefter.

Du kan vælge at bruge den nye vægt i første sæt og den tidligere vægt i de to øvrige. Hold pauserne som planlagt og skriv belastningen ud for hvert sæt. Et tænkt row-eksempel er 18 kg × 8, 16 kg × 11 og 16 kg × 10 pr. side, alle med omtrent den ønskede reserve. Det er stadig tre arbejdssæt pr. side.

Behold denne fordeling, til første sæt og den efterfølgende træning er stabile. Prøv så den nye vægt i andet sæt, hvis den ser ud til at passe; tredje sæt kan fortsat være lettere. Der er ingen frist for, hvornår alle sæt skal være på den nye vægt. Hvis allerede første sæt falder klart under intervallet, bruger du i stedet løsningerne i det foregående afsnit.

Dette er en praktisk mulighed for gradvis overgang, ikke et krav og ikke dokumenteret bedre end at beholde den gamle vægt længere. Sammenlign første sæt med tidligere første sæt ved samme vægt, og de lettere sæt med tilsvarende registreringer. Ét stort samlet kilotal skjuler forskellen.

Vurdér hele passet, når du flytter den nye vægt videre til andet sæt. I MuscleLabs eksempel giver 18 kg otte gentagelser i begge de første sæt, men tredje sæt ved 16 kg falder til syv, selv om du holder samme pause. Hvis målet er mindst otte kontrollerede gentagelser i hvert sæt med lidt overskud, kan du prøve at give tredje sæt længere pause og registrere den. Hvis tiden er fast, kan du beholde 18 kg i første sæt og vende tilbage til 16 kg i de næste to. Prøv igen, når første sæt ved 18 kg giver en eller to ekstra gentagelser ved den samme reserve.

Hvad sker der, når du øger vægten eller gentagelserne?

Chaves og kolleger lod 39 unge voksne uden nylig træningserfaring træne benstræk ét ben ad gangen i ti uger. Lodtrækning afgjorde, hvilket ben der fulgte hvilken strategi. Med det ene ben øgede deltagerne vægten for at holde sættene omkring 9–12 gentagelser. Med det andet beholdt de vægten og tog flere gentagelser, efterhånden som de kunne. Forskerne testede den tungeste vægt, hvert ben kunne løfte én gang, og målte tværsnitsarealet i den ydre forlårsmuskel med ultralyd. På det ben, hvor deltagerne øgede vægten, steg det gennemsnitlige tværsnitsareal fra 21,3 til 23,5 cm². På det ben, hvor de øgede gentagelserne, steg det fra 21,1 til 23,4 cm². Maksløftet steg også med begge strategier. Forskerne fandt ingen statistisk sikker forskel mellem strategierne i maksløft eller tværsnitsareal. Det giver plads til at afprøve begge måder at øge kravet på i benstræk. Forsøget fulgte fremgangen i ti uger.

Plotkin og kolleger sammenlignede de samme overordnede strategier i otte ugers underkropstræning hos deltagere med styrketræningserfaring. Begge grupper øgede muskeltykkelsen på de målte steder. Forskellen i squatstyrke pegede mod en lille fordel ved at øge vægten, men estimatet var usikkert. Begge forsøg fulgte deltagerne i højst ti uger. Chaves målte én øvelse, mens Plotkin undersøgte flere benøvelser.

I MuscleLabs praktiske eksempel tager du 10 og 9 gentagelser i benstræk med 25 kg og cirka to i reserve. Byg op til 12 og 12 med samme bevægeudslag. Prøv derefter næste vægttrin. Hvis det giver 9 og 8 med samme reserve, kan du bruge det som dit nye udgangspunkt i et interval på 8–12.

Hvis det nye trin giver 7 og 6, kan du fortsætte med 25 kg og gradvist sigte efter op til 15 pr. sæt. Prøv næste trin igen, når du kan tage de ekstra gentagelser helt ud til dit sædvanlige vendepunkt. Skriv fx »25 kg × 15/14, cirka to i reserve«. Hvis de sidste gentagelser bliver kortere, så tæl frem til den sidste, der ramte vendepunktet. Så ved du, hvad du kan sammenligne med næste gang.

Hvis du har ét tungere og ét lettere pas i samme øvelse, kan de nå næste trin på forskellige tidspunkter. I MuscleLabs eksempel laver du benstræk mandag med 30 kg i et interval på 8–12 og torsdag med 25 kg i et interval på 12–15. Mandag giver 12 og 12 med to i reserve, mens torsdag giver 14 og 13. Afprøv næste vægttrin mandag, og behold 25 kg torsdag. Hvis det nye trin mandag giver 9 og 8 med samme dybde og reserve, kan du bygge videre dér. Torsdag kan du stadig forsøge at tilføje en gentagelse med den kendte vægt. Brug samme sædeindstilling på begge dage og sammenlign hver dag med dens egne tidligere sæt.

Hvis du skifter benstrækmaskine, så opret en ny linje i logbogen. I MuscleLabs eksempel giver den gamle maskine 12 og 11 gentagelser ved 30 kg med to i reserve. På den nye giver 25 kg 10 og 9 med samme reserve. Brug 25 kg som udgangspunkt på den nye maskine. Vægtangivelsen på stakken fortæller ikke alene, hvor stor modstanden er ved skinnebenet. Skriv maskinens navn, sædeindstillingen og hvor puden ligger på benet, så du kan gentage opsætningen. Hvis du skifter mellem maskinerne fra uge til uge, kan du følge fremgangen for hver maskine i sin egen række.

Hvornår er den samme vægt blevet for let?

Du kan godt få muskelvækst, mens du træner med samme vægt og antal gentagelser. Efterhånden som sættet bliver lettere, kan du bruge de gentagelser, du har tilbage, som tegn på, at det er tid til at prøve lidt mere.

Kassiano og kolleger fordelte armene hos 55 unge kvinder uden styrketræningserfaring tilfældigt mellem tre betingelser. Én betingelse øgede vægten i enarms tricepsstræk, når deltageren nåede toppen af gentagelsesintervallet. En anden beholdt samme vægt og antal gentagelser i otte uger, og armene i kontrolbetingelsen trænede ikke. Summen af to målinger af tricepsens tykkelse steg i gennemsnit cirka 23 procent med progression og 12 procent med fast træning, mod cirka 2 procent uden træning. Tallene gælder tykkelsen to steder på overarmen i det forsøg. De fortæller ikke, hvor meget hele triceps voksede, eller hvad du kan forvente efter flere års træning.

Ferrari og kolleger fulgte væksten undervejs hos 31 unge voksne uden styrketræningserfaring. De trænede benstræk i 12 uger med stigende vægt på det ene ben og fast vægt på det andet. Begge ben voksede. Ved de enkelte måletidspunkter var forskellen mellem benene statistisk usikker. Fra pas 18 til pas 24 voksede tværsnitsarealet i gennemsnit 1,22 cm² mere med stigende vægt. Ved slutningen var der omkring fire gentagelser i reserve med fast vægt og tæt på nul med stigende vægt. Forsøget giver et eksempel på, hvordan den samme vægt kan efterlade mere overskud over tid. Det fastlægger ingen uge, hvor alle bør øge vægten.

I MuscleLabs eksempel gav 25 kg × 12 i benstræk først cirka to gentagelser i reserve. Hvis du over flere ens pas nu har cirka fire tilbage, kan du prøve næste lille vægttrin. Behold den nye vægt, hvis du stadig kan tage mindst ti rolige gentagelser med samme udslag og cirka to i reserve. Hvis vægttrinnet er for stort, kan du beholde 25 kg og prøve 13 eller 14 gentagelser med den ønskede reserve, før du tester næste trin igen. På dage hvor 12 gentagelser stadig kræver den planlagte indsats, kan du gentage sættet med 25 kg.

Hvornår giver flere sæt mening?

Overvej et ekstra sæt, hvis fremgangen har stået stille over flere sammenlignelige pas, du gennemfører de planlagte sæt, og du møder klar til næste træning. Hvis præstationen stadig stiger, kan du bygge videre med samme antal sæt. Hvis du allerede møder træt op og løfter mindre over flere pas, så gennemgå først den samlede træning og tiden mellem passene.

Barsuhn og kolleger sammenlignede otte ugers bentræning hos styrketrænede mænd. Én gruppe beholdt sit tidligere ugentlige antal sæt. De to andre øgede antallet med henholdsvis 30 og 60 procent. Den målte muskeltykkelse på forlåret steg over tid, og de større stigninger i antal sæt gav ingen tydelig ekstra vækst i forsøget. Kun 29 af de 55 mænd, der blev fordelt på grupperne, gennemførte. Forskerne undersøgte ændringer i forhold til deltagernes egen træningsmængde. Hvor meget et ekstra sæt hjælper, kan derfor afhænge af, hvor meget du allerede laver.

I MuscleLabs praktiske eksempel laver du tre sæt benpres mandag og tre torsdag. Vægt og gentagelser har stået stille i flere uger, selv om begge pas fungerer. Prøv et fjerde sæt om mandagen og behold torsdagens tre. Du går dermed fra seks til syv ugentlige sæt. Brug samme vægt, gentagelsesinterval og omtrent samme reserve. Notér, hvordan de første tre sæt går, og hvordan benene føles, når du varmer op torsdag.

Hvis de sædvanlige sæt bliver dårligere over flere pas, kan du gå tilbage til seks sæt og se, om præstationen retter sig. Hvis de holder sig stabile eller bliver bedre, og det ekstra sæt passer ind i ugen, kan du beholde det og følge udviklingen. Logbogen viser her, om du kan gennemføre den ekstra træning, og hvordan din løftepræstation udvikler sig.

Hvad fortæller det samlede kilotal?

Hvis du bruger dobbelt progression, kan det samlede kilotal falde lige efter en vægtstigning. Du regner tallet ud ved at gange vægt med gentagelser i hvert sæt og lægge sættene sammen. Så snart du ændrer vægten, gentagelserne eller antallet af sæt, kan tallet flytte sig. Kig derfor på de enkelte sæt, når du vil vide, hvad der ændrede sig.

I en analyse af data fra 24 mænd uden styrketræningserfaring sammenlignede Nóbrega og kolleger to forløb på 24 pas. Belastningen blev styret efter et gentagelsesinterval i det ene forløb og efter en procentdel af maksløftet i det andet. Sættene blev udført til udmattelse. Det samlede kilotal for hele forløbet adskilte sig ikke statistisk sikkert mellem grupperne. Gruppen med gentagelsesinterval øgede dog kilotallet hurtigere fra pas til pas og fik en større stigning i det målte muskeltværsnit. Det var en lille, udforskende analyse af allerede indsamlede forsøgsdata. Den kan ikke afgøre, om det var stigningen i kilotallet i sig selv, der gav forskellen.

I MuscleLabs praktiske eksempel laver du tre sæt bænkpres med 40 kg og 12 gentagelser pr. sæt. Det giver 1.440 kg i alt. Næste pas øger du til 42,5 kg og laver ni gentagelser i hvert sæt. Det giver 1.147,5 kg. Hvis du stadig løfter med samme teknik og omtrent to gentagelser i reserve, passer alle tre sæt ind i din plan på 8–12. Behold 42,5 kg næste gang, og byg gradvist gentagelserne op. Hvis du tilføjede et fjerde sæt med ni gentagelser for at slå det gamle kilotal, ville du nå 1.530 kg ved at lave mere arbejde. Det ekstra sæt fortæller dig ikke, om du er blevet bedre til de tre sæt, du havde planlagt.

Aftal også, hvad vægten i logbogen dækker. I MuscleLabs eksempel presser du to håndvægte på 12 kg samtidig i to sæt med ti gentagelser. Skriver du 12 kg pr. hånd, giver regnestykket 240 kg pr. arm. Lægger du begge håndvægte sammen først, giver det 480 kg i alt. Hvis appen skifter fra vægt pr. hånd til samlet vægt, kan tallet altså blive dobbelt så stort for de samme sæt. Brug samme måde at tælle på, når du sammenligner to pas.

Log kun det, du vil bruge til en beslutning

En nyttig logbog kan være meget enkel. Skriv øvelse og variant, vægt, gentagelser pr. sæt og en kort note om indsats. Ved håndvægte skal det være tydeligt, om vægten er pr. håndvægt.

Eksempel: Håndvægtspres, flad bænk, 14 kg pr. hånd, 10/10/9, cirka 2 RIR, omkring 2½ minuts pause. Denne linje fortæller mere end blot 'bryst: 30 kg'.

Tilføj en bemærkning, hvis forholdene var usædvanlige: meget kort søvn, anden maskine eller en længere pause fra træning. Du behøver ikke registrere alle detaljer i livet. Målet er at kunne forstå tallene, når du ser tilbage.

Sådan skelner du et udsving fra et plateau

Sammenlign flere pas med samme øvelse, vægt, bevægeudslag, pauser og omtrent samme antal gentagelser i reserve. Brug både første sæt og de efterfølgende sæt. Hvor ændringen opstår, hjælper dig med at finde ud af, hvad du skal tjekke først.

I MuscleLabs praktiske eksempler er planen to sæt brystpres med 40 kg, 8–12 gentagelser pr. sæt og cirka to gentagelser i reserve. Hvert talpar viser første og andet sæt i ét pas.

  • 10/9 → 9/8 → 10/9. Det lave pas står alene. Behold planen og se, hvad du kan gentage næste gang.
  • 12/8 → 12/9 → 12/10. Første sæt ligger allerede øverst i intervallet, mens andet sæt stiger. Behold vægten og prøv at bygge videre på andet sæt.
  • 10/9 → 10/8 → 10/7. Faldet kommer efter første sæt. Tjek pausen mellem sættene. Hvis du plejer at holde to minutter og nu kun holder ét, så prøv igen med to minutter, før du ændrer vægten.
  • 10/9 → 10/9 → 10/9. Se på indsatsen. Hvis du efterhånden har mere i reserve i andet sæt, så prøv én ekstra kontrolleret gentagelse. Hvis både gentagelser og indsats står stille, så vælg ét forhold at undersøge, fx om brystpres nu ligger senere i passet. Sammenlign igen, når det forhold er ens.
  • 10/9 → 9/8 → 8/7. Begge sæt falder. Tjek, om faldet også ses i andre øvelser under sammenlignelige forhold. Brug mønstret til at afgøre, om du skal justere brystpres alene eller afprøve en lettere uge som beskrevet nedenfor.

Mitter og kolleger lod 24 styrketrænede voksne gentage bænkprestests til udmattelse ved 70, 80 og 90 procent af deres maksløft. Selv ved standardiseret udførelse varierede antallet af gentagelser fra test til test. Den estimerede måleusikkerhed var 1,1 gentagelse ved 70 procent og 0,7 ved 90 procent. Tallene gælder de konkrete tests. I din log spiller både pauselængde og dit skøn over gentagelser i reserve også ind, så brug mønstret over tid til at træffe beslutningen.

Se også på, om en ekstra gentagelse i første sæt kostede en i det næste. I MuscleLabs eksempel går brystpres fra 10/9 til 11/8 med samme vægt og pause. Begge pas giver 19 gentagelser. Hvis du samtidig gik fra cirka to til én i reserve i første sæt, kan du ved næste pas stoppe ved cirka to igen og se, hvad du får i andet sæt. Hvis du derimod kan gentage 11/8 med den planlagte reserve i begge sæt, har du et nyt udgangspunkt. Behold vægten, og prøv at bygge andet sæt op fra otte, før du øger belastningen.

Når du har brug for at skrue ned

Hvis én øvelse går dårligere, så begynd med at justere den. Hvis flere øvelser falder gennem sammenlignelige pas, og træningen også føles sværere at gennemføre, kan du prøve en lettere uge. Brug den til at få et nyt udgangspunkt for næste pas.

Coleman og kolleger lod 39 trænede voksne følge et niugers styrkeprogram. Den ene gruppe holdt en hel uge fri midt i forløbet. Gruppen, der trænede videre, opnåede større fremgang i de målte styrketest for underkroppen, mens ændringerne i blandt andet lårmuskelstørrelse var omtrent ens. Forsøget afprøvede en planlagt uge med fuld pause. Effekten af at reducere et par arbejdssæt, når din egen log viser et vedvarende fald, er et andet spørgsmål.

I MuscleLabs praktiske eksempel får du normalt 10/9/8 med 40 kg i brystpres og cirka to gentagelser i reserve. Efter flere pas med færre gentagelser kan du prøve to sæt i stedet for tre i én uge. Stop med cirka fire gentagelser i reserve. Brug samme opsætning og vægt, hvis det giver rolige løft. Sænk vægten, hvis første sæt stadig bliver hårdere end planlagt.

I første almindelige pas bagefter kan du prøve 40 kg og vurdere første sæt ved den sædvanlige reserve. Hvis du igen får omkring ti kontrollerede gentagelser, kan du genoptage planen. Hvis første sæt stadig falder, så gennemgå ændringer i pauser, fremmøde og samlet træning, før du hæver vægten.

Når du sænker vægten og bygger op igen

I et 20-ugers bænkpresforsøg begyndte to grupper med forskellige vægte. Begge øgede belastningen ugentligt og gik et trin tilbage, når de ikke længere kunne gennemføre de planlagte gentagelser. Begge grupper blev stærkere, og forskerne fandt ingen tydelig forskel i fremgangen mellem den lettere og den tungere start. Forsøget sammenlignede to startbelastninger inden for samme type program.

I MuscleLabs eksempel har du arbejdet dig fra 40 til 45 kg i tre sæt på seks. Ved 45 kg får du 6/5/4 ved to sammenlignelige pas, og sidste gentagelse er tæt på din grænse. Du kan gå tilbage til 42,5 kg og bruge den vægt, til alle tre sæt igen har seks gentagelser med den ønskede reserve. Afprøv derefter et mindre vægttrin, hvis du har små skiver. Behold 45 kg i logbogen som reference til næste gang, du når dertil. Forsøget afprøvede et andet sæt- og gentagelsesskema.

Tre beslutninger til hvert træningspas

Øg: Du har nået øverste interval i alle relevante sæt med den planlagte kontrol og indsats. Vælg et lille vægttrin.

Gentag: Du er inden for intervallet, men har endnu ikke opfyldt din regel for vægtstigning. Prøv at forbedre en enkelt gentagelse eller blot gentage en god præstation.

Tilpas: Du kommer klart under intervallet, teknikken ændrer sig markant, eller noget gør ondt. Reducér kravet eller vælg en passende variant.

Denne beslutningsmodel er et redaktionelt forslag, ikke et valideret diagnostisk værktøj. Den gør det lettere at handle konsekvent og undgå både tilfældige spring og måneder uden nogen planlagt udvikling.

Tæller kortere pauser som progression?

Hvis du kan lave de samme sæt med samme vægt og bevægelse på kortere tid, har du forbedret din evne til at gennemføre arbejdet med mindre hvile. Hvis du vil følge din løftepræstation fra uge til uge, så hold pausen nogenlunde fast. Når du ændrer pausen, kan en ændring i antallet af gentagelser også skyldes den nye hviletid.

De Souza og kolleger fordelte 20 mænd med styrketræningserfaring på to forløb. Efter to fælles uger med to minutters pause fortsatte den ene gruppe med samme pause, mens den anden gradvist gik ned til 30 sekunder over seks uger. Gruppen med kortere pauser løftede samlet cirka 9 procent færre kilo i bænkpres og 14 procent færre i squat. Forskerne fandt ingen statistisk tydelig forskel mellem grupperne i ændringen af maksløft eller det målte muskeltværsnit i arm og lår. Det lille forsøg giver et eksempel på, at du kan nå mindre løftearbejde, når du skærer ned på hvilen.

I MuscleLabs praktiske eksempel laver du siddende kabelrow med 35 kg, 10/10/10 gentagelser og to minutters pause. Hvis målet er at spare tid, så prøv 1 minut og 45 sekunder og behold vægt og teknik. Rammer du stadig 10/10/10 med omtrent samme reserve, har du sparet 30 sekunder over de to pauser. Ender du på 10/9/7, kan du vende tilbage til to minutter, hvis tre sæt med ti gentagelser er vigtigere for dig. Skriv pausen sammen med sættene i logbogen, så du ved, hvilke pas du kan sammenligne direkte.

Hvis gentagelserne især falder i tredje sæt, kan du i MuscleLabs eksempel prøve 1 minut og 45 sekunder før andet sæt og beholde to minutter før tredje. Det sparer 15 sekunder. Får du fx 10/10/9, kan du afprøve samme pauser igen og se, om den sidste gentagelse kommer tilbage ved samme reserve. Hvis resultatet bliver 10/10/10 over flere pas, kan du registrere den kortere tid som fremgang i at gennemføre arbejdet. Brug fortsat to minutters pauser i dine referencesæt, hvis du også vil sammenligne løftepræstationen med ældre pas.

Sådan genoptager du progression efter en længere pause

Halonen og kolleger fulgte voksne uden nyere styrketræningserfaring. Den ene gruppe trænede i ti uger, holdt ti ugers pause og trænede derefter i ti uger igen. Den anden gruppe trænede i tyve sammenhængende uger efter en indledende venteperiode. I gruppen med pause faldt både styrken i benpres og curl og det målte tværsnitsareal i lår og biceps under pausen. Begge grupper endte med omtrent samme fremgang efter deres tyve træningsuger. Forsøget siger noget om udviklingen over uger hos denne gruppe. Din gamle træningsvægt er et pejlemærke, når du finder en passende belastning i første pas.

MuscleLabs praktiske eksempel tager udgangspunkt i, at du før pausen lavede tre sæt brystpres med 40 kg og 8–12 gentagelser. Efter opvarmning kan du prøve 32,5 kg med samme bevægeudslag som før. Hvis otte gentagelser giver cirka fire i reserve, kan du bruge den vægt i to sæt og skrive dem som dit nye udgangspunkt. Hvis det første sæt allerede er tæt på udmattelse, så sænk vægten til andet sæt.

Ved næste pas kan du gentage vægten og øge antallet af gentagelser, så længe teknikken og den aftalte reserve holder. Når du igen ligger i toppen af intervallet i begge sæt, kan du vælge det næste vægttrin eller genindføre det tredje sæt. Ændr én ting ad gangen, så logbogen viser, hvordan du reagerer.

Find et træningsprogram → · Find en øvelse →

Kilder og fagligt grundlag