Sådan vælger du pausen før næste sæt

Start med to minutter mellem almindelige arbejdssæt. Når timeren ringer, så mærk efter, om du kan trække vejret roligt nok til at sætte dig op til løftet og udføre gentagelserne som planlagt. Efter et tungt squat kan du have brug for længere tid. Efter et moderat sæt curls kan du ofte begynde tidligere.

I MuscleLabs praktiske eksempel har du planlagt tre sæt på 8–12 gentagelser med et par gentagelser i reserve. Får du 11, 9 og 8 med to minutters pause og samme udførelse, passer pausen til planen. Får du 11, 9 og 6 i flere tilsvarende pas, kan du prøve at give dig selv ét ekstra minut før tredje sæt. Behold vægten og den første pause, så du kan se, hvad justeringen gør. Hvis du gik til udmattelse allerede i første sæt, så prøv først at afslutte det med den planlagte reserve.

Praktiske startpunkter til forskellige sæt

Brug intervallerne som forslag, du afprøver. De er ikke præcise grænser, som kroppen skifter tilstand ved.

  • Store øvelser med moderat til tung belastning: prøv to til tre minutter.
  • Meget krævende styrkesæt med få gentagelser: prøv tre til fem minutter eller den tid, du behøver for at være klar.
  • Mindre øvelser som curls, tricepsarbejde og lateral raises: prøv halvandet til to minutter.
  • Lette opvarmningssæt: ofte er den tid, det tager at justere vægten og blive klar, tilstrækkelig; giv mere tid tættere på arbejdsvægten.

Du kan godt have forskellige pauser i samme program. Skriv dem sammen med øvelserne, så du har noget konkret at vende tilbage til. Hvis pausen ændres meget, bør det fremgå af logbogen.

Et lettere arbejdssæt kan stadig kræve god tid, især når du laver mange gentagelser tæt på udmattelse. Willardson og Burkett lod 16 styrketrænede mænd gennemføre fem bænkpressæt til frivillig udmattelse ved enten 50 eller 80 procent af deres maksløft. Ved begge belastninger gennemførte deltagerne flest gentagelser i alt med tre minutters pause sammenlignet med ét eller to minutter. Forskerne fandt ingen tydelig forskel mellem belastningerne i, hvor godt deltagerne holdt deres gentagelsestal fra sæt til sæt. Resultatet gælder fem krævende bænkpressæt og siger noget om præstationen i passet.

I MuscleLabs praktiske eksempel skifter du fra 6–8 til 12–15 gentagelser i bænkpres. Behold din sædvanlige pause på to minutter i det første pas med det nye interval, og vælg en vægt, der giver et par gentagelser i reserve. Får du fx 15/13/12, passer pausen til dagens plan. Hvis du flere gange får 15/12/9 med omtrent samme indsats og kontrol, kan du prøve tre minutters pause ved samme vægt. Se, om det sidste sæt kommer tættere på intervallet. Før de to gentagelsesintervaller hver for sig i logbogen.

Pausen og det gennemførte arbejde hænger sammen

Singer og kollegers oversigt fra 2024 samlede ni studier. Den pegede på en lille mulig fordel ved pauser over ét minut, men med betydelig usikkerhed. Der var ikke tydelige yderligere forskelle i muskelvækst over cirka halvandet minut. Det er ikke bevis for, at halvandet minut er nok i alle sæt.

Schoenfeld og kolleger fordelte i 2016 tilfældigt 21 unge styrketrænede mænd på ét eller tre minutters pause. I otte uger gennemførte deltagerne tre helkropspas om ugen med tre sæt i hver af syv øvelser og belastninger til 8–12 gentagelser. Gruppen med tre minutter øgede sit maksløft mere i både squat og bænkpres og fik større fremgang i den målte muskeltykkelse på lårets forside. Begge grupper forbedrede deres udholdenhed i bænkpres ved 50 procent af maksløftet, og forskerne fandt ingen statistisk sikker forskel mellem grupperne på den test. Forsøget sammenlignede to pauselængder i ét program. Hvis du allerede holder to minutter, kan forsøget derfor ikke fortælle, hvor meget du får ud af at lægge et minut til.

Longo og kolleger lod 28 deltagere træne benstræk med ét ben ad gangen to gange om ugen i ti uger ved 80 procent af deres maksløft. Forskerne sammenlignede ét og tre minutters pause. I to af de fire protokoller justerede de desuden det gennemførte arbejde, så det matchede den anden pauselængde. De brugte volumenbelastning som mål. Den beregnes ved at gange vægt med gentagelser for hvert sæt og lægge resultaterne sammen.

Forlårets tværsnitsareal steg 13,1 procent med tre minutters pause og 12,9 procent med ét minut, når arbejdet i den korte protokol blev øget til samme niveau som i den lange. Ved den lavere volumenbelastning steg tværsnitsarealet 6,8 procent med ét minut og 6,6 procent med tre minutter. Forskellene i fremgang på styrketesten var statistisk usikre. Det var et forsøg med én øvelse ved en bestemt belastning. I din egen træning kan du bruge gentagelsestallet til at se, hvor meget arbejde du får udført, når du ændrer pausen.

De to forsøg undersøgte forskellige spørgsmål. Schoenfeld sammenlignede to pauselængder i et helt program. Longo justerede også den samlede volumenbelastning i én øvelse. Hvis du selv ændrer pausen, kan du registrere, om du fortsat gennemfører det planlagte antal gentagelser med den valgte vægt. Logbogsforsøget længere nede viser, hvordan du gør.

Hvornår er fem minutters pause værd at prøve?

Senna og kolleger lod 15 styrketrænede mænd udføre fem sæt bænkpres med en vægt, de kunne løfte cirka ti gange i et friskt sæt. De afprøvede ét, tre og fem minutters pause i separate pas. Med tre og fem minutter gennemførte deltagerne flere gentagelser i bænkpres end med ét minut. Forskerne fandt ingen statistisk sikker forskel mellem tre og fem minutter. Gentagelserne faldt stadig hen over de fem sæt. Forsøget målte præstationen under de enkelte pas.

I et andet forsøg brugte Senna og kolleger en tungere belastning. Seksten styrketrænede mænd lavede fem sæt bænkpres med en vægt, de kunne løfte cirka tre gange i et friskt sæt. Med to, tre eller fem minutters pause gennemførte de samlet flere gentagelser end med ét minut. Forskerne fandt ingen statistisk sikker forskel i det samlede antal gentagelser mellem de tre længere pauser. Forsøget målte, hvad deltagerne kunne gennemføre i det enkelte pas. Det målte ikke fremgang i styrke over tid.

MuscleLabs forslag er at tage udgangspunkt i dit vigtigste løft. Hvis planen er fire sæt bænkpres med 6–8 gentagelser, og du gentagne gange får 8, 7, 6 og 5 med tre minutters pause, kan du prøve fem minutter i næste sammenlignelige pas. Behold vægten, øvelsens placering og dit mål for gentagelser i reserve. Hvis sidste sæt nu lander på seks med samme kontrol og indsats, kan du vurdere, om den ekstra tid er det værd.

Med fire sæt har du tre pauser. At øge alle tre fra tre til fem minutter lægger seks minutter til øvelsen. Du kan også prøve at forlænge kun pausen før sidste sæt, hvis det er dér, du mister gentagelserne. Notér den faktiske pause, så du kan se, hvilken ændring der hjalp.

Hvis du har 14 minutter til de fire arbejdssæt efter opvarmningen, kan du fx sammenligne tre pauser på tre minutter med pauser på tre, tre og fem minutter. Regner du med 45 sekunder pr. sæt inklusive tiden til at sætte dig til rette, tager de to planer cirka 12 og 14 minutter. Fem minutter mellem alle sæt tager cirka 18 minutter. Den længere sidste pause kan altså afprøves inden for tidsrammen. Tallene er MuscleLabs planlægningseksempel. Senna og kolleger brugte samme pauselængde mellem alle sæt i hvert forsøgspas.

Hvis 14 minutter også skal rumme opvarmningen, så træk den fra først. I MuscleLabs eksempel tager opvarmningen fire minutter, og hvert arbejdssæt tager 45 sekunder. Tre arbejdssæt med to pauser på tre minutter fylder cirka otte et kvart minut. Så har du knap to minutter til at skifte skiver og sætte vægten sikkert på plads. Brug de tre sæt som udgangspunkt, hvis du vil bevare tre minutters pause. Log både antal gennemførte sæt og gentagelserne i hvert sæt, så du kan sammenligne med andre pas med samme tidsramme.

Små øvelser kan også kræve en længere pause

I samme forsøg afprøvede Senna og kolleger også benpres, flyes i maskine og leg extension. I alle tre øvelser gennemførte deltagerne flere gentagelser med tre minutters pause end med ét minut og flere med fem end med tre. Det omfattede altså også flyes og leg extension, hvor bevægelsen primært foregår over ét led. Deltagerne tog fem sæt med en vægt svarende til deres maksimale vægt for ti gentagelser. Med ét minuts pause faldt gentagelserne allerede fra andet sæt. Med tre og fem minutter begyndte faldet fra tredje sæt. Hvis du laver to moderate sæt med overskud, kan en kortere pause stadig fungere.

I MuscleLabs eksempel sigter du efter 10–15 gentagelser i leg extension. Du får 13/10/7 med 90 sekunders pause. Prøv 120 sekunder før tredje sæt næste gang. Behold vægt, maskinindstilling og dit sædvanlige stopkriterium. Får du nu 13/10/10, kan du bruge de ekstra 30 sekunder før tredje sæt i næste pas og se, om resultatet gentager sig.

Hvis tredje sæt stadig giver syv, kan du prøve næste lavere vægttrin i det sæt og beholde de første to som før. Skriv både pause og vægt ved tredje sæt. Så kan du sammenligne de pas, hvor du bruger samme løsning.

Flere gentagelser i dag er én ting, mere styrke over tid en anden

I et forsøg af Jambassi Filho og kolleger fra 2013 trænede 17 ældre kvinder med styrketræningserfaring benpres ved to besøg. De tog tre sæt til selvvalgt udmattelse med samme belastning ved begge besøg. Med tre minutters pause var den samlede mængde (vægt gange gentagelser) 29,4 % højere end med ét minut. Gentagelserne faldt stadig fra første til andet og tredje sæt ved begge pauselængder.

I et andet forsøg fordelte samme forskergruppe 21 styrketrænede ældre kvinder tilfældigt mellem ét og tre minutters pause. Efter otte ugers benpres fandt de ingen statistisk sikker forskel mellem grupperne i de målte styrkeresultater. Det lille studie kan ikke afgøre, om pauserne giver samme fremgang. Studierne stillede forskellige spørgsmål: Det første målte, hvor mange gentagelser deltagerne kunne gennemføre den dag. Det andet fulgte styrken efter et forløb med tre planlagte sæt på 15 gentagelser.

MuscleLabs praktiske eksempel: Hvis du kan lave 12, 11 og 10 i benpres med ét minuts pause, er pausen brugbar til en plan på 3 × 10–12. Hvis du gentagne gange ender på 12, 9 og 7, så prøv tre minutters pause med samme vægt og samme indsats. Vurdér først, om det hjælper dig med at ramme planen. Vurdér derefter fremgangen over flere uger ud fra de vægte og gentagelser, du kan gennemføre med ens teknik og sammenlignelige pauser.

Tre tegn på, at pausen kan være for kort

Et fald i gentagelser gennem et træningspas kan være helt forventeligt. Se især efter store ændringer, som gentager sig under samme betingelser.

  • Du må begynde, mens vejrtrækningen stadig gør det svært at holde opsætningen.
  • Næste sæt falder langt under dit planlagte interval, selv om første sæt var kontrolleret.
  • Du ændrer teknik markant for at gennemføre de samme gentagelser.

Prøv først at lægge lidt tid til pausen, for eksempel et halvt til et helt minut. Vurder igen ved næste sæt eller næste træning. Hvis det ikke hjælper, kan belastningen, indsatsen i første sæt eller den samlede mængde være mere relevant at ændre. Pausen er én del af planen, så undgå at bruge den som forklaring på alle dårlige træningsdage.

Et konkret forsøg med din logbog

Vælg én øvelse, hvor de sidste sæt ofte falder under dit planlagte antal. I MuscleLabs eksempel er planen tre sæt håndvægtspres med 8–12 gentagelser. Med ét minuts pause får du 12, 8 og 5. Brug samme vægt, bænk og bevægeudslag næste gang, og start pausen, når vægtene er sat fra dig.

Prøv to minutters pause mellem sættene og hold første sæt på omtrent samme indsats som sidst. Hvis du får 12, 10 og 8 med samme udførelse, når alle tre sæt nu dit interval. Du har taget fem gentagelser mere og brugt to ekstra minutter på pauser. Notér også gentagelserne i reserve efter første sæt. Hvis de 12 føltes som tre i reserve i det ene pas og som din grænse i det andet, kan forskellen i første sæt også påvirke de næste.

Hvis dagene svinger meget, kan du afprøve ét og to minutters pause to gange hver over fire sammenlignelige pas. Brug fx ét minut i første og fjerde pas og to minutter i andet og tredje. Hold også øvelsens placering fast. Se efter, om det især er andet og tredje sæt, der rykker sig med to minutter, når første sæt og dets reserve ligner hinanden. Så får du et bedre grundlag for at beslutte, om den ekstra tid er værd at bruge på netop den øvelse.

Gentag sammenligningen over flere pas. Hvis to minutter hjælper, men du kun har ét ekstra minut til øvelsen, kan du afprøve en mellemvej. Hvis dit andet sæt allerede når otte gentagelser efter ét minut, så behold den første pause på ét minut og brug to minutter før tredje sæt. Notér fx »12/8/8, pauser 1:00 og 2:00«. Alle tre sæt rammer nu intervallet i eksemplet, og du bruger ét ekstra minut i forhold til to pauser på ét minut. Hvis andet sæt også falder under otte, så prøv næste gang at bruge det ekstra minut før andet sæt og se, hvor meget det hjælper. Hvis du allerede når dit interval, så brug din samlede træningstid og dit mål for øvelsen til at afgøre, om de ekstra minutter giver mening.

Hvis længere pause ikke løser gentagelsesfaldet

Brug logbogseksemplet som en afprøvning med to mulige udfald. Hvis to minutters pause hjælper dig tilbage i intervallet, kan du beholde den. Hvis resultatet stadig er eksempelvis 12, 8 og 5, skal du undersøge mere end stopuret.

Se først på første sæt: Var de tolv gentagelser helt til grænsen, selv om planen var at have et par tilbage? Ved næste sammenlignelige pas kan du beholde den afprøvede pause, men afslutte første sæt tidligere med det ønskede overskud. Det ændrer indsatsen, så skriv ændringen i logbogen. Ti kontrollerede gentagelser med reserve kan passe bedre til planen end tolv helt til udmattelse.

Var første sæt allerede passende, men du er stadig tydeligt forpustet eller ikke klar efter to minutter, kan du prøve et ekstra halvt til helt minut. Hvis du føler dig klar, men fortsat falder langt under intervallet, kan en lidt lettere vægt i de senere sæt være mere brugbar end at forlænge pausen igen og igen.

Et tænkt resultat på 10/9/8 med passende reserve kan opfylde planen bedre end 12/8/5, selv om begge pas giver 25 gentagelser i alt. Målet er at få sættene til at passe til den valgte opgave. Denne rækkefølge er vores praktiske fejlfinding, ikke en test, der med sikkerhed kan udpege årsagen.

Fordel samme pausetid på flere korte sæt

Hvis de sidste gentagelser i hvert sæt mister fart eller kontrol, kan du prøve at dele gentagelserne op i kortere sæt. Du kan gøre det med samme vægt, samme antal gentagelser og samme samlede pausetid. Forskellen er, at du hviler oftere og i kortere tid ad gangen.

Tufano og kolleger sammenlignede tre måder at fordele 36 squatgentagelser og syv minutters pause hos styrketrænede mænd. Én måde fordelte gentagelserne i blokke på fire med både korte og lange pauser. De andre brugte enten lige lange pauser mellem grupper på fire eller korte pauser efter hver gentagelse. Gennemsnittene for stanghastighed og mekanisk effekt var omtrent ens på tværs af de tre måder, men hastigheden og effekten holdt sig mere jævn fra gentagelse til gentagelse, når deltagerne hvilede efter hver gentagelse. Forsøget målte enkelte træningspas. Det fulgte hverken styrke eller muskelvækst over flere uger.

Vargas-Molina og kolleger fulgte ti styrketrænede deltagere i otte uger. I benpres og leg extension trænede de det ene ben med 12 gentagelser i træk og det andet med tre blokke på fire, adskilt af 20 sekunders pause. Forskerne justerede vægten for hvert ben, så både de lange sæt og de korte blokke sigtede efter højst én gentagelse i reserve. Begge ben øgede tykkelsen midt på den lige lårmuskel, og forsøget fandt ingen statistisk sikker forskel i vækst mellem metoderne. Forskerne gav begge ben tre minutter mellem sættene, så benet med korte blokke fik ekstra pausetid. Forsøget siger derfor mest om to måder at træne tæt på udmattelse på i de valgte øvelser.

MuscleLabs praktiske forslag er at sammenligne to pas i en øvelse, hvor du hurtigt kan sætte vægten sikkert fra dig. Hvis du plejer at lave tre sæt med otte gentagelser i brystpresmaskinen og holde to minutter mellem sættene, bruger du fire minutters pause i alt. Prøv næste gang seks sæt med fire gentagelser og fem pauser på 48 sekunder. Begge pas har 24 gentagelser og fire minutters pause mellem sættene. Start uret, når håndtagene er tilbage i hvile, og behold vægt og sædeindstilling. Notér om gentagelserne ligner hinanden mere, og hvor lang tid øvelsen faktisk tager. De ekstra starter og afslutninger kan ændre den samlede tid ved maskinen.

Brug sammenligningen til at vurdere, hvor ens gentagelserne er, og hvor lang tid sættene tager. Hvis du vil bruge den nye fordeling til muskelvækst, så notér også, hvor mange ekstra gentagelser du kunne have lavet sidst i hver blok. Fire gentagelser med din sædvanlige vægt til otte kan efterlade mere overskud, selv om det samlede antal gentagelser er uændret. Brug den første afprøvning som udgangspunkt for senere at justere vægten eller gentagelserne, hvis alle blokke føles meget lette.

Når du gerne vil gøre træningspasset kortere

Se først på, hvor tiden forsvinder. Hvis du bruger en stor del af passet på at vente på en station eller gå frem og tilbage mellem øvelser, så gør rækkefølgen enklere og hav et alternativ klar. Hvis pauserne stadig fylder meget, kan du afprøve at skifte mellem to øvelser, der bruger forskellige muskelgrupper. Du får tid mellem sættene i den ene øvelse, mens du laver den anden.

Iversen og kolleger fordelte deltagerne tilfældigt på supersæt eller almindelige sæt i ti ugers træning to gange om ugen. Begge grupper trænede benpres, bænkpres, lat pulldown og siddende row. Gruppen med almindelige sæt forbedrede sit maksløft i lat pulldown med 5,2 kg mere end gruppen med supersæt. I benpres og bænkpres fandt forskerne ingen statistisk sikker forskel i fremgangen. Forsøget viser, at tidsbesparelsen kan have forskellig betydning for de enkelte løft i samme program. Du kan bruge din egen logbog til at se, hvor meget tid du sparer, og om dine vigtigste sæt stadig fungerer.

I MuscleLabs praktiske eksempel har du først gennemført dine hovedløft og mangler to sæt siddende håndvægtcurl og to sæt stående læghævninger. Brug samme sted til begge. Lav ét sæt curl, skift til læghævninger, og hold en kort pause, før du gentager rækken. Mål tiden fra første sæt starter, til sidste sæt er slut. Sammenlign med et pas, hvor du laver de samme sæt med dine sædvanlige pauser.

Hvis curl stadig giver fx 12 og 11 gentagelser med samme vægt og omtrent samme overskud, kan du beholde kombinationen, hvis den sparer tid. Falder andet sæt til otte, og dit mål er mindst ti, så prøv en længere pause efter læghævningerne. Hvis du stadig får færre gode gentagelser, kan du lave øvelserne hver for sig og bruge den tid, du har, på den øvelse, du prioriterer højest.

Regn fra slutningen af et sæt til starten af næste sæt i samme øvelse. I MuscleLabs eksempel tager hvert sæt 30 sekunder, og hvert øvelsesskift tager 15 sekunder. Du laver curl, skifter til læghævninger, holder 60 sekunders pause og skifter tilbage. Fra slutningen af første curlsæt til starten af det næste går der 15 + 30 + 60 + 15 sekunder, altså to minutter. Fire sæt med denne rækkefølge tager 3 minutter og 45 sekunder fra første start til sidste slut. Laver du de fire sæt hver for sig med to minutter efter hvert af de første tre sæt, tager det otte minutter, når øvelsesskiftet ligger inden for pausen. Brug din egen tid ved stationen og dine faktiske gentagelser til at vælge mellem de to opsætninger.

Ved tunge sæt kan det være sværere at holde præstationen, selv når der går flere minutter mellem sæt i samme øvelse. Robbins og kolleger lod 16 styrketrænede mænd lave tre sæt bænkpres og tre sæt bænkrow enten skiftevis eller færdiggøre den ene øvelse først. Begge forløb tog cirka ti minutter. Med skift mellem øvelserne gik der cirka fire minutter mellem sæt i samme øvelse. Det samlede kilotal pr. sæt faldt fra første til andet og igen fra andet til tredje sæt i begge forløb. Forsøget brugte tunge belastninger og målte præstationen i enkelte pas.

Hvis lat pulldown er dit vigtigste løft, kan du i MuscleLabs eksempel lave det først med dine sædvanlige pauser og kun skifte mellem de mindre øvelser sidst i passet. Afprøv det i to sammenlignelige pas. Skriv både den samlede tid og gentagelserne i sidste sæt af hver øvelse. Hvis passet fx går fra 42 til 38 minutter, og du stadig rammer dit mål i de sidste sæt med samme vægt og reserve, har du fundet en måde at spare fire minutter på. Hvis en af de mindre øvelser falder under sit interval, så læg 30 sekunder til pausen før dens næste sæt, og mål tiden igen.

Flyt pausen inden for parret, hvis den anden øvelse allerede falder under målet i første runde. I MuscleLabs eksempel bruger du 15 sekunder fra curl til læghævninger og 75 sekunder tilbage til næste curlsæt. Hvis du stadig er for forpustet til at begynde læghævningerne roligt, kan du prøve 45 sekunder ved begge skift. Med sæt på 30 sekunder er der stadig to minutter fra slutningen af et sæt til begyndelsen af næste sæt i samme øvelse. Der går nu 30 sekunder mere før det første sæt læghævninger. Notér tiderne i begge retninger, og se, om du kan holde gentagelserne i begge øvelser.

Når du har en fast, kort pause

Hvis tiden kun giver dig ét minuts pause, så vælg, hvad der er vigtigst for øvelsen. Vil du øve et tungt løft med en bestemt vægt, kan du bruge færre sæt og give dem længere pause. Vil du gennemføre tre sæt inden for et bestemt gentagelsesinterval, kan du justere vægten i de sidste sæt og beholde den korte pause.

Willardson og kolleger lod 32 kvinder med styrketræningserfaring gennemføre fire pas i tilfældig rækkefølge. I hvert pas lavede de tre sæt bænkpres, lat pulldown og squat med ét minuts pause mellem sættene. Forskerne sammenlignede en fast vægt svarende til deltagernes maksimale vægt for ti gentagelser med tre måder at sænke vægten på efter hvert af de første to sæt. Ved lat pulldown og squat gjorde en reduktion på 10 procent det muligt at holde omkring ti gentagelser i alle tre sæt. I bænkpres var 10 procent for lidt i forsøget, mens 15 procent gav over ti gentagelser i de sidste sæt. Forsøget målte præstation i enkelte pas med bestemte øvelser og hårde sæt. Vægtspringet vil afhænge af din øvelse, din indsats og det udstyr, du har.

I MuscleLabs eksempel har du ét minut mellem tre sæt lat pulldown og sigter efter 8–12 gentagelser med cirka to i reserve. Du tager 10 med 40 kg i første sæt og 8 i andet. Begge sæt er inden for planen. Hvis du ved samme indsats plejer at falde under otte i tredje sæt, så prøv næste lettere trin i det sæt, fx 37,5 kg. Hvis du stadig kan tage mindst otte med den ønskede reserve ved 40 kg, så behold vægten. Skriv vægten for hvert sæt og den faste pause i logbogen, så du kan gentage samme plan næste gang.

Hvis tidsrammen er fast, kan du også regne på færre sæt med længere pause. I MuscleLabs eksempel varer hvert arbejdssæt cirka 30 sekunder. Tre sæt med ét minuts pause mellem dem tager cirka 3 minutter og 30 sekunder fra første sæts start til sidste sæts slutning. To sæt med 2 minutter og 30 sekunders pause tager omtrent det samme. Vælg to sæt, hvis det vigtigste i det pas er at gentage en bestemt tung vægt med kontrol. Vælg tre, hvis du vil gennemføre tre arbejdssæt og har plads til at tilpasse vægten undervejs. Skriv den tid, det faktisk tog. Willardson og kolleger undersøgte vægtreduktion med ét minuts pause. Tidsregnestykket her er et eksempel på, hvordan du kan planlægge dine egne sæt.

Skal du bevæge dig eller hvile i pausen?

Brug rolig hvile som udgangspunkt, når du vil være klar til næste arbejdssæt. Et par skridt for at hente vand eller stille udstyret klar tager kun lidt af pausen. Går du hele pausen, eller lægger du en anden øvelse ind, arbejder du videre i den tid, hvor du ellers ville hvile. Det har især betydning, hvis de samme muskler snart skal arbejde igen.

I et forsøg fra 2025 gennemførte 14 styrketrænede mænd fem sæt bænkpres i to pas. De holdt to minutters pause i begge pas og lavede meget let brystpres i pauserne i det ene. Forskerne fandt ingen statistisk sikker forskel i, hvor meget stangens fart faldt gennem sættene. Forsøget undersøgte let aktivitet i ét bænkprespas ad gangen.

Ouellette m.fl. (2016) testede gang gennem pauserne i et pas med både styrke og kondition. De samme 15 CrossFit-udøvere gennemførte passet tre gange. Mellem arbejdsperioderne lå de på ryggen, sad eller gik langsomt på løbebånd med ca. 2,4 km/t. Arbejdet på cykel og romaskine pr. sekund af det samlede pas var højere med siddende eller liggende hvile end med gang. Antallet af løft var fastlagt i forsøget. Resultatet handler derfor om arbejdsraten i det blandede pas. Bænkpresforsøget ovenfor målte derimod stangens fart under styrkesættene.

MuscleLabs praktiske eksempel til et blandet pas: Hvis du plejer at gå i hele den to minutter lange pause mellem runderne, så prøv næste gang at sætte dig, indtil du skal gøre klar til næste runde. Hold øvelser, belastning og pauselængde ens. Har hver runde fx 45 sekunders roning, så notér meter pr. runde og se, om du bedre kan holde dit planlagte tempo i de sidste runder. Vil du teste pauseformen mellem almindelige styrkesæt, så sammenlign gentagelser ved samme vægt og se, om teknikken holder gennem sidste sæt.

Hvis du vil strække ud mellem sættene

Hvis du vil kunne gentage næste sæt med samme vægt og teknik, så brug rolig hvile som udgangspunkt. Et statisk stræk, hvor du holder musklen i en strakt stilling, kan ændre, hvad du kan præstere i næste sæt. Det er især relevant, hvis du strækker den muskel, du skal bruge igen med det samme.

De Camargo og kolleger lod 17 styrketrænede mænd lave syv sæt siddende kabel-flyes i to forskellige pas. Mellem sættene holdt deltagerne enten et statisk bryststræk i 45 sekunder eller hvilede i 45 sekunder. Ved samme vægt løftede de samlet flere kilo i passet med rolig hvile. Forsøget gjaldt bryststræk gennem hele en kort pause og målte præstationen i det enkelte pas.

MuscleLabs praktiske forslag er at placere bryststrækket efter sidste sæt, hvis næste sæt skal kunne sammenlignes med det foregående. Hvis du allerede strækker ud mellem sættene og vil vurdere, om det påvirker dine gentagelser, så prøv samme øvelse og vægt med rolig hvile i hele pausen næste gang. Behold pauselængden og dit sædvanlige stopkriterium. Notér både gentagelserne og hvad du gjorde i pausen.

Mål pausen på en måde, du kan gentage

Start timeren, når sættet er afsluttet og vægten står sikkert. Betragt tiden til at notere resultatet og justere udstyret som en del af pausen. Hvis du først starter timeren efter flere minutters samtale, bliver den registrerede pause misvisende.

Ved en øvelse med én side ad gangen går der også tid for den første side, mens den modsatte arbejder. Det er dog ikke nødvendigvis fuld hvile: greb, støtte og vejrtrækning kan stadig være belastet. Notér derfor rækkefølgen og pausen mellem runderne, eksempelvis 'højre, venstre, 90 sekunders pause', så mønsteret kan gentages.

Timeren skal hjælpe dig med overblik. Du behøver ikke løfte i det øjeblik, den bipper. Gør opsætningen færdig, og begynd, når du er klar. Notér en væsentligt længere pause, hvis du bruger træningen til at sammenligne præstationer.

Notér pausen efter sidste opvarmningssæt, hvis du vil sammenligne første arbejdssæt fra pas til pas. I MuscleLabs praktiske eksempel varmer du op til bænkpres med otte gentagelser ved 20 kg og tre ved 40 kg, før du går til 50 kg. Du skifter skiver efter det første lette sæt og tager næste opvarmningssæt, når du er klar. Efter sættet med 40 kg prøver du to minutters pause, inden du starter første arbejdssæt med 50 kg. Skriv »2:00 før første arbejdssæt« i logbogen, og registrér derefter pauserne mellem arbejdssættene for sig. Hvis første arbejdssæt jævnligt føles forhastet, kan du prøve 30 sekunder mere efter opvarmningen og beholde resten af passet som før.

Hvis stationen bliver optaget midt i øvelsen, så behold den faktiske pausetid i logbogen. I MuscleLabs eksempel giver benpres 10, 8 og 10 gentagelser ved samme vægt, men pauserne er to og seks minutter, fordi en anden bruger maskinen. Skriv »10/8/10, pauser 2:00 og 6:00«. Brug sættet efter seks minutter som træning og sammenlign det med sæt efter omtrent samme pause, hvis du vil vurdere fremgang. Vil du undersøge, om lidt mere hvile er nok til at nå dit gentagelsesmål, så prøv en planlagt pause på tre minutter før sidste sæt næste gang. Behold de to minutter før andet sæt og brug samme vægt og bevægeudslag.

Hvis det første arbejdssæt føles tungt efter opvarmningen

Tjek både pausen og det sidste opvarmningssæt. I et forsøg med 40 styrketrænede mænd sammenlignede forskerne tre opvarmninger før tre arbejdssæt i squat eller bænkpres. I bænkpres udførte deltagerne mere mekanisk arbejde efter en opvarmning med to stigende vægte end efter de afprøvede opvarmninger med ét sæt. Forskerne ændrede opvarmningssættene. Forsøget giver ingen bestemt pauselængde mellem din opvarmning og dit første arbejdssæt.

I MuscleLabs eksempel er dit første arbejdssæt 50 kg i bænkpres. Hvis du har ændret sidste opvarmningssæt fra tre til otte gentagelser ved 40 kg, så afprøv først de tre gentagelser igen med samme pause. Hvis første arbejdssæt derefter føles som før, har du et brugbart udgangspunkt. Hvis det stadig føles tungt, så behold opvarmningen og prøv en lidt længere pause næste gang. Skriv fx »40 kg × 3, 2:30 før 50 kg«. Så kan du se, hvilken ændring der kom før forskellen i arbejdssættet.

Sådan genoptager du et tungt løft efter en afbrydelse

Når et tungt løft bliver afbrudt længe nok til, at du føler dig kold eller usikker i opsætningen, kan du bruge et kort, let sæt til at finde bevægelsen igen. Hvis en anden har brugt stationen, så genskab først din sædvanlige opsætning. Tjek fx bænkhøjde, stativ og sikkerhedsarme, før du lægger arbejdsvægten på.

I MuscleLabs eksempel har du taget to arbejdssæt squat med 70 kg. Efter et kvarters afbrydelse laver du tre rolige gentagelser med 40 kg. Hvis de føles som under din normale opvarmning, og opsætningen sidder, kan du efter en kort pause gå tilbage til 70 kg. Hvis stillingen stadig føles uvant, kan du prøve et let mellemtrin eller sænke vægten i sidste arbejdssæt. Notér afbrydelsen og det lette sæt i logbogen, så du ved, hvorfor sidste sæt havde andre betingelser.

Senna m.fl. undersøgte planlagte pauser på ét, tre og fem minutter mellem arbejdssæt. I bænkpres klarede deltagerne flere gentagelser med tre eller fem minutter end med ét. En længere, uventet afbrydelse med genopvarmning lå uden for forsøget. Eksemplet med squat er et praktisk forslag, hvor din første lette gentagelse hjælper dig med at vælge næste vægt.

Hvor længe skal du holde pause, når du skifter øvelse?

Når du går fra bænkpres til triceps pushdown, har triceps allerede arbejdet. Tiden, hvor du går hen til kablet og indstiller det, tæller med fra sidste pres til første arbejdssæt ved kablet. Hvis du begynder med det samme, kan første sæt derfor føles anderledes end på en dag, hvor pushdown ligger først.

Miranda og kolleger lod 12 styrketrænede mænd gennemføre to overkropspas med fem øvelser. De lavede tre sæt pr. øvelse med en belastning svarende til deres maksvægt for otte gentagelser. Deltagerne holdt enten ét eller tre minutters pause både mellem sættene og ved skift af øvelse. Med tre minutter gennemførte de mere arbejde, målt som belastning gange gentagelser, i hver af de fem øvelser. Forsøget ændrede begge slags pauser samtidig. Hvor meget af forskellen der skyldtes tiden ved selve øvelsesskiftet, er derfor uafklaret.

Med fem øvelser à tre sæt var der ti pauser inden for øvelserne og fire pauser ved øvelsesskift. Tre minutter i alle 14 pauser gav 42 minutters planlagt pause mod 14 minutter med ét minut. Resultatet viser, hvad deltagerne kunne gennemføre med ekstra hviletid. Sammenligningen fortæller mindre om, hvordan du bruger en fast træningstid, hvor længere pauser kan betyde, at du når færre sæt.

I MuscleLabs praktiske eksempel tager skiftet fra bænkpres til pushdown ét minut, og du får otte gentagelser med 15 kg i første sæt. Hvis dit mål er 10–15, kan du ved næste tilsvarende pas prøve at vente ét minut ekstra før første arbejdssæt ved kablet. Behold vægten, antallet af sæt i bænkpres og pausen mellem dine pushdowns. Hvis du nu får ti kontrollerede gentagelser med samme overskud, kan den ekstra tid være værd at beholde. Hvis første sæt stadig giver otte, så vælg næste skridt efter dit mål. Vil du især forbedre bænkpres, kan du beholde rækkefølgen og prøve en lettere vægt ved kablet. Vil du følge fremgangen i pushdown, kan du lægge den først på en anden træningsdag og registrere det første sæt dér som dit nye udgangspunkt. Skriv placeringen i logbogen, så du sammenligner sæt fra samme del af passet.

Hvis du kun har ét minut ekstra i passet, kan du afprøve dem ved det skift, hvor det første sæt oftest falder under dit mål. Prøv eksempelvis to minutter efter bænkpres og behold ét minut ved det næste skift, hvis du allerede når dine planlagte gentagelser dér. Notér tiden fra sidste sæt til første arbejdssæt i den nye øvelse. Så kan du gentage netop det skift og se, om ændringen hjælper over flere pas.

Skal pausen være lige lang hver gang?

En fast pause gør det lettere at planlægge passet og sammenligne sættene. Hvis de sidste sæt kræver mere tid, kan du bruge timeren til at se, hvornår du tidligst vil begynde næste sæt. Tjek derefter, om du er klar til den næste opsætning og bevægelse.

Zhang og kolleger lod 20 unge voksne prøve tre måder at holde pause på i tilfældig rækkefølge. De brugte fem sæt bænkpres og fem sæt liggende træk, begge tæt på udmattelse. Pausen var enten tre minutter, selvvalgt eller justeret efter gentagelserne i det foregående sæt. Både selvvalgte og justerede pauser gav flere gentagelser end de faste tre minutter. Den faste pause klarede sig bedst, når forskerne vurderede arbejdet i forhold til tidsforbruget. Forskerne målte præstationen under de enkelte pas.

Mohan og kolleger fulgte 40 styrketrænede voksne gennem otte ugers bentræning med enten selvvalgte pauser eller faste pauser på cirka to minutter. Deltagerne lavede fire sæt i hver af fire øvelser. Forskerne fandt omtrent samme fremgang i muskeltykkelse, styrke og muskeludholdenhed. Passene varede i gennemsnit 56 minutter med faste pauser og 78,5 minutter med selvvalgte pauser. Det er en forskel på 22,5 minutter i det afprøvede benprogram. Zhang målte gentagelser under enkelte pas, mens Mohan fulgte udviklingen over otte uger. De to forsøg brugte også forskellige øvelser og længder på de faste pauser.

MuscleLabs forslag er at afprøve en fast minimumspause med lidt plads til at justere. I tre sæt kabelrow kan du for eksempel sætte timeren til to minutter. Efter første sæt er du klar, når den ringer. Efter andet sæt er vejrtrækningen stadig så urolig, at du har svært ved at holde overkroppen stabil. Vent 30 sekunder, og tjek igen. Skriv »2:00 og 2:30« som de to pauser, hvis du starter dér. Brug noten til at se, om den ekstra tid hjælper dig med at gennemføre sidste sæt. Forsøget brugte en anden regel til at justere pauserne.

Har du en fast sluttid, kan du i stedet planlægge passet med to minutter som udgangspunkt og regne pauserne med på forhånd. Tre sæt i hver af fire øvelser giver otte pauser mellem sæt i samme øvelse, altså 16 minutter ved to minutter pr. pause. Læg tid til opvarmning, selve løftene og skift mellem øvelser oveni. Hvis det sidste tunge sæt jævnligt kræver ekstra tid, så planlæg den dér og se, om den hjælper dig med at gennemføre sættet. Regnestykket er MuscleLabs eksempel og bruger færre sæt end Mohans forsøg.

Hvis du har præcis 16 minutter til pauserne i eksemplet, kan du fordele tiden efter sættene. I MuscleLabs forslag får sidste squatsæt 2:30, mens du afprøver 1:30 før sidste sæt af en mindre øvelse, hvor to minutter hidtil har været rigeligt. De seks øvrige pauser er stadig to minutter. Tjek gentagelser, bevægebane og reserve i begge sæt. Hvis den kortere pause får den mindre øvelse til at falde under dit mål, så giv den sin sædvanlige pause igen, og skær om nødvendigt ét lavt prioriteret sæt fra for at holde sluttiden.

Kan pulsen afgøre, hvornår du skal starte næste sæt?

Hvis du bruger et pulsur, kan du se, hvordan pulsen falder i pausen. Brug tallet sammen med din evne til at sætte dig op og gentage løftet. En rolig puls kan godt falde sammen med trætte muskler, og samme pulstal kan optræde efter sæt med forskellig belastning.

Buskard og kolleger lod 34 trænede mænd gennemføre to bænkprespas. I det ene holdt deltagerne et minuts pause. I det andet målte forskerne pulsen 45 sekunder efter første arbejdssæt og brugte den værdi som pejlemærke for de næste pauser. Med pulsstyring blev pauserne længere senere i passet, og deltagerne gennemførte i gennemsnit cirka 55 gentagelser mod 40 med den faste pause. Sammenligningen ændrede både kriteriet og den faktiske pausetid. Den viser derfor, hvad de to måder at holde pause på gav i forsøget, mens pulsmålingens bidrag ved lige lang pause er uafklaret.

MuscleLabs praktiske forslag er at lade timeren styre pausen i første omgang. Hvis du fx tager 10, 8 og 6 gentagelser i brystpresmaskinen med to minutters pause, kan du prøve to et halvt minut før sidste sæt næste gang. Hold vægt, sæde og vendepunkt ens. Hvis du bruger ur, så notér eventuelt pulsen, når du starter sidste sæt, sammen med antal kontrollerede gentagelser. Brug udviklingen i sættet til at vurdere, om den længere pause hjælper. Pulstallet kan blive en ekstra observation i logbogen.

Pause ved én side ad gangen: sådan tæller du tiden

Her er et rent tidsregneeksempel med enarms row. Det er ikke en anbefaling om et bestemt tempo eller en optimal pauselængde.

  • Højre side arbejder fra 0:00 til 0:30.
  • Du skifter side fra 0:30 til 0:45.
  • Venstre side arbejder fra 0:45 til 1:15.
  • Du holder pause og gør klar til næste runde fra 1:15 til 2:45.
  • Næste højre sæt begynder ved 2:45.

Der er gået 2 minutter og 15 sekunder fra højre sæt sluttede, til næste højre sæt begynder. De 90 sekunders pause efter venstre sæt er altså ikke hele intervallet mellem højre sides sæt. Hvis næste runde tager lige så lang tid, bliver intervallet også 2 minutter og 15 sekunder for venstre side.

Skriv eksempelvis »højre først; cirka 15 sekunder til sideskift; 90 sekunder mellem runder«. Hvis anden side starter, mens du stadig er meget forpustet, kan du tilføje tid ved sideskiftet. Vær konsekvent, og notér ændringen; du behøver ikke tvinge begge sider ind i et mønster, som forringer udførelsen.

Hvis du skifter startside i anden runde, fordeler du tiden anderledes. I eksemplet begynder venstre nu ved 2:45 og højre ved 3:30. Venstre får 1 minut og 30 sekunder fra afslutningen af sit første sæt til starten af sit andet. Højre får 3 minutter. Begge runder tager stadig lige lang tid. Hvis du vil give siderne omtrent samme pause mellem sættene, kan du beholde startsiden gennem hele passet og skifte startside næste træningsdag. Notér startsiden, hvis du sammenligner gentagelser over flere pas. Tidsregnestykket er MuscleLabs eksempel. Tufanos forsøg tidligere i guiden fordelte en fast pausetid i squat.

Ofte stillede spørgsmål om pauser

Kan pausen være for lang? En meget lang pause kan gøre passet upraktisk og få dig til at miste rytmen. Hvis du er blevet kold efter en længere afbrydelse, kan et let øvesæt hjælpe dig tilbage i bevægelsen. Der er sjældent grund til at sidde i ti minutter mellem almindelige moderate curls, hvis kortere tid fungerer.

Skal det brænde i musklen hele tiden? En brændende fornemmelse fortæller ikke i sig selv, om du har valgt en god pause til langsigtet fremgang. Følg også vægt, gentagelser og udførelse.

Skal jeg sænke vægten, hvis andet sæt er dårligere? Ikke nødvendigvis. Et mindre fald kan passe fint inden for planen. Hvis du ligger under det aftalte interval, så gennemgå først pause, indsats og teknik og vælg en justering, du kan holde styr på.

Find et træningsprogram → · Find en øvelse →

Kilder og fagligt grundlag