Fra første lette løft til arbejdsvægten
Begynd med en let udgave af den første øvelse. Brug de første gentagelser til at finde greb, bevægeudslag og opsætning. Gå derefter gradvist op i vægt, hvis der er langt fra det lette sæt til dagens arbejdsvægt. Tag færre gentagelser, når vægten stiger, så du har overskud til arbejdssættene.
Et praktisk eksempel fra MuscleLab er benstræk med 35 kg som arbejdsvægt. Prøv seks rolige gentagelser ved 15 kg, og kontrollér sædets indstilling og hvor langt du vil strække knæet. Tag derefter tre gentagelser ved 25 kg med samme indstilling. Hvis du kan gentage bevægelsen roligt, så hold en kort pause og prøv arbejdssættet ved 35 kg. Hvis bevægelsen stadig føles uvant ved 25 kg, så justér sædet eller gentag et let sæt, før du øger vægten. Brug tallene som illustration på en maskine, du kender.
Hvis du kommer ind og føler dig kold, kan du begynde med et par minutters rolig gang eller cykling. Brug stadig første lette sæt til at tjekke selve løftet.
En enkel rækkefølge i tre trin
Brug denne rækkefølge som udgangspunkt og tilpas den til dagens øvelser.
- Bevæg dig roligt i nogle minutter, hvis du kommer direkte fra stillesiddende arbejde eller føler dig kold. Gang, let cykling eller anden enkel bevægelse kan bruges.
- Gennemgå den første øvelse med meget let belastning. Kontrollér greb, fodstilling, udstyr og bevægeudslag.
- Øg belastningen i nogle overskuelige trin, mens antallet af gentagelser holdes lavt nok til at bevare overskud.
Du behøver ikke en lang liste af øvelser før hvert pas. Tilføj noget, hvis det hjælper dig med en konkret opgave. Hvis en bestemt bevægelse kræver instruktion, er mere tilfældig opvarmning sjældent en erstatning for at få opsætningen forklaret.
Hvad kan cykling bidrage med før benpres?
Abad og kolleger testede 13 styrketrænede deltagere efter to forskellige opvarmninger. Begge omfattede otte benpresgentagelser ved cirka 50 procent af det anslåede maksløft og tre ved cirka 70 procent. I den ene betingelse cyklede deltagerne først i 20 minutter ved 60 procent af den aldersberegnede maksimalpuls. Efter kombinationen af cykling og benpressæt var deres tungeste enkeltløft i gennemsnit 8,4 procent højere. Forsøget målte præstation ved et enkelt maksløft.
Barroso og kolleger undersøgte både varighed og intensitet hos 16 styrketrænede mænd. Deltagerne prøvede fem eller 15 minutters cykling ved to intensiteter og en betingelse uden cykling. Det højeste maksløft i benpres kom efter 15 minutters cykling ved den lavere intensitet og lå i gennemsnit omkring tre procent over de øvrige betingelser. Forsøget sammenlignede præstation i en maksimaltest på forsøgsdagene. Hvor lang cyklingen skal være før almindelige arbejdssæt, afhænger også af, hvordan de efterfølgende prøvesæt fungerer.
Når du sammenligner to makstests, kan du bruge den samme opvarmning begge gange. I MuscleLabs regneeksempel er det anslåede maksløft 100 kg, så de to prøvesæt fra forsøget svarer til cirka 50 kg × 8 og 70 kg × 3. Notér også cykeltid og pause før testen, hvis de er en del af din rutine. Hvis du i stedet skal lave et almindeligt sæt på ti gentagelser, kan du bruge de lette sæt til at finde dit vendepunkt og vælge dagens arbejdsvægt. Det næste eksempel viser, hvordan du kan afprøve cykling til den opgave.
I MuscleLabs eksempel afprøver du fem minutters rolig cykling før dine vante prøvesæt. Behold maskine, opvarmningsvægte og pause før første arbejdssæt. Hvis du i begge pas får 80 kg × 10 med cirka to i reserve, men finder din sædvanlige dybde allerede i første prøvesæt efter cyklingen, kan du beholde cyklingen på dage, hvor du har brug for den. Hvis benene føles tungere, og du får otte ved samme reserve, så prøv lavere tempo på cyklen næste gang. Brug et par sammenlignelige pas, før du gør cyklingen til en fast del af opvarmningen.
Hvis du vil gentage den korte cykeltur, så skriv også, hvordan du cyklede. I MuscleLabs praktiske eksempel bruger du samme cykel, modstandstrin 3 og cirka 65 omdrejninger i minuttet i fem minutter. Ved næste pas kan du genskabe de indstillinger og se, hvordan første benpressæt fungerer. Hvis cyklen er en anden model, så brug en rolig indsats og før modellen som en ny reference. Abad og kolleger valgte intensiteten ud fra pulsen. Cykelindstillingerne her er et eksempel på at genskabe din egen korte opvarmning.
Hvis du primært vil sikre, at opvarmningen passer på en travl dag, så sammenlign den tid og kvalitet, du faktisk får ud af den. I MuscleLabs eksempel har du 12 minutter fra ankomst til første arbejdssæt i benpres. Dit kendte forløb med to lette sæt og pauser tager seks minutter. Prøv op til fem minutters rolig cykling før de samme sæt, hvis cyklen er ledig. Hvis cyklen er optaget, kan du gå direkte til benpres og bruge det første lette sæt til at tjekke dybde og sædeindstilling. Skriv fx »5 min. cykel, to prøvesæt, 80 kg × 10« sammen med samme mål for gentagelser i reserve fra gang til gang. Hvis de to forløb giver samme kontrol og præstation gennem flere pas, kan du vælge dagens forløb efter den tid, du har.
Find første arbejdsvægt uden en maksimaltest
På første træning har du ingen kendt arbejdsvægt at beregne opvarmningen fra. Vælg øvelsen, indstil udstyret, og begynd med cirka fem klart lette gentagelser. Hvis bevægelsen er rolig og ubesværet, kan du efter en pause afprøve et lille vægttrin mere med få gentagelser. Du behøver ikke blive ved med at øge, indtil et prøvesæt bliver hårdt.
Følgende er MuscleLabs praktiske eksempel med en siddende rowmaskine og to planlagte arbejdssæt på 8–12 gentagelser. Kiloene er opdigtede og gælder kun den tænkte maskine:
- Prøve: Lav fem rolige gentagelser ved 10 kg. Kontrollér, at du kan holde den valgte stilling og gentage banen.
- Næste trin: Efter en pause prøver du tre ved 15 kg. Er de også lette, kan du vælge 15 kg som et forsigtigt første bud. Du behøver ikke prøve 20 kg samme dag.
- Første arbejdssæt: Hold fx to minutters pause og begynd med otte gentagelser ved 15 kg. Hvis de er lette og ens, kan du fortsætte op mod tolv. Stop tidligere, hvis næste gentagelse kræver en tydelig ændring af udførelsen.
- Næste beslutning: Passer sættet til intervallet med lidt overskud, kan du beholde vægten til andet planlagte sæt. Er tolv stadig lette, kan du notere det og justere ved næste træning.
Hvis du i stedet kun får fem rolige gentagelser, før du må rykke kroppen ved forsøg på den sjette, så notér fem og hold pause. Sættet var krævende, selv om vægten var valgt forsigtigt. Vælg et lettere trin til næste sæt. Har du planlagt to arbejdssæt, kan dette krævende forsøg indgå i dagens samlede belastning, så du kun laver ét lettere sæt bagefter frem for to ekstra. Det er et praktisk valg til første dag, ikke en præcis ligestilling af sættenes træningseffekt.
En log kan være »rowmaskine A, sæde 3; opvarmning 10 kg × 5 og 15 kg × 3; arbejde 15 kg × 10 og 9«. Skriv vægten og gentagelserne, du faktisk gennemførte. På første dag er et præcist tal for gentagelser i reserve mindre vigtigt end at lære opsætningen og stoppe med kontrol. Hvis afprøvningen allerede har gjort dig træt, så afslut vægtjagten og brug erfaringen næste gang. Eksemplet er vores forslag; Helms-forsøget senere i guiden undersøgte vægtvalg gennem et helt program hos trænede mænd, ikke denne første træning.
Procenter, kilo og sæt: skriv hvad tallet betyder
Et opvarmningsskema kan angive procent af arbejdsvægten eller procent af din maksimale vægt for én gentagelse. Det er to forskellige beregninger. Læs derfor altid, hvad procenten henviser til.
I Ribeiro og kollegers forsøg fra 2020 blev opvarmningen angivet som procent af arbejdsvægten, mens arbejdsvægten selv var 80 procent af 1RM. MuscleLabs oversættelse med opdigtede kilo: Ved 1RM på 100 kg er arbejdsvægten 80 kg. Opvarmning ved 40 og 80 procent af de 80 kg bliver 32 og 64 kg, ikke 40 og 80 kg. Regneeksemplet forklarer forsøget; du behøver ikke maksimalteste for at bruge guidens praktiske rutiner. Rund til udstyrets muligheder, hvis du overhovedet bruger et procentbaseret skema.
Med håndvægte skriver du vægt pr. håndvægt; med vægtstang skriver du samlet vægt inklusive stangen. »12 kg × 4, opvarmning« og »12 kg × 12, arbejdssæt« kan være samme udstyr, men forskellige opgaver.
Markér opvarmning særskilt i logbogen. Et let sæt med stort overskud bør ikke automatisk tælles som et af de krævende arbejdssæt. Omvendt bliver et sæt ikke let af, at du har kaldt det opvarmning. Hvis det blev hårdt, skal den belastning indgå i din beslutning om resten af passet.
På en vægtstang kan du regne fra den samlede vægt til skiverne på hver side. Hvis du vil varme op med 32 kg, bruger en stang på 20 kg og kun har skiver i trin på 2,5 kg, kan du vælge 30 kg med 5 kg pr. side. Et senere opvarmningstrin omkring 64 kg kan blive 65 kg med 22,5 kg pr. side. I MuscleLabs praktiske eksempel kan du gentage de samme afrundede trin næste gang og bruge de lette gentagelser til at vurdere dybde og kontrol. Tjek stangens vægt, hvis du skifter stativ. Med en stang på 15 kg giver de samme 5 kg pr. side kun 25 kg i alt.
Eksempel: håndvægtspres med 16 kg pr. hånd
Forestil dig, at dine planlagte arbejdssæt er 8–12 gentagelser med to håndvægte på hver 16 kg. En mulig opvarmning kan se sådan ud, hvis disse vægte er lette nok for dig:
- 8 kg pr. hånd: omkring otte rolige gentagelser.
- 12 kg pr. hånd: omkring fire eller fem gentagelser.
- En passende pause, indtil du er klar til første arbejdssæt.
- 16 kg pr. hånd: begynd de planlagte arbejdssæt.
Eksemplet viser en rækkefølge, ikke en personlig vægtanbefaling. Hvis 8 kg allerede er krævende, skal hele planen være lettere. Har du andre vægttrin, tilpasser du dem. Ved en let arbejdsvægt kan ét øvesæt være nok, mens en meget tung eller uvant øvelse kan kræve flere trin.
Har du kun 8 og 16 kg pr. hånd, kan du bruge arbejdsvægten til et kort prøvesæt, hvis du allerede ved, at du kan håndtere den. Lav fx seks til otte rolige gentagelser med 8 kg. Prøv derefter én til to gentagelser med 16 kg, og brug dem til at mærke, om du kan få vægtene sikkert på plads og gentage den samme bane. Hold din sædvanlige pause før første arbejdssæt. Hvis de to gentagelser føles tunge, eller du har svært ved at få vægtene på plads, så vælg en lettere arbejdsvægt eller en presseøvelse med mindre vægttrin. Det er MuscleLabs forslag til et kendt løft med få håndvægte.
Eksempel: squat med vægtstang
Hvis du er vant til squat og skal udføre moderate arbejdssæt med 60 kg i samlet vægt, kunne en opvarmning være en let stang med seks til otte gentagelser, 40 kg med fire gentagelser og 50 kg med to eller tre. Hold derefter pause før arbejdssættet.
Brug kun eksemplet, hvis hvert trin faktisk er let og kontrollerbart for dig. En standardstang kan i sig selv være for tung for en nybegynder; vælg da en lettere stang, en håndvægt eller en anden egnet variant.
Kontrollér også stativets højde og sikkerhedsarme, før vægten bliver tung. Opvarmningssættene giver anledning til at rette opsætningen. Du behøver ikke beholde en dårlig indstilling, bare fordi første lette sæt kunne gennemføres.
Til almindelige arbejdssæt kan du lade sidste opvarmningstrin ligge under arbejdsvægten. Souza og kolleger lod 14 styrketrænede mænd afprøve tre opvarmninger før tre squatsæt til udmattelse i en Smith-maskine. Efter et fælles let sæt prøvede deltagerne blandt andet at tilføje tre gentagelser med 90 procent af deres maksløft. Det var tungere end arbejdssættene, som lå på 75 procent af maksløftet. Det tunge trin gav højere volumenbelastning i første arbejdssæt end den almindelige opvarmning. Over alle tre sæt fandt forskerne ingen statistisk tydelig forskel i samlede gentagelser eller volumenbelastning, altså vægt ganget med antal gentagelser. Forsøget målte præstation i ét pas ad gangen med ti minutters hvile før arbejdssættene.
I MuscleLabs praktiske eksempel med 60 kg som arbejdsvægt bruger du de sidste gentagelser ved 50 kg til at tjekke fodstilling, dybde og rytme. Hvis de er rolige, så hvil og gå videre til det første planlagte sæt på 60 kg. Notér gentagelserne i alle arbejdssæt, hvis du afprøver en anden opvarmning. Hvis det første sæt føles lettere, men de næste giver færre gentagelser med samme reserve, så vurder ændringen ud fra hele øvelsen.
Tilpas opvarmningen til et tungt sæt med få gentagelser
Hvis du er vant til bænkpres og skal lave tre tunge gentagelser, kan du bruge færre gentagelser i de sidste opvarmningssæt, mens vægten nærmer sig arbejdsvægten. Det giver dig mulighed for at mærke en tungere stang uden først at lave et helt arbejdssæt. Brug samme greb og opsætning som i arbejdssættet. Indstil sikkerhedsarmene eller aftal hjælp med en makker inden de tunge løft.
I MuscleLabs praktiske eksempel er arbejdssættet tre gentagelser med 80 kg. Prøv otte gentagelser med 20 kg, fem med 40 kg, tre med 60 kg og én med 72,5 kg. Hvil et par minutter efter den sidste gentagelse, og tag arbejdssættet, når du er klar. Hvis 72,5 kg allerede føles som et tungt arbejdsløft, så giv dig mere tid eller vælg en lavere arbejdsvægt den dag. Hvis vægten bevæger sig let, behøver du ikke gentage den for at få flere opvarmningsgentagelser.
Ribeiro og kolleger afprøvede tre specifikke opvarmninger hos 40 styrketrænede mænd. I bænkpres gav seks gentagelser ved 40 procent efterfulgt af seks ved 80 procent af arbejdsvægten blandt andet hurtigere opnåelse af den højeste løftehastighed. I squat var flere af forskernes mål bedst efter ét opvarmningssæt ved 80 procent af arbejdsvægten. Arbejdssættene bestod af tre sæt med seks gentagelser ved 80 procent af deltagernes maksløft. Forsøget målte præstationen under passet. Vægtstigen til tre tunge gentagelser ovenfor er MuscleLabs praktiske forslag.
Brug kropsvægt til at finde din squatdybde
Hvis du vil bruge de første minutter på at finde fodstilling og dybde, kan du begynde med squat uden stang. Stil fødderne, som du vil have dem i dit løft. Sænk dig roligt, og vend dér, hvor du kan holde hele foden i gulvet og rejse dig uden at ændre balancen. Prøv derefter samme dybde med en let stang. Hvis vægten ændrer din bevægelse, så brug det lette sæt til at finde en dybde, du kan gentage med stangen.
Oliva og kolleger lod otte styrketrænede mænd afprøve to opvarmninger efter en fælles indledning. Den ene bestod af generelle bevægelighedsøvelser. Den anden brugte kropsvægtsøvelser, der lignede dele af en squat. Forskerne målte, hvor hårdt deltagerne kunne presse mod en fast stang ved én knævinkel. Kraften faldt efter den generelle opvarmning, men forskellen mellem de to opvarmninger var statistisk usikker. Forsøget handlede om kraft i en fast position og omfattede otte deltagere.
MuscleLabs forslag er at bruge tre rolige squats uden stang og derefter tre med en let stang, hvis du vil øve dit vendepunkt. Hvis hælene letter i bunden, så prøv at vende lidt højere i næste lette sæt. Brug den dybde, du kan genskabe med vægt, til de næste opvarmningstrin. En loglinje kan lyde »3 uden stang, 3 med tom stang, samme dybde«. Brug sættene til at finde bevægelsen før dagens første arbejdssæt.
Hvor mange opvarmningssæt skal du bruge?
Lad afstanden mellem dit letteste sæt og arbejdsvægten afgøre, hvor mange trin du bruger. Ved en kendt øvelse senere i passet kan ét let prøvesæt være nok til at finde greb og bevægelse. Før dagens første tunge løft er det ofte værd at beholde et mellemtrin, så du kan mærke, hvordan belastningen ændrer bevægelsen.
I Ribeiro og kollegers forsøg fra 2020 gav ét sæt med 80 procent af arbejdsvægten højere løftehastighed end ét sæt med 40 procent i andet og tredje arbejdssæt i squat. I bænkpres nåede stangen sin topfart tidligere i første arbejdssæt efter to opvarmningstrin end efter det lette trin alene. Forsøget målte forskellige dele af præstationen i de to løft. Det sammenlignede opvarmning med seks gentagelser pr. trin hos trænede mænd, og tallene angiver procent af arbejdsvægten.
Viveiros og kolleger varierede både vægten og længden af opvarmningssættet hos 15 mænd med styrketræningserfaring. De afprøvede 15 gentagelser ved 40 procent, ti ved 60 procent og fem ved 80 procent af den vægt, deltagerne kunne løfte ti gange. Efter det korteste og tungeste opvarmningssæt løftede deltagerne mere samlet vægt gange gentagelser i passet end efter de to andre varianter. Forskellen var tydelig i bænkpres sammenlignet med 60-procentvarianten. Forsøget målte enkelte pas med arbejdssæt til udmattelse, og det kan ikke afgøre, om fordelen kom fra den højere opvarmningsvægt, de færre gentagelser eller kombinationen.
Hvis du har travlt, foreslår MuscleLab, at du først forkorter de lette sæt, så der stadig er plads til et mellemtrin. Til et kendt squatsæt på 60 kg kan du fx prøve 20 kg × 5, 40 kg × 3 og 50 kg × 1–2. Hvis 40 kg allerede føles usædvanligt tungt, så hold en pause og brug næste trin til at vurdere, om 60 kg stadig passer til dagen. Ved en kendt kabeløvelse sidst i passet kan du i stedet prøve ét let sæt med fem rolige gentagelser. Gå videre, hvis du kan gentage bevægelsen uden at justere opsætningen undervejs.
Hvis det sidste opvarmningssæt føles som et arbejdssæt, kan du i MuscleLabs praktiske eksempel afprøve færre gentagelser ved samme vægt. Skal du presse 50 kg, kan du sammenligne dine sædvanlige otte gentagelser ved 40 kg med fire ved 40 kg i et tilsvarende pas. Behold de tidligere opvarmningstrin og pausen før første arbejdssæt. Notér, hvordan første arbejdssæt føles med hver opvarmning.
Skal du varme op igen til anden øvelse?
Brug det første prøvesæt til at afgøre, hvilken del af opvarmningen du mangler. Et kendt løft for de samme muskler kræver typisk mindre forberedelse end dagens første tunge løft for en ny muskelgruppe. Et skift af udstyr kan dog kræve, at du finder indstillinger og bevægebane igen.
I MuscleLabs praktiske eksempler kan du vælge efter, hvad der skifter.
- Samme muskler og kendt udstyr. Efter bænkpres kan du prøve fem gentagelser med 8 kg pr. hånd før håndvægtspres med 16 kg. Hvis du kan få håndvægtene stabilt på plads og ramme samme vendepunkt, kan du gå videre efter din normale pause. Hvis banen først bliver stabil mod slutningen, kan du tage et kort mellemtrin med 12 kg.
- Ny bevægelse under belastning. Skal du squatte med 60 kg efter bænkpres, så prøv fem gentagelser med en let stang og derefter tre med 40 kg. Brug første trin til at finde fodstilling og dybde. Brug andet trin til at mærke, om du stadig rammer dem med mere vægt.
- Uvant udstyr. Hvis du skifter fra bænkpres til en brystpresmaskine, så tjek sædehøjde, fodstøtte og vendepunkt med fem lette gentagelser. Ændrer du sædehøjden, så gentag to eller tre lette løft før du øger vægten. Notér sædehak sammen med arbejdsvægten.
- Kendt øvelse på et nyt tidspunkt i passet. Hvis du normalt bænker 50 kg som første øvelse, kan tre gentagelser med 40 kg efter squat vise, om belastningen føles som sædvanligt. Er den tydeligt tungere, kan du begynde på 47,5 kg og vurdere gentagelserne i reserve. Notér rækkefølgen i logbogen, så du kan sammenligne med et tilsvarende pas.
Neves og kolleger lod 22 styrketrænede mænd gennemføre fire pas med squat og bænkpres i Smith-maskine. Ved nogle pas gik deltagerne direkte til anden øvelse. Ved andre tog de to ekstra sæt i den næste øvelse med seks gentagelser ved henholdsvis 32 og 64 procent af maksløftet. De to ekstra sæt gav højere løftehastighed og mekanisk effekt i squat efter bænkpres. Ved bænkpres efter squat fandt forskerne ingen statistisk sikker forbedring af løftehastighed eller effekt, men farttabet i tredje bænkpressæt var større uden ekstra opvarmning. Forsøget målte præstation i enkelte pas. Det sammenlignede to opvarmningssæt med at gå direkte i gang, så ét prøvesæt kan stadig være et rimeligt praktisk udgangspunkt, når du kender øvelsen.
Brug et prøvesæt, hvis skulderpresset skifter fra siddende til stående
Hvis bænken er optaget, kan du vælge stående skulderpres med håndvægte. Brug et let prøvesæt til at finde en arbejdsvægt til den stående udgave. Saeterbakken og Fimland testede 15 mænd i siddende og stående skulderpres med stang og håndvægte. Med håndvægte var den maksimale vægt for én gentagelse lavere stående end siddende. Forsøget målte blandt andet maksløft i hver variant. Det afprøvede ingen opvarmningsrutine.
I MuscleLabs eksempel plejer du at presse 12 kg pr. hånd siddende. Prøv først fem stående gentagelser med 6 kg pr. hånd. Se, om fødderne bliver i gulvet, og om du kan presse uden at bøje i knæene eller læne dig mere bagud for hver gentagelse. Prøv derefter et mellemtrin, hvis de fem gentagelser var stabile. Vælg en arbejdsvægt, hvor du kan bevare samme kropsstilling og have et par gentagelser i reserve. Skriv stående og siddende skulderpres på hver sin linje i logbogen.
Sådan bruger du pauserne
Efter et let opvarmningssæt kan tiden til at skifte skiver og stille dig klar ofte være nok. Giv dig mere tid før første arbejdssæt, hvis du stadig er forpustet eller skynder dig gennem opsætningen. Brug din sædvanlige pause mellem arbejdssæt som et udgangspunkt, du kan justere efter det sidste opvarmningstrin.
Krzysztofik og kolleger undersøgte en mere krævende opvarmning hos 12 styrketrænede mænd. Før arbejdssættene lavede deltagerne tre sæt bænkpres med tre gentagelser ved 85 procent af deres maksløft. Forskerne valgte en pause på fire, otte eller tolv minutter for hver deltager ud fra en forudgående måling af eksplosiv præstation. Sammenlignet med forsøget uden de ekstra tunge sæt brugte deltagerne samlet mere tid under belastning i arbejdssættene, men forskerne fandt ingen statistisk sikker forskel i antallet af gentagelser. Forsøget sammenlignede hele protokoller. En almindelig opvarmning med få, lette gentagelser stiller andre krav end de tre tunge sæt.
I MuscleLabs praktiske squat-eksempel varmer du op med 40 kg × 3 og 50 kg × 2 før et arbejdssæt på 60 kg. Hvis du plejer at begynde efter ét minut, mens du stadig skynder dig med fodstillingen, så prøv to minutter før første arbejdssæt i næste tilsvarende pas. Behold vægtene og antallet af opvarmningsgentagelser. Notér fx »50 kg × 2, to minutters pause, 60 kg × 8 med to i reserve«. Hvis du nu kommer roligt i gang med samme dybde fra første gentagelse, kan du bruge den længere pause igen. Hvis opvarmningen gentagne gange føles som et arbejdssæt, så prøv færre gentagelser i sidste trin ved et senere pas.
Når du må vente efter opvarmningen
Hvis stativet bliver optaget efter dit sidste opvarmningssæt, så brug et kort prøvesæt, når du får plads igen. Formålet er at kontrollere, om du stadig kan finde samme fodstilling, dybde og rytme. Behold et let trin, du kender fra tidligere i passet.
Marshall og kolleger målte temperaturen i låret hos ti amatørfodboldspillere efter opvarmning og igen efter 12½ minutters siddende hvile. Temperaturen faldt under hvilen, men lå stadig over niveauet før opvarmningen. Evnen til at udvikle kraft hurtigt var også stadig over udgangspunktet. Det var en fodboldopvarmning og kraftmålinger i låret. Forsøget siger derfor mere om, hvordan opvarmning aftager over tid, end om præcis hvor længe du kan vente før et sæt squat.
Faulkner og kolleger undersøgte en længere ventetid. Elleve mandlige cykelryttere gennemførte på tre forskellige dage den samme opvarmning, 30 minutters hvile og en maksimal sprint på 30 sekunder. Under hvilen bar de almindelige, isolerede eller elektrisk opvarmede træningsbukser. De elektrisk opvarmede bukser begrænsede faldet i lårtemperatur og gav højere maksimal effekt i sprinten end almindelige træningsbukser. Det viser, at forholdene under ventetiden kan påvirke resultatet i en sprint. Forsøget målte ingen styrkeløft og giver ingen bestemt tidsgrænse for, hvornår du bør tage et nyt opvarmningssæt.
Brug MuscleLabs praktiske eksempel med en planlagt arbejdsvægt på 60 kg. Hvis du må vente efter 50 kg, kan du prøve tre gentagelser ved 40 kg, når du får stativet igen.
- Hvis 40 kg føles som tidligere, kan du gå videre til 60 kg efter din sædvanlige pause.
- Hvis du stadig leder efter dybden, så prøv én eller to gentagelser ved 50 kg. Brug sættet til at afgøre, om 60 kg passer i dag.
- Hvis du skifter til benpres for at komme videre i passet, så indstil maskinen og begynd med et let sæt dér. Brug din sædvanlige vægt på den maskine som reference, hvis du har den i logbogen.
Hvis du kender ventetiden på forhånd, kan du gemme det sidste tunge opvarmningstrin, til stativet snart er ledigt. Er ventetiden usikker, så aftal med dig selv, hvilken øvelse du kan rykke frem. Hvis du fx rykker to sæt lårcurl frem, kan 40 kg i squat bagefter føles tungere, selv om du stadig er varm. Hvis det lette prøvesæt går langsommere end tidligere, så prøv 50 kg én gang og brug det løft til at vælge arbejdsvægten. Føles også 50 kg usædvanligt tungt, kan du i MuscleLabs eksempel begynde arbejdssættene med 55 kg og vurdere, hvor mange gentagelser du har i reserve. Notér ændringen, hvis den påvirker første arbejdssæt. Eksempelvis »ventede på stativ, 40 kg × 3 igen, derefter 60 kg« gør passet lettere at sammenligne næste gang.
Skal du strække ud først?
Brug de første lette gentagelser til at se, om du kan nå den position, du vil træne i. Hvis en bestemt bevægelse føles stiv, kan du afprøve en kort bevægelighedsøvelse og derefter gentage løftet med let vægt. Så kan du vurdere, om den gjorde en forskel for dit løft.
Reid og kolleger lod 16 mænd afprøve opvarmning med 30, 60 eller 120 sekunders statisk stræk pr. muskelgruppe og en opvarmning uden statisk stræk. Alle forløb omfattede let cykling først og bevægelse bagefter. Kun efter de 120 sekunders stræk faldt den kraft, deltagerne kunne udvikle i forlåret i løbet af de første 100 millisekunder af en test. Forskerne målte blandt andet kraft, bevægelighed og hoppehøjde. De testede ikke tunge squats, så resultatet kan ikke bruges til at regne ud, hvor meget vægt du kan løfte bagefter.
MuscleLabs praktiske forslag er at prøve tre rolige squats uden ekstra vægt. Hvis anklerne føles stive, kan du lave fem rolige knæbevægelser frem over foden på hver side, mens hælen bliver i gulvet. Prøv derefter tre squats med samme stand og vendepunkt. Hvis du lettere holder hælene i gulvet, kan du beholde øvelsen i opvarmningen. Hvis gentagelserne ser ens ud, kan du gå videre til dit næste lette sæt. Ved skarp smerte skal du stoppe bevægelsen.
Gør en foam roller dit første squatsæt bedre?
Hvis du plejer at bruge en foam roller, så vurder den på det, du vil kunne i dit løft. Det kan være lettere at finde din sædvanlige dybde, eller det kan blot føles rart at rulle lårene. Et let prøvesæt kan hjælpe dig med at skelne mellem de to.
Aragão-Santos og kolleger testede 14 styrketrænede voksne. Ved hvert besøg varmede deltagerne op og lavede otte squats, før de afprøvede en foam roller, en af to massagebolde eller en kontrolbetingelse uden rulning. Efter to minutters rulning af lår og balder med foam roller var den gennemsnitlige løftehastighed i det næste sæt lidt lavere end i kontrolbetingelsen. Forskerne fandt ingen statistisk tydelig ændring i, hvor langt hoften bevægede sig op og ned. Forsøget målte, hvad der skete mellem to sæt i samme pas. Det afgjorde ikke, hvordan rulning som det allerførste trin påvirker et helt træningspas.
MuscleLabs praktiske forslag: Lav din sædvanlige opvarmning frem til et let sæt på tre gentagelser. I ét pas bruger du din korte rutine med foam roller før det lette sæt. I et andet pas holder du en pause af samme længde. Hold vægt, fodstilling og vendepunkt ens. Notér, om du rammer dybden roligt på alle tre gentagelser, og hvordan første arbejdssæt føles med samme vægt. Hvis begge pas fungerer lige godt, kan du vælge den korteste rutine på dage med travlhed.
Hvad ændrer opvarmningen i arbejdssættene?
Stangens fart i første sæt og antallet af gentagelser gennem hele øvelsen er to forskellige mål. Det er værd at skelne mellem dem, hvis du vil vurdere, hvad din opvarmning giver dig.
Ribeiro og kolleger sammenlignede i 2021 en opvarmning i selve øvelsen med at begynde direkte på arbejdssættene. Hos 34 styrketrænede mænd var den gennemsnitlige løftehastighed i første arbejdssæt højere efter opvarmning. Tolv af mændene blev testet i squat, og 22 blev testet i bænkpres.
Enes og kolleger fulgte 29 personer med styrketræningserfaring i et forsøg, hvor de samme deltagere afprøvede ét, to eller nul opvarmningssæt før bænkpres i Smith-maskine og skråt benpres. Derefter lavede de fire arbejdssæt til udmattelse i hver øvelse ved den vægt, de kunne løfte ti gange i en forudgående test. Forskerne fandt ingen tydelig fordel ved opvarmningssættene for blandt andet det samlede antal gentagelser eller deltagernes oplevelse af at være klar. Forsøgene brugte forskellige opgaver og målinger. De giver grund til at vælge, hvad du vil følge, når du sammenligner to opvarmninger.
I MuscleLabs eksempel vil du se, om det ekstra opvarmningstrin i dit sædvanlige benpres hjælper. I to sammenlignelige pas laver du først et let prøvesæt ved 40 kg. I det ene pas tilføjer du tre rolige gentagelser ved 65 kg. Derefter bruger du i begge pas 80 kg, samme sædeindstilling og samme pause fra sidste opvarmningssæt til første arbejdssæt. Skriv, hvor mange kontrollerede gentagelser du får i de første to arbejdssæt med cirka to i reserve, og om du finder samme vendepunkt fra første gentagelse. Hvis begge opvarmninger fungerer over flere pas, kan du vælge den korte, når tiden er knap. Hvis mellemtrinnet gør det lettere at ramme bevægelsen med det samme, har det en plads i din rutine.
De to forsøg målte præstation under enkelte pas. Oversigten om overkropsopvarmning fandt ingen inkluderede studier, der målte, om opvarmning forebygger skader.
Når opvarmningsvægten føles tungere end normalt
Sammenlign med et opvarmningstrin, du kender. Hvis et sæt føles tungt, fordi du skyndte dig eller stod anderledes, så ret opsætningen og tag din sædvanlige pause. Gentag eventuelt et par lette løft. Hvis stangen stadig er sværere at styre end normalt, kan du sænke den planlagte arbejdsvægt. Stop øvelsen ved skarp eller tiltagende smerte.
Helms og kolleger sammenlignede to måder at vælge arbejdsvægt på i otte ugers squat og bænkpres hos 21 styrketrænede mænd. Den ene gruppe valgte vægten ud fra den ønskede anstrengelse, mens den anden brugte procent af en tidligere maksimaltest. Begge grupper blev stærkere. Forskerne fandt ingen statistisk sikker forskel i styrkefremgang eller målt muskeltykkelse. Forsøget afprøvede valg af arbejdsvægt gennem et helt program. Det viser ikke, hvor meget ét tungt opvarmningssæt bør ændre dagens vægt.
I MuscleLabs eksempel er dagens plan 60 kg i squat med otte gentagelser og cirka to i reserve. Dit sædvanlige sidste trin på 50 kg med tre gentagelser føles tungere end normalt, også efter en rolig pause. Prøv 55 kg i første arbejdssæt og se, om du kan gennemføre de otte med samme dybde og omtrent det planlagte overskud. Kan du det, kan du bruge 55 kg resten af dagen. Notér både opvarmningen og det gennemførte sæt. Vælg næste trænings vægt ud fra, hvordan opvarmningen og de første arbejdsgentagelser fungerer den dag.
Gem en kort rutine til næste pas
Notér de opvarmningstrin, der fungerede, sammen med din første store øvelse. Ved næste træning har du så et udgangspunkt, der allerede passer nogenlunde til dit udstyr.
Du kan skrive: 'Håndvægtspres: 8 kg × 8, 12 kg × 4, derefter arbejdssæt'. Markér dem som opvarmning, så de ikke blandes sammen med de arbejdssæt, du bruger til at følge fremgangen.
Justér rutinen, når arbejdsvægten ændrer sig. En god opvarmning er tilpas kort til at blive udført og tilpas grundig til, at du ved, hvad du går ind til i første sæt.
Når du prøver et nyt vægttrin, kan du beholde de kendte lette sæt og bruge den tidligere arbejdsvægt til et kort tjek. I MuscleLabs eksempel plejer du at varme op med 8 kg × 8 og 12 kg × 4 før håndvægtspres med 16 kg pr. hånd. Når du vil prøve 18 kg, kan du efter de samme lette sæt tage to rolige gentagelser med 16 kg. Hold din sædvanlige pause. Hvis du kan få vægtene på plads og gentage den kendte bane med overskud, kan du afprøve 18 kg. Hvis opsætningen allerede er ustabil med 16 kg, så behold den kendte arbejdsvægt eller vælg et lettere trin den dag. Skriv »16 kg × 2, opvarmning« særskilt i logbogen.
Opvarmning til dødløft med små skiver
Se på stangens højde, når du lægger vægt på. Hvis du starter med små skiver og sætter større på til arbejdssættet, ændrer du både kiloene og den position, du løfter fra. Øv dagens startposition fra det første lette sæt. Til dødløft fra gulvet med skiver på 45 cm skal midten af stangen være cirka 22,5 cm over gulvet. Brug lette skiver i fuld størrelse, eller løft de små skiver op til den højde med ens, stabile løfteblokke beregnet til øvelsen.
I et konferenceforsøg afprøvede Rogacion og kolleger tre starthøjder hos 20 styrketrænede deltagere. Ved samme vægt gav en start med skiverne cirka 10 cm hævet mindre bevægelse i ankler, knæ og hofter end en start fra gulvet. Da deltagerne selv stod cirka 10 cm højere, bevægede de samme led sig mere. Forsøget målte, hvordan starthøjden ændrede løftet. Det sammenlignede ingen opvarmningsrutiner.
MuscleLabs eksempel til et arbejdssæt på 60 kg er 30 kg × 5, 45 kg × 3 og 55 kg × 1 med samme starthøjde. Med en stang på 20 kg og to lette skiver på 5 kg med en diameter på 30 cm ligger midten af stangen 15 cm over gulvet. To løfteblokke på 7,5 cm bringer den til 22,5 cm. Fjern blokkene, når skiverne selv giver den ønskede højde. Vent, til skiverne ligger stille mellem løftene, og se, om du kan gentage opsætningen, før du går videre til arbejdsvægten. Notér fx »30 kg × 5, stangmidte ca. 22,5 cm på blokke«. Tilpas kiloene til din stang og de skiver, du har.
Sådan varmer du op til armbøjninger uden vægte
Når armbøjninger på gulvet er din første øvelse, kan du bruge en stabil forhøjning til at gøre opvarmningen lettere. Sæt hænderne på en fast bordkant eller bænk, der kan tåle belastningen og ikke kan skride. Brug omtrent samme håndbredde som i dine arbejdssæt, og lav et par rolige gentagelser. Når du vil tættere på gulvvarianten, kan du vælge en lavere, stabil støtte.
Ebben og kolleger målte den største lodrette kraft mod underlaget under hænderne ved flere varianter af armbøjninger. Kraften var lavere med hænderne på en kasse end med hænderne på gulvet. Forskerne målte kraften under selve bevægelsen. De testede ikke, hvor mange opvarmningsgentagelser der gav det bedste efterfølgende arbejdssæt.
MuscleLabs forslag til et pas med to arbejdssæt på 6–10 gulvarmbøjninger er at begynde med fem eller seks rolige gentagelser ved en høj støtte. Prøv derefter to eller tre ved en lavere støtte, hvis du har en. Hold en kort pause, og begynd arbejdssættet på gulvet, når armene føles klar. Har du kun én støtte, kan du bruge den og derefter afprøve én rolig gulvgentagelse, hvis du har godt overskud. Hvis dine arbejdssæt allerede foregår med hænderne hævet, så brug en højere støtte til prøvesættet eller tag færre gentagelser ved den sædvanlige højde.
Sådan varmer du op til assisterede pull-ups
På en assisteret pull-up-maskine kan du gøre de første gentagelser lettere ved at vælge mere hjælp. På Life Fitness Insignia Assist Dip/Chin betyder et højere tal på vægtstakken mere støtte fra knæpuden. Se efter, hvad tallet betyder på din maskine, og øv dig i at komme på og af efter dens vejledning.
MuscleLabs forslag til et pas med 25 kg hjælp i arbejdssættene er at begynde med 5 rolige gentagelser med 40 kg hjælp, hvis maskinen har de trin. Brug samme håndtag og samme vendepunkter som i arbejdssættene. Hvis trækket stadig føles uvant, kan du tage 2–3 gentagelser med 30 kg hjælp, før du holder en kort pause og går til de planlagte 25 kg. Afslut prøvesættene med overskud, så du kan bruge det første arbejdssæt til at vurdere dit niveau.
Hvis 5 gentagelser med 40 kg hjælp allerede er krævende, så brug mere støtte eller færre gentagelser. Overvej også mere hjælp i arbejdssættene den dag. Skriv fx »opvarmning 40 kg hjælp × 5, derefter 30 kg hjælp × 3, arbejde 25 kg hjælp«. Brug ordet »hjælp« i logbogen, så en ændring i tallet bliver læst rigtigt. Producentens vejledning forklarer, hvordan maskinen hjælper. Antal gentagelser og indstillinger i eksemplet er MuscleLabs forslag.
På en uvant maskine kan du bruge de første gentagelser til at finde dit niveau på den nye vægtstak. Tjek først enheden. Hvis din logbog siger 25 kg hjælp, og den nye maskine viser pund, svarer 25 kg til cirka 55 lb som enhedsomregning. Brug et lettere prøvetrin med mere hjælp, fx 70 lb, hvis det findes og passer til maskinens vejledning. Lav tre til fem rolige gentagelser, og vælg næste trin efter bevægebanen og dit overskud. Forskelle i maskinernes konstruktion kan ændre, hvordan hjælpen føles. Skriv maskinens navn, håndtag og indstilling med enhed, så du kan gentage samme opvarmning næste gang. Tallene er MuscleLabs praktiske eksempel.
Brug de sidste to lette gentagelser til at se, om du er klar til mindre hjælp. I MuscleLabs forslag holder du kort i toppen og sænker dig roligt til samme start i begge gentagelser. Hvis du kun når toppen ved at løfte hagen eller vippe på knæpuden, så behold hjælpen eller vælg mere. Hvis de to gentagelser er ens og føles lette, kan du gå til næste trin efter pausen. Tjek også afslutningen. På Insignia-modellen lader du knæpuden komme helt op, så stakken hviler, efter producentens anvisning. Hvis du ikke kan afslutte roligt, så få vist maskinen, før du bruger den til arbejdssættene.
Find et træningsprogram → · Find en øvelse →
Kilder og fagligt grundlag
- Ribeiro et al., 2020: Specific warm-up during bench press and squat ↗
Studie med 40 styrketrænede mænd, der sammenligner specifikke opvarmninger før squat og bænkpres. Resultaterne vedrører akut præstation.
- McCrary et al., 2015: Upper body warm-up, performance and injury ↗
Systematisk oversigt over overkropsopvarmning. Belyser præstation og påpeger manglende direkte undersøgelser af skadeforebyggelse i det inkluderede materiale.
- Ribeiro et al. (2021): Specific warm-up enhances movement velocity during bench press and squat resistance training ↗
Primærstudie med 34 trænede mænd: opvarmning versus ingen opvarmning før 3 × 6 ved 80 procent 1RM. Måler akut bevægelseshastighed; adskilles fra 2020-forsøgets tre opvarmningsbetingelser.
- Abad et al. (2011) – Combination of general and specific warm-ups improves leg-press one repetition maximum compared with specific warm-up in trained individuals ↗
Forsøg med 13 styrketrænede deltagere. Sammenlignede maksimal benpresstyrke efter specifik opvarmning med og uden forudgående cykling.
- Reid m.fl. (2018): The effects of different durations of static stretching within a comprehensive warm-up on voluntary and evoked contractile properties ↗
Forsøg med 16 mænd, der på forskellige dage afprøvede tre varigheder af statisk stræk og en kontrolbetingelse. Forskerne målte blandt andet bevægelighed, kraftudvikling og hoppehøjde.
- Neves m.fl. (2025) afprøvede opvarmning til anden øvelse ↗
Primærforsøg med 22 motionsløftere. Sammenlignede squat og bænkpres i en Smith-maskine med og uden to lettere sæt før dagens anden øvelse.
- Helms m.fl. (2018) om arbejdsvægt ud fra anstrengelse eller procent ↗
Otte ugers forsøg hos 21 styrketrænede mænd med squat og bænkpres. Sammenlignede vægtvalg ud fra oplevet anstrengelse med en procentbaseret plan.
- Marshall m.fl. (2015) målte muskeltemperatur før og efter hvile efter opvarmning ↗
Primærforsøg med ti amatørfodboldspillere. Målte lårmusklens temperatur og evnen til at udvikle kraft hurtigt efter opvarmning og efter 12½ minutters hvile.
- Rogacion m.fl. (2024) om dødløft fra gulv, blokke og forhøjet fodstilling ↗
Primærforsøg publiceret som konferenceabstract. Sammenlignede blandt andet bevægeudslag ved tre starthøjder med samme vægt hos 20 styrketrænede deltagere.
- Ebben m.fl. (2011) om kraft i forskellige armbøjninger ↗
Kraftplatformsmålinger hos 23 deltagere. Forsøget sammenlignede blandt andet armbøjninger med hænderne hævet til to forskellige højder og armbøjninger på gulvet.
- Viveiros m.fl. (2024) sammenlignede tre opvarmningssæt ↗
Forsøg med 15 mænd med styrketræningserfaring. Opvarmningerne varierede både i vægt og antal gentagelser før arbejdssæt i bænkpres, skråt benpres og pulldown.
- Life Fitness Insignia Series: vejledning til assisterede pull-ups ↗
Producentens manual beskriver den assisterede pull-up-maskine og forklarer, at en højere indstilling på stakken gør øvelsen lettere.
- Souza m.fl. (2024) afprøvede et tungt trin før tre arbejdssæt i squat ↗
Forsøg med 14 styrketrænede mænd, der sammenlignede tre opvarmninger før squat i Smith-maskine.
- Aragão-Santos m.fl. (2025) målte squat efter foam roller og massagebolde ↗
Forsøg med 14 styrketrænede voksne, der afprøvede fire betingelser. Forskerne målte blandt andet løftehastighed og hoftens lodrette bevægelse.
- Enes m.fl. (2025) sammenlignede nul, ét og to opvarmningssæt ↗
Forsøg med 29 deltagere, som afprøvede tre opvarmninger før arbejdssæt i Smith-bænkpres og skråt benpres.
- Oliva m.fl. sammenlignede to opvarmninger før en statisk squattest ↗
Pilotforsøg med otte styrketrænede mænd. Forskerne sammenlignede kropsvægtsøvelser med generelle bevægelighedsøvelser før måling af maksimal kraft ved en fast knævinkel.
- Krzysztofik m.fl. (2020) afprøvede tunge sæt før bænkpres ↗
Et forsøg med de samme deltagere i begge betingelser sammenlignede arbejdssæt med og uden forudgående tunge sæt og en individuelt valgt pause.
- Barroso m.fl. om cyklingens varighed og intensitet før benpres ↗
Primærforsøg med 16 styrketrænede mænd. Sammenlignede fire cykelopvarmninger og en kontrolbetingelse før test af maksimalvægt i benpres.
- Faulkner m.fl. (2013) målte muskeltemperatur og sprint efter ventetid ↗
Elleve mandlige cykelryttere afprøvede tre forhold under 30 minutters ventetid. Forskerne målte temperatur i låret og præstation i en efterfølgende cykelsprint.
- Sæterbakken og Fimland (2013): Effects of body position and loading modality on muscle activity and strength in shoulder presses ↗
Primærforsøg med 15 mænd. Sammenlignede maksimal styrke og elektrisk muskelaktivitet ved siddende og stående skulderpres med håndvægte og stang.