Start med din nuværende træning

Det mest brugbare antal ugentlige sæt afhænger af, hvad du allerede laver, hvordan sættene udføres, og hvad du kan holde til at gentage. Begynd derfor med at tælle en almindelig uge, før du kopierer et højt tal fra et andet program.

Hvis du er ny, kan to arbejdssæt i en øvelse ved to ugentlige træninger være en overskuelig start. Det giver fire sæt i den øvelse om ugen. Flere øvelser kan belaste samme muskel, så hele programmet skal med i regnskabet.

Dette er et forsigtigt praktisk startforslag. Brug de første uger til at lære bevægelserne og vurdere, om planen er håndterbar. Du kan derefter justere ud fra konkrete erfaringer frem for at behandle et bestemt sætantal som et adgangskrav til fremgang.

Hvad tæller som et arbejdssæt?

Et arbejdssæt er et planlagt sæt med den belastning og indsats, du bruger til selve træningen. Lette opvarmningssæt noteres separat. Hvis du varmer op med tre lette sæt og derefter udfører tre arbejdssæt, skriver du tre arbejdssæt i mængderegnskabet.

Sætantal er mest sammenligneligt, når øvelse, bevægeudslag og indsats er nogenlunde ens. Ti meget lette gentagelser og ti gentagelser tæt på din grænse kan begge fylde én linje i logbogen, men repræsenterer forskellige opgaver.

Du behøver ikke et præcist fysiologisk mål for at føre en brugbar log. Notér øvelse, sæt, gentagelser og omtrentlige gentagelser i reserve. Så bliver det tydeligt, hvis et højere sætantal blot dækker over væsentligt lettere træning.

Sådan registrerer du dropsæt i ugens regnskab

Skriv et dropsæt på én linje med alle vægttrin. Det er ét sammenhængende forløb, hvor du sænker vægten og fortsætter med kortest mulig overgang. Hvis du holder din sædvanlige pause før et nyt sæt med lettere vægt, registrerer du to almindelige arbejdssæt. Pausen gør det muligt at skelne de to måder at træne på, selv om kilo og gentagelser ligner hinanden på papiret.

Fink og kolleger sammenlignede ét dropsæt med tre almindelige sæt i et seksugers forsøg med otte deltagere i hver gruppe. MR-målinger viste, at triceps voksede i begge grupper. Forsøget afprøvede to bestemte træningsforløb. Det giver ingen fast omregning fra et dropsæt med et vilkårligt antal vægtfald til almindelige sæt.

I MuscleLabs praktiske eksempel laver du tre almindelige sæt triceps pushdown mandag. Torsdag laver du to almindelige sæt og erstatter det tredje med »25 kg × 10, straks 20 kg × 6«. Skriv ugens direkte tricepsarbejde som »5 almindelige sæt + 1 dropsæt med ét vægtfald«. Brug første almindelige sæt om torsdagen til at følge fremgang ved samme vægt og pause. Så kan du se, hvordan dropsættet passer ind i ugen, uden at vægtfaldet kommer til at ligne et ekstra almindeligt sæt i logbogen.

Tæl også gentagelserne, når sættet er opdelt

Et arbejdssæt kan bestå af små grupper af gentagelser med korte, planlagte pauser. Ved tre sæt med seks gentagelser, opdelt i 2 + 2 + 2, kan du skrive tre opdelte sæt og 18 gentagelser i alt. Skriv også pausen inde i sættene. Så kan du skelne mellem en ny måde at fordele pauserne på og flere gentagelser med samme vægt.

Forskerne sammenlignede blandt andet tre almindelige sæt på seks gentagelser, tre sæt på seks med 30 sekunders pause efter hver anden gentagelse og ni sæt på to med 45 sekunder mellem sættene. Deltagerne lavede 18 gentagelser ved samme vægt i alle tre opsætninger for hver øvelse. Forsøget målte blandt andet akut træthed i squat og bænkpres. Det fastlægger ingen omregning mellem opdelte og almindelige sæt for muskelvækst.

I MuscleLabs logbogseksempel ændrer du torsdagens bænkpres fra »3 × 6, 50 kg« til »3 × (2 + 2 + 2), 50 kg, 30 sek. inde i hvert sæt«. Før de opdelte sæt for sig, og behold de almindelige sæt mandag som reference.

Tæl pr. uge og pr. muskel

For at få et overblik lægger du de relevante arbejdssæt fra alle ugens træningsdage sammen. Et enkelt brystpas med seks sæt giver seks ugentlige sæt, hvis du kun laver det én gang. To pas med tre sæt giver også seks i alt.

Skriv både øvelsens navn og de muskler, du primært bruger den til at træne. Brystpres, row og squat kan ikke lægges sammen til ét meningsfuldt tal for 'sæt pr. muskel', selv om summen siger noget om træningspassets samlede størrelse.

Ved øvelser med én side ad gangen gælder regnskabet pr. side. To sæt row med højre og to med venstre er to sæt til hver side. Du skal ikke fordoble tallet til fire sæt pr. side, fordi øvelsen tager længere tid.

Hvis du både træner med begge ben og ét ben ad gangen, kan du lægge sættene sammen for hvert ben. I MuscleLabs regneeksempel laver du tre sæt benpres med begge ben mandag og to sæt enbens benstræk pr. side torsdag. Det giver fem sæt til hvert forlår. Hvis du torsdag kun gennemfører ét sæt med højre ben, står der fem til venstre og fire til højre. Gem øvelsesnavnene sammen med tallene, så du kan se, hvor forskellen opstod.

Pancar og kolleger fordelte forskellige træningsmængder på hver side hos de samme deltagere og målte ændringerne særskilt. De brugte enbens benstræk og enarmscurl i et otteugers forsøg. Regneeksemplet her viser, hvordan du kan føre log over både fælles og separate sæt.

Direkte og indirekte arbejde

En muskel kan arbejde i flere øvelser med forskellige roller. Curls er direkte træning af albuebøjerne, mens rows også involverer dem under en større trækbevægelse. Triceps arbejder tilsvarende både i tricepsøvelser og i mange pres.

Begynd med at skrive direkte sæt og øvrigt relevant arbejde hver for sig. Eksempel: 'Fire sæt curls plus seks sæt rows'. Det giver mere information end blot at skrive 'ti sæt biceps' og glemme, hvor sættene kommer fra.

I en nyere metaanalyse blev indirekte sæt blandt andet regnet som et halvt sæt i en statistisk model. Sådanne brøker kan hjælpe med overblik, men er ikke en måling af præcis halvt så meget muskelpåvirkning i hver øvelse. Greb, teknik, bevægelse og belastning varierer. Vælg en konsekvent tællemetode, og behold øvelsesnavnene ved siden af tallet.

Læs også øvelseslisten, når du sammenligner din plan med et studie. Heaselgrave og kolleger fordelte 49 styrketrænede mænd på 9, 18 eller 27 ugentlige sæt med arbejde for albuebøjerne i seks uger. De ni sæt i gruppen med mindst træning bestod af tre sæt curls, tre sæt foroverbøjet row og tre sæt pulldown. I de to trækøvelser vendte håndfladerne mod deltageren. Gruppen med ni sæt trænede én gang om ugen, mens de øvrige trænede to gange. Forskerne fandt ingen statistisk tydelig forskel mellem grupperne i ændringen af biceps’ tykkelse eller styrke. Forsøgets sætantal dækker altså en kombination af øvelser og skal læses sammen med måden, de blev fordelt på.

I MuscleLabs praktiske eksempel laver du tre sæt curls mandag, tre sæt row mandag og tre sæt pulldown torsdag. Skriv »3 direkte sæt curls + 6 sæt træk«. Hvis du lægger ét sæt curls til torsdag, kan du se, at den direkte træning er gået fra tre til fire sæt, mens trækket stadig fylder seks. Notér gentagelser og reserve i dine curls, så du kan se, om du får plads til det ekstra sæt med den ønskede udførelse.

Et regneeksempel med bryst og triceps

Forestil dig to træningsdage med følgende arbejde. Eksemplet viser optælling og er ikke et komplet program.

  • Mandag: tre sæt håndvægtspres og to sæt triceps pushdown.
  • Torsdag: tre sæt armstrækninger og to sæt triceps over hovedet.
  • Bryst: seks primære pressæt i løbet af ugen.
  • Triceps: fire direkte sæt plus arbejdet fra seks pressæt.

Hvis du vil bruge en enkel halv-sæt-model til indirekte tricepsarbejde, bliver regnestykket fire plus halvdelen af seks, altså syv. Skriv stadig 'fire direkte plus seks pres', så tallet kan forstås og justeres senere.

Det samme program kan derfor beskrives med forskellige tal afhængigt af metoden. Når du sammenligner med en anbefaling eller et studie, skal du undersøge, hvordan de har talt. Ellers kan to ens programmer se meget forskellige ud på papiret.

A/B-program: når to kalenderuger er forskellige

Hvis du skifter mellem pas A og B på tre ugentlige træningsdage, bliver den ene uge A–B–A og den næste B–A–B. Tæl begge uger, før du beskriver programmets normale ugentlige mængde. Ellers kan samme plan se ud til at vokse eller falde, selv om du blot følger rækkefølgen.

Her er et rent regneeksempel for brystarbejdet i en større plan. Det er ikke et komplet træningsprogram eller en anbefaling om et bestemt sætantal:

  • Pas A indeholder 3 arbejdssæt håndvægtspres.
  • Pas B indeholder 2 arbejdssæt brystpres i maskine.
  • Uge 1, A–B–A: 3 + 2 + 3 = 8 pressæt.
  • Uge 2, B–A–B: 2 + 3 + 2 = 7 pressæt.
  • Over to uger: 15 pressæt, svarende til 7,5 pr. uge i gennemsnit.

Du laver naturligvis ikke et halvt fysisk sæt. Gennemsnittet beskriver de to uger samlet. Gem også fordelingen 8 og 7 samt øvelsesnavnene; et gennemsnit kan skjule, hvordan arbejdet ligger. Her er der ni sæt håndvægtspres og seks maskinpressæt over de to uger.

Hvis din gentagne træningscyklus varer ti dage, omregner du på samme måde: 10 sæt på ti dage svarer regnemæssigt til 10 × 7 / 10 = 7 sæt pr. syv dage. Skriv stadig cyklussens faktiske længde. Kalenderen er et hjælpemiddel til sammenligning, ikke et krav om at starte optællingen forfra hver mandag.

Hold planlagt og gennemført mængde i hver sin kolonne

Brug planen til at beskrive, hvad du vil gøre, og træningsloggen til at tælle, hvad du gjorde. Hvis de to tal ofte er forskellige, er det den udførte træning, der skal være udgangspunkt for din næste justering.

Forestil dig to planlagte pas med tre sæt enarms row pr. side og to sæt curls i hvert pas. Planen giver seks rowsæt pr. side og fire direkte curlsæt om ugen. I en travl uge gennemfører du mandagens plan, men torsdag kun to rowsæt pr. side og ingen curls.

Dit faktiske regnskab bliver fem rowsæt pr. side og to direkte curlsæt. Rows giver desuden indirekte arbejde til albuebøjerne. Skriv derfor »to direkte curlsæt plus fem rowsæt«; hvis du anvender den tidligere beskrevne halv-sæt-model, giver det 2 + 0,5 × 5 = 4,5 i modellen. Det er hverken fire og et halvt fysisk sæt eller en præcis måling af muskelpåvirkning.

Lette opvarmningssæt står fortsat separat. Du fordobler heller ikke rowsættene, fordi både højre og venstre side blev trænet. Hvis siderne faktisk fik forskelligt antal sæt, skriver du hvert antal særskilt frem for at skjule forskellen i et gennemsnit.

Manglende sæt er information, ikke automatisk en gæld, der skal indhentes i næste pas. Hvis samme del af planen bortfalder hver uge, kan du flytte den tidligere i passet eller gøre planen kortere. Gennemfør først en realistisk grundplan, før du øger et sætantal, der indtil nu kun er nået på papiret.

Hvis du vil øge mængden efter flere travle uger, så regn først dit faktiske udgangspunkt ud. I MuscleLabs eksempel står der 10 sæt til forlåret i planen, men logbogen viser 7, 8 og 9 gennemførte sæt de seneste tre uger. Det er 8 sæt om ugen i gennemsnit. Hvis du nu gennemfører alle 10 planlagte sæt, er det 25 procent mere end gennemsnittet. Prøv fx at planlægge 9 sæt, som du kan nå, og se efter, om de kan gennemføres i to normale uger, før du lægger et tiende til. Notér årsagen til en uge, der skiller sig ud, fx ferie, så gennemsnittet kan læses sammen med træningsforløbet.

Fordel de ni sæt efter den tid, du faktisk har. I MuscleLabs eksempel bliver torsdag tit kort, så du planlægger fem sæt til forlåret mandag og fire torsdag. Hvis logbogen igen viser fem plus tre, så prøv at flytte det manglende sæt til mandag eller læg det tidligere torsdag. Kontrollér også, om de sidste sæt efter flytningen stadig kan udføres med det planlagte antal gentagelser og samme bevægebane. Et realistisk udgangspunkt er otte gennemførte sæt, hvis ni fortsat kun står i planen.

Hvad forskningen siger om flere sæt

I et otteugers forsøg med 34 styrketrænede mænd sammenlignede Schoenfeld og kolleger ét, tre og fem sæt pr. øvelse ved tre ugentlige træninger. De højere sætmængder gav større fremgang i muskeltykkelse ved nogle af målepunkterne på lår og overarm. Alle grupper øgede deres maksimale styrke i squat og bænkpres, og forskerne fandt ingen statistisk sikker forskel mellem grupperne for de to styrkemål. Tallene ét, tre og fem gjaldt pr. øvelse pr. pas. Den ugentlige mængde pr. muskel afhang også af, hvor mange øvelser der belastede den.

Moreno og kolleger tog udgangspunkt i, hvor mange curlsæt 42 voksne med træningserfaring allerede lavede. I løbet af 12 uger trænede de med flere sæt på den ene arm og deres sædvanlige antal sæt på den anden. Styrke og muskeltykkelse steg, og forsøget viste ingen tydelig ekstra gevinst af at lægge flere sæt til for albuebøjerne.

En metaanalyse fra 2026 fandt samlet en positiv sammenhæng mellem ugentlige sæt og muskelvækst med aftagende udbytte. Den gennemsnitlige gevinst ved at lægge et sæt til blev altså mindre ved højere sætmængder. I din egen plan kan du bruge det antal sæt, du gennemfører i dag, som udgangspunkt og justere, når du har et konkret behov.

Når du kun har tid til ét sæt pr. øvelse

Ét arbejdssæt pr. øvelse kan være et udgangspunkt, hvis du er ny og har kort tid til træning. Tæl det hen over ugen. Ét sæt brystpres på hver af to træningsdage giver to ugentlige sæt brystpres.

Radaelli og kolleger fordelte 48 mænd uden erfaring med vægttræning på en kontrolgruppe og tre træningsgrupper. Grupperne trænede tre gange om ugen i et halvt år med ét, tre eller fem sæt pr. øvelse pr. pas. Alle tre træningsgrupper øgede den vægt, de kunne løfte fem gange i blandt andet bænkpres og benpres. Gruppen med fem sæt forbedrede femløftet i bænkpres og lat pulldown mere end de to andre træningsgrupper. Den fik også større fremgang i tykkelsen af de målte albuebøjere og albuestrækkere. Sætvalget i forsøget gjaldt hele programmet. Det siger derfor mest om forskellen mellem de afprøvede programmer.

Hermann og kolleger undersøgte, hvor hårdt det ene sæt skulle være. De fordelte 42 unge styrketrænede mænd og kvinder mellem træning til udmattelse og træning med to gentagelser i reserve. Begge grupper lavede ét sæt af ni øvelser to gange om ugen i otte uger. Styrke og lokal muskeludholdenhed udviklede sig omtrent ens. Flere mål for muskelvækst pegede i retning af en fordel ved træning til udmattelse, men forskellene var generelt små. Forsøget sammenlignede indsatsen ved samme antal sæt. Radaellis forsøg sammenlignede forskellige antal sæt.

I MuscleLabs eksempel har du to korte pas om ugen med ét arbejdssæt hver af brystpres, benpres og row. Hvis brystpres er dit vigtigste løft, og du får plads til ét ekstra sæt om ugen, så læg det efter brystpresset på den ene dag. Du går dermed fra to til tre ugentlige brystpressæt. Behold de øvrige øvelser og noter gentagelser, vægt og overskud i første brystpressæt på hver dag. Så kan du følge den samme præstation, mens du ser, om du også kan gennemføre det nye sæt inden for din tid.

Hvis du stadig kun har plads til det ene sæt brystpres, så prøv at give det et fast mål, fx 8–12 gentagelser med cirka to i reserve. Brug samme opvarmning og placering i passet. Hvis du i tre pas går fra 8 til 10 gentagelser med samme vægt, bevægeudslag og omtrent samme reserve, har du fremgang i brystpresset. Behold sættet, så længe du kan bygge videre på det. Du kan vurdere et ekstra sæt senere, når kalenderen giver plads.

Hvis de to korte pas har forskellig rækkefølge, så brug samme dag som reference. I MuscleLabs eksempel ligger brystpres først mandag og efter benpres torsdag. Ved 30 kg går mandagens ene sæt fra 10 til 12 gentagelser med cirka to i reserve, mens torsdagens ligger omkring ni. Prøv det næste lille vægttrin mandag, hvis du stadig kan nå mindst otte kontrollerede gentagelser med den ønskede reserve. Behold 30 kg torsdag, så længe det passer til sættet dér. Du kan på den måde udvikle det ene sæt på hver dag ved den belastning, der passer til dets placering. Hermann-forsøget sammenlignede indsatsen ved ét sæt pr. øvelse. De to forskellige placeringer er en del af MuscleLabs eksempel.

Hvor stort er springet fra dit nuværende sætantal?

Barsuhn og kolleger fordelte 55 styrketrænede mænd i tre grupper. I otte uger trænede de squat, benpres og leg extension to gange om ugen. Forskerne brugte tre ugers selvrapporteret træningslog til at finde hver deltagers ugentlige sætantal for forlåret. Grupperne beholdt det antal eller øgede det med 30 eller 60 procent. Af de 55 gennemførte 29. De fordelte sig med 10, 10 og 9 deltagere i grupperne med henholdsvis uændret sætmængde, 30 procent flere sæt og 60 procent flere sæt. Lårmålingerne steg samlet, og forskerne fandt ingen statistisk sikker forskel mellem grupperne i ændringen af muskeltykkelse eller fedtfri masse i låret. Alle tre grupper løftede mere i deres makstest i squat efter forløbet.

Forskerne målte også, hvor mange squatgentagelser deltagerne kunne gennemføre ved 70 procent af maksløftet. Gruppen med 30 procent flere sæt forbedrede den test med omkring fem gentagelser, mens ændringerne i de øvrige grupper var usikre. Det resultat handler om styrkeudholdenhed i squat. Med 29 deltagere tilbage fordelt på tre grupper er der usikkerhed om, hvordan de tre mængder påvirker muskelvækst.

Scarpelli og kolleger stillede et andet spørgsmål. I deres otteugers forsøg trænede 16 erfarne deltagere det ene ben med 22 ugentlige sæt og det andet med 20 procent flere sæt, end de hidtil havde registreret. På det ben, hvor mængden tog udgangspunkt i logbogen, voksede tværsnitsarealet af den ydre forlårsmuskel i gennemsnit 1,08 cm² mere. Usikkerhedsintervallet spændte fra 0,04 til 2,11 cm². Forsøget sammenlignede en individuel stigning med et fast antal sæt. Hos Barsuhn beholdt sammenligningsgruppen derimod deltagernes egen sætmængde. Derfor fortæller de to forsøg om forskellige valg, og de afprøvede forskellige stigninger.

Camargo og kolleger testede en langt større stigning direkte. I otte uger trænede 25 styrketrænede voksne benpres og leg extension to gange om ugen. Hos hver deltager blev det ene ben tilfældigt sat til 20 procent flere ugentlige sæt end hidtil og det andet til 120 procent flere. Det svarede i gennemsnit til cirka 18 og 33 sæt om ugen. Forskerne fandt ingen statistisk sikker forskel i, hvor meget den ydre forlårsmuskel voksede. Den store stigning gav derfor ingen påvist fordel eller ulempe for muskelvæksten i dette forsøg. Tre deltagere stoppede undervejs på grund af vedvarende muskel- eller ledsmerter. Da alle trænede med begge mængder, kan man ikke bruge frafaldene til at sammenligne risikoen ved de to. Forsøget siger heller ikke, hvad der sker, hvis du øger sættene for hele kroppen på én gang.

Ti ugentlige sæt kan være et lille eller stort spring. Går du fra seks til ti, lægger du fire sæt til, cirka 67 procent. Går du fra otte til ti, lægger du to til, svarende til 25 procent. Hvis sidste uge var usædvanlig, så se på flere uger før du regner. I MuscleLabs eksempel har du gennemført otte, otte og fire sæt, fordi du missede ét pas i den tredje uge. Når du kommer tilbage til din sædvanlige rytme, er otte sæt dit udgangspunkt. Hvis fire sæt derimod er det antal, din nye kalender giver plads til uge efter uge, så brug fire som udgangspunkt. Så vurderer du springet i forhold til den træning, du faktisk kan gentage.

Når du regner i procent, skal ændringen kunne omsættes til hele sæt. Hvis du laver fire sæt for forlåret om ugen, er 20 procent ekstra 0,8 sæt. Ét ekstra sæt hver uge svarer i praksis til 25 procent. I MuscleLabs eksempel laver du to sæt benpres mandag og to torsdag. Læg ét sæt til mandag, hvis det er dagen med mest tid, og behold torsdagens to. Skriv »5 sæt pr. uge, før 4« og følg, om du stadig når dine sædvanlige gentagelser torsdag med samme vægt og reserve. Eksemplet viser, hvordan du kan registrere et helt ekstra sæt. Procenterne fra forsøgene er sammenligninger mellem forsøgsgrupper og giver ikke et krav om et bestemt spring.

Hvis ét helt sæt ekstra hver uge er et større spring, end du vil afprøve, kan du lægge det ind hver anden uge. I MuscleLabs eksempel beholder du de fire bensæt i uge A og laver fem i uge B. Det giver ni sæt på 14 dage mod de sædvanlige otte, en stigning på 12,5 procent i gennemsnit. Skriv »4/5 sæt over to uger«, så det fremgår, hvilken uge der indeholder ekstrasættet. Sammenlign især det næste benprespas efter ugen med fem. Hvis du stadig når dine sædvanlige gentagelser med samme vægt og reserve, kan du gentage fordelingen. Forsøgene ovenfor sammenlignede faste ugentlige mængder. Fordelingen her er et praktisk forslag til at afprøve ét ekstra sæt sjældnere.

Hvornår kan du prøve lidt mere?

Prøv først ét ekstra sæt, hvis du gennemfører din nuværende plan jævnligt, har plads i passet og har stået stille gennem flere sammenlignelige træninger. Vælg, hvad du vil holde øje med, før du ændrer planen. Hvis pauserne eller øvelsesrækkefølgen har skiftet fra uge til uge, kan du begynde med at gøre de forhold ens.

I MuscleLabs praktiske eksempel laver du fire sæt til forlåret mandag og fire torsdag. Tilføj ét benpressæt torsdag. Det giver ni planlagte sæt, 12,5 procent flere end før. Behold pauser og gentagelsesinterval i de oprindelige sæt. Dit første benpressæt mandag plejer at give ti gentagelser ved 100 kg med cirka to gentagelser i reserve. Sammenlign det sæt ved samme dybde, pause efter opvarmning og omtrent samme reserve.

  • Hvis du gennemfører ekstrasættet, og mandagens første sæt ligger omkring ti gentagelser, kan du beholde ni ugentlige sæt og følge udviklingen over flere uger.
  • Hvis ekstrasættet ofte bortfalder, så regn med de otte sæt, du gennemfører. Vil du stadig afprøve ni, kan du flytte ekstrasættet til den dag, hvor du har plads.
  • Hvis mandagens første sæt falder til otte gentagelser, så gentag sammenligningen næste uge. Hvis faldet gentager sig under samme forhold, kan du vende tilbage til otte ugentlige sæt og se, hvordan mandagens træning udvikler sig.

De første pas fortæller, om ændringen er mulig at gennemføre, og hvordan den påvirker din præstation. Barsuhns forsøg målte muskeltykkelse efter otte uger og sammenlignede større stigninger end i eksemplet her. Brug derfor logbogen til at vurdere, om ekstrasættet passer i dit program.

Hvornår kan mindre være en bedre justering?

Hvis et nyligt tilføjet sæt gentagne gange skubber træningen over din sluttid eller gør det svært at gennemføre de øvrige sæt som planlagt, så prøv at fjerne netop det sæt. Hvis flere øvelser pludselig går dårligere, så se også på pauser, søvn og andre ændringer i ugen. Ét dårligt pas kan være anledning til at notere, hvad der skete, og vurdere igen næste gang.

I MuscleLabs praktiske eksempel har du øget benpres fra tre sæt mandag og tre torsdag til fire mandag og tre torsdag. Efter ændringen falder torsdagens første sæt i to uger fra ti til otte gentagelser med samme vægt, dybde og cirka to i reserve. Gå tilbage til tre sæt mandag, og behold torsdagens vægt, pauser og placering i passet. Hvis du igen ligger omkring ti, og passene passer bedre ind i ugen, kan du beholde seks sæt som dit udgangspunkt. Hvis præstationen fortsat er lav, så gennemgå de øvrige betingelser, før du skærer mere væk.

Notér ændringen som »7 → 6 sæt om ugen, sidste mandagssæt fjernet«. Før også antal gennemførte sæt og det første sammenlignelige sæt om torsdagen. Ømhed kan stå som en supplerende note. Ved vedvarende eller tiltagende smerter bør årsagen vurderes særskilt.

Når du allerede laver mange sæt og ét løft går i stå

Hvis du vil blive stærkere i dødløft og allerede laver mange sæt til ben og hofter, så se på, hvad der ligger omkring dødløftet. Et ekstra sæt til baglåret og et ekstra sæt dødløft ændrer programmet på hver sin måde. Skriv derfor sættene i selve løftet og sættene i de øvrige øvelser hver for sig.

Räntilä og Ahtiainen fulgte 27 styrketrænede mandlige idrætsudøvere, som først gennemførte ti ugers fælles styrketræning. I de næste syv uger, inklusive en testuge, fik den ene gruppe omkring halvanden gang så mange planlagte sæt som den anden. Forskerne fandt ingen statistisk sikker forskel i ændringen af muskeltykkelsen på de målte steder på for- og baglår. Gruppen med færre sæt forbedrede sit tungeste sæt med tre gentagelser i dødløft mere. Udøverne fortsatte deres sport under forsøget, og grupperne var små. Resultaterne gælder de to afprøvede programmer og giver ingen fast øvre grænse for dit sætantal.

I MuscleLabs praktiske eksempel laver du fire sæt dødløft og seks sæt rumænsk dødløft om ugen. Hvis det første arbejdssæt i dødløft er blevet tungere at gennemføre ved samme vægt og teknik i flere sammenlignelige pas, kan du prøve at fjerne to af de seks rumænske sæt i en kort periode. Behold dødløftets placering, opvarmning og pauser. Skriv fx »dødløft 4 sæt, rumænsk dødløft 4 sæt, første dødløftsæt 100 kg × 5«. Notér også, hvor mange gentagelser du havde i reserve. Hvis du igen kan gentage det første sæt med dit sædvanlige overskud, har du et grundlag for at vurdere, om den mindre mængde passer bedre til dit styrkemål.

Fordel mængden, så sættene kan gennemføres

Hvis en muskel får mange sæt på én dag, kan du afprøve at flytte nogle til en anden træningsdag. Hold ugens samlede antal uændret i første omgang, så du kan vurdere selve fordelingen.

Calzavara og Barroso sammenlignede to fordelinger hos 18 styrketrænede mænd over seks uger. Deltagerne lavede tre ugentlige sæt af hver af øvelserne squat, benpres og leg extension. Den ene gruppe tog alle ni sæt i ét pas, mens den anden tog ét sæt af hver øvelse på tre dage. Sættene blev udført til udmattelse med en vægt fastsat ud fra den indledende makstest. Gruppen med tre dage løftede samlet mere vægt gange gentagelser i squat og benpres. Forskerne fandt ingen statistisk sikker forskel mellem gruppernes fremgang i maksimalstyrke eller målt muskeltykkelse. Det lille forsøg viser, hvordan fordelingen kan ændre det arbejde, du gennemfører med samme sætantal.

MuscleLabs praktiske eksempel tager udgangspunkt i otte ugentlige sæt brystpres, fordelt på seks om mandagen og to om torsdagen. Du sigter efter 8–12 gentagelser med cirka to i reserve. Hvis mandagens sidste to sæt gentagne gange falder under otte med samme vægt og pause, kan du flytte de to sæt til torsdag og prøve fire plus fire.

Behold vægt, øvelse og pause nogenlunde ens i de næste sammenlignelige pas. Se efter, om du nu kan holde dig inden for intervallet i flere af ugens otte sæt. Kontrollér også, om de flyttede sæt påvirker de øvelser, der ligger efter brystpres om torsdagen. Det fortæller dig, om fordelingen fungerer i dit program.

Vil du sætte tal på forskellen, så sammenlign den samme øvelse ved samme vægt. Tre benpressæt på 80 kg med 10, 8 og 6 gentagelser giver 24 gentagelser og 1.920 kg, når du ganger vægt med gentagelser. Hvis du fordeler sættene og tager 10, 10 og 9, giver det 29 gentagelser og 2.320 kg. Brug tallene til at vurdere, om fordelingen hjælper dig med at gennemføre de planlagte sæt. Muskelvækst kræver andre mål end en sum i logbogen.

Hvis du tilføjer en ny træningsdag og samtidig gentager alle gamle sæt, øger du mængden. Det kan være et bevidst valg, men skal fremgå tydeligt af planen. Flere træningsdage og flere ugentlige sæt er to forskellige ændringer.

Hvis du fordeler et pas med flere øvelser, så flyt konkrete sæt, så du stadig ved, hvor meget du træner af hver bevægelse. I MuscleLabs eksempel har du mandag tre sæt benpres og tre sæt leg extension. Flyt de sidste to sæt leg extension til torsdag. Så får du stadig tre sæt af hver øvelse, men benpresset kan blive på sin faste plads. Skriv »mandag: benpres 3, leg extension 1. Torsdag: leg extension 2«. Sammenlign især gentagelserne i de flyttede sæt ved samme vægt og reserve. Hvis torsdagens sæt går bedre, så se også, om du stadig kan gennemføre resten af torsdagspasset som planlagt. Calzavara og Barrosos forsøg fordelte alle tre øvelser. Her afprøver du at flytte én øvelse, så ændringen kræver mindre plads i kalenderen.

Giv én muskel flere sæt inden for samme træningstid

Hvis dit program allerede fylder den tid, du har, så se efter sæt, du kan omfordele. Vælg først, hvilken muskel du vil give mere arbejde, og hvilket løft du vil holde øje med, når du tager sæt væk. Et fast referencesæt gør det lettere at opdage, hvis ændringen koster mere, end du havde tænkt dig.

Hvis du vil skære ned på flere øvelser i en travl periode, så brug afsnittet om midlertidig vedligeholdelse til at vælge, hvilke sæt der skal blive i planen.

MuscleLabs praktiske eksempel er en uge med seks sæt brystpres og fire sæt kabelrow fordelt over to pas. Hvis øvre ryg er dit mål for den næste periode, så flyt ét sæt pr. pas fra brystpres til kabelrow. Nu laver du fire sæt brystpres og seks sæt kabelrow, stadig ti sæt i alt. Det frigør plads i planen, men mål passets tid, hvis de to øvelser kræver forskellige pauser eller opsætning.

Behold første sæt brystpres som reference med samme vægt, udførelse og placering i passet. Hvis det typisk er 40 kg × 10 med cirka to gentagelser i reserve, så se efter, om det holder sig omkring det niveau over flere sammenlignelige pas. Før også kabelrow for sig, så du kan se, om de ekstra sæt faktisk bliver gennemført med god kontrol. Hvis brystpresset gentagne gange falder ved samme indsats, kan du give brystet ét sæt tilbage og følge begge øvelser igen.

I samme eksempel kan du nøjes med at flytte ét sæt om ugen, hvis to ekstra rowsæt er svære at få ind. Gå fx fra seks brystpressæt og fire rowsæt til fem af hver. Læg det nye rowsæt på dagen, hvor de eksisterende sæt holder sig bedst inden for dit gentagelsesinterval. Hvis du typisk får 12/10 mandag og 11/8 torsdag med samme belastning og et mål på 8–12, så prøv det ekstra sæt mandag. Skriv dets gentagelser og reserve, fx »mandag 12/10/9, sidste sæt med to i reserve«. Hvis det ekstra sæt gentagne gange ender under otte med den aftalte udførelse, så prøv en længere pause eller en lidt lavere vægt i det sæt. Så kan du vurdere den ændrede fordeling ud fra det arbejde, du får gennemført.

Når du flytter et sæt, kan det også ændre arbejdet for en muskel, du ikke havde tænkt på. I MuscleLabs eksempel erstatter du to sæt brystpres med to sæt flyes. Brystet har stadig samme antal direkte sæt på papiret, men triceps har mistet to pressæt med indirekte arbejde. Hvis du også vil følge triceps, så skriv fx »2 direkte pushdownsæt og 4 brystpressæt« mod »2 direkte pushdownsæt og 2 brystpressæt«. Brug dit første pushdownsæt i samme rækkefølge som pejlemærke over de næste pas. Tallene beskriver, hvor arbejdet ligger, og hjælper dig med at afgøre, om fordelingen passer til begge mål.

Behold nogle sæt i en travl periode

Hvis du får færre træningsdage i en periode, så vælg nogle kendte øvelser og sæt en mindre mængde, du faktisk kan gennemføre. Vælg ét arbejdssæt som reference, så du kan følge præstationen, mens ugen ser anderledes ud.

Efter 16 ugers bentræning fordelte Bickel og kolleger 70 voksne på træningsstop eller træning med en tredjedel eller en niendedel af den tidligere dosis. Efter 32 uger havde begge reducerede doser bevaret den opnåede vækst i muskelfibrene hos deltagerne på 20–35 år. Det samme så forskerne ikke hos deltagerne på 60–75 år. Styrken holdt sig i vid udstrækning selv i gruppen, der stoppede med at træne. Forsøget viser, hvorfor styrke og muskelstørrelse bør vurderes hver for sig. Doserne gælder det undersøgte benprogram.

I MuscleLabs praktiske eksempel har du plads til ét ugentligt pas i tre uger. Du plejer at lave tre sæt benpres mandag og tre torsdag. Behold tre sæt på den dag, du kan træne. Hvis første sæt normalt er 80 kg × 10 med cirka to gentagelser i reserve, så brug samme maskine, dybde og placering i passet til sammenligningen. Hvis tallet holder sig omkring ti, fungerer sættet stadig ved den indsats, du har valgt. Når der igen er plads til to pas, kan du begynde med to sæt på hver dag og bruge loggen til at afgøre, om du vil tilbage til tre.

Hvis den travle uge kun giver plads til ét kort pas, kan du i MuscleLabs eksempel fordele tiden på to sæt benpres, to sæt brystpres og to sæt row. Brug kendte vægte og behold første sæt i hver øvelse som reference. Skriv de seks sæt som det, du faktisk gennemførte. Når du igen kan træne to gange om ugen, kan du fx fordele fire bensæt som to pr. pas, før du går tilbage til de oprindelige seks. Vurdér andet sæt og næste pas, selv hvis det første referencesæt allerede er tilbage på dit sædvanlige niveau.

Byg sætmængden op igen efter en træningspause

Efter nogle ugers træningspause kan du bruge de første pas til at se, hvor meget arbejde du kan gentage. Se på de sidste uger, hvor du faktisk gennemførte planen. Tag udgangspunkt i øvelser og sæt, du kender, og begynd med en mindre portion af den mængde.

I MuscleLabs eksempel lavede du otte ugentlige sæt til brystet før tre ugers pause, fire mandag og fire torsdag. Første uge tilbage prøver du to sæt på hver dag med en vægt, der giver et par gode gentagelser i reserve. Hvis begge pas fungerer, og du er klar til næste træning, kan du prøve tre sæt på hver dag i uge to. Hvis andet pas bliver mærkbart sværere ved samme vægt og indsats, så gentag fire sæt i endnu en uge. Tilføj gerne sæt og vægt på forskellige tidspunkter, så du kan se, hvilken justering der gjorde en forskel.

Ogasawara m.fl. sammenlignede kontinuerlig bænkprestræning med gentagne forløb på seks ugers træning og tre ugers pause. De fandt lignende muskelvækst efter 24 uger. Forsøget sammenlignede hele træningsforløb og afprøvede ikke trinene fra fire til seks og otte sæt ovenfor. De trin er et praktisk forslag til at finde tilbage til den sætmængde, du tidligere kunne holde.

Lav dit eget regnskab i fem linjer

Vælg først én muskelgruppe, som du gerne vil have bedre overblik over. Brug din faktiske træning fra en almindelig uge.

  • Skriv alle relevante øvelser og ugens arbejdssæt.
  • Markér direkte eller primært arbejde og indirekte arbejde separat.
  • Notér de omtrentlige gentagelser i reserve.
  • Beskriv, hvad der fungerer, og hvad der konkret mangler.
  • Vælg at beholde, flytte, tilføje eller fjerne en lille del af arbejdet.

Gem den gamle uge ved siden af den nye. Så kan du se, hvad du ændrede, og undgå at reagere på et tal uden at kende øvelserne bag det. En stabil og forståelig tællemetode er mere brugbar end et detaljeret regneark med uklar betydning.

Find et træningsprogram → · Find en øvelse →

Kilder og fagligt grundlag