Hvilken bevægelse vil du træne?

Vend håndfladen op for at træne håndledsbøjning og ned for at træne håndledsstræk. I begge varianter hviler underarmen på en bænk eller et fast bord, mens hånden bevæger sig frit over kanten. Det gør det lettere at træne den valgte bevægelse, selv hvis du kun har en let håndvægt.

Håndledsbøjning med håndfladen op

Sæt dig, så underarmen kan hvile nogenlunde vandret, og lad hånden rage ud over kanten. Hold håndvægten sikkert med håndfladen opad. Start med hånden omtrent i forlængelse af underarmen, sænk vægten roligt et stykke, og bøj håndleddet for at føre den tilbage. Vælg en bundposition, du kan vende fra uden at flytte albuen eller lade håndtaget rulle ud mod fingerspidserne. American Council on Exercise viser samme bevægelse med to vægte og støtte på en bænk. Du kan træne én hånd ad gangen med samme princip.

Håndledsstræk med håndfladen ned

Vend underarmen, så håndfladen peger mod gulvet. Lad hånden synke lidt under underarmens linje, og løft håndryggen ved at strække håndleddet. Sænk roligt til samme punkt. Vælg vægten for denne retning separat. Hvis underarmen løfter sig fra støtten, så prøv en lettere vægt. Hvis håndvægten rammer bordet, så flyt hånden lidt længere ud over kanten, mens resten af underarmen stadig har støtte.

Drej underarmen med støtte

Hvis du også vil øve at vende håndfladen op og ned, kan du bruge samme bænk eller bord. Støt underarmen, og hold en let håndvægt med hånden fri af kanten. Begynd med tommelfingeren opad. Drej langsomt, så håndfladen vender mere op, og drej derefter mod den anden side. Hold håndleddet omtrent i forlængelse af underarmen. Bevægelsen skal kunne ses i underarmens rotation, mens albuen bliver på støtten.

Prøv først uden vægt, så du kan vælge to vendepunkter. Tilføj derefter en let håndvægt. Hvis albuen ruller af støtten, eller håndleddet bøjer i enden af banen, så gør drejningen mindre eller gå ned i vægt. Vend langsomt i begge ender, som American Council on Exercise viser i sin teknikvejledning.

MuscleLabs praktiske forslag er ét sæt på otte rolige ture frem og tilbage pr. arm. Notér f.eks. »1 kg, underarm på bord, 8, samme vendepunkter«. Øg først, når begge sider kan gentage den samme drejning uden at flytte albuen. Rotationsøvelser indgik i Chu og kollegers træningsforsøg, men prøveforløbet her er en særskilt indlæring af bevægelsen.

Hvor passer øvelserne ind?

Underarmen arbejder også, når du hænger i en stang eller bærer håndvægte. I de øvelser skal fingrene holde fast, mens håndleddet typisk holdes forholdsvis stabilt. Med de støttede øvelser kan du i stedet følge fremgang i selve bevægelsen i håndleddet. Hvis dit primære mål er at kunne bære en vægt længere, kan du måle fremgangen direkte i dit bær. Hvis trækkene i dit program kræver et friskt greb, så læg håndledsøvelserne efter dem.

Et praktisk eksempel på dosering

Prøv som udgangspunkt ét sæt med 12–20 gentagelser pr. hånd i hver retning efter et træningspas. Vælg en vægt, hvor du vurderer, at du kunne lave cirka tre gentagelser mere med samme bane. Skriv f.eks. »bøjning 2 kg, 16/15 højre/venstre. Stræk 1 kg, 14/13«. Behold støtten og vendepunkterne næste gang. Når begge hænder når 20 i en variant med samme udførelse, kan du prøve næste lille vægttrin og begynde længere nede i intervallet igen. Er springet for stort til 12 rolige gentagelser, kan du beholde vægten og på et senere pas prøve et ekstra sæt.

Hvad viste forskningen?

Chu og kolleger fordelte 19 personer mellem en træningsgruppe og en kontrolgruppe. Træningsgruppen øvede seks bevægeretninger i håndled og underarm, herunder bøjning og stræk. Efter fire uger var gruppens målte maksimale styrke steget i alle seks retninger. Forsøget målte styrke ved bestemte tests. Det undersøgte et program med seks bevægelser og giver derfor ingen særskilt effekt for de to håndvægtøvelser eller doseringen ovenfor.

Find et træningsprogram → · Find en øvelse →

Kilder og fagligt grundlag