Planlæg dine første to helkropspas

Sæt to træningstider i kalenderen, fx mandag og torsdag. Gentag det samme helkropspas begge dage, så du får øvet opsætningen og bevægelsen igen. I et helkropspas træner du kroppens store muskelgrupper med nogle få øvelser. Guidens startplan bruger squat, pres, træk, en hofteøvelse og lægløft.

Hvis alle fem øvelser er nye for dig, kan du begynde med ét arbejdssæt af hver efter lette prøvesæt. Skriv vægt, gentagelser og den valgte variant ned. Hvis du fx tager ti armbøjninger med hænderne på en stabil bænk mandag og har et par gentagelser i reserve, så begynd med samme bænk torsdag. Hvis du skal ændre din kropsstilling for at gennemføre de sidste gentagelser, kan du ved næste pas bruge en højere stabil støtte. Startplanen længere nede angiver gentagelserne for alle fem øvelser.

Planen er MuscleLabs praktiske forslag til raske voksne. Hvis du følger et individuelt forløb på grund af sygdom eller en skade, så brug det forløb som udgangspunkt.

Hvorfor vælge to dage om ugen?

Vælg først de dage, du realistisk kan møde op. Mandag og torsdag er et eksempel; tirsdag og lørdag kan være lige så brugbart. Kalenderen skal understøtte en rutine, som du kan gentage.

Sundhedsstyrelsen anbefaler voksne 18–64 år muskelstyrkende aktivitet mindst to gange ugentligt. Det er en generel sundhedsanbefaling, ikke en påstand om, at to pas giver størst mulig muskelvækst for alle.

Begynd med to dage, hvis det passer til dit liv. En tredje træningsdag kan tilføjes senere, men behøver ikke være næste skridt, hvis du stadig lærer øvelserne eller har svært ved at gennemføre de første to. Mere tid i kalenderen hjælper kun, hvis træningen faktisk bliver udført og håndteret.

Full body eller et splitprogram?

Vælg to helkropspas, hvis to aftaler om ugen passer dig bedst. Et splitprogram deler øvelserne op, så du for eksempel træner overkrop og underkrop på hver sin dag. Det kan gøre hvert pas kortere, hvis du har plads til flere træningsdage.

Pedersen og kolleger fordelte 50 unge kvinder uden erfaring med styrketræning mellem to helkropspas og fire kortere pas for overkrop eller underkrop om ugen. Begge planer brugte de samme øvelser og samme antal planlagte sæt pr. uge. Hver muskelgruppe blev trænet to gange ugentligt i begge grupper, og 44 deltagere gennemførte de 12 uger. Begge grupper blev stærkere i bænkpres, pulldown og benpres. I benpres steg gennemsnittet for maksløftet med 29,2 procent i helkropsgruppen og 28,3 procent i gruppen med opdelte pas. Forskerne fandt ingen statistisk sikker forskel mellem grupperne i de tre løft eller i den samlede muskelmasse. Muskelmassen blev estimeret ved bioimpedans, så studiet fortæller mindre om vækst i den enkelte muskel.

Et praktisk eksempel med planen nedenfor: På to helkropsdage laver du squat, hofteøvelse, pres og træk både mandag og torsdag. Hvis du hellere vil have fire kortere pas, kan du lægge pres og træk mandag og torsdag og squat og hofteøvelsen tirsdag og fredag. Med to sæt pr. øvelse hver gang giver begge planer fire ugentlige sæt i hver af de fire øvelser. Lægløft kan følge benøvelserne. Det er MuscleLabs eksempel på at flytte den samme træning i kalenderen; forskerne brugte et andet program.

Prøv at vælge efter den aftale, du faktisk kan holde. Hvis du kun har to sikre træningsdage, giver to helkropspas begge ugens gennemgange af hver øvelse. Med fire kortere pas kan en aflyst bendag derimod efterlade én gennemgang af benøvelserne, selv om du stadig kommer af sted tre gange.

Hvis du skifter til fire dage for at forkorte passene, så regn også opvarmning og transport med. I MuscleLabs regneeksempel tager to helkropspas på 45 minutter i alt 90 minutter i centret. Fire delte pas på 25 minutter tager 100 minutter. Med 20 minutters transport tur-retur pr. besøg bliver det henholdsvis 130 og 180 minutter om ugen. Fire dage kan stadig passe bedst, hvis du kun har korte åbninger i kalenderen. Brug dine egne tider og tjek efter to uger, om du gennemførte de planlagte sæt i både benøvelserne og overkropsøvelserne.

Vælg øvelser til fem enkle opgaver

Du kan bruge følgende kategorier til at gennemgå planen. De er en praktisk huskeliste, ikke en regel om, at alle programmer skal bygges identisk.

  • En knædomineret benøvelse, for eksempel goblet squat eller benpres.
  • En hofteøvelse, for eksempel rumænsk dødløft med håndvægte eller glute bridge.
  • Et pres til overkroppen, for eksempel håndvægtspres eller armstrækninger mod en stabil forhøjning.
  • Et træk, for eksempel enarms row eller lat pulldown.
  • Et mindre supplement efter behov, for eksempel lægløft eller en enkel øvelse til kropsstammen.

Vælg øvelser, du kan sætte op og lære med det udstyr, du har. En maskine kan være et udmærket valg, hvis den gør starten lettere. Du behøver ikke beherske en tung vægtstangssquat for at begynde at træne ben.

Et konkret pas, du kan gentage to gange

Gentag dette pas på ugens to træningsdage, fx mandag og torsdag. I MuscleLabs startplan laver du først ét arbejdssæt af hver øvelse, hvis alle fem er nye for dig. Når du kan gentage opsætningen og bevægelsen med lidt overskud, kan du gå op til to sæt i de første fire øvelser.

  • Goblet squat, 8–12 gentagelser.
  • Håndvægtspres på bænk eller armbøjninger mod en stabil forhøjning, 8–12 gentagelser.
  • Enarms row med støtte, 8–12 gentagelser pr. side. Træn begge sider, før du går videre til næste øvelse eller holder pause mellem sættene.
  • Rumænsk dødløft med håndvægte, 8–12 gentagelser.
  • Lægløft med støtte til balancen, 10–15 gentagelser. Ét arbejdssæt er nok til at begynde med.

Lav et let prøvesæt før en ny øvelse. I et arbejdssæt skal de sidste gentagelser føles krævende, og du skal stadig kunne styre bevægelsen. Brug cirka to minutters pause, hvis du laver et andet arbejdssæt. Med ét sæt pr. øvelse har passet fem arbejdssæt. Med to sæt i de første fire øvelser og ét lægsæt har det ni. Enarms row tæller som ét sæt pr. side, hver gang du har trænet begge arme.

Hvis mandagens første sæt goblet squat giver 10 gentagelser med 8 kg og lidt overskud, kan du begynde med 8 kg igen torsdag. Har du efter et par gentagelser svært ved at styre dybden, så prøv en lettere vægt og notér den. Vælg håndvægtene til rumænsk dødløft separat, selv om du træner begge øvelser i samme pas. Hver øvelse får sin egen startvægt og loglinje.

Hvilken øvelse skal ligge først?

Efter opvarmningen kan du lægge den øvelse først, du især vil blive stærkere i eller gerne vil øve, mens du er frisk. Behold rækkefølgen fra uge til uge, så du kan sammenligne dine sæt under nogenlunde samme forhold.

Simão og kolleger fordelte 31 mænd mellem to træningsgrupper og en kontrolgruppe. I 12 uger lavede de to træningsgrupper de samme fire overkropsøvelser i omvendt rækkefølge. Maksløftet steg statistisk sikkert i bænkpres i gruppen, der startede med bænkpres, og i curl i gruppen, der startede med curl. Den direkte sammenligning mellem de to træningsgrupper viste dog ingen statistisk sikker forskel i styrke ved forsøgets afslutning. Forsøget giver en grund til at afprøve rækkefølgen i din egen træning, mens effekten på længere sigt er usikker.

I MuscleLabs eksempel vil du især blive stærkere i håndvægtspres. Begynd derfor med håndvægtspres efter opvarmningen, og fortsæt med goblet squat, row, rumænsk dødløft og lægløft. Brug de samme planlagte sæt. Hvis du før fik 10 og 8 gentagelser i pres efter squat, og nu får 11 og 9 med samme vægt, så brug det nye tal som udgangspunkt for pres først i passet. Den nye rækkefølge kan i sig selv ændre, hvor mange gentagelser du klarer.

Hvis både goblet squat og håndvægtspres er vigtige for dig, kan du i MuscleLabs plan starte med squat mandag og pres torsdag. Behold resten af øvelserne og sættene. Notér rækkefølgen, og sammenlign mandagens squat med tidligere mandage og torsdagens pres med tidligere torsdage. Så får begge løft en dag, hvor du træner dem frisk, og tallene er lettere at sammenligne.

Sådan finder du den første arbejdsvægt

Start lettere, end du tror nødvendigt. Lav nogle rolige prøvegentagelser, og vurder, om du kan styre både løft og sænkning. Du skal ikke finde din maksimale styrke på første dag.

I eksemplet kan du begynde med en belastning, hvor otte gentagelser føles tydeligt som arbejde, men hvor du tror, at flere kontrollerede gentagelser stadig er mulige. De første træninger er også øvelse i at vurdere indsatsen.

Hvis du må ændre bevægelsen meget for at nå otte, skal vægten ned. Hvis tolv gentagelser føles meget lette, kan du prøve et lille trin op ved næste sæt eller næste træning. Skriv vægten ned i stedet for at stole på hukommelsen.

Opvarmning og pauser uden at gøre det kompliceret

Begynd med lidt let bevægelse og nogle lette gentagelser af dagens øvelser. Før en ny eller tungere bevægelse kan du bruge flere gradvise øvesæt. Formålet er at være klar til arbejdssættene, ikke at være udmattet inden de starter.

Hold som praktisk udgangspunkt omkring to minutters pause mellem arbejdssæt. Tag længere tid, hvis vejrtrækning, koncentration eller udførelse ikke er klar. Ved små, lette øvelser kan mindre være nok.

Planlæg også tid til at indstille udstyret og notere resultaterne. Et begyndersætup tager ofte længere tid, mens du lærer det. Hellere et roligt pas med få øvelser end en tidsplan, der kræver, at du skynder dig gennem en ukendt bevægelse.

De første uger: gentag, notér og justér

I den første uge lærer du opsætningen og finder omtrentlige arbejdsvægte. Hvis det hele er nyt, kan du begynde med ét arbejdssæt af hver øvelse og gå til to, når det er overskueligt.

I de næste uger gentager du den samme plan. Forsøg at tilføje en enkelt kontrolleret gentagelse, når det passer. Du behøver ikke forbedre alle øvelser i hvert pas. En dag med samme resultat kan stadig være et godt træningspas.

Brug det antal sæt, du har planlagt for øvelsen. Med ét sæt goblet squat er én serie på 12 kontrollerede gentagelser med lidt overskud nok til at prøve et lille vægttrin næste gang. Med to sæt kan du vente, til begge når 12. I MuscleLabs praktiske eksempel skriver du »10 kg × 12/9« efter to sæt. Næste gang kan du beholde 10 kg og forsøge at få en ekstra gentagelse i andet sæt. Ved ét sæt lægløft bruger du toppen af lægøvelsens eget interval, altså 15 gentagelser.

Prøv den næste vægt i første arbejdssæt. Hvis du kommer under otte gentagelser, eller dybden ændrer sig tydeligt, kan du tage eventuelle resterende sæt med den forrige vægt. Notér begge belastninger. Hvis du lige har tilføjet sæt nummer to, kan du først træne begge sæt med den kendte vægt, så du har et sammenligneligt resultat at bygge videre på.

Plotkin og kolleger sammenlignede to måder at øge belastningen over otte uger hos deltagere med styrketræningserfaring. Den ene gruppe øgede vægten, mens den anden øgede antallet af gentagelser. Begge grupper fik fremgang i squatstyrke og øget muskeltykkelse på flere af de målte steder. Forsøget brugte fire sæt pr. benøvelse. Grænserne for ét og to sæt ovenfor er MuscleLabs praktiske forslag til begynderprogrammet.

Brug det andet pas til at finde en start, du kan gentage. I et laboratorieforsøg af Lau og kolleger gennemførte ti mænd to ens pas med maksimalt bremsende arbejde for albuebøjerne med fire ugers mellemrum. Mændene rapporterede mindre ømhed efter andet pas, og deres styrke faldt mindre. Forsøget handlede om én muskelgruppe i en maskine og brugte langt hårdere sæt end begynderprogrammet her. Det viser, at kroppen kan reagere anderledes, når den møder samme belastning igen.

I MuscleLabs praktiske eksempel laver du ét sæt goblet squat mandag. Torsdag er lårene stadig lidt ømme, men du kan gå på trapper som normalt. Prøv nogle rolige squats uden vægt. Hvis du kan bevæge dig som sidst, kan du gentage det ene arbejdssæt med samme vægt. Vent med sæt nummer to, til du kan gentage passet uden at skulle ændre bevægelsen. Hvis ømheden allerede i opvarmningen får dig til at forkorte bevægelsen tydeligt, kan du udskyde det belastede squatsæt og gennemføre de øvrige øvelser, du kan udføre som planlagt. Ved skarp eller tiltagende smerte skal du afbryde den pågældende øvelse.

En loglinje kan lyde »torsdag: goblet squat, 8 kg × 10, ét sæt, samme dybde som mandag«. Når du vil prøve et ekstra sæt, kan du beholde vægten og bruge de samme 8–12 gentagelser med lidt overskud. Så kan du bedre vurdere, hvordan du reagerer på ændringen.

Du kan også indføre andet sæt i forskelligt tempo for de enkelte øvelser. I MuscleLabs eksempel har du lavet ét arbejdssæt i hver af fem øvelser i to pas. Næste gang tilføjer du kun et sæt brystpres, fordi du nu kan gentage opsætningen og vægten med lidt overskud. Behold ét sæt i de fire andre øvelser. Det giver seks arbejdssæt i passet. Notér fx »brystpres 10/8 med samme vægt, øvrige øvelser ét sæt«. Hvis andet brystpressæt ligger inden for dit mål på 8–12 med god kontrol, kan du gentage planen. Brug samme fremgangsmåde, når du er klar til at give en anden øvelse et ekstra sæt.

Hvad gør du, når et pas bliver sprunget over?

Fortsæt med næste planlagte træning. I denne guides program er passene ens, så du behøver ikke indhente en særlig øvelsesdag. En enkelt travl uge skal ikke føre til en ny, mere urealistisk plan.

Eksempel: Du gennemfører mandagens pas, men torsdag bliver aflyst. Hvis fredag passer godt, og du er klar til træning, kan du flytte passet dertil. Hvis resten af ugen er fuld, kan du acceptere ét pas og fortsætte normalt mandag. Du behøver ikke lave dobbelte sæt for at betale en træningsgæld tilbage.

Hvis du bruger et andet program med skiftende A- og B-pas, så lad rækkefølgen fortsætte, så samme pas ikke systematisk forsvinder. Guiden om træningsfrekvens uddyber denne fordeling.

Skeln mellem en enkelt aflysning og et tilbagevendende problem. Hvis samme dag ofte ryger, så flyt aftalen eller vælg en kortere plan på forhånd. Hvis du er syg eller har en skade, er det en anden situation end tidsmangel; reservepasset nedenfor er ikke et krav om at træne alligevel.

Hvis du kun kan træne lørdag og søndag

Hvis du kan lægge en fridag mellem de første helkropspas, giver det dig tid til at mærke, hvordan du reagerer på de nye øvelser. Hvis lørdag og søndag er de eneste muligheder, kan du stadig bruge weekenden. Begynd med et normalt, overkommeligt pas lørdag, og lad opvarmningen søndag afgøre, hvor meget du gentager.

Carvalho og Rodrigues Santos fordelte 21 mænd med træningserfaring på helkropstræning tre dage i træk eller tre dage fordelt over ugen i syv uger. Begge grupper blev stærkere i bænkpres og benpres, og forskerne fandt ingen statistisk sikker forskel mellem grupperne. Det lille forsøg afprøvede hverken to ugentlige pas eller denne guides begynderprogram. Det viser, at der kan være styrkefremgang, selv om træningsdagene ligger i træk.

MuscleLabs praktiske weekendforslag: Hvis du lavede to arbejdssæt pr. øvelse lørdag, så begynd søndag med et par lette sæt af de kendte bevægelser. Hvis du kan styre dem som normalt, kan du gentage planen. Hvis fx goblet squat føles tungere, og du har svært ved at holde samme dybde, så prøv lidt mindre vægt og ét arbejdssæt i den øvelse. Behold resten af passet, hvis det fungerer. Notér fx »søndag: goblet squat 10 kg × 9, ét sæt, rolig dybde«. Hvis søndag ofte bliver for krævende, så planlæg færre sæt på forhånd eller flyt ét af passene, når kalenderen tillader det.

Hvis du kun kan træne i weekenden i flere uger, og den samme benøvelse ofte bliver forkortet søndag, kan du fordele de ekstra sæt på forhånd. I MuscleLabs eksempel laver du lørdag to sæt goblet squat og ét sæt rumænsk dødløft. Søndag begynder du med rumænsk dødløft og tager to sæt, hvis opvarmningen føles stabil. Derefter tager du ét sæt goblet squat. Behold presset og trækket på begge dage. Så får begge benøvelser en dag, hvor de kommer først, og planen giver tre arbejdssæt i hver over weekenden. Hvis søndagens opvarmning stadig peger på ét sæt dødløft, så log det sæt, du faktisk laver, og brug næste weekend til at afprøve, om fordelingen fungerer.

Reservepasset: forkort mængden, og behold genkendelige øvelser

Vælg reserveversionen, før du begynder, så du ikke skal skynde dig gennem det normale program. Dette er MuscleLabs praktiske kompromis til en travl dag, ikke et dokumenteret optimalt minimum:

  • Goblet squat: 1 arbejdssæt med 8–12 gentagelser.
  • Håndvægtspres eller den vante armbøjningsvariant: 1 sæt med 8–12 gentagelser.
  • Enarms row med støtte: 1 sæt med 8–12 gentagelser pr. side.
  • Rumænsk dødløft: 1 sæt med 8–12 gentagelser, hvis tiden tillader det.

Brug kendte varianter og lette opvarmningssæt efter behov. Behold omtrent to til tre gentagelser i reserve. Du behøver ikke gøre det enkelte sæt maksimalt udmattende, fordi du laver færre sæt. Hold nok pause til, at udførelsen er klar; forkort først mængden, ikke al restitutionen.

Planen indeholder tre eller fire øvelser. Enarms row kræver arbejde på begge sider, så ét sæt pr. side tager længere tid end et enkelt sæt med begge arme samtidig. Udstyrsskift og opvarmning tæller også med. Derfor gives der ikke en garanti for, at passet tager præcis 15 eller 20 minutter.

Hvis tiden slutter efter benøvelsen, presset og trækket, så notér det. Næste normale pas følger den fulde plan; du behøver ikke lægge den udeladte øvelse oveni. Hvis reserveversionen bliver din faste træning uge efter uge, skal helheden vurderes igen, så hoftearbejde og andre ønskede områder ikke altid bortfalder.

Hvad kan ét sæt pr. øvelse give?

Hermann og kolleger fulgte 42 styrketrænede voksne i et otteugers forsøg. Begge grupper trænede to gange om ugen og lavede ét arbejdssæt af hver af ni øvelser. Den ene gruppe trænede til udmattelse, mens den anden stoppede ved et skøn på to gentagelser i reserve. Begge grupper gik frem på de fleste mål. Forskellene var generelt små. Nogle mål for muskelvækst pegede i retning af en fordel ved at fortsætte til udmattelse, mens styrke og lokal muskeludholdenhed udviklede sig omtrent ens.

Forsøget sammenlignede indsatsen i hvert sæt. Begge grupper lavede lige mange sæt af de ni øvelser. Et kort reservepas til begyndere er en anden træningsopgave med færre øvelser og en anden placering i ugeplanen.

Hvis den korte torsdag gentager sig, kan du i MuscleLabs eksempel gøre den til en fast del af ugen. Behold mandagens to sæt pr. øvelse. Hvis der kun er tid til tre arbejdssæt torsdag, kan du vælge ét sæt rumænsk dødløft, ét pres og ét træk. Så får hofteøvelsen plads begge dage, mens squat fortsat har to sæt mandag. Hvis squat er det løft, du især vil øve, kan du bruge torsdagens benplads på squat og beholde rumænsk dødløft mandag. Før de gennemførte sæt i logbogen, så du kan se, hvilke bevægelser dit korte pas giver plads til.

Notér reservepasset, så du kan vurdere din faktiske uge

Skriv »reservepas« sammen med øvelser, vægte og gennemførte sæt. Et tænkt eksempel er: »Torsdag, kort tid: squat 12 kg × 10; pres 2 × 8 kg × 10; row 12 kg × 10 pr. side; RDL udeladt«. Her betyder 2 × 8 kg to håndvægte, ikke to sæt.

Hvis mandag indeholdt to sæt af hver hovedøvelse og torsdag ét, fik du tre ugentlige sæt i de øvelser, som blev gentaget. For RDL blev det kun mandagens to. Det er mere informativt end at skrive, at du har gennemført to fulde pas.

Vurder efter nogle uger, om reserveplanen faktisk hjælper dig til at møde op. Hvis du næsten altid vælger den, kan en fast kortere træning med bevidst fordeling være mere realistisk end en lang hovedplan. Hvis den kun bruges indimellem, kan du vende tilbage til det normale program uden at ændre alt.

Sammenlign fremgang på ens vilkår. Et eneste friskt sæt kan give flere gentagelser end det sidste af flere sæt. En sådan forskel viser ikke alene, at den korte plan er bedre; notér også mængden og placeringen i passet.

Når en station er optaget

Hav et fast alternativ til det udstyr, du tit må vente på. Hvis bænken er optaget, kan du bruge brystpres i maskine. Hvis kabelstationen er optaget, kan du bruge enarms row med håndstøtte. Er stativet kun optaget kortvarigt, kan du tage en øvelse fra senere i passet først. Hvis det er et løft, du vil følge fremgangen i, så notér også den ændrede rækkefølge.

Aerenhouts og D’Hondt fulgte 36 mænd, der var nye i styrketræning, over ti uger. Én gruppe trænede med maskiner, én med frie vægte, og én skiftede fra maskiner til frie vægte efter fem uger. Forskerne estimerede deltagernes maksløft i øvelser med begge typer udstyr ud fra løft på 10–12 gentagelser. Styrken steg over tid, og forsøget fandt ingen statistisk sikker forskel i styrkefremgang mellem grupperne. Forskerne undersøgte et planlagt skift halvvejs i forløbet. Eksemplerne nedenfor handler om at tilpasse sit eget program til udstyret i centeret.

I MuscleLabs praktiske eksempel er bænken optaget, og du har planlagt to sæt håndvægtspres med 8–12 gentagelser. Indstil brystpresmaskinens sæde, så håndtagene er omkring brysthøjde, og lav et let prøvesæt. Vælg derefter en belastning, hvor du kan lave 8–12 rolige gentagelser med et par stykker i reserve. Skriv fx »brystpresmaskine, sæde 4, 20 kg × 11/9«. Brug den loglinje, næste gang du møder samme maskine. Fortsæt med resten af passet som planlagt.

Hvis stationen kun er optaget kortvarigt, kan du bytte rækkefølge uden at ændre øvelserne. I MuscleLabs eksempel skal du tage benpres, brystpres og row. Du laver brystpres først, mens benpressen er optaget. Når den bliver ledig, tager du et let prøvesæt i benpres før dine to arbejdssæt. Før fx »brystpres først, benpres som nr. 2, 60 kg × 10/9«. Hvis det fremover er den rækkefølge, du kan gennemføre uden ventetid, så brug den fast og sammenlign med næste pas i samme rækkefølge. Aerenhouts og D’Hondt undersøgte skift af udstyr. Rækkefølgen her er et praktisk forslag til at gennemføre de øvelser, du allerede har planlagt.

Hvis bænken kun er ledig på den ene af dine to faste træningsdage, kan du give hver dag sin egen presseøvelse. I MuscleLabs eksempel laver du mandag to sæt håndvægtspres med 10 kg pr. hånd og torsdag to sæt brystpres i maskinen med sædet i hak 4. Det giver fire planlagte pressesæt over ugen. Sammenlign mandagens gentagelser med tidligere mandage og torsdagens med tidligere torsdage. Hvis du får 12 og 12 med et par gentagelser i reserve i maskinen, kan du afprøve næste trin torsdag. Vælg fortsat mandagens håndvægte ud fra dit seneste håndvægtspas. Hvis bænken sjældent er ledig på nogen af dagene, kan maskinen få fast plads i begge pas.

Hvis du vil lære en ny øvelse med frie vægte efter nogle uger på maskine, kan du begynde med at skifte én øvelse. I MuscleLabs forslag erstatter du mandagens første sæt benpres med et let sæt goblet squat. Prøv otte rolige gentagelser med en håndvægt, og vælg en dybde, du kan gentage. Lav derefter dagens andet sæt i benpressen som planlagt. Før squat og benpres særskilt i logbogen. Når du kan gentage samme dybde og tempo i to pas med et par gentagelser i reserve, kan du bruge goblet squat i begge mandagens sæt. Brug stadig benpressen om torsdagen, hvis den passer godt ind.

Et helt hjemmepas med håndvægte og uden træningsbænk

Du kan bruge samme pas på to ugentlige dage med et par håndvægte og en fast støtte til hænderne. Her er MuscleLabs praktiske forslag. Lav to arbejdssæt af hver øvelse, og begynd med en variant, hvor du har cirka to til tre kontrollerede gentagelser tilbage efter sættet.

  • Goblet squat med én håndvægt foran brystet, 8–12 gentagelser. Begynd uden vægt, hvis håndvægten gør det svært at styre dybden.
  • Armbøjninger mod en fast, stabil køkkenbordplade, 8–12 gentagelser. Vælg en højere, stabil støtte eller en væg, hvis bordhøjden er for krævende.
  • Enarms row, 8–12 gentagelser pr. side. Støt den frie hånd mod den faste bordplade, og hold overkroppen rolig.
  • Rumænsk dødløft med én eller to håndvægte, 8–12 gentagelser. Før hoften bagud, og vend, mens du stadig kan holde vægtene tæt på benene.

Kikuchi og Nakazato lod 18 unge mænd træne enten tilpassede armbøjninger eller let bænkpres to gange om ugen i otte uger. I begge grupper steg den målte tykkelse af brystmusklen og triceps. Det var et forsøg med én presseøvelse, og deltagerne trænede til udmattelse. Hjemmepasset ovenfor er sammensat som et praktisk startprogram med mere overskud i sættene.

Notér vægten pr. hånd og højden på støtten til armbøjningerne. Hvis du fx når 12/12 med et par gentagelser i reserve ved en fast bordplade, kan du afprøve en lidt lavere, stabil støtte i første sæt. Hvis du kun får seks rolige gentagelser, så behold den højere støtte til arbejdssættene. Lad de andre øvelser fortsætte med deres egne vægte og gentagelsestal.

Et hjemmepas med én elastik og kropsvægt

En elastik kan dække trækket, mens du bruger kropsvægt til ben, hofter og pres. Brug en hel, lang træningselastik beregnet til at stå på, og følg produktets vejledning til fodplacering, greb og stræk. Til resten af passet har du brug for gulvplads, en fast stol og en stabil støtte til hænderne.

MuscleLabs praktiske forslag er at gentage samme pas på to dage om ugen. Lav ét arbejdssæt pr. øvelse i første pas, mens du lærer opsætningen. Prøv to sæt næste gang, hvis du kunne styre alle øvelser med cirka to til tre gentagelser i reserve.

  • Rejs dig fra en fast stol og sæt dig roligt igen, 8–12 gentagelser. Stil stolen mod en væg, så den står fast.
  • Lav armbøjninger med hænderne på en fast bordplade eller mod væggen, 8–12 gentagelser. Vælg en højde, hvor du kan holde samme kropsstilling.
  • Lav en foroverbøjet row med elastikken under fødderne, 8–12 gentagelser. Stå som anvist for din elastik, bøj let i knæene, før hoften tilbage, og træk hænderne mod siden af maven. Sænk roligt uden at rette dig op.
  • Lav hofteløft på gulvet med bøjede knæ, 8–12 gentagelser. Løft hoften, og vend, mens du stadig kan holde overkroppen rolig.

Hvis du når 12 rolige træk i begge sæt, kan du næste gang prøve et lidt kortere greb, hvis produktets vejledning tillader det. Hold fodstilling og vendepunkt ens. Hvis du må rette overkroppen op for at nå slutpunktet, så gå tilbage til det gamle greb. Notér fx »elastik A, hænder ved de samme to løkker, 12/12«. Til øvelserne med kropsvægt ændrer du sværhedsgraden for sig, fx ved at vælge en lidt lavere fast støtte til armbøjningerne.

Mikesky og kolleger fordelte 62 ældre voksne på et hjemmetræningsprogram med elastiktuber eller en gruppe uden træning. Træningsgruppen lavede 12 øvelser tre gange om ugen i 12 uger og forbedrede blandt andet den målte kraft i knæstræk og knæbøjning, når musklerne bremsede bevægelsen i en laboratorietest. Deltagerne var i gennemsnit 71 år. Forsøget viser, at et program med elastiktuber kan udvikle nogle mål for benstyrke. Øvelserne, sættene og de to ugentlige dage ovenfor er MuscleLabs eget forslag.

Et kort hjemmepas uden træningsudstyr

Hvis du mangler både håndvægte og elastik, kan du gennemføre en kort version af dit helkropspas. I MuscleLabs startforslag tager du ét sæt af hver øvelse og holder en pause, til du kan begynde næste øvelse roligt.

  • Rejs dig fra en stabil stol 6–10 gange. Sæt stolen mod en væg, og sæt dig ned med kontrol.
  • Lav 6–10 armbøjninger mod en fast køkkenbordplade. Brug en højere flade, fx væggen, hvis du ikke kan holde samme bevægelse hele sættet.
  • Lav 8–12 hofteløft på gulvet. Vend, mens fødderne står fast, og sænk hoften roligt igen.
  • Lav 5 rolige løft af modsatte arm og ben pr. side på alle fire. Brug en kort bevægelse, hvis kroppen drejer.

Kikuchi og Nakazato målte større bryst- og tricepsmuskler efter otte ugers træning med armbøjninger eller let bænkpres. Forsøget afprøvede presøvelser ved sammenlignelig belastning. Køkkenbordet og resten af passet er MuscleLabs praktiske forslag.

Passet indeholder pres, benarbejde og en øvelse, hvor du holder kroppen stabil. En trækøvelse mod modstand, fx row, kan du tilføje næste gang du har en elastik eller håndvægt. Skriv de gennemførte sæt ind i logbogen, og vend tilbage til dit normale program, når udstyret er til rådighed.

Skal du tilføje et sæt eller flytte det til en anden dag?

Når du gennemfører planen regelmæssigt, så se på, hvad du vil ændre. Skal et langt pas være kortere, kan du flytte noget af arbejdet til en anden dag. Vil du træne en bestemt bevægelse lidt mere, kan du tilføje et enkelt sæt til det program, du allerede kan gennemføre.

Her er to praktiske forslag fra MuscleLab. Du laver to sæt squat og to sæt row både mandag og torsdag.

  • Hvis torsdag ofte bliver for lang, og lørdag passer bedre, kan du flytte torsdagens to sæt row til lørdag. Du har stadig fire sæt row om ugen, fordelt på mandag og lørdag.
  • Hvis du vil give squat lidt mere arbejde, og begge pas fungerer, kan du tilføje ét sæt squat om mandagen. Du går fra fire til fem ugentlige sæt squat. Behold vægten ved første forsøg, og se ved næste pas, om du stadig kan gentage den planlagte bevægelse med nogenlunde samme overskud.

Hold øje med det problem, du forsøgte at løse. Hvis lørdagspasset ofte ryger, kan to lidt længere pas passe bedre til din kalender. Hvis ekstraarbejdet i squat gør de efterfølgende pas mærkbart tungere gennem flere træninger, kan du gå tilbage til to sæt mandag og se, hvordan det går. Ved vedvarende eller tiltagende smerter bør du få individuel hjælp til at afklare problemet.

Sådan går du fra to til tre helkropspas

Hvis du nu har tre korte tider i kalenderen, kan du begynde med at fordele dine nuværende sæt over tre dage. Det er især nyttigt, hvis de sidste øvelser tit ryger, når du prøver at gøre alt på to dage.

Praktisk eksempel: Du laver to sæt pr. øvelse mandag og torsdag, altså fire om ugen. Prøv ét sæt pr. øvelse mandag, to onsdag og ét fredag. Brug de samme øvelser, belastninger og intervaller for gentagelser. Lav stadig lette opvarmningssæt, hvor du har brug for dem. Vælg dagen med mest tid til de to arbejdssæt. Kopierer du i stedet et helt pas, går du fra fire til seks sæt pr. øvelse, samtidig med at du træner oftere.

Prøv fordelingen i et par uger. Notér, om de korte pas faktisk bliver gennemført, og om du kan gentage de sædvanlige løft med nogenlunde samme overskud. Hvis den tredje aftale ofte glipper, så vend tilbage til de to tidspunkter, du kan holde. Hvis tre dage fungerer, og du vil træne én øvelse mere, kan du senere lægge ét ekstra sæt ind for den øvelse.

Colquhoun m.fl. sammenlignede tre og seks ugentlige træningsdage hos styrketrænede mænd. Over seks uger fandt de ingen tydelig ekstra styrkegevinst ved seks dage, når træningsmængde og intensitet var ens. Studiet afprøvede ikke to mod tre dage hos begyndere. Fordelingen ovenfor er et praktisk forslag til at se, om en anden rytme passer bedre ind i din uge.

Hvis onsdag er den eneste dag med tid til to sæt, men du ofte springer den sidste øvelse over, kan du flytte ét af onsdagens sæt for den øvelse. I MuscleLabs eksempel står row sidst onsdag og bliver ofte til ét sæt. Fordel ugens fire rowsæt som to mandag, ét onsdag og ét fredag. De andre øvelser kan stadig følge 1/2/1. Se i logbogen efter to uger, om du faktisk fik gennemført fire sæt row hver uge. Hvis mandag nu bliver for lang, så læg det ekstra sæt fredag eller gå tilbage til to faste pas.

Din tjekliste før første uge

Sæt to træningsaftaler i kalenderen, og vælg de konkrete øvelser, du vil gentage. Hav et sted at notere resultaterne. En simpel note på telefonen er nok.

  • Skriv øvelse og variant.
  • Notér vægt og gentagelser i hvert arbejdssæt.
  • Tilføj en kort kommentar, hvis noget ændrede sig.
  • Vælg én lille ting at holde øje med næste gang.

Du behøver ikke træffe alle fremtidige beslutninger nu. Den første opgave er at gennemføre en håndterbar uge og møde op igen. Når du har konkrete erfaringer, kan planen justeres ud fra dem.

Find et træningsprogram → · Find en øvelse →

Kilder og fagligt grundlag