Sådan gør du en træningsuge lettere

En deload er en kort periode, hvor du bevidst gør træningen mindre krævende. Du kan reducere antallet af arbejdssæt, vælge en lettere vægt eller stoppe tidligere i hvert sæt. Vælg ændringen efter det, der har gjort passene svære at gentage.

I MuscleLabs praktiske eksempel plejer du at lave tre sæt benpres ved hvert af to ugentlige pas. I den lettere uge beholder du dagene, tager to sæt pr. pas og stopper med cirka tre til fire gentagelser i reserve. Det giver fire arbejdssæt i stedet for seks. Skriv ændringen ned, og vurder efter ugen, om du igen kan gennemføre dit første normale sæt med den sædvanlige teknik og indsats.

Hvornår er det værd at overveje?

Se på flere sammenlignelige træningspas frem for én dårlig dag. Notér om de samme øvelser, vægte og pauser gentagne gange giver færre gode gentagelser, og om du samtidig har svært ved at gennemføre den planlagte træning. Det er observationer til planlægning, ikke en diagnose af overtræning.

Kontrollér først, om sammenligningen er rimelig. En ny maskine, kortere pauser eller langsommere gentagelser kan ændre resultatet uden at betyde, at hele programmet er blevet for hårdt. En travl uge kan også være en praktisk anledning til at sænke træningsmængden på forhånd.

Hvis træningen fungerer, er et bestemt ugenummer alene ikke en grund til at ændre den. Hvis kun én øvelse driller, kan du begynde med at justere den øvelse. Smerter, der bliver ved eller tiltager, bør ikke blot forklares som et behov for deload.

Hvis kun ét løft er blevet svært at gentage

Se på, hvilke øvelser der gentagne gange er blevet sværere. Hvis benpres og row stadig fungerer som sædvanligt, men brystpres falder under dit gentagelsesinterval i flere sammenlignelige pas, kan du begynde med at lette brystpresset. Kontrollér først, om du bruger samme maskine, rækkefølge og pause. Hvis presset er rykket efter tricepsarbejde, kan du prøve den gamle rækkefølge, før du ændrer antallet af sæt.

I Bell og kollegers spørgeskemaundersøgelse var trænerne enige om, at man kan reducere antallet af gentagelser eller justere belastningen under en deload. Det var trænernes vurderinger. Undersøgelsen sammenlignede ikke effekten af at lette ét løft med effekten af at lette hele programmet.

MuscleLabs praktiske eksempel er to ugentlige pas, hvor du normalt tager tre sæt brystpres på hver dag. Ved samme vægt er du de seneste to pas faldet fra 10 til 7 gentagelser allerede i første sæt, mens de andre øvelser er stabile. Prøv to lette sæt brystpres på hver af de to dage og stop med tydeligt overskud. Behold dine sædvanlige sæt i de øvrige øvelser. I det første pas efter den lettere uge kan du bruge opvarmningen og det første arbejdssæt til at afgøre, om du vil genindføre tredje sæt. Hvis flere øvelser også er blevet sværere under sammenlignelige forhold, kan en lettere uge for hele programmet passe bedre.

Tæl også arbejdet i øvelser, der bruger mange af de samme muskler. I MuscleLabs eksempel skærer du brystpresset fra tre til to sæt på begge træningsdage og tilføjer ét sæt dips på hver dag. Du har stadig seks pressesæt om ugen på tværs af øvelserne, selv om brystpresset falder fra seks til fire. Dips og brystpres kan belaste forskelligt. Hvis målet er at give bryst og triceps mindre arbejde i en uge, så undlad at erstatte de fjernede sæt. Vil du øve brystpres mindre og stadig træne dips, kan du føre de to øvelser hver for sig og vurdere brystpresset igen ved næste normale pas.

En lettere uge i kalenderen eller efter behov?

Bell og kolleger spurgte styrketrænere i tre runder, hvordan de planlægger lettere perioder. Af de 34 trænere, der svarede i første runde, deltog 21 i den sidste. I den sidste runde var der enighed om, at man både kan planlægge en deload på forhånd og justere efter, hvordan udøveren reagerer på træningen. Svarene beskriver trænernes vurderinger. De målte forsøg med træning gennemgås i næste afsnit.

Brug kalenderen til de uger, hvor du på forhånd ved, at din normale plan bliver svær at gennemføre. Hvis du har to træningsdage som sædvanligt, kan du forkorte begge pas. Har du kun én dag, så planlæg det ene korte pas, inden ugen begynder. Ved faldende præstation uden en oplagt kalendergrund kan du bruge logbogen til at se, om mønstret gælder én øvelse eller flere. Det afgør, hvor bredt du behøver at justere.

Hvad viser undersøgelserne faktisk?

I Colemans niugers forsøg gennemførte 39 styrketrænede mænd og kvinder. Atten holdt helt fri fra styrketræning i uge fem, mens 21 fortsatte. Begge grupper fulgte samme program i de øvrige uger. Gruppernes ændringer i målt muskeltykkelse, lokal udholdenhed og underkroppens evne til at udvikle effekt lå tæt. Resultaterne pegede på større styrkefremgang med sammenhængende træning i både maksløftet i squat i Smith-maskine og den statiske styrketest. Det var en sammenligning af en hel uges pause med fortsat træning.

Pancar og kolleger fulgte 19 unge mænd uden nylig styrketræning i otte uger. Hver deltager trænede benstræk og bicepscurl én side ad gangen. I uge fire og otte gik den ene side fra to ugentlige pas til ét med to sæt pr. øvelse. Den anden side fortsatte med to pas. Begge sider forbedrede deres 10RM, altså den tungeste vægt, de kunne løfte ti gange. Muskeltykkelsen steg ved de fleste målesteder på begge sider. Forskellen mellem siderne var statistisk usikker for både 10RM og muskeltykkelse.

Pancar og kolleger målte muskeltykkelse og 10RM før og efter hele forløbet. Den anden lettere uge var den sidste i forsøget. Resultaterne beskriver derfor fremgangen frem til sluttesten, mens præstationen efter en tilbagevenden til normal træning efter uge otte er et åbent spørgsmål. Deltagerne trænede stadig som sædvanligt på den anden side i begge de lettere uger. Vil du vurdere, hvordan en lettere uge passer i dit eget program, kan du i MuscleLabs eksempel bruge første benpressæt ved 80 kg som reference. Hvis otte gentagelser føles som én i reserve før ugen og tre i reserve bagefter, kan du registrere, at samme opgave føltes lettere. Brug samme maskine, dybde og placering i passet, og se, om forskellen også holder i næste pas.

Vann og kolleger sammenlignede en uge med meget lidt styrketræning med en helt fri uge. De 30 trænede mænd havde først gennemført seks uger med mange sæt. I den lettere uge lavede den ene gruppe cirka 15 procent af træningsmængden fra ugen før, mens den anden holdt fri. Forskerne fandt ingen statistisk sikker forskel mellem grupperne i udviklingen af løftehastighed i squat eller størrelsen af de undersøgte muskelfibre. De målte ved slutningen af ugen og fulgte ikke deltagerne ind i den næste træningsperiode. Derfor kan forsøget ikke afgøre, hvilken løsning der giver den bedste start på næste træningsblok.

De tre forsøg besvarer forskellige spørgsmål: Hvad sker der, når du springer en uge over midt i et program, skærer ned på to bestemte øvelser eller vælger mellem meget lidt træning og en hel uges pause efter en krævende blok? Ingen af dem fastlægger, hvor tit du bør tage en lettere uge.

Hvor meget skærer den lettere uge af hele programmet?

I Pancar-forsøget bestod de reducerede uger af ét pas med to sæt pr. øvelse. De almindelige uger havde to pas med i alt seks til otte sæt pr. øvelse. I begge forløb justerede forskerne vægten, så deltagerne nåede teknisk udmattelse inden for 8–12 gentagelser. Deltagerne tog altså færre sæt og trænede på færre dage, mens måden at afslutte sættene på var den samme.

I selve de to reducerede uger var der cirka to tredjedele til tre fjerdedele færre sæt. Set over alle otte uger lavede den side, der havde reducerede uger, 46 sæt mod 56 på den side, der trænede kontinuerligt. Det var cirka 18 procent færre sæt over hele forløbet. De to procenter besvarer forskellige spørgsmål. Den ene fortæller, hvor meget den enkelte uge ændrede sig, og den anden fortæller, hvor meget den samlede træningsmængde blev reduceret.

MuscleLabs regneeksempel er otte uger med seks planlagte arbejdssæt om ugen i én øvelse. Erstatter du to af ugerne med to sæt hver, går du fra 48 til 40 sæt. Det er cirka 17 procent færre sæt samlet. Hvis du i de to uger også stopper med flere gentagelser i reserve, falder indsatsen i de udførte sæt også. Sætregnskabet kan vise den første ændring. Notér reserven separat for at se den anden. I det praktiske forslag nedenfor justeres begge dele.

Hvis du kun letter én øvelse, kan reduktionen se stor ud i dens egen log og stadig være lille for programmet samlet. I MuscleLabs eksempel har du planlagt 24 arbejdssæt om ugen på tværs af øvelserne. Du skærer benpres fra seks til to sæt og gennemfører de øvrige 18. Benpresset falder med to tredjedele, mens ugen går fra 24 til 20 sæt, cirka 17 procent færre. Tæl derfor først for den øvelse, du vil give en lettere uge, og derefter på tværs af programmet, hvis målet er en lettere uge for hele kroppen.

Hvis formålet er at reducere den samlede træningsmængde, så skriv også, hvad der sker med de udeladte sæt bagefter. I MuscleLabs eksempel plejer du at lave seks sæt benpres om ugen. To sæt i den lette uge og seks i næste giver otte over 14 dage mod normalt tolv. Flytter du de fire udeladte sæt til ugen efter, ender du på to plus ti. Så ligger arbejdet anderledes, men det samlede antal er stadig tolv. Vil du tilbage til din normale rytme, kan du planlægge de sædvanlige seks og bruge første arbejdssæt til at vurdere, om de passer den dag. Pancar og kolleger sammenlignede forløb med forskelligt samlet sætantal. Regnestykket her viser konsekvensen af at flytte sæt i dit eget program.

Et konkret eksempel på en lettere uge

Dette er MuscleLabs praktiske forslag, ikke et program afprøvet i de nævnte forsøg. Forestil dig to ugentlige pas med benpres, brystpres, row og leg curl. Normalt laver du tre arbejdssæt af hver øvelse og stopper med cirka to mulige gentagelser tilbage.

I den lettere uge beholder du de samme to træningsdage og kendte øvelser, men laver ét til to arbejdssæt af hver. Vælg en vægt og et antal gentagelser, hvor du vurderer, at mindst fire til fem kontrollerede gentagelser stadig ville være mulige. Brug din almindelige opvarmning til at finde en passende belastning; du behøver ikke teste grænsen.

Eksempel: Dit normale brystpres er 30 kg, tre sæt med 10, 9 og 8 gentagelser. I den lettere uge prøver du 25 kg og to sæt med otte gentagelser. Hvis det alligevel føles tæt på udmattelse, reducerer du belastningen yderligere eller stopper sættet tidligere. Tallene illustrerer en beslutning, ikke en universel procentregel.

Fire øvelser × tre sæt × to pas er 24 arbejdssæt fordelt på øvelserne. To sæt i stedet giver 16; ét sæt giver otte. Det er programmets samlede sætantal, ikke antallet af sæt til hver enkelt muskel.

Kan du gøre sættet lettere med samme vægt?

Du kan forkorte sættet og beholde en kendt vægt, hvis de første gentagelser allerede føles lette. Det kan være praktisk, når du vil øve samme opsætning til fx squat eller bænkpres. Er de første gentagelser også krævende, så sænk vægten. Det gælder især, hvis dit normale sæt består af få, tunge gentagelser.

González-Badillo og kolleger lod ni mænd gennemføre to pas med squat og bænkpres. De brugte samme belastning og lavede tre sæt i begge pas. I det ene pas tog de fire gentagelser pr. sæt, og i det andet tog de otte til udmattelse. Forskerne målte et større fald i løftehastighed efter sættene til udmattelse. Hoppehøjden var tilbage ved udgangspunktet efter seks timer med de korte sæt og stadig nedsat ved målingen efter 48 timer med de lange sæt. Forsøget viser, hvordan deltagerne reagerede på to enkelte pas. De lange sæt gav både flere gentagelser i alt og mindre overskud ved slutningen af hvert sæt.

Pareja-Blanco og kolleger afprøvede fire squatpas hos 17 mænd. Forskerne ændrede både vægten og hvor meget løftehastigheden måtte falde, før et sæt sluttede. Kombinationen af 60 procent af maksløftet og 40 procents fald i løftehastighed gav flest gentagelser pr. sæt og det største fald i en efterfølgende test af løftehastighed lige efter passet. Det var et forsøg med enkelte squatpas. Det viser, hvordan en lavere vægt stadig kan give et krævende pas, når sættene bliver lange.

MuscleLabs praktiske forslag tager udgangspunkt i brystpresset ovenfor. Hvis 30 kg normalt giver 10, 9 og 8 gentagelser, kan du efter opvarmning prøve 30 kg × 5. Hvis du vurderer, at du har mindst fire kontrollerede gentagelser tilbage, kan du bruge den vægt til ét eller to korte sæt. Føles fem gentagelser allerede krævende, så prøv fx 25 kg og justér gentagelserne efter dit overskud. Notér både vægten og hvor tidligt du stoppede, fx »lettere uge, 30 kg, 5/5, mindst fire i reserve«. Så fremgår ændringen af logbogen, selv om vægten er den samme.

Hvis du vælger 25 kg, så behold også det tidlige stop. At tage 15 gentagelser og kæmpe med de sidste kan gøre det lettere brystpres krævende igen. I samme eksempel kan du prøve 25 kg × 8 og stoppe, mens du stadig har mindst fire kontrollerede gentagelser tilbage. Brug én af de to måder i første pas, og notér både vægt og antal gentagelser, så du kan gentage den i andet pas.

Hvis dit normale squatpas består af tunge tripler, kan selv den første gentagelse kræve meget. I MuscleLabs eksempel laver du normalt tre sæt med tre gentagelser ved 90 kg og cirka én i reserve. Til en lettere uge midt i programmet kan du efter opvarmningen prøve to sæt med tre gentagelser ved 75 kg. Brug samme dybde, og sigt efter mindst fire kontrollerede gentagelser i reserve. Føles første sæt stadig tungt, så sænk vægten i andet sæt. Log både vægt og gentagelser. De 75 kg er et eksempel på et lettere trin. Forsøget med fire og otte gentagelser giver ingen bestemt vægt til en lettere uge med tripler.

Hold ugen enkel, så reduktionen bliver reel

Behold gerne velkendt teknik og sædvanlige pauser. Målet med eksemplet er færre krævende sæt; korte pauser, ekstra supersæt eller afsluttende sæt til udmattelse modarbejder den ændring. Nye øvelser gør det desuden sværere at sammenligne, hvordan de gamle øvelser føles.

Notér vægt, gentagelser, sæt og dit omtrentlige overskud. Skriv eksempelvis: Lettere uge – brystpres 25 kg, 8/8, mindst fire i reserve. Et præcist tal for reserve er ikke nødvendigt, men sættene skal tydeligt adskille sig fra dine hårde sæt.

Hvis du har plads til et kort pas og vil holde fast i opsætningen til et bestemt løft, kan du beholde et par lette sæt i den øvelse. Hvis ferien gør et pas besværligt, kan du også holde fri. Som praktisk eksempel kan du vælge mellem ét kort pas med to lette sæt squat og en uge helt uden styrketræning. Planlæg i begge tilfælde første pas tilbage med din velkendte opvarmning og vurdér overskuddet i første arbejdssæt. Valget handler her om teknik og kalender; de to muligheder er ikke afprøvet som programmer i Vanns forsøg.

Hvis du vil bevare rutinen i et bestemt løft, kan du skære mere i øvelserne omkring det. I Bell og kollegers interviewstudie med 18 trænere fra styrke- og fysiksport beskrev styrketrænere oftere, at de bevarede mere af arbejdet i konkurrenceløftene og skar ned på assistanceøvelserne. Trænere fra fysiksport beskrev oftere en bredere reduktion. Interviewene viser, hvordan trænerne prioriterede. Effekten af de to fremgangsmåder blev ikke sammenlignet.

MuscleLabs praktiske eksempel er et pas med tre sæt squat, tre sæt benpres og to sæt leg curl. Hvis du især vil holde fast i squattens opsætning og dybde, kan du lave to lette squatsæt, ét let benpressæt og springe leg curl over i det pas. Du går fra otte til tre arbejdssæt og øver stadig hovedløftet. Hvis du normalt squatter 60 kg × 8, kan du fx prøve 55 kg × 5 i begge sæt, hvis du har mindst fire gentagelser i reserve. Skriv planen ned inden passet, så de fjernede sæt ikke ender som ekstra arbejde i en anden øvelse.

Skriv også løb, cykling eller anden bentræning ind i planen for ugen. Sporer og Wenger målte færre gentagelser i benpres fire og otte timer efter et konditionspas end efter 24 timer eller i kontroltesten. Det var en test af præstation samme dag eller dagen efter. Forsøget sammenlignede ingen deloaduger.

I MuscleLabs praktiske eksempel skærer du ned fra otte til tre arbejdssæt til benene om torsdagen. Hvis formålet er at mindske trætheden, så brug ikke automatisk den frigivne tid på at tilføje hårde cykelintervaller. Behold de ture, du allerede har planlagt, og notér, hvis en vigtig intervaldag stadig ligger tæt på næste benpas. Så kan du skelne mellem ændringen i styrketræningen og påvirkningen fra konditionspasset, når du vurderer første arbejdssæt efter ugen.

Sådan vender du tilbage

Brug første arbejdssæt efter den lettere uge som reference. Sammenlign med et tidligere sæt ved samme dybde, pause og placering i passet. I MuscleLabs eksempel er planen tre sæt benpres med 8–10 gentagelser og cirka to i reserve. Før den lettere uge gav 80 kg ti gentagelser med to i reserve.

  • Første sæt svarer til det sædvanlige. Hvis du igen får ti med to i reserve, kan du fortsætte ved 80 kg og vurdere hvert af de næste sæt.
  • Første sæt er allerede tungere. Hvis du får otte med kun én i reserve, kan du prøve 75 kg i de resterende sæt. Får du ni med to i reserve, kan du bruge 75 kg som udgangspunkt næste gang.
  • Første sæt fungerer, men næste sæt falder. Hvis du får ti med to i reserve og derefter otte med én trods samme pause, kan du afslutte benpresset efter to sæt. Prøv to sæt igen næste gang. Når begge ligger i intervallet med det planlagte overskud, kan du genindføre det tredje.

Vurdér hver øvelse for sig. Hvis brystpresset føles som sædvanligt, kan du følge planen dér. Skriv fx »benpres 80 kg × 10/8, 2/1 i reserve, tredje sæt udeladt«. Så kan du se, at du ændrede antallet af sæt, mens startvægten blev den samme. Hvis du fx får ti med to i reserve i brystpres som før, kan du gennemføre de planlagte tre sæt dér, selv om du stopper benpresset efter to. Ved næste pas kan du fortsætte planen for brystpres og vurdere benpresset ud fra de to sæt ved samme vægt. Så kan du genindføre det tredje sæt i den øvelse, der stadig er påvirket, når udførelsen og reserven igen passer til planen.

Hvis du både sænkede vægten og fjernede sæt i den lettere uge, kan du i MuscleLabs forslag genindføre én ting ad gangen. Hvis du sluttede den lettere uge med to sæt ved 70 kg, kan du fx prøve to sæt ved 75 kg i første almindelige pas. Får du 10 og 9 med cirka to i reserve, kan du ved næste pas beholde 75 kg og tilføje det tredje sæt. Vent med at gå mod 80 kg, til alle tre sæt igen ligger i intervallet. Det giver dig et særskilt holdepunkt for, om vægten passer, og om du kan gennemføre det ekstra sæt.

Hvis du bruger to forskellige pas i ugen, så sammenlign hvert pas med det tilsvarende pas før den lettere uge. I MuscleLabs eksempel ligger benpres først om mandagen og efter squat om torsdagen. Ved 80 kg plejede første sæt at give ti gentagelser mandag og otte torsdag, begge med cirka to i reserve. Får du igen ti mandag og otte torsdag, svarer begge sæt til det sædvanlige for den dag. Skriv øvelsens placering i passet sammen med gentagelserne, hvis du bytter rundt på rækkefølgen.

Hvis formålet med ugen var at gøre planen lettere at gennemføre, så vurdér også, om de normale pas nu passer i kalenderen. I MuscleLabs eksempel får du igen 10 gentagelser med 80 kg og to i reserve, men du har stadig kun 25 minutter pr. pas de næste tre uger. Behold den belastning, der fungerer, og planlæg fx to sæt benpres i stedet for tre, så de andre prioriterede øvelser også får plads. Skriv det i planen på forhånd. Dermed kan du følge præstationen på samme vægt og vurdere, hvor meget træning du kan gennemføre uge efter uge.

Hvis præstationen stadig falder efter den lettere uge

Vurdér, om faldet gælder én øvelse eller flere, og om du sammenligner sæt med samme vægt, pause og rækkefølge. Hvis flere sammenlignelige pas stadig ligger under det sædvanlige, så se på træningsmængden, du er vendt tilbage til. En lettere uge er en midlertidig ændring. Den normale plan skal også kunne gennemføres flere uger i træk.

I MuscleLabs eksempel vender du tilbage til fire sæt squat mandag og torsdag. Det første sæt fungerer begge dage, mens de sidste to hver gang falder under dit gentagelsesmål. Prøv tre sæt på hver dag i næste uge, og behold den vægt og pause, du kan styre. Hvis første sæt også bliver tydeligt tungere, kan du sænke vægten og bruge et nyt udgangspunkt. Skriv fx »3 sæt pr. pas i to uger« og følg de samme løft, før du beslutter, om mængden skal op igen.

Coleman m.fl. sammenlignede én hel uges træningsophør midt i et niugers program med at fortsætte træningen. Forsøget undersøgte et planlagt afbræk. Eksemplet ovenfor er et forslag til at justere den almindelige træning ud fra det, du ser efter en lettere uge.

Når den lettere uge kun har plads til ét pas

Hvis kalenderen kun giver plads til ét pas, så vælg de kendte øvelser, du helst vil holde i gang. Hvis du normalt fordeler benpres og brystpres på den ene dag og row og leg curl på den anden, kan du samle ét let arbejdssæt af hver i samme pas. Hvis tiden kun rækker til tre øvelser, kan du vælge de tre, du helst vil øve den uge.

Pancar og kolleger reducerede både antal pas og antal sæt i uge fire og otte. Deltagerne gennemførte i de lettere uger ét pas med to sæt pr. øvelse for den side, der trænede mindre. Forskerne målte fremgang i muskeltykkelse og styrkeudholdenhed i benstræk og bicepscurl. Det er et eksempel på at skære ned på to kendte øvelser. Valget af øvelser i et kortere pas med hele kroppen er en praktisk beslutning.

I MuscleLabs eksempel har du 25 minutter. Klargør tre kendte øvelser, fx benpres, brystpres og row. Efter opvarmning tager du ét arbejdssæt af hver med fire til fem gentagelser i reserve. Skriv fx »brystpres 25 kg × 8, cirka fem i reserve«. Hvis et apparat er optaget, så tag den næste øvelse i planen og vend tilbage, hvis tiden rækker. Hvis du allerede har taget de tre sæt og har fem minutter tilbage, kan du bruge tiden på ét let sæt leg curl, hvis det var med i planen.

Sæt tid af til at indstille og prøve hvert apparat. I 25-minutterseksemplet kan du afsætte fem minutter til den indledende opvarmning og cirka fem minutter pr. øvelse til opsætning, et prøvesæt, pause og ét let arbejdssæt. Det giver cirka 20 minutter for de tre øvelser. De sidste fem kan dække ventetid eller det planlagte leg curl-sæt. Hvis benpres tager otte minutter, har du stadig cirka to minutter til skift eller ventetid. Lad det fjerde sæt udgå, hvis det kræver, at du skynder dig gennem de tre første. Tiderne er et overslag til planlægning.

Hvis din normale uge har 24 arbejdssæt, giver tre eller fire sæt en markant mindre træningsmængde. Brug tallene til at tjekke, at dit ene pas stadig passer til formålet. Ved næste almindelige uge kan du vende tilbage til de normale træningsdage og bruge det første arbejdssæt til at vurdere belastningen som beskrevet ovenfor.

Hvis det ene pas allerede er gennemført, før du beslutter at skrue ned, så regn det med. I MuscleLabs eksempel tog du mandagens normale 12 arbejdssæt og har kun torsdag tilbage. Torsdag kan du tage ét let arbejdssæt i hver af de fire øvelser. Ugen ender på 16 sæt, hvoraf de første 12 havde din sædvanlige belastning og indsats. Skriv derfor både »mandag som normalt« og »torsdag let, fire sæt«. Ved næste pas kan du bruge den note og opvarmningen til at vurdere, om du er klar til dit normale program.

En lettere uge midt i programmet eller nedtrapning før en test?

Begynd med at se på, hvad der kommer bagefter. Efter en deload vender du typisk tilbage til almindelige træningspas. Ved en nedtrapning før konkurrence, også kaldet taper, planlægger du den sidste træning omkring en bestemt dag, hvor du vil præstere. Begge forløb kan rumme færre sæt, men du vurderer dem på forskellige ting.

Travis og kolleger fordelte 16 styrkeløftere på to seksugers programmer. Begge omfattede en særligt krævende uge, efterfulgt af enten én uge med en brat reduktion eller tre uger med gradvis nedtrapning. Ved sluttesten løftede begge grupper mere i squat og bænkpres end ved starten. Den gennemsnitlige fremgang i dødløft var større i gruppen med den gradvise nedtrapning. Forsøget sammenlignede to samlede forløb med forskellig placering og længde af nedtrapningen. Det havde ingen gruppe, som trænede videre uden nedtrapning.

Burke og kolleger undersøgte, hvor mange dage der gik fra sidste træning til test. Tolv styrkeløftere gennemførte et forløb med en krævende uge og derefter en uges nedtrapning. De testede deres maksimalløft efter enten to eller fire dage uden styrketræning. Gruppen med to dages pause forbedrede den samlede vægt i de tre løft fra målingen før den krævende uge. Efter fire dage pegede resultaterne i hver sin retning: Bænkpres faldt, mens dødløft steg. Det er ændringer inden for hver gruppe og viser ikke, at to dage generelt er bedst. Forsøget testede heller ikke, om samme løfter ville have gavn af at holde forskellig pause fra de tre løft.

MuscleLabs praktiske forslag: Hvis mandag efter en lettere uge er et almindeligt bænkprespas, så brug dit første sædvanlige sæt til at vurdere kontrol og overskud. Hvis du derimod vil teste bænkpres lørdag, kan du lægge det sidste korte bænkprespas onsdag. Brug få, velkendte sæt med tydeligt overskud, og spring ekstra hårde pressæt over inden testen. Skriv både, hvad du lavede onsdag, og hvordan opvarmning og løft føltes lørdag. Hvis du tester igen, så hold testens opsætning ens og justér én ting ad gangen, for eksempel afstanden til det sidste pas. Onsdag og lørdag er et planlægningseksempel; det var ikke den kombination, Burke afprøvede.

Hvor tungt skal du løfte i det sidste pas før en test?

Du kan skære ned på arbejdet før en styrketest og stadig øve løftet med en velkendt vægt. Skriv både vægt og antal gentagelser i planen. Hvis begge dele ændres samtidig, kan du bruge logbogen til at se, hvor meget træningen faktisk blev skåret ned.

Pritchard og kolleger lod 11 styrketrænede mænd afprøve to nedtrapninger efter hver sin fireugers træningsblok. De reducerede træningsmængden med omkring 70 procent i begge forløb. Belastningen steg i den ene nedtrapning og faldt i den anden. Forskerne fandt ingen statistisk sikker forskel mellem de to nedtrapninger i de målte ændringer. De testede blandt andet hop og statisk kraft i bænkpres. En test af det tungeste løft med bevægelse hele vejen var en anden opgave end det statiske bænkpres.

I MuscleLabs praktiske eksempel plejer du at lave tre sæt af fem med 60 kg i bænkpres. Før en test kan du prøve to sæt af to med samme vægt, hvis den stadig føles velkendt og kontrolleret efter opvarmning. Du går fra 15 til fire arbejdsgentagelser, mens vægten pr. gentagelse er den samme. Hvis de lette opvarmningssæt allerede føles tungere end sædvanligt, kan du lave de to korte sæt med fx 55 kg. Notér, hvad du gennemførte, og brug samme opvarmning og løftestandard på testdagen, når du sammenligner med en tidligere test.

Når du skal teste tre løft samme dag

Sæt testdagen i kalenderen, og skriv sidste træningsdag for hvert løft. Skeln mellem det sidste tunge løft og det sidste øvepas. Hvis du laver et par lettere gentagelser efter dit sidste tunge sæt, tæller dagene uden den øvelse først fra det senere pas.

Travis og kolleger spurgte 364 amerikanske og canadiske styrkeløftere om deres nedtrapning før stævner uden støttende løftedragter. De rapporterede i gennemsnit cirka seks dage fra sidste dødløftspas til stævnet og cirka fire dage fra sidste squat- eller bænkprespas. Deltagerne beskrev også lettere belastninger i det sidste pas med hvert løft end ved deres sidste tunge løft. Det var en spørgeskemaundersøgelse. Den beskriver løfternes praksis og kan ikke afgøre, hvilken kalender der giver det bedste resultat for den enkelte.

I MuscleLabs planlægningseksempel tester du alle tre løft lørdag. Hvis du allerede ved, at dødløft plejer at sidde længere i kroppen, kan du lægge et kort dødløftspas søndag, squat tirsdag og bænkpres onsdag. Så ligger de sidste øvepas henholdsvis seks, fire og tre kalenderdage før testen. I hvert pas kan du fx lave to lette sæt af to gentagelser i den variant, du vil teste. Brug vægte, hvor teknikken er genkendelig, og du har tydeligt overskud.

Notér dato, vægt og gentagelser for hvert af de tre øvepas. Hvis opvarmningen til dødløft føles tung på testdagen, så vurder også, hvor krævende det sidste pas faktisk var. Før næste sammenlignelige test kan du prøve at ændre enten arbejdet i det sidste dødløftspas eller placeringen af det. Så har du en konkret ændring at vurdere, mens de øvrige pas følger den plan, du kender.

En længere pause er noget andet end en nedtrapning

Har du en test efter flere uger med mindre tid til træning, så skeln mellem at træne mindre og at holde helt fri. Izquierdo og kolleger undersøgte fire ugers nedtrapning eller fuldt stop efter 16 ugers styrketræning. Gruppen, der trænede mindre, beholdt tunge belastninger. Ved sluttesten var maksimalstyrken i gennemsnit steget omkring 2 procent fra målingen før nedtrapningen, mens gruppen med fuldt stop mistede cirka 6–9 procent i de undersøgte styrkemål. Forsøget handlede om fire uger hos fysisk aktive mænd; tallene kan ikke bruges til at forudsige, hvad et par fridage eller en almindelig deload gør.

MuscleLabs praktiske forslag: Hvis du vil teste bænkpres efter tre travle uger og stadig kan træne kort, så prioritér nogle velkendte bænkpressæt med overskud i de pas, du kan nå. Skær først i ekstra pressæt. Hvis du slet ikke kan træne i perioden, så brug det første pas tilbage til at finde en passende arbejdsvægt, og læg testen senere. Brug din normale opvarmning og vurder, hvordan stangen bevæger sig, før du vælger de første arbejdssæt. Det er to måder at tilpasse planen på, ikke en opskrift fra forsøget.

Din beslutning før næste pas

  • Én svær træning: kontrollér først vægt, teknik, pauser og dagsform.
  • Flere svære, sammenlignelige pas: overvej en midlertidig reduktion og skriv den ned.
  • Lettere uge valgt: brug kendte øvelser, færre sæt og tydeligt mere overskud.
  • Tilbage i programmet: vurder første pas og fortsæt uden at indhente sæt.

Brug guiden om progressiv overload til den efterfølgende vægtstigning, og træningslogbogen til at holde normale og lettere uger adskilt.

Find et træningsprogram → · Find en øvelse →

Kilder og fagligt grundlag