Find et vendepunkt, du kan gentage
Benpres træner især forlår og baller, mens sædet støtter kroppen. Før du lægger vægt på, så tjek maskinens anvisning for start og afslutning. På en slædemodel skal du kunne frigøre og genlåse slæden med kontrol. Få vist låsen, hvis du bruger modellen for første gang.
Tag tre lette gentagelser med hele foden på pladen. Hvis hælene løfter sig, eller bækkenet ruller væk fra puden, så vend lidt tidligere i næste prøve. Kan du gentage det tidligere vendepunkt roligt, har du en dybde at begynde med.
I MuscleLabs praktiske eksempel kan du stadig kun tage en meget kort bevægelse med bækkenet mod puden. Parkér belastningen, og prøv så én anden sædeindstilling, hvis maskinen tillader det. Hold fodplacering og vægt ens, og tag tre nye prøvegentagelser. Vælg den opsætning, hvor du kan vende roligt med hele foden på pladen. Skriv sædeindstillingen sammen med arbejdsvægten, så du kan gentage prøven næste gang.
Indstil sæde, fødder og stop med let belastning
Sæt dig med ryg og bækken støttet. Find sæde- og ryglænsindstillinger, hvor du kan nå platformen og bevæge benene uden at glide i sædet. Placér fødderne omtrent i hofte- til skulderbredde som et udgangspunkt, og hold hele foden i kontakt med pladen.
Mayo Clinic beskriver en rolig bevægelse med knæene i føddernes retning. NASM fremhæver støttet kropsposition og kontrol over sænkningen. Det er teknikpejlemærker, ikke et krav om, at alle skal have præcis samme fodvinkel.
Afprøv start, nogle få gentagelser og afslutning med en let belastning. På en slædemaskine kan selve slæden allerede være tung. Kend sikkerhedsstoppene og låsningen, før du frigør belastningen. Afslut og kontrollér, at maskinen er sikret efter dens instruktion, før du tager fødderne af platformen.
Tjek, om maskinens stop griber ind, før du når dit valgte vendepunkt. I MuscleLabs eksempel rammer slæden stoppet på vej ned, selv om ryg og bækken stadig ligger stabilt. Brug den kortere bane som udgangspunkt den dag. Hvis maskinen har et justerbart stop, kan du få vist en egnet indstilling og afprøve den uden ekstra skiver, før du bruger den til arbejdssæt. Notér både stopindstilling og det sted, hvor du vender. Så kan du genskabe bevægelsen, når andre har brugt maskinen.
På en slædemaskine kan parkeringslåsen og stoppet i bunden have hver sin funktion. Find i maskinens vejledning, hvordan du parkerer slæden efter sættet, og hvad der begrænser sænkningen. Hammer Strength beskriver eksempelvis en model med to positioner til at starte og afslutte sættet. Følg anvisningen til den model, du bruger.
I MuscleLabs praktiske eksempel prøver du først uden ekstra skiver. Tag to rolige gentagelser, og før så slæden tilbage til den valgte parkeringsposition. Aktivér låsen efter maskinens anvisning. Hold begge fødder på pladen, mens du kontrollerer, at slæden hviler i låsen. Hvis du skal strække dig ud af sædet for at kunne betjene den, så få vist en passende opsætning, før du lægger skiver på. Notér parkeringspositionen sammen med sædeindstillingen, hvis maskinen har flere valgmuligheder.
Pres roligt, og vælg et vendepunkt, du kan gentage
Hold i maskinens håndtag. Pres gennem fødderne, og stræk benene uden at slå knæene hårdt i yderstilling. Bøj derefter knæ og hofter roligt tilbage. Undgå at bruge hænderne til at skubbe på knæene for at få de sidste gentagelser op.
Begynd med en moderat dybde og let vægt. De to teknikkilder beskriver omkring 90 graders knæbøjning som deres udgangspunkt. Guiden bruger ikke dette som en universel grænse mellem sikker og farlig bevægelse. Maskinens konstruktion og din position skal også passe.
Stop sænkningen, før du mister den valgte støtte og kontrol, eksempelvis hvis bækkenet tydeligt løfter sig fra sædet, eller hælene slipper pladen. Mere dybde skal afprøves med lettere belastning og registreres som en ændring. Målet er ikke at få knæene så tæt på brystet som muligt for enhver pris.
Hold også øje med, hvor langt du presser platformen væk. Mayo Clinic viser en vending med knæene næsten strakte. MuscleLabs forslag er at finde det punkt med tre lette gentagelser, hvor du bremser presset og begynder næste sænkning roligt. På en maskine med en synlig, fast reference ved siden af den bevægelige del kan du bruge den til at genkende toppen. Hold blikket frem under sættet og kontrollér eventuelt bevægelsen bagefter på en optagelse fra siden, hvis kameraet kan stå uden for maskinens arbejdsområde. Hvis de sidste gentagelser vender tydeligt tidligere i toppen, så registrér, hvor mange du nåede med samme bund og top. Fx »60 kg, 9 med samme bund og top«. Brug samme vendepunkter, når du sammenligner med næste pas.
Når du vil øve et hurtigere afsæt i benpres
Hvis dit mål er at kunne udvikle kraft hurtigt, kan du øve et hurtigere pres, når du kan gentage bevægelsen med samme fodstilling og dybde. Sænk platformen roligt, vend ved dit sædvanlige punkt, og øg farten på vej ud. Brems, inden benene er helt strakte, så fødderne bliver på pladen, og maskinen vender uden stød. Vælg en maskine og belastning, hvor du kan styre begge ender af bevægelsen.
Fielding og kolleger fordelte 30 kvinder på mindst 65 år tilfældigt mellem to programmer med benpres og knæstræk på maskiner med luftmodstand. Begge grupper sænkede vægten på to sekunder. Den ene gruppe pressede så hurtigt som muligt, mens den anden brugte to sekunder på presset. Efter 16 uger havde gruppen med hurtigt pres øget sin maksimale effekt i benpres mere. Effekt blev målt i watt og afspejler, hvor hurtigt man kan udføre arbejdet. Begge grupper forbedrede deres maksimalløft omtrent lige meget. Forsøget foregik under vejledning på de samme maskiner, som blev brugt i testen.
MuscleLabs praktiske forslag er at bruge fire gentagelser i sidste lette opvarmningssæt. Pres i dit sædvanlige tempo de første to gange, og prøv et hurtigere pres de sidste to. Se efter, om begge fødder bliver i kontakt, om dybden er den samme, og om du kan bremse før toppen. Hvis du mister et af de tre kontrolpunkter, så sænk farten igen. Skriv fx »benpres, 40 kg, 2 rolige + 2 hurtigere, samme dybde«, hvis 40 kg er en let opvarmningsvægt på din maskine. Det giver dig en opsætning at gentage næste gang.
Sådan afprøver du en anden ryglænsvinkel
En ændring af ryglænet kan ændre, hvor meget hoften bevæger sig, selv om knæene bevæger sig omtrent lige meget. Marchetti og kolleger lod 15 styrketrænede mænd udføre et sæt på ti gentagelser i skråt benpres med hver af to vinkler mellem sæde og ryglæn. Ved 125 grader bevægede hoften sig mere end ved 90 grader, mens forskerne målte omtrent samme bevægelse i knæet.
Med det mere tilbagelænede ryglæn målte forskerne mere elektrisk aktivitet i ydersiden af forlåret. Med det mere oprejste ryglæn målte de mere aktivitet i den undersøgte baglårsmuskel. De fandt ingen statistisk sikker forskel for den store baldemuskel. Målingerne beskriver de enkelte sæt. Forsøget fulgte ikke muskelvæksten over tid.
I MuscleLabs praktiske eksempel løfter bækkenet sig lige før dit sædvanlige vendepunkt. Hvis maskinen har et justerbart ryglæn, så sikr maskinen som anvist, og prøv én anden indstilling. Behold fodplaceringen, og sammenlign tre rolige gentagelser ved hver indstilling med samme lette vægt. Brug et vendepunkt, du kan nå i begge indstillinger. Vælg den, hvor du kan holde ryg og bækken støttet og gentage vendingen. Hvis bækkenet stadig løfter sig, så vend lidt tidligere. Notér for eksempel »ryglæn 2, sæde 3, vender lige før bækkenet flytter sig«, så du kan genskabe opsætningen.
Giver et dybere benpres mere vækst i forlåret?
Larsen og kolleger rekrutterede 26 personer med styrketræningserfaring til otte ugers benpres med ét ben ad gangen. 23 gennemførte og indgik i analysen. Hver deltager trænede det ene ben med cirka 5–100 graders knæbøjning og det andet ben så dybt, som vedkommende kunne i forsøgets opsætning. I den dybe variant gik banen fra cirka 5 graders knæbøjning til et gennemsnitligt vendepunkt på 154 grader. Forsøget brugte en skrå benpresmaskine. De lavede fire sæt pr. ben til udmattelse to gange om ugen, og forskerne målte forlårsmusklernes tykkelse med ultralyd.
Forlåret voksede omtrent lige meget med de to bevægeudslag i forsøget. Begge varianter indeholdt en betydelig knæbøjning. Resultatet gælder de målte steder på forlåret efter otte ugers træning. Forskerne målte ikke vækst i balderne.
Et andet otteugers forsøg lod 16 styrketrænede mænd bruge fuldt bevægeudslag med det ene ben og delvise gentagelser i den del af bevægelsen, hvor musklen var længere, med det andet. Programmet omfattede benpres, leg extension og liggende leg curl. MR viste vækst i den ydre del af forlåret, og forskerne fandt ingen statistisk sikker forskel mellem de to programmer. Fordi deltagerne ændrede bevægeudslaget i alle tre øvelser, kan forsøget ikke afgøre, hvor meget benpressets dybde bidrog til resultatet.
Du kan begynde med den dybde, hvor du kan holde hele foden på pladen, bækkenet støttet og vendepunktet roligt. De cirka 100 grader beskriver den kortere bane i forsøget. De fungerer ikke som en grænse, du skal ramme i din egen maskine. Begge forsøgsbaner bøjede knæet betydeligt, så resultaterne siger kun lidt om helt korte gentagelser nær toppen.
Hvis du vil prøve mere dybde, så behold sæde og fodplacering og tag tre lette gentagelser til dit sædvanlige vendepunkt. Prøv derefter at vende lidt længere nede med samme lette vægt. Vælg den nye dybde, hvis du kan gentage den med hælene på pladen, bækkenet støttet og en rolig vending.
I MuscleLabs eksempel tager du normalt 100 kg × 10 med to gentagelser i reserve. Med den dybere bane når du syv gentagelser, før du må vende tidligere. Afslut sættet dér. Prøv 90 kg efter din sædvanlige pause. Hvis du når ti gentagelser til det nye vendepunkt med to i reserve, kan du logge »90 kg × 10, dybere vendepunkt, samme sæde«. Hvis kun otte gentagelser når dybden, så log otte og brug samme vægt eller næste lettere trin, afhængigt af dit gentagelsesmål. Sammenlign fremover sæt ved samme vendepunkt.
Find fodhøjde, bredde og vinkel hver for sig
Start med hele foden på pladen og fødderne omkring hoftebredde. Brug et let prøvesæt, og vælg en dybde, hvor hælene bliver på pladen, og bækkenet bliver støttet. Hvis du allerede kan gentage den bevægelse, har du et udgangspunkt, du kan bruge i arbejdssættene.
Da Silva og kolleger lod 14 kvinder afprøve tre varianter af benpres ved 40 og 80 procent af maksløftet. I den tunge sammenligning af høj og lav fodplacering målte forskerne højere elektrisk aktivitet i to af forlårets muskler, rectus femoris og vastus lateralis, med fødderne lavt. Escamilla og kolleger undersøgte blandt andet standbredde. Med fødderne højt målte de mere aktivitet i baglåret ved bred end ved smal stand. Det er to forskellige ændringer på fodpladen. I et tredje forsøg fandt Martín-Fuentes og kolleger ingen statistisk sikker forskel i aktiviteten i de målte forlårsmuskler og den mellemste baldemuskel, ved de afprøvede fodstillinger. Ved roligt tempo sammenlignede forskerne hoftebredde med halvanden hoftebredde og fødder lige frem med 45 graders udaddrejning. Alle tre forsøg målte elektrisk aktivitet under løftene. Hvilken placering der giver mest muskelvækst over tid, kræver en anden type forsøg.
MuscleLabs praktiske forslag er at sammenligne tre lette gentagelser med hver placering. Behold samme sæde, belastning og vendepunkt, så du kan mærke, hvad den ene ændring gør.
- Hvis hælen letter før vendepunktet, så prøv at sætte fødderne lidt højere på pladen.
- Hvis du mangler plads til lårene i bunden, så prøv lidt større afstand mellem fødderne. Behold den samme fodhøjde og vinkel.
- Hvis knæene naturligt bevæger sig en smule udad, så afprøv en lille udaddrejning af fødderne og se, om du lettere kan holde hele foden på pladen.
I MuscleLabs eksempel letter hælene i bunden med fødderne midt på pladen. Flyt fødderne et lille trin op, og prøv først samme dybde med let vægt. Hvis hælene bliver nede, og bækkenet stadig ligger mod sædet, kan du beholde den højere placering. Hvis bækkenet løfter sig, så prøv at vende lidt tidligere. Skriv fx »sæde 3, fødder lige over midten, vendte lidt tidligere«. Når både placering og dybde er ændret, så brug næste arbejdssæt som en ny reference i logbogen.
Hvis en højere fodplacering hjælper hælene, men giver mindre plads til lårene, kan du afprøve en lidt bredere stand med fødderne i samme højde. Brug tre lette gentagelser med hver bredde og samme vendepunkt. Vælg den bredde, hvor både hele foden og bækkenet bliver støttet. Hvis ingen af de to fungerer i den dybde, så vend lidt tidligere og brug det som nyt udgangspunkt. I MuscleLabs eksempel er lognoten »fødder over midten, en fingerbredde længere ud på hver side, samme dybde«. Så kan du gentage den indstilling og vurdere den ved din sædvanlige belastning.
Når du har valgt en bredde, kan du bruge hælenes afstand som reference, hvis fodpladen har få markeringer. I MuscleLabs eksempel finder du en stabil placering med 32 cm mellem hælenes midtpunkter. Mål afstanden, mens maskinen står sikkert låst, og notér også, hvor højt hælene sidder på pladen. Hvis du skifter maskine, kan du bruge noten til et let prøvesæt og derefter kontrollere, om sædet og pladens vinkel stadig giver dig det samme vendepunkt.
Find en startvægt uden at teste din grænse
MuscleLabs praktiske fremgangsmåde er at begynde let og lave nogle få rolige gentagelser. Hvis opsætning og bevægelse fungerer, kan du efter en pause afprøve et lille vægttrin. Stop denne afprøvning, når du har en belastning, der passer til de planlagte gentagelser med tydeligt overskud.
Der er ingen universel startvægt i kilo. Maskinens vinkel, udveksling og bevægelige dele påvirker opgaven. Din vens vægt på en anden benpres er derfor ikke et passende mål for din første træning.
Hvis du allerede på første gentagelse må ændre dybde eller position for at presse op, så sænk belastningen. Du behøver ikke gennemføre et helt tungt sæt for at bekræfte, at startvalget var for krævende.
Et praktisk startforslag til dit benprogram
Dette er MuscleLabs eget forslag, ikke et forskningsafprøvet program eller en dosering dokumenteret som bedst:
- Træn benpres på to adskilte dage, eksempelvis mandag og torsdag.
- Lav to arbejdssæt med 8–12 gentagelser efter let opvarmning.
- Hold omkring to til tre minutters pause mellem sættene.
- Afslut med cirka to til tre kontrollerede gentagelser i reserve.
Det giver fire benpressæt om ugen. Erstat relevante sæt i dit eksisterende program, hvis du allerede har en del squat- eller benpresarbejde. Hvis benpres er helt nyt sammen med resten af bentræningen, kan ét arbejdssæt pr. pas være en enklere start.
Placér øvelsen nogenlunde samme sted i passet. To sæt efter krævende squats er ikke direkte sammenlignelige med to sæt udført først, mens du er frisk.
Hvis du kun har én fast bendag, kan du afprøve at samle sættene. Neves og kolleger lod styrketrænede deltagere lave skråt benpres med ét ben ad gangen. Det ene ben trænede én gang om ugen, det andet tre gange. Forskerne fandt ingen statistisk sikker forskel i styrkefremgang eller vækst i forlårets tværsnitsareal. Forsøget brugte benpres med ét ben hos trænede deltagere og fastlægger derfor ingen bestemt sætmængde for dit program.
I MuscleLabs eksempel flytter du fra to sæt mandag og to torsdag til fire sæt torsdag. Behold den kendte vægt, dybde og pause. Hvis de første to sæt giver 12 og 10 gentagelser som normalt, men tredje og fjerde giver 8 og 6, kan du afprøve en lidt længere pause før fjerde sæt eller bruge et lavere vægttrin til det sæt. Notér, hvad du ændrede. Sammenlign første sæt med første sæt fra andre pas, og brug de sidste to til at vurdere, om fire sæt på én dag fungerer for dig.
Hvornår giver det mening at bytte squat ud med benpres?
Hvis målet er at løfte mere i squat med stang, så behold regelmæssig squat i dit program. Benpres kan supplere ved at give benene flere gentagelser med støtte fra maskinen. Hvis du mest vil have en øvelse, hvor du kan belaste benene gradvist, kan benpres også være dit primære løft.
Rossi og kolleger fordelte 26 mænd, som ikke havde styrketrænet regelmæssigt det foregående halve år, til squat, benpres eller en kombination. Grupperne trænede to gange om ugen i ti uger og lavede lige mange sæt. Fremgangen i maksimal squatstyrke var større i begge grupper, der trænede squat, end i gruppen, der kun trænede benpres. Alle tre grupper løftede mere i benprestesten efter forløbet, og forskerne fandt ingen statistisk sikker forskel mellem gruppernes fremgang i den test. Forsøget var lille og målte ikke væksten i de enkelte benmuskler.
MuscleLabs praktiske eksempel: Du laver tre sæt squat mandag og tre torsdag, men har ofte kun adgang til en benpres om torsdagen. Behold de tre squatsæt mandag og prøv to sæt benpres med 8–12 gentagelser torsdag. Find belastningen med lette prøvesæt på maskinen. Notér squatten og benpresset på hver sin linje. Efter nogle uger kan du se, om torsdagsarbejdet bliver gennemført mere stabilt, og om mandagens squat stadig udvikler sig. Hvis du især savner øvelse med stangen, så find en dag, hvor du kan træne squat igen. Eksemplet er et forslag til en ugeplan. I forsøget trænede kombinationsgruppen begge øvelser i samme pas.
Når squat og benpres ligger i samme pas
Læg squat først, hvis du vil øve dit squat med friske ben. Brug derefter et let sæt benpres til at finde arbejdsvægten efter squat. Har du primært et mål om at blive bedre i benpres, kan du lægge maskinen først og vælge squatbelastningen bagefter.
Prøv at flytte nogle af dine nuværende sæt, når du vil afprøve kombinationen. I MuscleLabs eksempel har du fire sæt squat mandag. Du prøver i stedet to sæt squat og to sæt benpres med 8–12 gentagelser. Du beholder fire arbejdssæt i passet og får en fast plads til benpresset. Skriv »efter squat« ved benpresset i logbogen. Hvis du tager 12 gentagelser med 100 kg, når benpres ligger først, men ni med samme vægt efter squat, så brug de ni som udgangspunkt for næste pas med samme rækkefølge.
Forsøget af Rossi m.fl. brugte seks arbejdssæt pr. pas i alle grupper. Én gruppe fordelte dem på squat og benpres, mens de to andre brugte én af øvelserne. Fremgangen i squatstyrke var større i de grupper, der faktisk trænede squat. Forskerne undersøgte, hvilke øvelser deltagerne brugte over ti uger. De sammenlignede ikke to forskellige rækkefølger i kombinationsgruppen. Fordelingen med to sæt af hver er et praktisk forslag til at afprøve begge løft med den tid, du allerede har sat af.
Hvis du kun har tid til benpres eller leg extension
Vælg benpres, hvis den ene øvelse skal træne både forlår og hofte. Vælg leg extension, hvis du allerede træner hoften og vil give den del af forlåret, der krydser både hofte og knæ, mere direkte arbejde. Den muskel hedder rectus femoris.
I Kinoshita og kollegers forsøg trænede 17 voksne uden nylig styrketræning af benene i 12 uger. Hver deltager trænede benpres med det ene ben og leg extension med det andet. Begge ben havde ti planlagte sæt om ugen. MR viste ingen statistisk sikker forskel i, hvor meget forlåret voksede samlet. Rectus femoris voksede dog mere med leg extension: 13,2 % mod 1,1 % med benpres. Den store baldemuskel og den store indadfører i låret voksede tydeligt efter benpres. Forsøget målte specifikke musklers vækst med to bestemte maskinøvelser udført ét ben ad gangen. Det viser ikke, at alle benpresmaskiner giver de samme resultater.
MuscleLabs praktiske eksempel: På en travl dag har du tid til to arbejdssæt. Hvis det er ugens eneste benarbejde, kan du vælge to sæt benpres for at få både knæ og hofte med. Hvis du allerede har trænet benpres tidligere på ugen og specifikt vil supplere arbejdet for forlåret, kan du bruge de to sæt på leg extension. Find arbejdsvægten på den valgte maskine med et let prøvesæt. De to valg er eksempler på, hvordan du kan prioritere under tidspres. Forsøget sammenlignede ikke de to ugeplaner.
Hvis du skifter to sæt leg extension ud med to sæt benpres, har du stadig to sæt, hvor knæet strækkes, og du får også arbejde omkring hoften. I MuscleLabs eksempel bruger du mandagens benpres til at følge styrken i øvelsen, mens torsdagens leg extension giver plads til direkte arbejde for forlåret. Hvis du overvejer at droppe leg extension for at spare tid, så afgør først, hvilket resultat du vil følge. I Kinoshitas forsøg steg styrken i begge øvelser med begge programmer, men fremgangen var størst i den øvelse, det enkelte ben havde trænet. Hvis et tungere benpres er målet, så behold et fast benpressæt som reference og sammenlign det på samme maskine og ved samme dybde.
Hvornår giver benpres med ét ben mening?
Behold begge fødder på pladen, hvis dit mål er at træne benene på kort tid og følge din fremgang i almindeligt benpres. Vælg ét ben ad gangen, hvis du vil øve netop den variant eller følge, hvordan hver side klarer samme opgave. Når begge ben presser på samme plade, viser tallet på maskinen, hvad du løfter samlet. Det viser ikke, hvordan arbejdet fordeler sig mellem benene.
Sato og kolleger lod 28 unge mænd uden styrketræningserfaring træne benpres med ét eller to ben ad gangen i otte uger. Gruppen, der trænede ét ben ad gangen, forbedrede sit maksimale løft med ét ben mere. Forskerne fandt ingen statistisk sikker forskel mellem gruppernes fremgang i testen med begge ben. De brugte et program med ekstra belastning på vej ned. Resultatet handler om styrke i de testede løft; studiet målte hverken muskelvækst eller, om træningen udlignede forskelle mellem benene.
MuscleLabs praktiske forslag: Erstat ét af dine to sæt med begge ben med ét sæt pr. side på en maskine beregnet til varianten. Begynd med en let belastning. Følg maskinens anvisning for fodplacering, og vælg et vendepunkt, hvor hælen bliver på pladen, og bækkenet bliver i sædet uden at dreje. Brug samme sæde, dybde og belastning på begge sider, så længe begge kan udføre bevægelsen med kontrol.
Hvis venstre side f.eks. klarer 9 gentagelser med to i reserve, kan du stoppe højre side ved 9 og notere, hvor meget overskud du havde dér. Skriv »ét ben: 30 kg, V 9 / H 9, mere overskud H«. Tallet er et logbogseksempel; find belastningen fra bunden på din egen maskine. Gentag opsætningen i de næste pas, før du justerer. En forskel i ét sæt kan også hænge sammen med rækkefølge eller øvelse med varianten. Hvis du især vil sammenligne siderne, kan du bytte startben ved næste sammenlignelige pas.
Registrér også pausen ved sideskift, hvis andet ben ofte klarer færre gentagelser. I et laboratorieforsøg med flere benøvelser, herunder benpres, skiftede deltagerne direkte mellem benene og holdt to minutters pause mellem runderne. Forsøget sammenlignede ensidig og tosidig træning. Det testede ikke forskellige pauser mellem benene.
I MuscleLabs forslag tager du først et sæt pr. ben med dit sædvanlige skift. Hvis det ben, du tager sidst, får to færre gentagelser, kan du næste gang prøve 60 sekunders pause ved sideskift med samme startben, dybde og belastning. Hvis forskellen bliver mindre over flere pas, kan du beholde pausen. Hvis samme ben stadig falder tidligt, kan du afprøve den omvendte rækkefølge med den samme pause. Notér fx »30 kg, V først, 60 sek. ved skift, V10/H9«.
Hvor meget betyder slædens vinkel?
På en skrå slæde trækker tyngdekraften skiverne lodret ned, mens slæden kun kan bevæge sig langs skinnerne. En stejlere skinne betyder, at en større del af skivernes vægtkraft trækker slæden tilbage langs dens bane. Det er skinnernes vinkel i forhold til gulvet, der indgår i regnestykket. Ryglænets vinkel ændrer din siddestilling.
MuscleLabs regneeksempel bruger 20 kg skiver på hver side af en slæde. De 40 kg skiver har en vægtkraft på cirka 392 newton. Med skinner ved 45° virker cirka 277 newton fra skiverne langs skinnerne. Ved 30° er bidraget cirka 196 newton. Regnestykket bruger den del af vægtkraften, der peger langs en skrå flade, som beskrevet af OpenStax. Tallene gælder kun skivernes bidrag. Slædens egen masse, en eventuel modvægt, friktion og acceleration påvirker den kraft, du faktisk skal lægge i pladen.
James og kolleger målte kraften under fødderne på otte voksne i en benpres med 45° slæde og indbyggede kraftplader. I gennemsnit var den målte kraft omkring 5 % højere på vej op end på vej ned. Forskerne pegede på bevægelse og friktion i maskinen som mulige forklaringer. De undersøgte én maskine, så forskellen kan ikke bruges som en generel korrektion til tallet på skiverne.
Når du skifter maskine, så behold »20 kg pr. side« i loggen for den gamle slæde. Find arbejdsvægten på den nye med lette prøvesæt og samme mål for gentagelser og overskud. Brug vinklen til at forstå, hvorfor øvelsen kan føles anderledes, og maskinens egne kilo til at følge din fremgang dér.
Tjek også, hvad et tal på maskinen dækker over. I MuscleLabs eksempel angiver producenten en startmodstand på 30 kg og to skiver på 10 kg sidder på slæden. Før i logbogen »20 kg tilføjet, 10 pr. side« og skriv startmodstanden særskilt, hvis du vil gemme den. Startmodstanden kan allerede tage højde for skinnernes vinkel eller en modvægt. Brug derfor producentens forklaring, før du regner videre med den. Hvis du deler maskinen og får oplyst »40 kg«, så afklar, om det er pr. side eller samlet, før du kopierer tallet til dit næste pas.
Registrér både opsætning og belastning
Notér maskine, sæde eller ryglæn, fodplacering, vægt og gentagelser. På en model med vægtstak skriver du tallet på stakken. På en skivebelastet model følger du maskinens anvisning for fordeling. »20 kg pr. side, 40 kg tilføjet« beskriver skiverne. Sætter du 5 kg mere på hver side, stiger den tilføjede vægt med 10 kg i alt.
En slæde uden skiver kan stadig have betydelig modstand. Producenten angiver for eksempel en startmodstand på 53 kg for Hammer Strength Linear Leg Press og 47 kg for Life Fitness Plate Loaded Linear Leg Press. Det er producentens tal for de konkrete modeller uden ekstra skiver. De fortæller ikke, hvor meget du ville kunne løfte på en anden maskine. Slædens vinkel og eventuel modvægt betyder også, at vægten af de tilføjede skiver ikke er det samme som modstanden i fødderne.
Et praktisk eksempel er at bygge fra 10/9 til 12/12 med samme opsætning og cirka samme overskud. Prøv derefter det mindste praktiske vægttrin. Hvis du skal vende tydeligt højere for at gennemføre, så gå tilbage til den gamle belastning eller registrér det kortere bevægeudslag særskilt.
Ved maskinskift opretter du en ny række og finder arbejdsvægten med lette prøvesæt. Stakkens tal og de tilføjede skiver beskriver hver sin maskine.
MuscleLabs praktiske forslag ved skift fra vægtstak til slæde: Start uden ekstra skiver, og tjek, at du kan tage slæden ud og låse den igen med kontrol efter maskinens anvisning. Lav nogle rolige prøvegentagelser. Hvis slæden allerede er for tung til, at du kan styre vendepunktet eller afslutte sættet sikkert, så vælg en anden maskine med en lavere startmodstand. Hvis den passer, kan du skrive »slæde B, ryglæn 2, 0 kg tilføjet, 10/9«. Skriv producentens startmodstand separat, hvis den er oplyst. Så kan du følge dine næste sæt uden at skulle regne fra den gamle vægtstak.
Brug også et genkendeligt vendepunkt, når du sammenligner sæt på samme maskine. I MuscleLabs praktiske eksempel laver du 11 og 10 gentagelser med 60 kg. Ved næste pas er sædet rykket ét trin væk fra pladen, og du tager 12 og 12. Hvis ændringen har gjort bevægelsen kortere, så brug næste pas til at prøve den tidligere sædeindstilling igen med nogle lette gentagelser. Tjek, at hælene bliver på pladen, og at ryg og bækken bliver mod puden ved dit sædvanlige vendepunkt. Hvis den nye indstilling fungerer bedre for dig, kan du beholde den og bruge 12 og 12 som udgangspunkt for fremgangen i den opsætning.
Hvis du vil afprøve et dybere vendepunkt på samme maskine, kan du bruge en lettere vægt og registrere det som en særskilt variant. I MuscleLabs eksempel giver din sædvanlige bane 12/11 ved 60 kg. Du prøver en lidt dybere bane med 50 kg og får 10/9 med cirka to i reserve. Notér sædehak, fodplacering og det valgte vendepunkt for begge varianter. Hvis du næste gang får 11/10 ved 50 kg med samme bane og reserve, har du en brugbar sammenligning. Larsen og kolleger sammenlignede to bevægeudslag over otte uger og målte tykkelsen flere steder på forlåret. Logbogseksemplet handler om at følge din præstation ved den dybde, du vælger.
Når bækkenet drejer, eller den ene fod flytter sig
Hvis en fod flytter sig, eller bækkenet drejer i benpres med begge ben, så afslut sættet og sikr maskinen efter dens anvisning. Tjek, at fødderne står omtrent lige højt på pladen, og at begge hæle har kontakt. Hvis bækkenet først bevæger sig lige før bunden, så prøv at vende lidt tidligere med en let vægt. Hvis forskellen kun viser sig i de sidste gentagelser, så stop sættet før den første gentagelse, hvor du mister den bevægelse, du vil træne.
James og kolleger monterede separate kraftplader under hver fod på et skråt benpres. Hos fysisk aktive voksne målte de en forskel i, hvor hårdt fødderne i gennemsnit pressede mod pladen, både på vej ned og op. I forsøget var den målte kraft i gennemsnit størst under det ben, deltagerne ikke foretrak at sparke med. På en almindelig maskine kan du se, om en hæl letter, men det kræver separate målinger at sætte tal på kraften under hver fod. Forsøget giver ingen grænse for, hvornår en forskel bør ændre dit program.
MuscleLabs praktiske forslag er at prøve tre rolige gentagelser med en lettere vægt og samme fodplacering som sidst. Hvis den ene hæl stadig letter tæt på bunden, så afprøv tre gentagelser med et lidt tidligere vendepunkt. Behold den opsætning, hvor begge hæle bliver på pladen, og du kan holde bækkenet mod sædet. Skriv fx »60 kg, højre hæl letter i sidste gentagelse« og »50 kg, lidt kortere bane, begge hæle i kontakt«. Brug de synlige tegn til at sammenligne bevægelsen. Vil du følge, hvordan hvert ben klarer opgaven for sig, så brug fremgangsmåden for benpres med ét ben ovenfor.
Stop den provokerende bevægelse ved smerte, og få tilbagevendende gener vurderet individuelt.
Vil du skelne mellem vægt og dybde, så ændr dem i hver sin prøve. Hvis højre hæl letter ved 60 kg, så afprøv først 50 kg med samme sædehak, fodplacering og vendepunkt. Bliver begge hæle på pladen, kan du bruge 50 kg og beholde dybden. Letter hælen stadig i bunden, så behold 50 kg og vend lidt tidligere i næste prøve. Stop på det første niveau, hvor tre rolige gentagelser ligner hinanden.
Skriv resultatet som to observationer, fx »50 kg, sædvanlig dybde: højre hæl letter« og »50 kg, lidt tidligere vending: begge hæle i kontakt«. Hvis du sænker vægten og forkorter bevægelsen i samme forsøg, kan du stadig finde en brugbar indstilling. Med én ændring ad gangen ved du, hvilken justering du kan afprøve igen næste gang.
Når næste vægttrin er for stort
Hvis du kan lave 12 rolige gentagelser på det ene trin, men må vende højere på det næste, kan du midlertidigt bruge et bredere gentagelsesinterval. Behold samme maskine, fodplacering og dybde, så du kan se, om det er vægttrinnet, der ændrer sættet.
MuscleLabs praktiske forslag er at bruge 12–15 gentagelser på den lettere vægt i en periode. Hvis du for eksempel har 12/12 ved 60 kg på vægtstakken, men mister dybden ved 70 kg, så byg fra 12/12 mod 15/15 ved 60 kg med cirka to gentagelser i reserve. Afprøv derefter 70 kg i første arbejdssæt efter opvarmning. Hvis otte kontrollerede gentagelser passer til dit overskud, kan du bruge 70 kg i første sæt og 60 kg i andet. Notér dem hver for sig. Hvis du fortsat må forkorte bevægelsen, kan du beholde 60 kg eller bruge et mindre vægttrin, hvis maskinen har en godkendt mellemvægt.
Schoenfeld og kolleger sammenlignede i otte uger to styrkeprogrammer blandt 18 mænd, der gennemførte forsøget. Den ene gruppe lavede 8–12 gentagelser pr. sæt, og den anden lavede 25–35. Begge grupper trænede til udmattelse og fik større muskeltykkelse i forlåret. Programmerne omfattede benpres, squat og leg extension, så forskerne kunne ikke isolere bidraget fra benpres. De undersøgte andre gentagelsesintervaller og en anden indsats end eksemplet ovenfor.
Hvorfor kan første gentagelse være langsommere?
Nogle benpresmaskiner starter med bøjede knæ. Første gentagelse begynder så med et pres fra stilstand, mens de følgende typisk begynder med, at du sænker platformen og vender bevægelsen. Det giver to forskellige starter, selv med samme vægt og dybde. Brug maskinens normale start og sikkerhedsstop.
Sousa og kolleger sammenlignede de to starter i benpres hos 18 ældre voksne. Den første gentagelse var i gennemsnit 0,09 meter i sekundet hurtigere, når deltagerne sænkede belastningen lige før presset. Farten på sættets hurtigste gentagelse var omtrent den samme med de to starter. Forsøget undersøgte hastigheden under sættene og kan hjælpe med at tolke det første pres. Hvor meget forskellen betyder på en anden maskine, afhænger blandt andet af dens startposition og modstand.
MuscleLabs praktiske forslag er at sammenligne samme gentagelse med samme opsætning. Hvis du presser fra stilstand på første gentagelse, så sammenlign den anden med den anden fra sidste pas, når du vurderer, hvor hurtigt den sædvanlige vending føles. Notér fx »60 kg, start fra stop, anden gentagelse flød, samme dybde«. Hvis hele sættet er langsommere end normalt, så gennemgå først vægt, dybde og pause. Hvis kun første pres skiller sig ud, så kontrollér også, om du startede fra samme position som sidst.
Hvis du bruger en hastighedsmåler til at følge farten i benpres, så vælg på forhånd, hvilken gentagelse du sammenligner. Hos Sousa og kolleger lå sættets hurtigste gentagelse oftere som nummer to, når sættet begyndte med et pres fra stilstand. I MuscleLabs praktiske eksempel måler du de første tre gentagelser i et fast opvarmningssæt ved 60 kg. Notér den hurtigste af de tre og dens nummer, fx »0,52 m/s, gentagelse 2«. Gentag med samme maskine, start, dybde og hensigt om at presse hurtigt. Hvis første gentagelse er langsommere næste gang, men den hurtigste af de tre ligger omkring samme fart, kan du beholde din plan og vurdere arbejdssættet ud fra dybde, kontrol og gentagelser i reserve.
Hvis du bruger et på forhånd valgt fartfald til at afslutte sættet, kan referencegentagelsen også ændre, hvornår du stopper. Regn grænsen som referencefarten gange den andel af farten, du vil bevare. I MuscleLabs regneeksempel er første pres fra stilstand 0,45 m/s og andet pres 0,55 m/s. Ved et valgt fartfald på 20 procent bliver grænsen 0,36 m/s med første pres som reference og 0,44 m/s med andet pres som reference. En senere gentagelse på 0,42 m/s krydser kun den sidste grænse. Aftal med dig selv, hvilken reference du bruger på den pågældende maskine, og behold den i logbogen. Sousa og kolleger målte forskelle i fart. De 20 procent her viser regnemetoden.
Find et træningsprogram → · Find en øvelse →
Kilder og fagligt grundlag
- Mayo Clinic: Seated leg press with weight machine ↗
Officiel teknikdemonstration om fodkontakt, knæbane og kontrolleret benpres. Bruges ikke som dokumentation for guidens programdosering.
- NASM: Leg Press ↗
Officiel øvelsesbeskrivelse anvendt til støtte, bevægelse og kontrol. Ingen sammenlignende effektpåstande udledes herfra.
- Escamilla m.fl. (2001) om teknikvariationer i squat og benpres ↗
Primærforsøg med ti erfarne mandlige løftere. Undersøgte muskelaktivitet og beregnede knækræfter ved forskellige fodstillinger.
- Larsen m.fl. (2025) om knæbøjning og forlårsvækst ved benpres ↗
Primærforsøg med 23 styrketrænede deltagere, der sammenlignede to dybder i benpres over otte uger med hvert ben i sin egen variant.
- Rossi m.fl. (2018): Squat, benpres og kombinationen ↗
Randomiseret forsøg med 26 mænd, der trænede squat, benpres eller begge dele i ti uger. Begge øvelser blev testet for maksimal styrke.
- Kinoshita m.fl. (2026) sammenligner leg extension og benpres ↗
Tolv ugers træning hos 17 voksne med én øvelse pr. ben. Forskerne målte volumen af forlårsmuskler og hoftemuskler med MR før og efter træningen.
- Martín-Fuentes m.fl. (2022) om standbredde og fodvinkel i skråt benpres ↗
Forsøg med 28 træningsvante deltagere. Målte elektrisk muskelaktivitet under benpres med forskellige standbredder, fodvinkler og løftehastigheder.
- Sato m.fl. (2026) sammenlignede benpres med ét og to ben ↗
Otte ugers forsøg hos 28 unge mænd uden styrketræningserfaring. Sammenlignede styrke efter træning med ét eller to ben og ekstra belastning under sænkningen.
- Marchetti m.fl. (2023) sammenlignede to ryglænsvinkler i skråt benpres ↗
Forsøg med 15 styrketrænede mænd, som afprøvede 90 og 125 grader mellem sæde og ryglæn. Målte hofte- og knæbevægelse samt elektrisk muskelaktivitet.
- Hammer Strength Linear Leg Press: producentens specifikationer ↗
Producenten angiver 53 kg startmodstand for denne model. Det er en produktspecifikation.
- Life Fitness Plate Loaded Linear Leg Press: producentens specifikationer ↗
Producenten angiver 47 kg startmodstand for denne model. Det er en produktspecifikation.
- Schoenfeld et al. (2015): Effects of Low- vs. High-Load Resistance Training on Muscle Strength and Hypertrophy in Well-Trained Men ↗
Primærstudie:18 trænede mænd,otte uger,25–35 versus8–12 gentagelser til udmattelse. Lignende målte muskeltykkelsesændringer; større squatstyrkefremgang ved højere belastning,men kun tendens i bænkpres.
- Schoenfeld m.fl. (2016) beskriver øvelser og træningsmængde fra forsøget ↗
Analyse af træningsmængden fra samme forsøg. Metoden angiver benpres, squat og leg extension blandt de syv øvelser i programmet.
- James m.fl. (2014) målte kraft under hver fod i skråt benpres ↗
Forskerne brugte to kraftplader til at måle hvert bens bidrag under benpres med begge ben.
- Da Silva m.fl. (2008) om høj og lav fodplacering i benpres ↗
Primærforsøg med 14 kvinder. Sammenlignede elektrisk muskelaktivitet under tre varianter af benpres ved to relative belastninger.
- OpenStax: Tyngdekraftens komponent langs en skrå flade ↗
Lærebogens kraftdiagram og formel forklarer regneeksemplet for skivernes bidrag til modstanden langs benpresmaskinens skinner.
- Fielding m.fl. (2002) sammenlignede hurtigt og langsomt benpres ↗
Randomiseret 16-ugers forsøg med benpres og knæstræk hos kvinder på mindst 65 år. Forskerne målte maksimalløft og maksimal effekt på maskiner med luftmodstand.
- Sousa m.fl. (2025) målte farten ved to startmåder i benpres ↗
Forsøg med 18 ældre voksne, som prøvede at starte benpres og brystpres med enten et pres fra stilstand eller en sænkning efterfulgt af et pres.
- Neves m.fl. (2022) sammenlignede ét og tre benprespas om ugen ↗
Styrketrænede deltagere trænede benene med hver sin frekvens i skråt benpres. Forskerne målte maksløft og forlårets tværsnitsareal.
- Plotkin m.fl. (2026) sammenlignede brede udsving og korte gentagelser ved længere muskellængde ↗
Otte ugers bentræning hos 16 styrketrænede mænd med ét udsving pr. ben. Forskerne målte den ydre forlårsmuskels tværsnitsareal med MR.
- Forsøg sammenlignede ensidig og tosidig bentræning ↗
Primærforsøg med blandt andet benpres og en beskrevet pausefordeling ved skift mellem benene.