Start med at skelne mellem tendinopati og en akut skade
Achillessenen forbinder lægmusklerne med hælbenet. Ved tendinopati kommer smerter og stivhed typisk gradvist og mærkes ved gang, løb, hop eller lægtræning. De kan være tydeligst ved de første skridt efter hvile. Det er et mønster, ikke en sikker selvdiagnose: smerter omkring hælen kan også skyldes andre forhold. En fysioterapeut eller læge kan undersøge, hvad der passer bedst, især hvis generne ikke bedres eller begrænser gang og træning.
Et pludseligt smæld eller en følelse af at blive sparket bag på anklen sammen med markant sværere ved at skubbe fra på foden kan passe med en overrivning. Stop træningen og søg hurtig sundhedsfaglig vurdering samme dag; fortsæt ikke med lægøvelser for at afprøve senen.
Smerter ved hælbenet og højere oppe er ikke helt samme problem
Ved insertionelle gener sidder ømheden omkring senens fæste på hælbenet. Ved midtportion-gener sidder den typisk et stykke ovenfor fæstet. Placeringen kan hjælpe behandleren med at vælge belastning, men du bør ikke stille diagnosen alene ud fra en afstand på huden.
Dyb ankelbøjning fører hælen længere ned og kan øge kompressionen ved senefæstet. Derfor kan en hælløftning fra et trappetrin, hvor hælen sænkes langt under forfoden, være et dårligt udgangspunkt for nogle med insertionelle symptomer. Det samme gælder kraftige lægstræk. Det betyder ikke, at disse bevægelser altid skal undgås, eller at reglen gælder midtportion-gener.
Gradvis senebelastning er en central del af behandlingen
Ved midtportion-achillestendinopati anbefaler den amerikanske fysioterapifaglige retningslinje progressiv læg- og senebelastning som førstevalg for personer uden mistanke om skrøbelig senestruktur. Den nævner både excentrisk træning (kontrolleret sænkning) og tung, langsom styrketræning. Retningslinjen anbefaler træning mindst tre gange om ugen med en belastning så høj, som personen kan tåle. Det er en klinisk anbefaling for midtportion-gener, ikke et universelt program for enhver hælsmerte.
En konkret undersøgelse for insertionelle gener
Et randomiseret forsøg fra 2025 fulgte 42 sportsaktive personer med længerevarende insertionel achillestendinopati. Begge grupper fik et progressivt program i fire trin fra isometrisk og dynamisk styrke til hop og idrætsspecifikke øvelser. Programmet med mindre kompression begrænsede ankelbøjningen, fjernede lægstræk og brugte hælløft. Det gav en større gennemsnitlig forbedring i VISA-A-symptom- og funktionsscore end programmet med mere kompression: forskellen var 12,9 point efter 12 uger og 10,4 efter 24 uger.
Det var et lille forsøg i en bestemt gruppe, og deltagerne fulgte et samlet, superviseret forløb. Resultatet beviser ikke, at alle med hælsmerter skal bruge hælløft eller undgå dyb bevægelse. Det giver en grund til at drøfte belastningsområdet med en behandler, hvis smerterne sidder ved senefæstet.
Vælg en lægøvelse, du kan styre
Hvis en fagperson har vurderet, at det er passende at begynde at styrketræne senen, kan en støttet hælløftning fra gulvet være lettere at dosere end at sænke hælen fra et trappetrin. Hold let ved et gelænder, løft og sænk roligt, og brug først kropsvægt eller en belastning, du kan kontrollere. En siddende lægøvelse kan være et alternativ. Ved insertionelle gener kan behandleren foreslå at holde bevægelsen omkring gulvhøjde i den tidlige fase.
Som MuscleLabs praktiske eksempel — ikke som en dokumenteret optimal dosis — kan man begynde med 2 sæt af 8 langsomme gentagelser på tre ugentlige dage og skrive belastning, symptomer og morgenstivhed ned. Aftal med behandleren, hvordan du ændrer vægt, gentagelser eller bevægeudslag. Skru ikke op for alle tre på én gang. Hvis gangfunktionen eller symptomerne bliver tydeligt værre fra uge til uge, så sæt belastningen ned og få planen vurderet.
Løb og hop kræver også planlagt belastningsstyring
En lille randomiseret undersøgelse med 38 personer sammenlignede et forløb, hvor løb og hop fortsatte med en smerteovervåget plan, med seks ugers pause fra disse aktiviteter. Alle fik samme gradvise styrkeforløb; efterfølgende var der ikke påvist en forskel i forbedring mellem grupperne. Det viser ikke, at man bør løbe igennem enhver smerte. Det viser, at total pause ikke nødvendigvis er et krav for alle under vejledt genoptræning.
Tal med din behandler om midlertidigt at ændre løbedistance, bakker, fart eller hop. Hold styrketræning og løbe-/hopmængde som adskilte belastninger i din træningslog. Når du vender tilbage, så øg én af disse ting ad gangen i stedet for at lægge flere hårde pas oven i hinanden.
Hvad studierne siger — og hvornår du skal have hjælp
I et dansk randomiseret forsøg med 58 personer med kroniske midtportion-gener gav både excentrisk træning og tung, langsom modstandstræning forbedringer, som holdt ved 52-ugers opfølgning. Studiet fandt ikke en klar forskel i symptomer eller senemål mellem metoderne. Deltagerne gennemførte dog træningen oftere i den tunge, langsomme gruppe. Det er derfor rimeligt at vælge en metode, du kan følge og tilpasse, frem for at antage, at én type gentagelse er magisk. Forsøgene fastlægger ikke en optimal øvelse eller dosis for alle.
Et randomiseret forsøg fra 2026 testede daglige, usuperviserede excentriske lægøvelser hjemme hos 68 voksne med kroniske midtportion-gener mod styrkeøvelser for overkroppen som aktiv kontrol. Efter 12 uger var VISA-A-scoren i gennemsnit steget 10 point i læggruppen og 6 point i kontrolgruppen, men den justerede forskel på 4 point var ikke statistisk sikker (95 % konfidensinterval −7 til 15). Ti deltagere faldt fra under opfølgningen. Forsøget viser derfor ikke, at lægtræning er virkningsløs sammenlignet med ingen træning; det viser, at netop dette usuperviserede hjemmeprogram ikke gav en sikker ekstra forbedring i forhold til kontroløvelserne på kort sigt. Hvis daglige hælløft ikke hjælper dig, er det ikke et argument for at presse videre med samme skabelon: få belastning, diagnose og valg af program vurderet.
Få en vurdering, hvis du er i tvivl om årsagen, hvis smerterne påvirker almindelig gang, eller hvis de fortsætter trods tilpasning. Et pludseligt smæld med tydeligt tab af afsæt kræver hurtig vurdering. Genoptræning efter en overrivning følger et særskilt klinisk forløb og må ikke erstattes af denne guide.
Find et træningsprogram → · Find en øvelse →
Kilder og fagligt grundlag
- Chimenti m.fl. (2024): retningslinje for midtportion-achillestendinopati ↗
Retningslinjen anbefaler progressiv senebelastning som førstevalg for midtportion-gener hos personer uden mistanke om skrøbelig senestruktur. Den nævner excentrisk eller tung, langsom lægtræning mindst tre gange om ugen med belastning så høj som tolereret. Anbefalingen er specifik for midtportion-achillestendinopati.
- Pringels m.fl. (2025): randomiseret forsøg med lavere kompression ved insertionel achillestendinopati ↗
42 sportsaktive deltagere med kroniske insertionelle gener blev fordelt på to progressive firetrinsforløb. Gruppen med begrænset ankelbøjning, uden lægstræk og med hælløft forbedrede VISA-A-score mere end sammenligningsgruppen efter 12 og 24 uger.
- Beyer m.fl. (2015): tung, langsom modstand versus excentrisk træning ↗
Randomiseret forsøg med 58 personer med kroniske midtportion-gener. Begge 12-ugers programmer forbedrede symptomer og funktion; der var ikke en klar forskel mellem grupperne, og forbedringerne holdt ved 52 uger.
- Silbernagel m.fl. (2007): fortsat løb og hop under smerteovervåget genoptræning ↗
Lille randomiseret undersøgelse med 38 personer. Et smerteovervåget forløb, hvor løb og hop kunne fortsætte, gav ikke påviselige negative effekter sammenlignet med en indledende pause fra aktiviteterne; alle fulgte samme gradvise senebelastning.
- Cambridge University Hospitals NHS Foundation Trust: Achilleseneruptur — symptomer og vurdering ↗
Patientinformation om typiske akutte rupturtegn, herunder pludseligt smæld eller smerte og nedsat evne til at skubbe fra. Bruges kun til at underbygge råd om hurtig vurdering ved mistanke om overrivning.
- Janssen m.fl. (2026): excentrisk lægtræning mod kontroløvelser ved kronisk midtportion-achillestendinopati – randomiseret forsøg ↗
Randomiseret, assessor-blindet forsøg med 68 voksne (34 pr. gruppe) med kroniske midtportion-gener. Sammenlignede 12 ugers daglig, usuperviseret hjemmebaseret excentrisk lægtræning med styrkeøvelser for overkroppen som aktiv kontrol. VISA-A steg 10 mod 6 point; justeret forskel 4 point (95 % CI −7 til 15), ikke statistisk sikker. Ti deltagere (15 %) manglede ved opfølgning. Fundet afgrænses til korttidsresultat og denne hjemmeprotokol; det viser ikke effekt sammenlignet med ingen træning.